Gelex

1985 BSF 97 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM HANDICAPVENLIG INDRETNING AF CHRISTIANSBORG

GældendeVersion 1988-05-21
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Ikke selve loven: Lovforslag

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/19851BA00097@1988-05-21/da

Indhold
  1. Indledning

Folketinget opfordrer regeringen til at sikre en handicapvenlig

indretning af Christiansborg.

BEMÆRKNINGER TIL FORSLAGET

I sin nylige redegørelse om forholdene for personer med handicap gør

socialministeren opmærksom på, at der i dag ikke bygges nye

posthuse eller banegårde, uden at disse er gjort nemt tilgængelige

for personer med handicap samt er forsynet med handicaptoiletter,

hvor dette er påkrævet. Ministeren nævner også, at der i

almindelighed fortsat arbejdes med at gøre byggeriet mere

handicapvenligt.

Vi synes, det ville klæde folketinget at tage udgangspunkt, hvor vi

er. En kørestolsbruger kan i dag komme ind på Christiansborg ved

at tage turen via kælderen - det forudsætter dog en forudgående

aftale da døren tit er låst. Men hvis vedkommende er nået op i

stueetagen og f.eks. befinder sig ved indgangen til Snapstinget og

ønsker at komme hen i den anden ende af stueetagen? Ja, så er der

kun to muligheder, enten at tage elevatoren den samme vej ned i

kælderen, køre kælderen igennem og tage turen op i den anden ende

af bygningen - eller at foretage samme manøvre via mellemetagen.

Det kan vi ganske enkelt ikke være bekendt.

Forslagsstillerne er opmærksom på, at der allerede eksisterer planer

om indretning af særlige faciliteter for handicappede i løbet af

sommeren 1986.

Sigtet med forslaget er således at være med til at sikre, at dette

ikke indskrænker sig til indretning af et par handicaptoiletter,

men at der sker en gennemgribende handicapvenlig indretning af

folketingsbygningen som led i de løbende ombygningsarbejder.

Versioner

  1. 1988-05-21