1985 BSF 76 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM FRIVILLIG GRADVIS TILBAGETRÆKNING FRA ARBEJDSMARKEDET GENNEM UDBYGNING AF EFTERLØNSORDNINGEN MED DELEFTERLØN (DELPENSION)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Lovforslag
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/19851BA00076@1988-05-21/da
Indhold
Folketinget pålægger regeringen at fremsætte lovforslag om udbygning
af efterlønsordningen efter følgende retningslinjer:
1. Ret til delefterløn (delpension) har alle medlemmer af anerkendt
arbejdsløshedskasse,
a) som er fyldt 60 år,
b) som inden for de seneste 15 år sammenlagt har været medlem i
mindst 10 år (jfr. dog lov om arbejdsformidling og
arbejdsløshedsforsikring m.v. § 75 b, stk. 2),
c) som ved overgang til delefterløn (delpension) opfylder
betingelserne for ret til dagpenge,
d) som har bopæl her i riget bortset fra Færøerne og Grønland.
Delefterløn (delpension) ophører ved det fyldte 67. år.
2. Delefterløn (delpension) beregnes ud fra den til enhver tid
gældende overenskomstmæssigt aftalte ugentlige arbejdstid, og
nedsættelse af den ugentlige arbejdstid skal udgøre 25 pct. (trin
1) eller 50 pct. (trin 2). Ved nedsættelse fra et højere ugentligt
timetal end det overenskomstmæssigt aftalte medregnes de
overskydende timer ikke.
3. Delefterløn (delpension) opnået på trin 1 kan senere ændres til
trin 2 eller til efterløn (trin 3). Det skal ikke være muligt at
ændre delefterlønnen (delpensionen) fra et højere trin (f.eks.
trin 3) til et lavere (f.eks. trin 1).
Ved udtræden af delefterlønsordningen (delpensionsordningen) afskæres
muligheden for på ny at overgå til delefterløn (delpension).
Såfremt en person med delefterløn (delpension) bliver arbejdsløs, kan
den pågældende oppebære supplerende dagpenge i en periode på 13
uger, hvorefter pågældende må overgå til dagpenge, efterløn eller
førtidspension, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt herfor.
4. Delefterløn (delpension) udgør et fast beløb, der er uafhængigt af
tidligere arbejdsindtægt, og som beregnes ud fra den maksimale
efterlønssats.
Delefterløn (delpension) plus arbejdsindtægt kan maksimalt udgøre 90
pct. af arbejdsindtægten inden overgang til delefterløn
(delpension).
Delefterlønnens (delpensionens) faste beløb aftrappes som
efterlønnen.
5. Det faste beløb reguleres i henhold til årslønsudviklingen for
DA-området.
6. Arbejdsmarkedets parter aftaler vilkårene for
deltidsbeskæftigelsen. Herved sikres retten til
deltidsbeskæftigelse for den gruppe af lønmodtagere, som vil være
omfattet af delefterlønsordningen (delpensionsordningen).
7. Delefterlønsordningen (delpensionsordningen) tages op til
vurdering efter 3 år.
BEMÆRKNINGER TIL FORSLAGET
Almindelige bemærkninger
Formålet med at skabe en gradvis tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet
er først og fremmest at give arbejdstagere på fuld arbejdstid
mulighed for en arbejdslettelse samtidig med, at de bevarer en vis
tilknytning til arbejdsmarkedet, hvilket ikke tilgodeses ved en
førtidspensionsordning eller efterløn.
Der er såvel menneskelige, familiepolitiske, beskæftigelsesmæssige
som økonomiske begrundelser for at imødekomme dette ønske.
Forslaget er en uændret genfremsættelse af et i folketingsåret
1984-85 fremsat forslag til folketingsbeslutning, jfr.
Folketingstidende 1984-85, forhandlingerne sp. 6525 og 7365 samt
tillæg A sp. 3721.
Bemærkninger til forslagets enkelte led
Ad 1
Personkredsen svarer til personkredsen, der er berettiget til at
modtage efterløn. Betænkningen vedrørerende førtidspension gør
opmærksom på en række problemer ved at medtage andre end
lønmodtagere i ordningen. Forslagsstillerne er rede til at drøfte
disse problemer nærmere i udvalget.
Det må anses for nødvendigt, at den berettigede personkreds har en
dokumenteret tilknytning til arbejdsmarkedet med rimelige
kontrolmuligheder for myndighederne.
Ad 2
Forslaget indebærer, at arbejdstidsnedsættelsen pr. uge efter de
gældende overenskomster normalt vil være 10 timer eller 20 timer
om ugen eller i trin 3 ned til 200 timer om året.
Arbejdstidsnedsættelsen skal være af et sådant omfang, at det er en
væsentlig lettelse for arbejdstageren.
En arbejdstidsnedsættelse som foreslået er endvidere let at
administrere og letter adgangen til at indarbejde
deltidsbeskæftigelse i overenskomsterne.
En arbejdstidsnedsættelse på mere end 20 timer om ugen anses for
unødvendig under henvisning til reglerne for efterløn og
førtidspension.
Det anses for nødvendigt at afskære fra muligheden for at gå ud og
ind af en delefterlønsordning, bl.a. af hensyn til kontrol med
ordningen.
13 ugers reglen i forslagets punkt 3 anses ligeledes for nødvendig
for at undgå uhensigtsmæssig omgåelse af reglerne om supplerende
dagpenge på deltid. Under udvalgsarbejdet må disse regler drøftes
nærmere med hensyn til såvel kontrollen som de menneskelige
problemer ved afskedigelser.
Ad 4
Beregningen af delefterlønnen (delpensionen) tager udgangspunkt i den
maksimale efterløn, der udgør ca. 105.000 kr. pr. år. Således
svarer en arbejdstidsnedsættelse på 25 pct. til en delefterløn på
ca. 26.000 kr., og en arbejdstidsnedsættelse på 50 pct. svarer til
en delefterløn på ca. 52.000 kr.
En fuldtidsbeskæftiget lønmodtager med en arbejdsindtægt på 200.000
kr. om året vil ved overgang til delefterløn, med en
arbejdstidsnedsættelse på 25 pct., opnå en fremtidig indtægt
(arbejdsindtægt plus delefterløn) svarende til ca. 176.000 kr.
Denne indtægt beregnes som 75 pct. af hidtidig arbejdsindtægt =
150.000 kr. plus delefterløn svarende til en
arbejdstidsnedsættelse på 25 pct. = 26.000 kr.
Loftet for arbejdsindtægt plus delefterløn på 90 pct. af hidtidig
arbejdsindtægt nås ikke, idet dette beløb udgør 180.000 kr.
Såfremt samme lønmodtager ønsker at nedsætte sin arbejdstid med 50
pct., bliver den fremtidige indtægt 152.000 kr., nemlig halvdelen
af den hidtidige arbejdsindtægt svarende til 100.000 kr., samt
halvdelen af den maksinale efterløn svarende til 52.000 kr. Loftet
på 180.000 kr. nås ikke.
En fuldtidsbeskæftiget lønmodtager med en arbejdsindtægt på 140.000
kr. om året vil ved overgang til delefterløn, med en
arbejdstidsnedsættelse på 25 pct., opnå en fremtidig indtægt
(arbejdsindtægt plus delefterløn) svarende til 126.000 kr.
Denne indtægt beregnes som 75 pct. af hidtidig arbejdsindtægt =
105.000 kr. plus delefterløn svarende til en
arbejdstidsnedsættelse på 25 pct. = 26.000 kr., men reglen om, at
arbejdsindtægten plus delefterløn maksimalt kan udgøre 90 pct. af
hidtidig arbejdsindtægt, lægger loftet, idet dette beløb udgør
126.000 kr.
Såfremt samme lønmodtager ønsker at nedsætte sin arbejdstid med 50
pct., bliver den fremtidige arbejdsindtægt 122.000 kr., nemlig
halvdelen af den hidtidige arbejdsindtægt, svarende til 70.000
kr., samt halvdelen af den maksinale efterløn på 52.000 kr. Loftet
på 126.000 kr. nås ikke.
En fuldtidsbeskæftiget lønmodtager med en arbejdsindtægt på 120.000
kr. om året vil ved overgang til delefterløn med en
arbejdstidsnedsættelse på 25 pct. opnå en fremtidig indtægt
(arbejdsindtægt plus delefterløn) svarende til 108.000 kr.
Denne indtægt beregnes som 75 pct. af hidtidig arbejdsindtægt =
90.000 kr. plus delefterløn, svarende til en
arbejdstidsnedsættelse på 25 pct. = 26.000 kr.
Loftet for arbejdsindtægt plus delefterløn på 90 pct. af hidtidig
arbejdsindtægt nås imidlertid, idet dette beløb udgør 108.000 kr.
Såfremt samme lønmodtager ønsker at nedsætte sin arbejdstid med 50
pct., bliver den fremtidige indtægt 108.000 kr., nemlig loftet på
90 pct. af hidtidig arbejdsindtægt, idet halvdelen af den
hidtidige arbejdsindtægt, svarende til 60.000 kr., samt halvdelen
af den maksimale efterløn på 52.000 kr. overstiger loftet.
Det fremgår af eksemplerne, at nedgangen i indtægten efter overgang
til delefterløn er forholdsvis mindre for lønmodtagere under den
gennemsnitlige årsindkomst end for de lønmodtagere, der hidtidig
har tjent mere end årsgennemsnittet.
For de små indtægter indebærer loftet på 90 pct. af den hidtidige
arbejdsindtægt, at størrelsen af den valgte arbejdstidsnedsættelse
kun får en ringe økonomisk betydning og for helt små indkomster
slet ingen.
Hermed begunstiger ordningen også økonomisk de lønmodtagergrupper,
der er dobbelt ramt, nemlig lønmodtagere med både lav aflønning og
dårligt arbejdsmiljø.
Ad 5
Det må anses for nødvendigt, at satserne i efterlønnen reguleres i
henhold til årslønsudviklingen, hvis ordningen skal fastholdes som
økonomisk attraktiv.
Ad 7
Det vil være nødvendigt at vurdere mulighederne for gradvis
tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet efter de foreslåede regler,
når ordningen har været gældende i 3 år.
I øvrigt går forslagsstillerne ud fra, at de for efterlønsordningen
gældende regler finder tilsvarende anvendelse på forslaget om
delefterløn (delpension).
For så vidt angår de økonomiske konsekvenser af forslaget henvises
til pensionsudvalgets betænkning om delpension, model A. Denne
model forudsætter imidlertid en højere ydelse end den i
beslutningsforslaget omhandlede, hvorfor nettoudgiften vil blive
væsentligt reduceret.
Personkredsen til delefterløn (delpension) er sammenfaldende med
personkredsen for efterløn. Antallet af personer, der benytter sig
af retten til efterløn, er meget højt, og det er derfor rimeligt
at antage, at en større gruppe af potentielle efterlønsmodtagere
vil benytte sig af muligheden for delefterløn (delpension). Dette
indebærer en væsentlig besparelse, der imidlertid skal reduceres
med udgifterne til de delpensionister, der benytter sig af
muligheden for delefterløn (delpension) i stedet for at forblive
på arbejdsmarkedet på fuld tid.
Beskæftigelseseffekten er vanskelig at vurdere, men forslagsstillerne
går ud fra, at ordningen er udgiftsneutral.