Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/19851BA00111@1988-05-21/da

Indhold

1. Indledning

Folketinget opfordrer regeringen til at gennemføre følgende

foranstaltninger, herunder at fremsætte de nødvendige forslag til

lovændringer med det formål at forbedre vilkårene for

pensionisterne:

1. Der udbetales hver den 1. maj en ferieydelse til alle pensionister

svarende til 21/2 pct. af pensionen i det forudgående kalenderår.

2. Det indkomstfrie indtægtsbeløb ved beregning af pensionstillæg

hæves for enlige fra 9.500 kr. til 12.500 kr. Bundgrænsen for

indtægtsregulering af pensionstillæg for gifte ophæves, således at

det bliver den enkeltes indtægt, der lægges til grund; et ægtepar

får således et fradrag på hver 12.500 kr.

3. Offentligt anvist varig hjemmehjælp gøres gratis.

4. Der skabes hjemmel,til, at kommunerne i særlige tilfælde udbetaler

et fast beløb svarende til det for tiden gældende bistandstillæg

eller plejetillæg til pensionister over 67 år, såfremt de

pågældende ville have opfyldt betingelserne for tildeling af et af

disse tillæg, hvis de var under 67 år og kommunens socialudvalg i

øvrigt finder det socialpolitisk hensigtsmæssigt.

5. Tilskuddet til lægeordineret medicin og til briller forøges. Der

udarbejdes faste retningslinier, således at disse personlige

tillæg nærmer sig retsydelser, og en indtægtsregulering må

afsvække sammenstødsproblemerne f.eks. gennem mulighed for, at

personer, der ikke oppebærer pensionstillæg, også kan få tilskud.

6. Den begrænsning, der er indlagt i de såkaldte pensionistkort ved

benyttelse af den kollektive nærtrafik, ophæves eller lempes.

BEMÆRKNINGER TIL FORSLAGET

Almindelige bemærkninger

Afkastet fra den sociale pensionsfond indeholder lidt over 1 mia kr.,

der endnu ikke er disponeret over.

Socialministeren agter at anvende disse midler til finansiering af

delpension. Socialdemokratiet har den opfattelse, at midlerne fra

den sociale pensionsfond skal udbetales til dem, der er egentlige

pensionister, og ikke til andre bedrestillede grupper som f.eks.

delpensionister.

Den samlede merudgift ved beslutningsforslaget ønskes derfor afholdt

af de midler, der endnu er tilbage fra pensionsfonden, samtidig

med at man gennem styrkelse af retsprincippet ved tildeling af

personlige tillæg til briller og medicin tvinger kommunerne til i

højere grad, end tilfældet er i dag, at benytte hele det

rådighedsbeløb, der udbetales i kommunerne.

Forslagsstillerne mener ikke, at kommunerne i dag anvender

rådighedsbeløbet 100 pct.

Forslagsstillerne gør endvidere opmærksom på, at man i

beslutningsforslag nr. B47 om forebyggende tandpleje for hele

befolkningen har foreslået, at der etableres vederlagsfri kommunal

tandplejeordning for ældre og andre vanskeligt stillede grupper.

Med dette forslag ønsker man at give alle pensionister mulighed

for en vederlagsfri kommunal tandpleje.

Bemærkninger til forslagets enkelte led

Ad 1. Ferieydelsen

Fra pensionistorganisationerne er der gentagne gange fremsat ønske

om, at også pensionister får et beløb udbetalt oven i pensionen i

forbindelse med afholdelse af ferie. Pensionen er ikke stor, og de

færreste pensionister har råd til egentlige ferierejser, medens

der omvendt ikke er nogen tvivl om, at de som alle andre har behov

for at komme væk fra de hjemlige omgivelser for at samle kræfter

og lade op.

En ferieydelse på 1 1/2 pct. af årspensionen, udregnet efter det

forudgående kalenderårs udbetalte pension, vil sikre, at der

udbetales en ferieydelse, og at ferieydelsen er afhængig af, hvor

meget der udbetales til den pågældende pensionist. Pensionister

med indtægter ved siden af pensionen vil således få en lavere

ferieydelse end de pensionister, der ikke har andet end pensionen

at leve af. Den årlige udgift til ferieydelsen anslås til 500

mill. kr.

Ad 2. Indtægtsregulering af pensionstillægget

Pensionstillægget aftrappes, når en enlig pensionist har en indtægt

ved siden af pensionen på 9.500 kr. og for et ægtepar, hvor

indtægten er 13.100 kr. Flere og flere pensionister har

småindtægter ved siden af pensionen, og meget ofte oplever de

gennem sammenstødsproblemer dvs. nedtrapning af pensionsydelser

(herunder af pensionstillægget), at de reelt stilles dårligere,

end hvis de ikke havde haft disse indtægter. En sådan udvikling i

pensionsreglerne er ikke rimelig, og på lang sigt bør man

tilstræbe en alderspension med kun en form for aftrapning

vedrørende samtlige ydelser, således at sammenstødsproblemer

undgås.

At hæve bundgrænsen for indtægter, der ikke får betydning for

pensionsudbetalingen, er imidlertid et led i denne

pensionsomlægning, og det foreslås, at indtægtsgrænsen hæves til

12.500 kr. pr. person, og at man ikke længere tager hensyn til, om

de pågældende pensionister er gift eller ej. Et par får således i

alt en samlet bundgrænse på 25.000 kr.

Den anslåede merudgift for at hæve den indtægtsregulerede bundgrænse

udgør knap 400 mill. kr.

Ad 3. Offentlige anvist varig hjemmehjælp

Socialdemokratiet har tidligere foreslået, at visiteret varig

hjemmehjælp gøres gratis. I dag er det således, at ingen

pensionist, der har visiteret varig hjemmehjælp, kan komme til at

betale mere end for 6 timer pr. uge. Det er imidlertid indlysende,

at den visiterede varige hjemmehjælp træder i stedet for

plejehjemsophold, eventuelt hospitalsophold, og set ud fra en

samlet samfundsmæssig synsvinkel er der ingen tvivl om, at den

udgift, man i dag pålægger pensionisterne ved betaling for

visiteret varig hjemmehjælp, er udgifter, der spares i plejehjem

og hospitalssektoren.

Enhver, der lever længe nok, får på et tidspunkt i sin tilværelse

brug for varig hjemmehjælp, og det må anses for rimeligt, at den

varige hjemmehjælp, der visiteres fra socialforvaltningen,

fremover gøres gratis. Den anslåede merudgift udgør 100 mill. kr.

på årsbasis.

Ad 4. Bistands- og plejetillæg

Tildeling af bistands- og plejetillæg kan ske til personer i alderen

fra 18 til 67 år. Bistands- eller plejetillægget bevares efter det

67. år som et tillæg til folkepensionen.

Mange pensionister oplever et behov for bistand eller pleje på en

sådan måde, at de, hvis de havde været under 67 år, ville have

opfyldt betingelserne for at få tildelt bistands- eller

plejetillægget.

En række kommuner har udviklet en praksis, hvorefter man som et

personligt tillæg tildeler et beløb til den enkelte pensionist,

der på grund af alder ikke er berettiget til bistands- og

plejetillæg, netop det beløb, der svarer til bistandstillægget

eller plejetillægget.

Betragtningen bag denne kommunale ydelse er, at den virker

plejehjemsforebyggende, og at den giver mulighed for, at en

eventuel ægtefælle får økonomisk kompensation for en tabt

arbejdsindtægt, fordi han eller hun skal passe sin plejekrævende

ægtefælle.

Der er således ingen tvivl om, at denne praksis også sparer

hjemmehjælp og hjemmesygepleje.

Der bør skabes mulighed for gennem lovgivningen, at kommunens

socialudvalg tildeler et tilllæg svarende til plejetillægget eller

bistandstillægget.

Den årlige merudgift ved en sådan legalisering af allerede

eksisterende praksis er vanskelig at vurdere, og forslagsstillerne

er indstillet på, at man eventuelt gennem en reduktion af

rådighedsbeløb kan gøre forslaget udgiftsneutralt.

Der er imidlertid ingen tvivl om, at der også er kommuner, der endnu

ikke har den her skitserede praksis, og for at imødegå den

merudgift, der er forårsaget af en udvidelse af praksis, afsættes

100 mill. kr. årligt til formålet.

Ad 5. Tilskud til lægeordineret medicin og til briller

Mange pensionister har store udgifter til medicin, og selv om der er

mulighed for at få hjælp til medicin, der er tilskudsberettiget og

ordineret af læge, har de fleste pensionister en fast månedlig

udgift af ikke uvæsentlig størrelse til medicin. Med henblik på en

forbedret tilskudsordning - eventuelt ved at gøre alt

lægeordineret medicin gratis for pensionister udarbejdes faste

retningslinier for, hvorledes medicinhjælp skal ydes og med

hvilket beløb. Det er nødvendigt at afsætte et ret stort merbeløb

til netop medicinudgifter.

Udgifter til briller er ligeledes en stor udgift for pensionister,

bl.a. fordi brillerne med mellemrum skal udskiftes til en

kraftigere styrke. Tilskudsreglerne for briller følger de

almindelige regler generelt om personlige tillæg, og da det er en

udgift, der rammer alle pensionister, bør der udarbejdes ensartede

retningslinier, der sikrer, at alle får et fast væsentligt tilskud

til anskaffelse af briller.

Til dækning af forventede merudgifter under rådighedsbeløbet til

disse to poster afsættes 100 mill. kr.

Ad 6. Pensionistkort

Det er forslagsstillernes opfattelse, at pensionister over hele

landet bør have mulighed for at benytte de kollektive

nærtrafikmuligheder uden nogen form for tidsbegrænsning. Dette har

hidtil ikke kunnet lade sig gøre, fordi man i visse områder har

indført tidsbegrænsning for at undgå spidsbelastning i

myldretiden.

Forslagsstillerne er overbevist om, at pensionisterne kun i stærkt

begrænset omfang vil gøre brug af den udvidede adgang til

transport. Man vil hermed også sikre, at de ældre uden ekstra

udgifter kan nå frem, f.eks. til nødvendig sygebehandling og

dagcenterophold.

Da Københavns Sporveje i 1963 oprettede de såkaldte pensionistkort,

der i øvrigt blev videreført ved oprettelse af HT i 1974 og gennem

et takstsamarbejde med DSB i 1978, var ønsket at reducere den

økonomisk belastende myldretid ved at flytte kunderne til timerne

midt på dagen og om aftenen.

Op mod halvdelen af passagerer med busser og tog kører i to timer om

morgenen og eftermiddagen på de fem af ugens dage, og såvel tog

som busser er dimensioneret til denne drift.

I HT-området har over 125.000 pensionister købt det såkaldte

pensionistkort, og det er ganske indlysende, at enhver, der har

mulighed for at vælge et andet tidspunkt end myldretiden, gør

dette for at undgå at blive klemt og mast eller at stå op i bussen

eller toget.

Også pensionister har naturligvis behov for en gang imellem at skulle

tage bussen i myldretiden, og det kan f.eks. være, fordi de skal

hen og passe et sygt barnebarn, medens forældrene er på arbejde,

og i de situationer må de løse en almindelig billet.

De fleste passagerer har været ude for, at busserne få minutter før

kl. 9 har afvist pensionister med et pensionistkort, og alle har

følt det ydmyngende og åbenbart urimeligt ikke mindst, fordi

busserne netop på tidspunktet lige før kl. 9 næsten altid er

tomme.

Fra pensionistorganisationerne har der ofte været rejst kritik af

tidsbegrænsningerne i de såkaldte pensionistkort, og der er ingen

tvivl om, at ophævelse af disse tidsbegrænsninger vil betyde, at

man i fremtiden undgår de ydmygende situationer, hvor pensionister

afvises i busserne, ligesom kortet for den enkelte pensionist får

en væsentlig højere værdi og skaber mulighed for, at den

pågældende ved benyttelse af de kollektive trafikmidler kan

disponere uden hensyn til disse tidsbegrænsninger.

Der er ingen tvivl om, at pensionister også i fremtiden, så vidt det

overhovedet er dem muligt, vil anvende de kollektive trafikmidler

uden for egentlig myldretid - ligesom alle andre, der har mulighed

for det - og der er næppe grund til at frygte, at pensionister i

tusindvis vil benytte tog og busser, når andre skal til og fra

arbejde.

Det vil ikke være rimeligt, hvis udgiften til forøgelse af

dispositionsmulighederne vedrørende pensionistkort skal bæres af

trafikselskaberne. Det er en statsopgave, og staten må holde

trafikselskaberne og DSB skadesløse for merudgiften.

Den maksimale merudgift på årsbasis anslås til 50 mill. kr.

Versioner

1. 1988-05-21