Gelex

1985 BSF 93 FORSLAG TIL FOLKETIINGSBESLUTNING OM BIBLIOTEKER PÅ ARBEJDSPLADSER

GældendeVersion 1988-05-21
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Ikke selve loven: Lovforslag

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/19851BA00093@1988-05-21/da

Indhold
  1. Indledning

Folketinget opfordrer regeringen til på finanslovene for 1987, 1988

og 1989 at søge afsat henholdsvis 1, 1,5 og 2 mill. kr. til støtte

til kommuner, der vil udbygge deres folkebiblioteksvirksomhed med

biblioteker på arbejdspladser (arbejdspladsbiblioteker).

Støtten fordeles efter ansøgning, og der lægges ved fordelingen af

støtten vægt på, at forskellige ideer om udformningen af

arbejdspladsbibliotekerne afprøves.

Etableringen af et arbejdsbibliotek, dets omfang, virksomhed,

åbningstid osv. planlægges af den pågældende kommunes

kulturudvalg, folkebibliotek og de faglige organisationer i

fællesskab.

Efter 21/2 år vurderer et udvalg nedsat af ministeren for kulturelle

anliggender og med repræsentanter for folkebiblioteker,

fagbevægelse og brugere forløbet af arbejdsbiblioteksvirksomheden.

På dette grundlag stiller udvalget forslag om, under hvilke former

og hvilke økonomiske rammer arbejdspladsbiblioteker vil kunne

fortsætte, således at brugerne opnår de bedst mulige vilkår.

BEMÆRKNINGER TIL FORSLAGET

Folkebibliotekerne er til rådighed for alle, der har fast bopæl i

Danmark, og alle danske skatteborgere er med til at betale

folkebibliotekernes virksomhed. Men på grund af ubekvem

arbejdstid, lang transport mellem arbejde og hjem, mange private

forpligtelser osv. og ofte også på grund af ukendskab til, hvad

service fra et folkebibliotek betyder, er en del mennesker

afskåret fra at benytte bibliotekerne. For disse mennesker kunne

biblioteksaktiviteter på arbejdspladsen være af stor betydning.

Fænomenet »arbejdspladsbibliotek« er da heller ikke ukendt her i

landet, og i Sverige har det eksisteret i en lang årrække med stor

succes. Siden 60erne har arbejdspladsbiblioteksideen i Danmark

været genstand for mange diskussioner både i kommunerne,

bibliotekerne og fagbevægelsen. Bibliotekskommissionen, som i 1979

afsluttede en flerårig undersøgelse af folke- og

forskningsbibliotekernes virksomhed, foreslog blandt meget andet i

»Biblioteksbetænkningen 1979« (jfr. betænkning nr. 878/ 79), at

der blev gjort forsøg med biblioteksaktiviteter på arbejdspladser.

Ifølge den svenske rapport »Daerfoer arbetsplatsbibliotek« har

svenske biblioteker i det sidste tiår haft arbejdspladsbiblioteker

som en veletableret del af deres virksomhed. I 1984 var der 421

arbejdspladsbiblioteker i 110 kommuner, heraf var der alene i

Malmø 20 arbejdspladsbiblioteker.

Staten og kommunerne står i hovedsagen for driften. Dog stiller nogle

arbejdpladser lokaler og materiel til rådighed for

arbejdspladsbiblioteket, der drives i nært samarbejde med det

stedlige folkebibliotek.

Servicen på de svenske arbejdspladser varierer fra sted til sted, fra

bøger placeret på bogkarusseller i kantinerne til særlige lokaler

med bøger, tidsskrifter, aviser etc. og fra ugentlige besøg af en

bibliotekar til mindre hyppige besøg. Der regnes med en bogbestand

på 5 bind pr. ansat, og der foregår løbende udskiftning af

bøgerne. Bogbestanden består af faglitteratur og skønlitteratur

for voksne og børn, og materialer, der ikke findes på

arbejdspladsbiblioteket, kan skaffes fra folkebiblioteket.

I Danmark har der indtil nu været få og spredte initiativer på

området, og efter at staten med biblioteksloven af 1984 har

droppet sit økonomiske engagement i folkebibliotekernes drift og

dermed lagt ansvaret over på kommunerne, som i øvrigt også på alle

andre områder har mærket statens sparekniv, er

biblioteksaktiviteterne ophørt. Dette må beklages meget, ikke

mindst når man ved, at ufaglærte arbejdere og lavt uddannede

benytter folkebibliotekerne mindst. Et fremstød på

arbejdspladserne ville give disse mennesker bedre mulighed for at

få del i det fælles kultur- og oplysningstilbud, som findes i

folkebibliotekerne.

Den virksomhed, som har været igangsat, har ligesom den eksisterende

svenske haft forskellig udformning. Det kan f.eks. nævnes, at

fabriksbiblioteket på elektronikfabrikken Vitrohn i Brøndbyvester

fungerede en halv snes år indtil slutningen af 60erne, at Nakskov

kommunebiliotek gennem adskillige år har drevet en

biblioteksafdeling på Nakskov Skibsværft, at Herning

centralbibliotek har gjort forsøg med at lade en bogbus besøge et

antal fabrikker i byens omegn, samt at Frederikssund bibliotek har

eksperimenteret med forskellige former for biblioteksaktiviteter

på arbejdspladser, herunder også udstillings- og debatvirksomhed.

Studerende fra Danmarks biblioteksskole har som led i deres

uddannelse gennemført forsøg med arbejdspladsbiblioteker på

Philipsfabrikkerne i København og på Maglemølle Papirfabrik ved

Næstved.

Arbejdspladsbibliotekerne vil bedst kunne fungere på store

arbejdspladser med ret mange ansatte, men mindre virksomheder vil,

som det er nævnt ovenfor, eventuelt kunne betjenes med bogbus.

Arbejdspladsbiblioteket skal være en afdeling af det stedlige

folkebibliotek og omfatte samme tilbud som det om end i mindre

omfang. Det betyder, at man på arbejdspladsbibloteket skal kunne

låne eller benytte bøger, tidsskrifter, aviser og i nogle tilfælde

også lydbøger, musikbånd og grammofonplader.

Som brugere af et arbejdspladsbibliotek har man krav på, at de

materialer, som findes i kommunens biblioteker, men ikke på

arbejdspladsbiblioteket, kan skaffes til stede. Til det formål og

for i øvrigt at give information om bibliotekernes muligheder bør

arbejdspladsbibliotekerne være udstyret med kataloger, boglister

m.v.

Bøger for mindre børn hører også hjemme på arbejdspladsbibliotekerne,

således at de ansatte har mulighed for at låne dem med hjem.

I øvrigt bør arbejdspladsbibliotekerne fungere med mindst muligt

bureaukrati. I en del svenske arbejdspladsbiblioteker lader man

arbejderne selv notere, når de låner materialer med hjem, og denne

fremgangsmåde har ikke medført svind i materialerne.

Åben information om samfundet er en vigtig forudsætning for

demokratiet. Den enkeltes mulighed for at få adgang til

informationen må derfor stadig udbygges. Jo mere

informationsmængden vokser, jo vigtigere er det at finde frem til

et informationssystem, som både er dækkende og let tilgængeligt.

Folkebibliotekerne skal ifølge biblioteksloven stille mest mulig

information vederlagsfrit til rådighed for børn og voksne. En

decentralisering af folkebiblioteksvirksomheden er en af

mulighederne for at opfylde målsætningen om lettilgængelighed, og

i denne decentralisering vil arbejdspladsbiblioteket kunne spille

en betydelig rolle.

Versioner

  1. 1988-05-21