Gelex

1985 BSF 89 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM GENBRUGSFREMMENDE PÅBUD I FORBRUGSLEDDET

GældendeVersion 1988-05-21
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Ikke selve loven: Lovforslag

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/19851BA00089@1988-05-21/da

Indhold
  1. Indledning

Folketinget opfordrer regeringen til at fremme genanvendelse via

påbud efter følgende retningslinier:

1. Alle offentlige institutioner skal sørge for, at mindst 30 pct. af

institutionernes papirforbrug er »gråt« papir (100 pct.

genbrugspapir), og sikre, at hovedparten af det øvrige

papirforbrug består af papir, hvori der indgår returfibre

(herunder halm).

2. Mulighederne for at anvende dansk fremstillet returpapir til

aviser bør undersøges.

3. Engangsservice forbydes i kantiner og storkøkkener, der betjener

mere end 50 personer pr. dag.

4. Alle paller i distributionssektoren skal være flergangspaller.

5. Der gennemføres forsøg med anvendelse af flergangskasser, f.eks.

plastkasser, til distribution af en række varer, specielt blandt

dagligvarerne. Forsøgene skal lede frem til fastsættelse af krav

om anvendelse af flergangskasser til nærmere definerede varer med

ikrafttræden senest den 1. januar 1989.

6. Det pålægges vejmyndighederne at prioritere anvendelsen af

genbrugsmaterialer frem for nye materialer. Således skal

asfaltslidlag og bærelag genbruges ved reparation og

vedligeholdelse, og ved nyanlæg skal der anvendes opbrudte og

affræsede materialer fra andre veje samt kunstigt grus fremstillet

af bygningsaffald.

7. Der indføres pant på vinflasker senest den 1. januar 1989, hvor

EFs volumendirektiv træder i kraft.

8. Den nuværende engangsemballage til mælk erstattes af pantbelagte

returflasker. Inden ordningen sættes i værk, foretages der forsøg

med returflasker af plast.

BEMÆRKNINGER TIL FORSLAGET

Almindelige bemærkninger

Gebyr på affald, kildesortering, udvidede pantordninger og et

effektivt net af indsamlingsordninger vil altsammen bidrage til,

at genanvendelsesprocenten øges meget væsentligt.

Dette vil imidlertid ikke nødvendigvis sikre anvendelse af

flergangsmaterialer/ materialer baseret på genbrug.

Derfor er der også foreslået en række påbudsordninger, der kan øge

genbruget inden for områder, der har væsentlig betydning.

Bemærkninger til forslagets enkelte punkter

Ad 1 og 2

Påbuddet om, at offentlige institutioner (både statslige, amtslige og

kommunale) skal anvende en vis procentdel genbrugspapir, skal

sikre, at der er et tilstrækkeligt stort marked for en dansk

produktion af genbrugspapir. Det gælder såvel

lavkvalitetsprodukter (køkkenruller, toiletpapir m.v.) som

højkvalitetsprodukter (skrivepapir).

Til fremstilling af lavkvalitetsprodukter (toiletpapir, køkkenruller

m.v.) kan der anvendes indsamlet avispapir, hvilket tidligere

foregik på Genfiber i Assens, der var en virksomhed, der kunne

afsværte indsamlede aviser. Den er nu lukket, angivelig fordi der

ikke var et tilstrækkeligt marked til at gøre virksomheden

rentabel. En udvidelse af markedet gennem påbud kombineret med

afgift på produkter fremstillet af frisk træmasse skulle dog gøre

det muligt at genåbne virksomheden eller at etablere en

tilsvarende virksomhed i offentlig regie. I hvert fald forekommer

det lidet fornuftigt, hvis man skal eksportere indsamlede aviser

og samtidig importere papirprodukter fremstillet af

genbrugsmaterialer.

Avispapir kan også genanvendes til egentlig avispapirproduktion. En

sådan findes imidlertid ikke herhjemme. Der er tidligere foretaget

en vurdering af muligheden for at starte en dansk produktion af

avispapir baseret på genbrug. Denne vurdering bør opdateres i

lyset af forslagene om afgift på frisk træmasse, kildesortering

m.v.

Avispapir kan imidlertid ikke (eller kun i meget ringe omfang)

anvendes til fremstilling af skrivepapir, som må fremstilles på

grundlag af indsamlet skrivepapir og/ eller halmcellulose.

Ad 3

Indtil for ganske få år siden anvendte langt de fleste storkøkkener,

kantiner m.v. flergangsservice. I dag er hovedreglen den modsatte

med den konsekvens, at tonsvis af plastservice ryger i

forbrændingsovnene. For at undgå dette foreslås det, at kantiner

m.v. over en vis størrelse går tilbage til flergangsservice. Her

er det foreslået, at det skal gælde for alle kantiner m.v., der

betjener mere end 50 personer i døgnet. Denne grænse kan evt.

sænkes, da det er ønskeligt, at så mange som muligt kommer ind

under påbuddet. Blot er det rimeligt kun at stille kravet til

institutioner, der har økonomisk grundlag for opvaskemaskiner.

Ad 4

Der anvendes i dag et meget betydeligt antal paller i

distributionssektoren. Størstedelen er flergangspaller af relativt

solidt træ, de såkaldte Europaller. Dette er et udmærket system.

Men der har i de senere år været en tendens til, at flere gik over

til nogle spinkle engangspaller for at slippe for besværet med at

få dem tilbageleveret. Denne udvikling bør standses.

Ad 5

Papkasser udgør den helt overvejende del af den fiberbaserede

engangsemballage. Skønsmæssigt udgør den 75 pct. svarende til

250.000 tons om året. Hovedparten af kasserne ender i detailledet,

inden de skrottes. Nedbringelse af den mængde papkasser, der går

til forbrænding, kan ske på to måder: enten ved at indføre

flergangskasser eller ved en effektiv indsamling og genindvinding

af pappet. Det forekommer umiddelbart enklest at indsamle pappet,

men hidtil er man ikke nået op på mere end indsamling af ca. 25

pct. Da det i praksis har vist sig, at store kædeforretninger som

Irma er i stand til at anvende flergangskasser af plast til mange

fødevarer, og da det jo også har været tilfældet tidligere for

andre forretninger, er der ingen grund til forlods at fraskrive

sig muligheden for at indføre flergangskasser.

Overgang til flergangskasser vil umiddelbart medføre behov for øget

lagerkapacitet i detailhandelen. Hvis man indskrænker sig til at

indføre flergangskasser for dagligvarer, vil dette problem

imidlertid kunne løses ved, at leverandørerne hver dag tager

kasserne retur, således at de ikke hobes op i

dagligvareforretningerne.

Ad 6

For at sikre afsætning af genindvundne sten- og asfaltmaterialer

pålægges det vejbygningsmyndighederne (stat, amter og kommuner) at

anvende genbrugsmaterialer, før nye materialer anvendes.

Bestemmelsen kan udformes således, at dette gælder inden for det

enkelte amts grænser. I dag er det især de opbrudte, blandede

vejmaterialer, som ikke bliver genanvendt, men deponeres på

lossepladser eller fyldpladser. Men desuden sker der ofte det, at

vejmyndigheden ved reparation og vedligeholdelse vælger at lægge

nyt slidlag oven på det gamle i stedet for at affræse det gamle og

genbruge det.

Ad 7

Indførelse af pant på vinflasker vil skønsmæssigt betyde, at 45.000

tons glas, der ellers bliver smidt ud, returneres.

Hovedproblemet med en panteordning er, at vinflasker - i modsætning

til øl og sodavandsflasker - ikke er standardiserede. Med

ikrafttrædelse af EFs volumendirektiv fra 1989 er en del af dette

problem løst, fordi direktivet indebærer, at flaskerne alle har

det samme volumen. Formforskellene vil udgøre et problem, men

uanset om de »skæve« flasker alligevel vil gå til knusning, vil en

panteordning betyde, at meget store mængder vinflasker kan renses

og påfyldes igen.

Ad 8

Det er ikke mange år siden, at mælk var i flergangsemballage.

Overgangen til engangsemballage har medført, at meget store

mængder kartoner går til forbrænding.

Der bør derfor straks iværksættes et forsøg med mælk på flasker. I

modsætning til tidligere, kunne man forsøge sig med plastflasker

af polykarbonat, idet polykarbonat er slidstærkt og kan renses og

genindvindes. Plastflasker har desuden den fordel, at de er

lettere end glasflasker. Der anvendes p.t. mælkekartoner svarende

til godt og vel 31.000 tons om året. De kartoner, der anvendes i

dag, er desuden ikke velegnede til genindvinding, da de består af

både karton og plast, der ikke kan udskilles fra hinanden.

Versioner

  1. 1988-05-21