Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/19851BA00102@1988-05-21/da

Indhold

1. Indledning

Folketinget opfordrer regeringen til at fremlægge en samlet plan til

realisering af de mediepolitiske målsætninger for

handicappolitikken, sådan som de er formuleret af

mediekommissionen.

Planen bør forelægges folketinget senest den 1. september 1986.

BEMÆRKNINGER TIL FORSLAGET

I sin afsluttende betænkning om dansk mediepolitik (Bet. nr. 1029/

85) har mediekommissionen opstillet en række principielle

mediepolitiske målsætninger:

- Mediepolitikken skal bygge på ytringsfriheden og sikre reelle

ytringsmuligheder.

- Det samlede mediemønster bør give den alsidige information, som er

en forudsætning for den frie meningsdannelse i den demokratiske

proces, i samfundsdebatten og i kulturlivet.

Desuden skal det samlede mediemønster medvirke til

- at dække behovet for alsidige og engagerende oplevelser. Målet

omfatter både pluralitet og kvalitet.

- at styrke det særegne ved dansk (nordisk) sprog og kultur.

- at styrke forståelsen af og kendskabet til andre lande og kulturer.

- at bryde isolationen og fremme fællesskabet.

- at højne de enkelte samfundsborgeres informationsniveau.

For samtlige disse mål anfører kommissionen, at deres opfyldelse bør

bidrage til hensyntagen til sproglige og kulturelle minoriteter

samt fremme social og politisk aktivitet og en decentralisering,

der kan øge den enkeltes udfoldelsesmuligheder, jfr. betænkningen

side 16-17.

Mediekommissionen er naturligvis klar over, at disse målsætninger

ikke uden videre lader sig realisere, og klar over, at der for

visse grupper gør sig særlige problemer gældende. En af grupperne

er de handicappede, og herom skriver en enig mediekommission på

side 17 i betænkningen:

»Generelt er det kommissionens opfattelse, at det må være samfundets

pligt at sørge for, at de handicappede med hensyn til medierne

stilles så lige med alle andre, som det overhovedet er gørligt.

Det kan ske på mange måder, og alle muligheder må udnyttes, også

de, der skabes af den hurtige elektroniske udvikling.

Med den vægt, der må lægges på mediernes betydning for den enkelte og

for samfundet som helhed, bør alle i princippet sikres samme

mulighed for at få del i mediernes indhold. Denne mulighed bør

ikke hæmmes af fysiske eller andre handicap, hvis der findes

midler til at overvinde hindringerne.

. . . I sidste instans støder man her på økonomiske og dermed

politiske problemer. Mediekommissionen forestiller sig ikke, at

man kan foreskrive, hvilke udgifter det offentlige skal påtage sig

i den forbindelse. Men den ønsker at understrege, at de

mediepolitiske grundsætninger også må have den konsekvens, at

ingen, der ønsker information gennem medierne, og som uden egen

skyld er afskåret derfra, udelukkes fra muligheden, hvis

hjælpemidlerne findes.«

Disse målsætninger er der bred politisk enighed om i folketinget, og

det afspejlede sig bl.a. i socialministerens nylige redegørelse om

forholdene for personer med handicap, hvor ministeren

understreger, at »regeringens målsætning i indsatsen over for

personer med handicap er, at hver enkelt får en tilværelse så nær

det normale som muligt« (Folketingstidende 1985-86,

forhandlingerne sp. 3301).

Problemet er imidlertid, at det stadig kniber med at få taget skridt

til konkrete forbedringer af forholdene.

I sin afsluttende betænkning diskuterer mediekommissionen en

udbygning af lydaviserne (jfr. betænkningen side 189-192), men

derudover stiller kommissionen ikke konkrete forslag til

realisering af sin egen målsætning i forhold til gruppen af

handicappede.

Socialministeren gør i sin redegørelse opmærksom på, at Døvefilm

Video for tiden forhandler med Danmarks Radio om muligheden for at

få sine programmer udsendt via Danmarks Radios sendenet. Derudover

henviser ministeren til en redegørelse fra kulturministeren om

informationsmulighederne for blinde, svagsynede og andre

læsehandicappede. Men i denne redegørelse konkluderer

kulturministeren, at »med tilskuddet efter bibliotekslovens § 18,

stk. 2, kan der ikke skabes ligestilling i henseende til

informationsmuligheder mellem læsehandicappede og folk, der læser

uden besvær«, jfr. Folketingstidende 1985-86, forhandlingerne sp.

3327. Bibliotekslovens § 18, stk. 2, drejer sig om statstilskud

til særlige grupper.

Kulturministerens redegørelse var foranlediget af en af folketingets

kulturudvalg afgivet beretning over et af socialistisk folkeparti

fremsendt forslag til folketingsbeslutning om forbedring af

informationsmulighederne for blinde, svagsynede og andre

læsehandicappede (se Folketingstidende 1984-85, forhandlingerne

sp. 7128 og 8262, tillæg A sp. 4001 samt tillæg B sp. 1407), og

forslagsstillerne er helt enige med Ingerlise Koefoed (SF), der

under debatten om redegørelsen betegnede den som »venlig«,

»velvillig«, og »ikke særlig forpligtende«.

Der er stadig behov for, at aviser og dagblade udkommer på lyd i en

redigeret form, der afspejler avisens indhold og holdninger.

Der er stadig behov for, at de kommunale lydaviser udbygges. I dag

findes de kun i ca. en tredjedel af kommunerne.

Der er stadig behov for, at også tidsskrifter produceres i lydudgave.

Her kunne de offentlige producenter af tidsskrifter passende gå i

spidsen.

Og der er stadig brug for at overveje, om private udgivere af aviser

og tidsskrifter skal pålægges også at udgive en lydudgave.

Og i forhold til de hørehæmmede og døve er de uløste problemer mindst

lige så mange og omfattende. Lad os blot nævne et enkelt eksempel:

Nytåret blev også skæringsdatoen for den sene TV-avis. Den er nu

sløjfet, men derved er den daglige tekstede nyhedsudsendelse også

sløjfet og de døve og hørehæmmede henvist til at få ugens nyheder

på TV lørdag mellem kl. 18.00 og 18.30.

Mediekommissionen har altså leveret de smukke målsætninger,

socialministeren har suppleret, og kulturministeren har bemærket,

at der ikke er penge nok til at føre de mange smukke ord ud i

livet.

Derved bør det naturligvis ikke blive.

Der er brug for en oversigt over alt det, der ikke er nået i

realiseringen af mediekommissionens målsætning for mediepolitikken

i forhold til handicappede. Der er brug for en oversigt over de

mulige løsninger på alle de indtil nu uløste problemer. Endelig er

der brug for en begrundet prioritering mellem alle de mange

opgaver, der trænger sig på, ligesom der er brug for en tidsplan

for den samlede løsning af problemerne.

Rom blev som bekendt ikke bygget på en dag, men blev dog bygget.

Versioner

1. 1988-05-21