1985 BSF 102 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM MEDIEPOLITIK FOR HANDICAPPEDE
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Lovforslag
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/19851BA00102@1988-05-21/da
Indhold
Folketinget opfordrer regeringen til at fremlægge en samlet plan til
realisering af de mediepolitiske målsætninger for
handicappolitikken, sådan som de er formuleret af
mediekommissionen.
Planen bør forelægges folketinget senest den 1. september 1986.
BEMÆRKNINGER TIL FORSLAGET
I sin afsluttende betænkning om dansk mediepolitik (Bet. nr. 1029/
85) har mediekommissionen opstillet en række principielle
mediepolitiske målsætninger:
- Mediepolitikken skal bygge på ytringsfriheden og sikre reelle
ytringsmuligheder.
- Det samlede mediemønster bør give den alsidige information, som er
en forudsætning for den frie meningsdannelse i den demokratiske
proces, i samfundsdebatten og i kulturlivet.
Desuden skal det samlede mediemønster medvirke til
- at dække behovet for alsidige og engagerende oplevelser. Målet
omfatter både pluralitet og kvalitet.
- at styrke det særegne ved dansk (nordisk) sprog og kultur.
- at styrke forståelsen af og kendskabet til andre lande og kulturer.
- at bryde isolationen og fremme fællesskabet.
- at højne de enkelte samfundsborgeres informationsniveau.
For samtlige disse mål anfører kommissionen, at deres opfyldelse bør
bidrage til hensyntagen til sproglige og kulturelle minoriteter
samt fremme social og politisk aktivitet og en decentralisering,
der kan øge den enkeltes udfoldelsesmuligheder, jfr. betænkningen
side 16-17.
Mediekommissionen er naturligvis klar over, at disse målsætninger
ikke uden videre lader sig realisere, og klar over, at der for
visse grupper gør sig særlige problemer gældende. En af grupperne
er de handicappede, og herom skriver en enig mediekommission på
side 17 i betænkningen:
»Generelt er det kommissionens opfattelse, at det må være samfundets
pligt at sørge for, at de handicappede med hensyn til medierne
stilles så lige med alle andre, som det overhovedet er gørligt.
Det kan ske på mange måder, og alle muligheder må udnyttes, også
de, der skabes af den hurtige elektroniske udvikling.
Med den vægt, der må lægges på mediernes betydning for den enkelte og
for samfundet som helhed, bør alle i princippet sikres samme
mulighed for at få del i mediernes indhold. Denne mulighed bør
ikke hæmmes af fysiske eller andre handicap, hvis der findes
midler til at overvinde hindringerne.
. . . I sidste instans støder man her på økonomiske og dermed
politiske problemer. Mediekommissionen forestiller sig ikke, at
man kan foreskrive, hvilke udgifter det offentlige skal påtage sig
i den forbindelse. Men den ønsker at understrege, at de
mediepolitiske grundsætninger også må have den konsekvens, at
ingen, der ønsker information gennem medierne, og som uden egen
skyld er afskåret derfra, udelukkes fra muligheden, hvis
hjælpemidlerne findes.«
Disse målsætninger er der bred politisk enighed om i folketinget, og
det afspejlede sig bl.a. i socialministerens nylige redegørelse om
forholdene for personer med handicap, hvor ministeren
understreger, at »regeringens målsætning i indsatsen over for
personer med handicap er, at hver enkelt får en tilværelse så nær
det normale som muligt« (Folketingstidende 1985-86,
forhandlingerne sp. 3301).
Problemet er imidlertid, at det stadig kniber med at få taget skridt
til konkrete forbedringer af forholdene.
I sin afsluttende betænkning diskuterer mediekommissionen en
udbygning af lydaviserne (jfr. betænkningen side 189-192), men
derudover stiller kommissionen ikke konkrete forslag til
realisering af sin egen målsætning i forhold til gruppen af
handicappede.
Socialministeren gør i sin redegørelse opmærksom på, at Døvefilm
Video for tiden forhandler med Danmarks Radio om muligheden for at
få sine programmer udsendt via Danmarks Radios sendenet. Derudover
henviser ministeren til en redegørelse fra kulturministeren om
informationsmulighederne for blinde, svagsynede og andre
læsehandicappede. Men i denne redegørelse konkluderer
kulturministeren, at »med tilskuddet efter bibliotekslovens § 18,
stk. 2, kan der ikke skabes ligestilling i henseende til
informationsmuligheder mellem læsehandicappede og folk, der læser
uden besvær«, jfr. Folketingstidende 1985-86, forhandlingerne sp.
3327. Bibliotekslovens § 18, stk. 2, drejer sig om statstilskud
til særlige grupper.
Kulturministerens redegørelse var foranlediget af en af folketingets
kulturudvalg afgivet beretning over et af socialistisk folkeparti
fremsendt forslag til folketingsbeslutning om forbedring af
informationsmulighederne for blinde, svagsynede og andre
læsehandicappede (se Folketingstidende 1984-85, forhandlingerne
sp. 7128 og 8262, tillæg A sp. 4001 samt tillæg B sp. 1407), og
forslagsstillerne er helt enige med Ingerlise Koefoed (SF), der
under debatten om redegørelsen betegnede den som »venlig«,
»velvillig«, og »ikke særlig forpligtende«.
Der er stadig behov for, at aviser og dagblade udkommer på lyd i en
redigeret form, der afspejler avisens indhold og holdninger.
Der er stadig behov for, at de kommunale lydaviser udbygges. I dag
findes de kun i ca. en tredjedel af kommunerne.
Der er stadig behov for, at også tidsskrifter produceres i lydudgave.
Her kunne de offentlige producenter af tidsskrifter passende gå i
spidsen.
Og der er stadig brug for at overveje, om private udgivere af aviser
og tidsskrifter skal pålægges også at udgive en lydudgave.
Og i forhold til de hørehæmmede og døve er de uløste problemer mindst
lige så mange og omfattende. Lad os blot nævne et enkelt eksempel:
Nytåret blev også skæringsdatoen for den sene TV-avis. Den er nu
sløjfet, men derved er den daglige tekstede nyhedsudsendelse også
sløjfet og de døve og hørehæmmede henvist til at få ugens nyheder
på TV lørdag mellem kl. 18.00 og 18.30.
Mediekommissionen har altså leveret de smukke målsætninger,
socialministeren har suppleret, og kulturministeren har bemærket,
at der ikke er penge nok til at føre de mange smukke ord ud i
livet.
Derved bør det naturligvis ikke blive.
Der er brug for en oversigt over alt det, der ikke er nået i
realiseringen af mediekommissionens målsætning for mediepolitikken
i forhold til handicappede. Der er brug for en oversigt over de
mulige løsninger på alle de indtil nu uløste problemer. Endelig er
der brug for en begrundet prioritering mellem alle de mange
opgaver, der trænger sig på, ligesom der er brug for en tidsplan
for den samlede løsning af problemerne.
Rom blev som bekendt ikke bygget på en dag, men blev dog bygget.