1985 BSF 83 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM RET TIL TJENESTEFRIHED UDEN LØN FOR ÆGTEFÆLLER OG SAMLEVERE TIL PERSONER UDSENDT TIL UDLANDET FOR UDENRIGSTJENESTEN ELLER INTERNATIONALE ORGANISATIONER
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Lovforslag
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/19851BA00083@1988-05-21/da
Indhold
Folketinget opfordrer regeringen til at fremsætte forslag til lov om
ret til tjenestefrihed uden løn for ægtefæller og samlevere til
personer, der udsendes til udlandet
a) for udenrigstjenesten,
b) som led i Danmarks statslige udviklingssamarbejde med
udviklingslandene eller
c) for at gøre tjeneste ved internationale organisationer, som
Danmark deltager i eller samarbejder med.
Tjenestefriheden skal i sidstnævnte tilfælde maksimalt kunne udgøre 5
år.
BEMÆRKNINGER TIL FORSLAGET
Danmark er på grund af sin størrelse og store økonomiske afhængighed
af samhandel og andre relationer med udlandet i højere grad end
mange andre lande nødt til at opretholde en relativt stor
udenrigstjeneste og en stærk grad af deltagelse i arbejdet i de
mange internationale organisationer.
Et meget væsentligt problem for de mennesker, som rent fysisk
varetager den meget vigtige side af Danmarks profil over for
omverdenen, er imidlertid de ofte uoverstigelige vanskeligheder,
det indebærer for et parforhold eller en familie, at den ene part
i forholdet må indstille sig på helt at opgive en selvstændig
karriere eller et arbejde, hvis ikke udstationeringen på Danmarks
vegne skal medføre, at familien i en årrække må leve adskilt eller
simpelt hen opløses.
Problemet rammer måske især de kvinder, som på en gang ønsker at
arbejde på de internationale felter, Danmark tillægger betydning,
og at opretholde et normalt parforhold eller familieliv. Denne
kendsgerning viser sig bl.a. i det misforhold, at Danmark i dag er
et af de meget få vestlige lande, som ikke har en eneste kvindelig
ambassadør, hvilket er et kedeligt signal til en omverden, som vi
i øvrigt gør meget for at overbevise om resultaterne og
betydningen af ligestillingens fremadskriden i Danmark. Men
naturligvis rammes også de mange tidligere selverhvervende
kvinder, hvis ægtefælle eller samlever arbejder for Danmark et
sted i udlandet.
Selv om der med finansministeriets cirkulære af 12. september 1985 om
visse former for tjenestefrihed i staten, folkeskolen og
folkekirken, der giver ret til et vist mål af tjenestefrihed uden
løn i forbindelse med ægtefælles eller samlevers udstationering,
er sket fremskridt, for så vidt som den medrejsende ægtefælle
eller samlever har sit arbejde inden for staten eller folkeskolen,
er der grund til netop for at opnå den bedst mulige danske
repræsentation i udlandet at lovsikre særlige rettigheder for
personer, der følger deres ægtefælle eller samlever, så de kan
vende tilbage til deres tidligere job, når udstationeringsperioden
er overstået.
De betænkeligheder, man kunne nære ved at lovfæste en sådan ret ikke
alene for personer ansat i det offentlige, men tillige for
personer ansat i det private erhvervsliv, opvejes fuldt ud af
hensynet til den væsentlige nationale interesse, der ligger i at
sikre Danmark en så høj profil og et så positivt omdømme i vor
omverden som muligt. Ordningen omfatter naturligvis ikke alene
ansatte i den egentlige udenrigstjeneste, men også de danskere,
som udfører et stort og vigtigt arbejde i de mange internationale
organisationer, hvor en dansk tilstedeværelse er vigtig og
påkrævet.