1985 BSF 89 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM GENBRUGSFREMMENDE PÅBUD I FORBRUGSLEDDET
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Lovforslag
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/19851BA00089@1988-05-21/da
Indhold
Folketinget opfordrer regeringen til at fremme genanvendelse via
påbud efter følgende retningslinier:
1. Alle offentlige institutioner skal sørge for, at mindst 30 pct. af
institutionernes papirforbrug er »gråt« papir (100 pct.
genbrugspapir), og sikre, at hovedparten af det øvrige
papirforbrug består af papir, hvori der indgår returfibre
(herunder halm).
2. Mulighederne for at anvende dansk fremstillet returpapir til
aviser bør undersøges.
3. Engangsservice forbydes i kantiner og storkøkkener, der betjener
mere end 50 personer pr. dag.
4. Alle paller i distributionssektoren skal være flergangspaller.
5. Der gennemføres forsøg med anvendelse af flergangskasser, f.eks.
plastkasser, til distribution af en række varer, specielt blandt
dagligvarerne. Forsøgene skal lede frem til fastsættelse af krav
om anvendelse af flergangskasser til nærmere definerede varer med
ikrafttræden senest den 1. januar 1989.
6. Det pålægges vejmyndighederne at prioritere anvendelsen af
genbrugsmaterialer frem for nye materialer. Således skal
asfaltslidlag og bærelag genbruges ved reparation og
vedligeholdelse, og ved nyanlæg skal der anvendes opbrudte og
affræsede materialer fra andre veje samt kunstigt grus fremstillet
af bygningsaffald.
7. Der indføres pant på vinflasker senest den 1. januar 1989, hvor
EFs volumendirektiv træder i kraft.
8. Den nuværende engangsemballage til mælk erstattes af pantbelagte
returflasker. Inden ordningen sættes i værk, foretages der forsøg
med returflasker af plast.
BEMÆRKNINGER TIL FORSLAGET
Almindelige bemærkninger
Gebyr på affald, kildesortering, udvidede pantordninger og et
effektivt net af indsamlingsordninger vil altsammen bidrage til,
at genanvendelsesprocenten øges meget væsentligt.
Dette vil imidlertid ikke nødvendigvis sikre anvendelse af
flergangsmaterialer/ materialer baseret på genbrug.
Derfor er der også foreslået en række påbudsordninger, der kan øge
genbruget inden for områder, der har væsentlig betydning.
Bemærkninger til forslagets enkelte punkter
Ad 1 og 2
Påbuddet om, at offentlige institutioner (både statslige, amtslige og
kommunale) skal anvende en vis procentdel genbrugspapir, skal
sikre, at der er et tilstrækkeligt stort marked for en dansk
produktion af genbrugspapir. Det gælder såvel
lavkvalitetsprodukter (køkkenruller, toiletpapir m.v.) som
højkvalitetsprodukter (skrivepapir).
Til fremstilling af lavkvalitetsprodukter (toiletpapir, køkkenruller
m.v.) kan der anvendes indsamlet avispapir, hvilket tidligere
foregik på Genfiber i Assens, der var en virksomhed, der kunne
afsværte indsamlede aviser. Den er nu lukket, angivelig fordi der
ikke var et tilstrækkeligt marked til at gøre virksomheden
rentabel. En udvidelse af markedet gennem påbud kombineret med
afgift på produkter fremstillet af frisk træmasse skulle dog gøre
det muligt at genåbne virksomheden eller at etablere en
tilsvarende virksomhed i offentlig regie. I hvert fald forekommer
det lidet fornuftigt, hvis man skal eksportere indsamlede aviser
og samtidig importere papirprodukter fremstillet af
genbrugsmaterialer.
Avispapir kan også genanvendes til egentlig avispapirproduktion. En
sådan findes imidlertid ikke herhjemme. Der er tidligere foretaget
en vurdering af muligheden for at starte en dansk produktion af
avispapir baseret på genbrug. Denne vurdering bør opdateres i
lyset af forslagene om afgift på frisk træmasse, kildesortering
m.v.
Avispapir kan imidlertid ikke (eller kun i meget ringe omfang)
anvendes til fremstilling af skrivepapir, som må fremstilles på
grundlag af indsamlet skrivepapir og/ eller halmcellulose.
Ad 3
Indtil for ganske få år siden anvendte langt de fleste storkøkkener,
kantiner m.v. flergangsservice. I dag er hovedreglen den modsatte
med den konsekvens, at tonsvis af plastservice ryger i
forbrændingsovnene. For at undgå dette foreslås det, at kantiner
m.v. over en vis størrelse går tilbage til flergangsservice. Her
er det foreslået, at det skal gælde for alle kantiner m.v., der
betjener mere end 50 personer i døgnet. Denne grænse kan evt.
sænkes, da det er ønskeligt, at så mange som muligt kommer ind
under påbuddet. Blot er det rimeligt kun at stille kravet til
institutioner, der har økonomisk grundlag for opvaskemaskiner.
Ad 4
Der anvendes i dag et meget betydeligt antal paller i
distributionssektoren. Størstedelen er flergangspaller af relativt
solidt træ, de såkaldte Europaller. Dette er et udmærket system.
Men der har i de senere år været en tendens til, at flere gik over
til nogle spinkle engangspaller for at slippe for besværet med at
få dem tilbageleveret. Denne udvikling bør standses.
Ad 5
Papkasser udgør den helt overvejende del af den fiberbaserede
engangsemballage. Skønsmæssigt udgør den 75 pct. svarende til
250.000 tons om året. Hovedparten af kasserne ender i detailledet,
inden de skrottes. Nedbringelse af den mængde papkasser, der går
til forbrænding, kan ske på to måder: enten ved at indføre
flergangskasser eller ved en effektiv indsamling og genindvinding
af pappet. Det forekommer umiddelbart enklest at indsamle pappet,
men hidtil er man ikke nået op på mere end indsamling af ca. 25
pct. Da det i praksis har vist sig, at store kædeforretninger som
Irma er i stand til at anvende flergangskasser af plast til mange
fødevarer, og da det jo også har været tilfældet tidligere for
andre forretninger, er der ingen grund til forlods at fraskrive
sig muligheden for at indføre flergangskasser.
Overgang til flergangskasser vil umiddelbart medføre behov for øget
lagerkapacitet i detailhandelen. Hvis man indskrænker sig til at
indføre flergangskasser for dagligvarer, vil dette problem
imidlertid kunne løses ved, at leverandørerne hver dag tager
kasserne retur, således at de ikke hobes op i
dagligvareforretningerne.
Ad 6
For at sikre afsætning af genindvundne sten- og asfaltmaterialer
pålægges det vejbygningsmyndighederne (stat, amter og kommuner) at
anvende genbrugsmaterialer, før nye materialer anvendes.
Bestemmelsen kan udformes således, at dette gælder inden for det
enkelte amts grænser. I dag er det især de opbrudte, blandede
vejmaterialer, som ikke bliver genanvendt, men deponeres på
lossepladser eller fyldpladser. Men desuden sker der ofte det, at
vejmyndigheden ved reparation og vedligeholdelse vælger at lægge
nyt slidlag oven på det gamle i stedet for at affræse det gamle og
genbruge det.
Ad 7
Indførelse af pant på vinflasker vil skønsmæssigt betyde, at 45.000
tons glas, der ellers bliver smidt ud, returneres.
Hovedproblemet med en panteordning er, at vinflasker - i modsætning
til øl og sodavandsflasker - ikke er standardiserede. Med
ikrafttrædelse af EFs volumendirektiv fra 1989 er en del af dette
problem løst, fordi direktivet indebærer, at flaskerne alle har
det samme volumen. Formforskellene vil udgøre et problem, men
uanset om de »skæve« flasker alligevel vil gå til knusning, vil en
panteordning betyde, at meget store mængder vinflasker kan renses
og påfyldes igen.
Ad 8
Det er ikke mange år siden, at mælk var i flergangsemballage.
Overgangen til engangsemballage har medført, at meget store
mængder kartoner går til forbrænding.
Der bør derfor straks iværksættes et forsøg med mælk på flasker. I
modsætning til tidligere, kunne man forsøge sig med plastflasker
af polykarbonat, idet polykarbonat er slidstærkt og kan renses og
genindvindes. Plastflasker har desuden den fordel, at de er
lettere end glasflasker. Der anvendes p.t. mælkekartoner svarende
til godt og vel 31.000 tons om året. De kartoner, der anvendes i
dag, er desuden ikke velegnede til genindvinding, da de består af
både karton og plast, der ikke kan udskilles fra hinanden.