Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/19851BA00087@1988-05-21/da

Indhold

1. Indledning

Folketinget opfordrer regeringen til at sikre, at genanvendelse

fremmes ved, at der etableres indsamlingsordninger og

kildesortering efter følgende retningslinier:

A. Indsamlingsordninger.

Kommunerne opretter et dækkende net af indsamlingsordninger og/ eller

afleveringspladser for:

a. aviser, ugeblade m.v. fra private husstande

b. papir og pap fra kontorarbejdspladser, institutioner og

erhvervsvirksomheder

c. glas

d. haveaffald

e. bygningsaffald

f. plast

g. madaffald

B. Kildesortering.

1. Alle kontorarbejdspladser med mere end 20 ansatte skal frasortere

brugt papir til genanvendelse.

2. Ved alle større nedrivningsarbejder skal der foretages sortering

af materialerne i fraktioner, der kan indgå i genanvendelse/

genindvinding.

3. Storkøkkener og kantiner, der betjener mere end 50 personer,

pålægges at frasortere madaffald, således at dette kan oparbejdes.

4. Senest den 1. januar 1989 gennemføres en landsdækkende ordning med

kildesortering i de enkelte husstande.

5. Alle storskraldsordninger skal gennemføres med mindst tre

fraktioner: bygningsaffald, haveaffald og »andet«.

BEMÆRKNINGER TIL FORSLAGET

Almindelige bemærkninger

Ud af den samlede årlige affaldsmængde er der i dag kun ca. 8 pct.,

der genanvendes, når der ses bort fra øl- og sodavandsflasker, der

ikke er medtaget i ovennævnte tal.

De registrerede 4,6 mill. tons affald kan opdeles i følgende

kategorier:

Husholdningsaffald 2,2 mill. tons

Erhvervsaffald (kontor/ handel

og produktion) 1,2 mill. tons

Bygningsaffald 1,2 mill. tons

Husholdningsaffaldet kan desuden opdeles på:

- Dagrenovation 1,2 mill. tons

- Storskrald 0,8 mill. tons

- Haveaffald 0,2 mill. tons

Forholdene omkring dagrenovationen er godt belyst. Den kan deles op i

3 næsten lige store fraktioner:

- madrester

- papir og pap samt

- en blandet del (herunder glasemballage).

Det er sandsynligvis vanskeligt at afgøre præcis, hvor stor en del af

dagrenovationen der kan genanvendes. Forudsætningen for, at mest

muligt genanvendes, er, at der gennemføres et effektivt

kildesorteringssystem (dvs. sortering i husstandene) og et

effektivt indsamlingssystem. Hvad angår det sidste, vil det være

oplagt at lade indsamlingen følge den normale afhentning af

dagrenovation.

Storskraldet og haveaffaldet går i dag hovedsagelig til

lossepladserne uden nogen sortering og uden genanvendelse.

Erhvervsaffaldet består skønsmæssigt af en fraktion på 0,4 mill. ton

pr. år fra kontor og handel og en fraktion på 0,8 mill. ton fra

fremstillingsvirksomhed.

Den største del (omkring 60 pct.) deponeres i dag på lossepladser.

Erhvervsaffaldet er ikke - som dagrenovationen - undergivet den

kommunale anvisningspligt, og det er derfor vanskeligt at sige

præcis, hvor det afleveres.

Det er dog klart, at der indgår meget store fraktioner af

genanvendeligt materiale i erhvervsaffaldet, især pap/ papir,

madaffald og plastaffald.

Nedenfor er der foretaget en skønsmæssig vurdering af sammensætningen

af erhvervsaffaldet:

Pap og papir (især fra kontor og handel) 340.000 tons pr. år

Madaffald (storkøkkener og kantiner især) 135.000 tons pr. år

Plast 65.000 tons pr. år

Andet (glas, metal m.v.) 650.000 tons pr. år

Andet er en temmelig stor gruppe, fordi industriaffaldets

sammensætning er dårligt belyst. Af samme årsag er det næsten

umuligt at sige noget om, hvor store dele af erhvervsaffaldet der

kan genanvendes.

De ovenfor nævnte fraktioner kan imidlertid alle - efter en sortering

- genanvendes.

Hvad angår madaffald, er der et projekt i gang i Vejle amt, hvor

madaffald fra storkøkkener oparbejdes til dyrefoder (ca. 6.000

tons pr. år). Det har også i anden sammenhæng vist sig, at

oparbejdning til dyrefoder er hygiejnisk forsvarligt.

Plastaffald kan især genanvendes, hvis der sker en sortering, der

deler plasten op i plasttyper. Dette kan i mange tilfælde være

vanskeligt, men vil naturligvis blive lettere, hvis antallet af

plasttyper på markedet indskrænkes. Der er for nylig etableret en

virksomhed i Vojens, der kan genanvende polyethylen.

Bygningsaffaldet består for størstepartens vedkommende af

stenmaterialer (ca. 80 pct.). Denne del af affaldet kan

genanvendes ved knusning, hvor det omdannes til kunstigt grus. Det

første mobile knusningsanlæg herhjemme er netop sat i gang, og

flere steder planlægges stationære anlæg.

I en nylig rapport (oktober 1985) om bygningsaffald fra Cowiconsult

skønnes det, at genanvendelse af affaldet fra bygningsnedrivninger

vil kunne spare Københavnsområdet for deponering af 260.000 tons

affald om året. Det svarer til 1/3 af det årlige deponeringsbehov.

Det skulle være fremgået af ovenstående, at der i

affaldsforbrændingsanlæg og på lossepladser går endog meget

betydelige ressourcer tabt i form af materialer, hvoraf en meget

betydelig del kunne genindvindes eller genanvendes med positiv

effekt for miljøet, betalingsbalancen og beskæftigelsen.

Genindvinding og genanvendelse forudsætter imidlertid, at der

sættes ind med en overordnet planlægning, der sætter genbrug i

centrum.

Bemærkninger til forslagets enkelte punkter

Ad A

En af forudsætningerne for at sikre det størst mulige genbrug er, at

der eksisterer et velfungerende net af indsamlingsordninger for

materialer, der er egnede til genanvendelse.

Da det i forvejen er kommunerne, der står for dagrenovationen, er det

mest hensigtsmæssigt, at det også er kommunerne, der skal sørge

for, at der etableres indsamlingsordninger for papir, glas, plast

m.v. F.eks. er det oplagt nødvendigt at sikre indsamlingen af glas

og papir fra husstandene gennem en udbygning af dagrenovationen,

således at forbrugerne ved, at de kan stille deres glas-

(konservesglas, engangsflasker etc.) og papiraffald (aviser,

ugeblade etc.) ud foran hoveddøren til afhentning på bestemte dage

i måneden. Indsamling af glasaffald kan naturligvis også ske

gennem de specielle glascontainere, som der opstilles flere og

flere af i Københavns gader. Dog er denne metode næppe

hensigtsmæssig i andre områder end de tættest befolkede. Og selv

her kan man frygte, at »vejen omkring containeren« synes for lang

for mange.

Heroverfor står f.eks. indsamling af madaffald til oparbejdning.

Dette kræver en hurtig afhentning, hvis produktet skal kunne

anvendes hygiejnisk forsvarligt, og indsamling af madaffald vil

derfor næppe kunne ske hensigtsmæssigt, medmindre der etableres

særskilte ordninger (hvilket jo ikke udelukker, at det kan

organiseres inden for det eksisterende renovationsvæsen).

Der er derfor ikke lagt op til en helt fast struktur for, hvorledes

indsamlingsordningerne skal udformes. Det er heller ikke

udelukket, at det i nogle tilfælde kan være hensigtsmæssigt med

afleveringspladser som alternativ (f.eks. til bygningsaffald).

Hovedreglen bør dog være afhentningsordninger for at sikre størst

mulig genanvendelse.

Ligeledes forekommer det nærliggende at lægge etableringen af

indsamlingsordninger ind under den allerede eksisterende pligt for

kommunerne til at foretage en affaldsplanlægning (jfr.

miljøbeskyttelseslovens §§ 62, 62 a og 62 b).

Dette er imidlertid kun en god ide, hvis affaldsplanlægningen enten

fremskyndes eller det pålægges kommunerne at etablere

indsamlingsordningerne hurtigst muligt og uafhængigt af de

nuværende frister i affaldsplanlægningen.

Som planlægningen ser ud i dag, skal kommunerne i foråret 1986

afslutte selve kortlægningen af, hvilke typer affald der er inden

for den enkelte kommune m.v. Derefter skal amtsrådene udarbejde en

redegørelse i samarbejde med kommunerne. Disse redegørelser kan

næppe forventes at være færdige før engang i foråret 1987. Og

først derefter skal kommunerne gå i gang med selve den kommunale

affaldsplanlægning, herunder planlægningen af, hvilket affald der

skal genanvendes. Hvis denne plan følges, som den er nu, kan der

meget vel blive tale om, at genanvendelsen først kommer i gang

omkring 1990. Hertil kommer, at retningslinierne for, hvor meget

der skal genanvendes, er særdeles svage i reglerne for

affaldsplanlægning.

Det afgørende i forslaget er, at der stilles krav til kommunerne om,

at indsamlingerne skal i gang hurtigst muligt, og at der stilles

krav om, at indsamlingsordningerne skal være dækkende, således at

de meget store muligheder for genanvendelse ikke svækkes gennem

utilstrækkelige indsamlingsordninger.

Det skal desuden understreges, at hensigten ikke kun er at foretage

indsamling fra husstande, men også, at der foretages en effektiv

indsamling fra erhvervsvirksomheder.

Ad B 1

Der er allerede nogle steder tale om, at kontorarbejdspladser

frasorterer papiraffald til genanvendelse, men dette sker ikke

systematisk. Det foreslås derfor, at det gøres obligatorisk for

alle kontorarbejdspladser med mere end 20 ansatte at frasortere

papiraffald til genanvendelse. For mindre kontorarbejdspladser

gøres ordningen derimod ikke obligatorisk. Det er ikke

ensbetydende med, at der ikke bør foretages en indsamling herfra,

men denne vil formentlig i de fleste tilfælde kunne etableres på

anden vis (afhentning på bestemte dage via den almindelige

dagrenovation eller frivillig tilslutning til afhentningen fra de

store kontorarbejdspladser).

Ad B 2

Forsortering af materialerne ved alle større bygningsarbejder vil

gøre det enkelt at genanvende de store potentielle ressourcer, der

ellers går tabt.

Samtidig er det vigtigt, at miljøfarlige dele af bygningsaffaldet

frasorteres og bringes til forsvarlig destruktion eller

genindvinding. Det gælder f.eks. trykimprægneret træ og

forskellige bestanddele af bly.

Cowiconsult har vurderet, at det ikke nødvendigvis betyder øgede

bortskaffelsesomkostninger, men måske oven i købet kan give en

økonomisk fordel. Denne fordel øges yderligere ved, at der

indføres afgift på affaldsbortskaffelse.

Ad B 3

Forsøg har vist, at madaffald udmærket kan oparbejdes og anvendes til

dyrefoder, uden at det skaber hygiejniske problemer.

Miljøstyrelsen har allerede ydet tilskud til et projekt i Vejle

amt, hvor der indsamles madaffald fra storkøkkener. Indsamling og

oparbejdning af madaffald vil i øvrigt også have positiv effekt på

forbrændingen i affaldsforbrændingsanlæggene, fordi de herved

slipper for store mængder vådt affald.

Ad B 4

Der er netop igangsat forsøg med et »grønt« system herhjemme (i

Søndersø på Fyn). Systemet, der er udviklet i Vesttyskland,

indebærer, at husstandene opdeler affaldet i en våd og en tør

fraktion. Den våde fraktion kan så komposteres og den tørre

sorteres, hvorefter de enkelte dele kan genanvendes.

Forslaget lægger sig ikke fast på en specifik model, idet der er

flere mulige udformninger. Det væsentlige er, at der igangsættes

tilstrækkelig mange forsøg, således at kildesortering kan gøres

obligatorisk inden 1989.

En obligatorisk kildesortering vil lette genanvendelse af

husholdningsaffaldet.

Omvendt vil der være betydelige vanskeligheder ved genanvendelse af

denne del af affaldsmængden, hvis der ikke foretages en

kildesortering, fordi affaldet dårligt kan sorteres, når først det

våde og det tørre affald er blandet sammen.

Ad B 5

Der er i øjeblikket en undersøgelse over storskrald i gang.

Undersøgelsen forventes afsluttet i 1986.

Uanset hvilket resultat den viser i form af sammensætning af

storskraldet, vil det være fornuftigt allerede nu at beslutte, at

der skal foretages en kildesortering. Den kan i praksis foretages

ved, at de containere, der anvendes til storskrald, opdeles i tre

rum: et til bygningsaffald, et til haveaffald og et til »diverse«.

Genanvendelse af bygningsaffald har allerede været omtalt.

Hvad angår haveaffald, er der flere muligheder, f.eks. kompostering

eller anvendelse til snitning af flis. Der har været gennemført

forsøg hermed i henholdsvis Vesttyskland og Århus.

Versioner

1. 1988-05-21