1985 BSF 86 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM FORBEDRET ØKONOMI FOR GENANVENDELSE
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Lovforslag
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/19851BA00086@1988-05-21/da
Indhold
Folketinget opfordrer regeringen til at sikre følgende:
1. Der indføres en afgift på 100 kr. pr. ton affald, der afleveres
til forbrænding eller deponering. For bygningsaffald fastsættes
afgiften til 50 kr. pr. ton. Afgiften pristalsreguleres og
anvendes til genanvendelsesformål.
2. Kommunerne sørger for, at taksterne for usorteret affald er
væsentligt højere end taksterne for sorteret affald.
3. Der indføres en afgift på papirmasse, papir samt tissuemateriale,
der er fremstillet af frisk træmasse.
BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGET
Almindelige bemærkninger
Hvert år brændes og deponeres kolossale mængder affald.
Til trods for megen omtale og megen velvilje over for genbrug er det
så lidt som 8 pct. af den samlede affaldsmængde fra husholdninger,
erhverv og bygningsnedrivninger, der genanvendes (0,4 mill. ton ud
af 5 mill. tons). Resten går videre til deponering eller
afbrænding.
På denne måde går meget store ressourcer tabt, idet den overvejende
del af affaldet består af materialer, der kunne genanvendes. I
tilgift får vi alle en portion dioxiner og tungmetaller fra
affaldsforbrændingsanlæggene, og kommunerne får tiltagende
hovedbrud med at finde nye deponeringspladser for affaldsdyngerne,
der allerede »pryder« landskabet, affaldsdynger, hvorfra det også
kan være vanskeligt at undgå nedsivning af giftstoffer til
grundvandet.
Der er altså mange gode grunde til at sikre en høj prioritering af
genanvendelse.
Når det endnu ikke er sket, skyldes det især, at det er billigt at
skaffe sig af med affald. Derimod koster det penge at opbygge
genanvendelsessystemer (indsamlingsordninger, genbrugsvirksomheder
osv). Dette problem kan lettest klares ved at sætte prisen på
affald i vejret og dermed gøre genanvendelse rentabel.
Dermed er hele problemet ikke klaret, men grundlaget er lagt for et
effektivt genanvendelsessystem.
Bemærkninger til forslagets enkelte punkter
Ad 1
Forslaget om en afgift på 100 kr. pr. ton affald vil give et årligt
provenu på ca. 350 mill. kr., indtil genanvendelse begynder at slå
igennem. Derefter vil provenuet gradvis falde i takt med stigende
genanvendelse. Hertil kommer et provenu på ca. 60 mill. kr. fra
bygningsaffald, indtil genanvendelsen udhuler dette. I alt et
årligt provenu på godt og vel 400 mill. kr.
Midlerne bør anvendes til opbygning af genanvendelsessystemer i
kommunerne, til statslige forsøgsordninger og til oprettelse af
genanvendelsesvirksomheder m.v. Det er således hverken meningen,
at pengene skal gå i den »store statskasse« eller udelukkende
forblive på statslige hænder. Tværtimod må det påregnes, at en
væsentlig del skal kanaliseres ud til kommunerne, der jo står for
affaldsplanlægningen. Andre af midlerne kan anvendes til
forskning, oprettelse af offentlig genanvendelsesproduktion eller
privat ditto.
Ad 2
Forslaget om takstdifferentiering skal sikre, at det bliver mere
favorabelt for affaldsleverandørerne at foretage forsortering af
affaldet, inden det afleveres til et affaldbehandlingsanlæg.
Prisdifferentieringen kan desuden sikre en bedre økonomi i
forbindelse med etablering af sorteringsanlæg på
forbrændingsanlæggene eller lossepladserne.
Forslaget indebærer, at kommunerne kun må anvise affald til anlæg,
hvor der er tale om en væsentlig prisdifferentiering.
Ad 3
Forslaget skal sikre, at genbrugspapir bliver konkurrencedygtigt over
for papir fremstillet af frisk træmasse. Afgiften bør udformes
således, at dens størrelse afhænger af det procentvise indhold af
frisk træmasse i det pågældende produkt.
Afgiften skal derfor have en størrelse, der er tilstrækkelig til at
sikre, at det er muligt at etablere en stabil og konkurrencedygtig
dansk produktion af genbrugspapir.
Midlerne fra afgiften bør anvendes til genanvendelsesformål på linie
med afgiften for affald.