Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/19851BA00080@1988-05-21/da

Indhold

1. Indledning

Folketinget opfordrer regeringen til at fremsætte forslag til lov om

ændring af lov om luftfart, så der gennemføres en total lukning af

Københavns lufthavn, Kastrups tværbane, bane 12-30, i perioden

mellem kl. 23.00 og kl. 06.00, bortset fra tilfælde, hvor

nødsituationer nødvendiggør benyttelsen af banen i dette tidsrum.

BEMÆRKNINGER TIL FORSLAGET

Under behandlingen af forslag til lov om udbygning af Københavns

lufthavn, Kastrup, fremsat den 14. marts 1980 af ministeren for

offentlige arbejder, fremgik det klart af bemærkningerne, at bane

12-30 ville blive totallukket i tidsrummet mellem kl. 23.00 og kl.

06.00, bortset fra i nødsituationer.

Denne lov blev vedtaget af folketinget, men tilsagnet i

bemærkningerne blev ikke overholdt. I de efterfølgende år har der

da også været et utal af klager fra beboerne i området, som har

været generet af beflyvningen af tværbanen.

Nedenfor gengives svaret på et spørgsmål (S 343/ 1985) stillet af hr.

Ole Henriksen til ministeren for offentlige arbejder:

»Under henvisning til folketingets brev af 25. november 1985 angående

spørgsmål nr. S 343, stillet af Ole Henriksen, skal jeg oplyse

følgende:

Spørgsmål:

»Hvilken retsgyldighed tillægger ministeren de generelle

bemærkninger, der fulgte lovforslaget (L 175 fremsat den 14. marts

1980), om udbygning af Københavns lufthavn for så vidt angår

totallukningen af bane 12-30 mellem kl. 23.00 og kl. 06.00 på

grund af støjgener?»

Svar:

Under hensyn til det i begrundelsen til det stillede spørgsmål

anførte har jeg fundet det rigtigt at udbede mig

justitsministeriets vurdering med hensyn til retsgyldigheden af

bemærkningerne til udbygningsloven af 16. juni 1980.

Jeg vedlægger som bilag kopi af notat af 4. december 1985 fra

justitsministeriets lovafdeling.

I tilslutning til udtalelsen i notatet om den retlige betydning af de

lovbemærkninger, der er refereret til i det stillede spørgsmål,

skal jeg understrege, at de politiske tilkendegivelser i

bemærkningerne til udbygningsloven iagttages ved fastsættelsen af

bestemmelser vedrørende driften af Københavns lufthavn.

Forud for fremsættelsen af forslaget om udbygning af Københavns

lufthavn var der som bekendt tale om indgående forhandlinger

mellem luftfarts- og miljømyndighederne. Sigtet hermed var at nå

til enighed om en udbygning af lufthavnen, som på forsvarlig måde

kunne sikre lufttrafikkens fortsatte afvikling der samtidig med,

at der blev taget hensyn til lufthavnens miljømæssige påvirkning

af omgivelserne.

Udbygningsloven afspejler klart denne samfundsmæssige afvejning, som

løbende foregår i et samarbejde mellem lufthavnsadministrationen

og miljømyndighederne.

Dette samarbejde giver i en række tilfælde anledning til afvejninger

mellem de to modstående hensyn, og et vist spillerum for opnåelse

af afbalancerede løsninger, som bl.a. på baggrund af indvundne

erfaringer vurderes rigtige, må anses for nødvendigt.

For de beslutninger, som må træffes, gælder, at de skal være i

harmoni med udbygningslovens overordnede sigte. Dette har de

involverede myndigheder stedse holdt sig for øje, og denne

forpligtelse har efter min mening også være iagttaget i den

konkrete sag i samarbejdet med miljømyndighederne.

Som oplyst i min besvarelse den 21. november 1985 af spørgsmål 4 i

brev af 13. november 1985 fra udvalget om offentlige arbejder har

den fuldstændige lukning af tværbanen på Københavns lufthavn (bane

12-30) om natten alene beroet på et ønske fra miljømyndighederne.

Eftersom disse myndigheder har fundet grundlag for en revurdering med

hensyn til landinger fra vandsiden (bane 30), fordi den efter

miljøbeskyttelsesloven foreskrevne samfundsmæssige afvejning har

vist sig ikke længere at tilsige opretholdelse af et forbud mod

sådanne landinger, er det fundet rimeligt at nå frem til en ud fra

alle hensyn fornuftig tilpasning af bestemmelserne vedrørende

lufthavnens drift.

Bortset fra denne brug af tværbanen i situationer, hvor lufthavnens

hovedbaner ikke kan anvendes, må bane 12-30 ikke benyttes i

perioden mellem kl. 23.00 og kl. 06.00, d.v.s. der må ikke startes

på bane 30, og der må hverken startes eller landes på bane 12. I

nødsituationer gælder disse restriktioner dog ikke.

Kopi af dette brev med bilag vedlægges i 85 eksemplarer.

Med venlig hilsen

Arne Melchior

Kopi til:

Justitsministeriet.

Københavns lufthavnsvæsen.

Statens luftfartsvæsen.

Miljøstyrelsen.

N O T A T

om betydningen af visse bemærkninger

til forslaget til lov om udbygning af Københavns lufthavn for en

senere afgørelse om benyttelsen af lufthavnen

1. Ved skrivelse af 29. november 1985 har ministeriet for offentlige

arbejder med henblik på besvarelse af spørgsmål nr. S 343 fra

medlem af folketinget Ole Henriksen anmodet justitsministeret om

en udtalelse.

Det oplyses, at spørgsmålet er stillet i henhold til

forretningsordenens § 20, og at fristen for besvarelse er

forlænget med en uge. Notatet er derfor på grund af tidsfristen

udarbejdet alene på grundlag af det materiale, der er fremsendt

af ministeriet for offentlige arbejder.

Det fremgår heraf, at der ønskes en vurdering af, om administrative

retningslinjer, der i et vist omfang tillader natlig benyttelse af

en nærmere angiven landingsbane i Københavns lufthavn, er

ugyldige, fordi ministeriet i bemærkningerne til et lovforslag har

oplyst, at der bortset fra nødsituationer vil ske en fuldstændig

lukning af banen mellem kl. 23.00 og kl. 06.00.

2. Der kan af forarbejderne til en lov fremgå klart udtrykte,

formålsbestemte begrænsninger i udnyttelsen af beføjelser, der ved

loven er tillagt en minister. Det er almindeligt antaget, at

sådanne begrænsninger må anses for retligt bindende, og at

domstolene vil kunne efterprøve, om de er overholdt. Der henvises

til Poul Andersen: Dansk Forvaltningsret (5. udg. 1965), side 363,

og daværende justitsminister Knud Thestrups besvarelse af et

generelt spørgsmål om lovmotivers betydning for fortolkningen i FT

1970-71 sp. 780 f.

Afgrænsningen af den kreds af hensyn, der lovligt kan tages ved

udnyttelsen af en bemyndigelse til administrativt at fastsætte

regler eller til at træffe konkrete afgørelser, må ske på grundlag

af en fortolkning af retsgrundlaget. I det omfang den regel, der

indeholder hjemmelen, eller lovens øvrige indhold ikke giver sikre

holdepunkter for afgrænsningen af disse hensyn, må lovens

forarbejder således tillægges væsentlig betydning ved denne

afgrænsning, jfr. herved Bent Christensen: Forvaltningsret,

hjemmelsspørgsmålet (1980) side 85.

Som fortolkningsbidrag må ministerens bemærkninger ved lovforslagets

fremsættelse tillægges særlig vægt. Herom anfører W. E. v. Eyben i

Juridisk Grundbog bd. 3 (1975) side 551 f blandt andet følgende:

»Hvis en minister ved fremsættelsen af et lovforslag har udtalt sig

om fortolkninger af en bestemmelse i lovforslaget, vil dette virke

med meget stor vægt, fordi man må gå ud fra, at disse bemærkninger

danner grundlaget for hele behandlingen i folketinget. Selv om

måske ikke alle medlemmer af folketinget har læst hver eneste

udtalelse igennem, er det i hvert fald sikkert, at de ordførere,

der på partiernes vegne skal tage stilling til spørgsmålet, og det

folketingsudvalg, som kommer til at behandle problemerne,

indgående overvejer, hvad der måtte stå i ministerens

forelæggelsesbemærkninger. Ud fra disse betragtninger er det

derfor realistisk at tillægge sådanne udtalelser afgørende vægt

ved fortolkningen, og herpå foreligger der da også adskillige

eksempler såvel i dansk som i norsk praksis.«

Spørgsmålet om muligheden for ved administrationen af en lov at

fravige tilkendegivelser i bemærkningerne om forventede fremtidige

retsakter vil derfor kun kunne besvares i forbindelse med en

konkret vurdering af det enkelte tilfælde. Inden for spillerummet

for et eventuelt skøn må der herved lægges vægt på, om afgørelsen

er udtryk for en afvejning af de saglige hensyn, som er i

overensstemmelse med de forudsætninger om udnyttelsen af lovens

bemyndigelse, som eventuelt måtte kunne uddrages af

bemærkningerne.

Ministeriet for offentlige arbejder har overfor justitsministeriet

oplyst, at de nugældende retningslinjer er udstedt af statens

luftfartsvæsen i medfør af lov om luftfart, jfr. lovbekendtgørelse

nr. 408 af 11. september 1985.

3. I det foreliggende tilfælde vedrører folketingsmedlemmets

spørgsmål imidlertid bemærkningerne til forslag til lov om

udbygning af Københavns lufthavn, Kastrup, jfr. lov nr. 271 af 16.

juni 1980. Hverken beslutningen om at lukke den pågældende bane om

natten eller den senere beslutning om at tillade landing under

visse omstændigheder er imidlertid truffet med hjemmel i denne

lov.

Herefter vil de omhandlede bemærkninger ikke have den ovenfor omtalte

retlige betydning for den nærmere fastlæggelse af den relevante

bemyndigelse, og det kan således ikke antages, at den senere

ændring af retningslinjerne er ugyldig på grund af afvigelse fra

de udtalelser, der er fremsat af ministeren i bemærkningerne til

loven om udbygning af Københavns lufthavn.'

Med henvisning til svaret fra justitsministeriets lovafdeling, der

udtaler, at de nuværende retningslinjer er udstedt af statens

luftfartsvæsen i medfør af lov om luftfart, og at de omhandlede

bemærkninger i lovforslaget om udbygning af Københavns lufthavn,

Kastrup, derfor ikke har nogen retlig betydning, finder

forslagsstillerne det påkrævet, at en bestemmelse om lukning af

bane 12-30 i det pågældende tidsrum indføres i loven om luftfart.

Versioner

1. 1988-05-21