Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/19851BA00096@1988-05-21/da

Indhold

1. Indledning

Folketinget opfordrer regeringen til at tage initiativ til

gennemførelse af mere fleksible åbningstider for detailhandelen og

offentlige kontorer, institutioner m.v.

Ændringerne bør gennemføres efter følgende principper:

1. Den gældende tilladte butikstid for detailhandlere samt frisør- og

skønhedssaloner opretholdes uændret, dvs. maksimalt 691/2 time om

ugen.

2. Den enkelte handlende fastsætter frit sin åbningstid på hverdage.

3. De i lov nr. 218 af 28. april 1976 om butikstid § 3, stk. 1, nr.

2-6, nævnte butikker (bagere, blomsterhandlere m.fl.) kan fordele

åbningstiden på samtlige ugedage.

4. Apoteker, benzinstationer, kiosker i transportmidler og i

trafikknudepunkter for den kollektive trafik samt eventuelle

motorvejskiosker er ikke omfattet af reglerne i punkt 1 og 2.

Der fastsættes snævre begrænsninger for sortimentet i disse

butikstyper.

5. Kommunalbestyrelsen kan tillade søndagssalg efter retningslinjerne

i den gældende lovs § 6, herunder i hvilket omfang de handlende

skal være underlagt 691/2 time-reglen.

6. Kommunalbestyrelsen kan endvidere give tilladelse til søndagssalg

i områder med væsentlige turistinteresser. Tilladelsen skal gives

til samtlige handlende i området, der kan fordele åbningstiden på

samtlige ugedage (jfr. punkt 3). Tilladelsen kan begrænses til

særlige perioder af året.

7. Det henstilles til offentlige myndigheder og institutioner (f.eks.

kommunale forvaltninger, biblioteker, posthuse, politikontorer) at

indføre mere forbrugervenlige åbningstider tilpasset det lokale

behov.

8. Der optages forhandlinger med banker og sparekasser med henblik på

at opnå tilsvarende åbningstider tilpasset det lokale behov.

9. Den ugentlige åbningstids fordeling skal markeres tydeligt ved

skiltning.

BEMÆRKNINGER TIL FORSLAGET

1. Indledning.

I foråret 1985 fik det radikale venstre med et meget stort flertal

nedstemt sit forslag til folketingsbeslutning om en liberalisering

af lukkeloven (jfr. Folketingstidende 1984-85, forhandlingerne sp.

5904, 7502 og 10406, tillæg A sp. 3551 samt tillæg B sp. 1441).

Når forslagsstillerne atter forsøger at komme igennem med et forslag,

skyldes det en formodning om, at der i flere partier er ved at

være opstået en forståelse for, at Danmark ikke fortsat kan leve

med verdens mest restriktive lukkelov.

Det er vanskeligt at forklare, at mens mennesker mange steder i

verden må stå i kø på grund af mangel på mad, står vi danskere i

kø af mangel på tid til at købe mad.

Efterhånden som kioskers og benzinstationers varesortimenter med

eller uden lovmedholdelighed udvides, opstår der en grotesk

forskel på, hvad der kan købes på hverdage før og efter kl. 17.30.

Det bliver sværere og sværere at forstå, hvorfor det er tilladt at

købe cigaretter, rødvin og benzin efter kl. 17.30, mens indkøb af

grønsager, slagtervarer og isenkram er strengt forbudt efter dette

tidspunkt.

Debatten sidste forår viste, at der i det nuværende folketing er

massiv modstand mod at ændre åbningstiderne. Selv et forslag om en

begrænsning af den samlede åbningstid blev opfattet som en

»udvidet« åbningstid. Flere partier var modstandere af

åbningstider på søn- og helligdage, og flere ordførere fremhævede,

at der snarere var brug for udvidede eller ændrede åbningstider i

offentlige kontorer, posthuse, pengeinstitutter m.v.

I det foreliggende forslag er der taget højde for disse indvendinger,

og forslagsstillerne håber hermed at have banet vejen for beskedne

åbninger i de stivnede politiske fronter på lukkelovsområdet.

2. Den seneste udvikling.

Efter at det radikale venstre i foråret 1985 forgæves forsøgte at få

tilslutning i folketinget til en liberalisering af lukkeloven, har

behovet for mere fleksible åbningstider flere gange på ny vist

sig.

Butikskæden Irma har haft en betragtelig succes med fleksible

åbningstider, således at 42 Irmabutikker i hovedstadsområdet nu på

skift holder åbent til kl. 20 på en af ugens fire første

butiksdage. Desuden har flere mindre købmænd de seneste par år

haft succes med fuld udnyttelse af lukkeloven de sidste tre

butiksdage af ugen: torsdag, fredag og lørdag.

For nylig har De samvirkende Købmandsforeninger tilkendegivet, at man

er parat til at gå ind for i alt 12 ekstratimer (mod nu 6)

placeret ud over normal lukketid på ugens 5 hverdage: mandag,

tirsdag, onsdag, torsdag samt fredag.

En meningsmåling afslørede i efteråret 1985, at 30 pct. af

forbrugerne ønskede at kunne købe ind senere end kl. 17.30 på

hverdage. Blandt gruppen enlige i erhverv ønskede næsten halvdelen

at kunne købe ind senere end kl. 17.30. (Se bilag I).

Samtidig har Amtskommunernes og Kommunernes Forskningsinstitut (AKF)

i en undersøgelse vedrørende et forsøgsprojekt i Birkerød om nye

åbningstider konstateret en generelt langt mindre andel af

tilfredshed med de eksisterende åbningstider, end bl.a.

industriminister Ib Stetter har gjort gældende. Samtidig ønsker en

betragtelig del af de adspurgte i AKFs undersøgelse ændret

åbningstid for både offentlige institutioner og private

forretninger. Det konstateres, at de gældende åbningstider er et

problem for forbrugerne i Birkerød. (Se bilag II).

For de mindre købmænd betyder en stadig skærpet konkurrence i disse

år fra kiosker og døgnbutikker, der ikke er omfattet af

lukkeloven, såvel en mindsket omsætning som en mindsket

markedsandel. Tillige med konkurrencen fra de stor butikskæder

bliver konsekvensen for mange små butikker ofte butiksdød.

Samtidig med at de små købmænd er i farezonen, er også

specialbutikker som fiskehandlere, grønthandlere og bagere

udsatte.

For mange forbrugere er konsekvenserne af den nuværende ufleksible

lukkelov uheldige. Prisniveauet i kiosker og døgnbutikker er

højere end i købmandsforretninger. Det ændrede familiemønster,

hvor ofte hele den voksne husstand er udearbejdende, betyder altså

ikke alene en stresset indkøbssituation, men også en reel

fordyrelse af varerne, hvis man er henvist til at købe ind efter

kl. 17.30. Endvidere er det ud fra et ernæringsmæssigt perspektiv

uheldigt, at kiosker og døgnbutikker hele døgnet uden konkurrence

kan udbyde ofte usunde fødevarer, mens de forretninger, der sælger

sund mad, skal lukke kl. 17.30.

3. Argumenter mod fleksible åbningstider.

Det er hævdet, at en liberalisering af lukkeloven i retning af mere

fleksible åbningstider først og fremmest vil gavne de stor

butikker og butikskæder. Det er ikke rigtigt. Tværtimod vil en

øget fleksibilitet gavne især de mindste butiksenheder, der

lettere vil kunne omstille sig til ændrede åbningstidspunkter end

de større enheder inden for detailhandelen.

Det er heller ikke rigtigt, når det hævdes, at det primært er de

store kæder, der udnytter mulighederne i lukkeloven til at holde

længe åbent. Tværtimod er der flere og flere af de mindre købmænd,

der gør positive forsøg med mere fleksible åbningstider. Det gør

de bl.a. for lidt bedre at kunne konkurrere med kioskerne.

Det er forkert at hævde, at behovet hos forbrugerne til ændrede og

mere fleksible butikstider ikke er til stede. Når 30 pct. af alle

adspurgte i en Observaundersøgelse i september 1985 og 42 pct. af

de enlige i erhverv efterlyser bedre indkøbsmuligheder i de

tidlige aftentimer, er der tale om et behov. At et flertal er

tilfreds med de nuværende åbningstider skjuler, ikke, at et

betragteligt mindretal efterlyser mulighed for indkøb i

aftentimerne.

Det hævdes endvidere, at mere fleksible åbningstider vil virke

fordyrende for forbrugerne i form af dyrere varer. Det er netop på

et sådant punkt, at de små forretningsdrivende med få eller ingen

ansatte lettere vil kunne omstille sig til ændrede åbningstider

end de stor kæder - uden højere priser for forbrugerne.

I debatten vedrørende lukkeloven bringes nærbutikkernes situation tit

frem i søgelyset. Med fleksible åbningstider vil nærbutikkerne

blive gavnet. Med åbningstid til f.eks. kl. 19 på hverdage vil

nærbutikkerne også kunne betjene de kunder, der lige er kommet

hjem fra arbejde i de større byer. Således vil nærbutikkerne og

ikke de store butikscentre nær ens arbejdsplads blive gavnet.

4. Kvinderne og de fleksible åbningstider.

I lukkelovsdebatten er det blevet hævdet, at især de kvindelige

ansatte må undgælde, hvilket er forkert. Tværtimod vil mere

fleksible åbningstider (altså ikke generelt længere åbningstider)

kunne tilrettelægges individuelt i den enkelte butik, således at

forskellige ønsker og behov hos de ansatte med hensyn til

arbejdstid kan tilgodeses. I øvrigt er mange andre store grupper

på arbejdsmarkedet i arbejde på tidspunkter uden for den normale

lukketid. Her kan nævnes togpersonale, ansatte i hotel- og

restaurationsbranchen, ansatte inden for kultur og underholdning

samt ansatte inden for hospitalsvæsen, ældrepleje m.v. Hvis

kvindelige ansatte inden for butiksområdet kommer til at undgælde

for mere fleksible åbningstider, er der så ikke allerede i dag

tale om, at kvindelige ansatte inden for f.eks. sundhedssektoren

(hvor hovedparten af de ansatte er kvinder) holder for i forhold

til de grupper på arbejdsmarkedet, der arbejder efter fastlagte

arbejdstider?

Den skæve kønsfordeling på arbejdsmarkedet skal rettes op, men den

kan ikke anvendes som argument mod en liberalisering af

lukkeloven.

Den mest selvmodsigende argumentation kommer fra de faglige

organisationer, som på en gang går ind for 35 timers arbejdsuge

(eller mindre) og samtidig går imod fleksible åbningstider.

En generel nedsættelse af arbejdstiden må uvægerlig føre til, at

stadig flere mennesker må arbejde uden for »normal« arbejdstid.

5. Familiemønsteret og de fleksible åbningstider.

Der er i Danmark i alt 2,1 mill. husstande. Heraf har 950.000

husstande en eller flere voksne, der er ude af erhverv, og der er

intet mærkeligt i, at disse husstande ikke har noget særligt behov

for ændrede åbningstider.

Som det fremgår af bilag I, der gengiver en tabel fra Observas og

Morgenavisen Jyllands-Postens undersøgelse af tilfredsheden med

åbningstider (offentliggjort den 12. august 1985), findes den

største utilfredshed i hovedstadsområdet (pendlere). Af de

undersøgte familietyper er det »1 voksen i erhverv«, der udviser

den største andel af utilfredse.

Ejendommeligt nok opdeles denne gruppe (på i alt 320.000 familier)

ikke i 2 grupper med og uden børn, således som tilfældet er for

familier med flere voksne.

Da der i dag er i alt ca. 100.000 reelt enlige forsørgere, hvoraf

mange er heltidsarbejdende, er det næppe forkert at antage, at den

største utilfredshed netop kommer fra de enlige forsørgere, og at

indkøbsproblemerne er en stor belastning i dagligdagen for denne

familietype.

Det fremgår i øvrigt af Observaundersøgelsen, at der nu er 520.000

husstande med børn, hvor 2 eller flere voksne alle har udeerhverv.

Uanset, at en vis del af disse familier har en voksen med

deltidsarbejde, vil også en stor del af de 520.000 familier med

børn være belastet af lukkeloven.

At fremme fleksible åbningstider vil mere end noget andet være et

bidrag til at afhjælpe den forjagethed, som præger mange

børnefamiliers hverdag.

Bilag I: Uddrag af Observaundersøgelsen tabel 1 a.

Bilag II: Uddrag af Amtskommunernes og Kommunernes

Forskningsinstituts undersøgelse.

(Birkerødundersøgelsen: tabel 2.1, s. 16-17 med ledsagende tekst samt

tabel 3.1, s. 24-25 med ledsagende tekst).

Bilag III: Gældende lov om butikstid.

Bilag I

Uddrag af Observas og Morgenavisen Jyllands-Postens undersøgelse:

Åbningstider af 12. august 1985

Tabel 1

Et repræsentativt udsnit på 1.238 personer på 18 år og derover

besvarede den 12. august 1985 følgende spørgsmål:

Lukkeloven (loven om butikstid) begrænser detailhandelens muligheder

for at holde åbent i aftentimerne, lørdag eftermiddag og søndag.

Se det trykte materiale side 5

Bilag II

Uddrag af AKF-Nyt, nr. 3, 1985:

Borgerne og åbningstiderne - et forsøgsprojekt af Leif Jakobsen,

forskningsassistent i AKF

Se det trykte materiale side 7

Personer med fuldtidsbeskæftigelse og mere end 1/2 times transporttid

til arbejde har en stor del af dagen beslaglagt og som oftest i

det tidsrum, servicefunktionen har åben for publikumsbetjening.

For denne befolkningsgruppe stiger utilfredsheden generelt set

ganske betydeligt. I særlig grad for posthuse, men også i

væsentlig grad for pengeinstitutter er utilfredsheden så stor, at

det giver indtryk af, at disse servicefunktioner ikke har tanke

for at betjene denne type borgere. For den kommunale

administration og for dagligvarebutikker og i lidt mindre grad for

udvalgsvarebutikker er utilfredsheden ganske væsentlig og markant.

Tabel 3.1

Se det trykte materiale side 8

At så stor en del af borgerne har en positiv holdning til ændrede

åbningstider, gør åbningstider til et problem, man næppe kan sidde

overhørig. Tages enkelte befolkningsgrupper ud som børnefamilierne

og ikke mindst personer med fuldtidsbeskæftigelse og mere end 1/2

times transporttid til arbejde, bliver holdningen til, at

åbningstiderne bør ændres, langt mere markant.

Bilag III

Lov nr. 218 af 28. april 1976 om butikstid

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør

vitterligt:

Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende

lov:

§ 1. Den almindelige butikstid i detailhandelen er på hverdage fra

kl. 6 til kl. 17.30, lørdage dog fra kl. 6 til kl. 12.

Stk. 2. Herudover må enhver butik holdes åben i indtil 6 timer

ugentligt. Placeringen af denne supplerende butikstid fastlægges

af den enkelte butik, dog at de 6 timer højst må fordeles over 3

dage. Den supplerende butikstid må ikke placeres på lørdage efter

kl. 14 og på søn- og helligdage.

Stk. 3. Falder grundlovsdagen og juleaftensdag på en hverdag, må der

kun holdes åbent til kl. 12. Påske- og pinselørdag og de sidste 6

hverdage før juleaftensdag forlænges den almindelige butikstid til

kl. 20. Den sidste søndag før juleaftensdag er den almindelige

butikstid fra kl. 10 til kl. 20.

Stk. 4. Butikker, hvorfra der foregår detailsalg, må ikke holdes åbne

for publikum uden for de i stk. 1-3 angivne butikstider. Forbuddet

omfatter salgs- og udleveringssteder samt lagre.

Stk. 5. Det skal ved samtlige indgangssteder til en butik tydeligt

angives, hvornår butikken holdes åben. For så vidt angår

bestemmelsen i stk. 2, må denne skiltning kun ændres en gang om

måneden, og således at ændringen sker pr. den første med virkning

for hele vedkommende måned.

Stk. 6. Loven gælder også for fordeling af varer fra

andelsforeninger.

Stk. 7. Optagelse af bestillinger er tilladt uden for butikstiden,

men levering må tidligst ske i den påfølgende butikstid.

Stk. 8. Frisørsaloner og saloner for skønhedspleje må ikke holdes

åbne for publikum uden for de i stk. 1-3 angivne butikstider. Stk.

5 finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 9. Kunder, som befinder sig i en butik ved butikstidens ophør,

kan ekspederes i indtil et kvarter efter dette tidspunkt. I

frisørsaloner og saloner for skønhedspleje kan sådanne kunder dog

ekspederes i indtil en time efter butikstidens ophør.

§ 2. Bestemmelserne i § 1 gælder ikke for salg af følgende varer:

1. Medicinalvarer fra apoteker og apotekers håndkøbsudsalg.

2. Aviser på gader og pladser.

3. Brændsel.

4. Proviant til skibe og luftfartøjer samt til lastmotorkøretøjer i

langturstrafik.

5. Motorkøretøjer, traktorer, landbrugs- og entreprenørmaskiner,

skibe og luftfartøjer samt tilbehør hertil.

6. Lystbåde, campingvogne, telte og andet lejrudstyr uden for

sædvanlig butikshandel.

7. Fersk fisk uden for sædvanlig butikshandel.

8. Naturalprodukter af eget jordbrug og husdyrhold.

9. Havebrugsvarer fra gartnerier og planteskoler.

10. Husdyr.

11. Varer fra automat.

12. Varer i henhold til lov om restaurations- og hotelvirksomhed m.v.

13. Løsøre, der afhændes ved tvangsauktion eller er indleveret fra et

bo og afhændes ved frivillig, offentlig auktion.

§ 3. Bestemmelserne i § 1 gælder ikke for følgende butikker:

1. kiosker,

2. konfekturebutikker,

3. bagerbutikker,

4. brødudsalg,

5. smørrebrødsbutikker,

6. blomsterbutikker og

7. benzinstationer,

såfremt butikken til enhver tid kun fører sådanne varer, som

handelsministeren fastsætter, og der ved samtlige indgange til

butiks- og lagerlokaler er opsat et skilt, der på tydelig måde

bærer påskriften: »Begrænset varesortiment«.

Stk. 2. Et salgslokale kan kun henføres under en af de i stk. 1

opregnede butikker. Salgslokaler, der henføres under forskellige

af de i stk. 1 nævnte butikker, må ikke være indbyrdes forbundne.

§ 4. Butikker, hvorfra der på hverdage sælges aviser eller

mejeriprodukter, må på søn- og helligdage holdes åbne fra kl. 6

til kl. 10 for salg af sådanne varer, som handelsministeren

fastsætter.

§ 5. Bestemmelserne i § 1 gælder ikke for områder, der i det

væsentlige benyttes til sommer- og weekendophold. Det samme gælder

områder ved den dansk-tyske landgrænse.

Stk. 2. Beslutning om, hvilke områder der skal være omfattet af stk.

1, træffes af kommunalbestyrelsen efter forhandling med de berørte

organisationer. Handelsministeren fastsætter retningslinjer for,

hvem der skal forhandles med, og for områdeafgrænsningen i øvrigt.

Handelsministeren kan herunder bestemme, at fritagelsen vedrørende

sommerhusområder ikke skal gælde butikker, der ikke blot tilsigter

at dække de lokale behov, men hvis væsentligste kundekreds kommer

andetsteds fra.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsens beslutning om områdeafgrænsningen

træffes for et kalenderår ad gangen. Kommunalbestyrelsen kan dog

udvide området i årets løb, såfremt særlige grunde taler herfor.

§ 6. Kommunalbestyrelsen kan efter ansøgning give tilladelse til

udvidede butikstider i haveforeninger, på lejrpladser, i

idrætsanlæg, i større trafikknudepunkter samt på eller ved

sygehuse eller lignende institutioner.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan efter forhandling med vedkommende

turist- og handelsorganisationer give tilladelse til udvidede

butikstider for butikker, der i særlig grad betjener turister, og

som kun fører et nærmere angivet varesortiment (gaveartikler,

antikviteter o.lign.). Tilladelsen kan gives for indtil et år ad

gangen.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan endvidere efter forhandling med de

nævnte organisationer give lejlighedsvis og tidsbegrænset

tilladelse til udvidede butikstider i forbindelse med store

turistbesøg, kongresser o.lign. Tilladelsen kan begrænses til kun

at omfatte en enkelt eller enkelte butikker i det område, hvor de

pågældende turister må antages i almindelighed at ville foretage

deres indkøb.

Stk. 4. Handelsministeren fastsætter retningslinjer for meddelelsen

af de i stk. 1-3 nævnte tilladelser.

§ 7. Politimesteren, i København politidirektøren, kan tillade

udvidede butikstider for salg i forlystelseshaver, ved dyrskuer,

markeder, omfattende festligheder o.lign., samt hvor særlige

omstændigheder i øvrigt taler herfor.

§ 8. Handelsministeren kan for udstillinger undtage fra

bestemmelserne i § 1.

Stk. 2. For udstillinger, der alene omfatter kunst eller

kunsthåndværk, og som afholdes af frembringerne eller af andre på

disses vegne, gives tilladelse dog af kommunalbestyrelsen.

§ 9. Kommunalbestyrelsens afgørelser i henhold til §§ 5, 6 og 8, stk.

2, kan af de foreninger eller organisationer, som

handelsministeren bemyndiger dertil, indbringes for et ankenævn,

der nedsættes af handelsministeren. Nævnet består af en formand,

der skal være jurist, og 2 andre medlemmer, der skal være

uafhængige af kommunale eller organisationsmæssige interesser.

Formanden og medlemmer samt suppleanter for disse udnævnes for

indtil 5 år ad gangen. Handelsministeren fastsætter nævnets

forretningsorden.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsens og ankenævnets afgørelser kan ikke

indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 10. Erhvervsdrivende, der overtræder §§ 1 og 3, straffes med bøde.

Det samme gælder erhvervsdrivendes overtrædelse af vilkår og

betingelser for tilladelser givet i medfør af loven.

Stk. 2. Den, der med kendskab til, at en butik henhører under en af

de i § 3, stk. 1, opregnede butikker, leverer varer, som ikke er

omfattet af butikkens tilladelige varesortiment, straffes med

bøde.

Stk. 3. Er overtrædelsen begået af et aktieselskab, anpartsselskab,

andelsselskab el.lign., kan bødeansvar pålægges virksomheden som

sådan.

Stk. 4. Påtale finder kun sted efter begæring af de foreninger eller

organisationer, som handelsministeren bemyndiger dertil.

§ 11. Loven træder i kraft den 1. juli 1976.

Stk. 2. Lukkelov nr. 264 af 10. juni 1970 ophæves.

Stk. 3. Tilladelser i henhold til den tidligere lov bevarer deres

gyldighed indtil 1. juli 1977. Overtrædelser af vilkår og

betingelser for tilladelserne straffes med bøde.

§ 12. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Givet på Christiansborg slot, den 28. april 1976

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

MARGRETHE R.

/ Erling Jensen

Versioner

1. 1988-05-21