1985 BSF 84 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM NORDEN SOM TRAKTATFÆSTET C-VÅBENFRI ZONE
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Lovforslag
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/19851BA00084@1988-05-21/da
Indhold
Folketinget opfordrer regeringen til at optage forhandlinger med de
øvrige nordiske lande om indgåelse af en traktat, der fastslår
Nordens status som en C-våbenfri zone.
BEMÆRKNINGER TIL FORSLAGET
Siden indgåelsen af Geneve-protokollen af 1925 mod anvendelse af
kemiske våben har man på internationalt plan arbejdet for at nå
frem til et internationalt forbud mod udvikling, fremstilling og
lagring af sådanne våben. Siden 1972, hvor konventionen med forbud
mod udvikling, fremstilling og lagring af bakteriologiske våben og
giftvåben, der trådte i kraft i marts 1975, blev indgået, har FNs
generalforsamling i en lang række resolutioner understreget
nødvendigheden af en tilsvarende konvention på de kemiske våbens
område.
Arbejdet med spørgsmålet både i FN og nedrustningskomiteen i Geneve
synes imidlertid stadig at være et stykke vej fra at producere de
nødvendige konkrete resultater.
Samtidig er en række lande og politiske partier, ikke mindst i det
Europa, hvor de store eksisterende lagre af kemiske våben er
oplagret og kan tænkes anvendt, begyndt at diskutere muligheden
for at foregribe og fremme den ønskede internationale konvention
mod oplagring, fremstilling og udvikling af kemiske våben gennem
regionale aftaler om C-våbenfri zoner. Et særlig vigtigt skridt i
denne retning er aftalen af 1985 mellem det vesttyske
socialdemokrati (SPD) og det østtyske socialistiske enhedsparti
(SED) om en C-våbenfri zone i det centrale Europa.
En så væsentlig tillidsskabende foranstaltning som en nordisk
C-våbenfri zone synes ikke på nogen måde at kunne volde
vanskeligheder i forhold til noget nordisk lands øjeblikkelige
sikkerhedspolitiske ståsted eller politik på dette område. Ingen
nordiske lande har oplagret eller fremstiller kemiske våben på
deres områder. For Danmarks vedkommende gør dog måske et problem
sig gældende med hensyn til lagre af kemiske våben inden for
Enhedskommandoens område i Slesvig og Holsten. En traktat vil
desuden naturligvis kræve indførelse af visse verifikations- og
kontrolforanstaltninger over for den kemiske industri i landene og
denne industris eksport af kemiske stoffer. Løsningen af disse
problemer, som også med stærk deltagelse af nordiske lande drøftes
i Geneve, er vigtig også for mulighederne for en senere
international konvention. De nordiske landes indgåelse af en
traktat vil derfor også på dette område ud over sin selvstændige
betydning som tillidsskabende foranstaltning kunne få positiv
betydning for videre internationalt arbejde med spørgsmålet.
En nordisk C-våbenfri zone vil samtidig kunne skabe rammer og bane
vej for en aftale af lignende art om andre masseødelæggelsesvåben,
ikke mindst atomvåben.