Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/19851BA00121@1988-05-21/da

Indhold

1. Indledning

Folketinget opfordrer regeringen til at fremsætte lovforlag om en

afgift på 1 kr. pr. kg kvælstof i kunstgødning.

BEMÆRKNINGER TIL FORSLAGET

Kortlægningen af nitratforureningen i Danmark har vist, at 60-70 pct.

af nitraten i vandet stammer fra landbruget. Der er ikke i Danmark

gennemført analyser, som viser, hvor meget af forureningen der

stammer fra naturgødning, og hvor meget der stammer fra

kunstgødning. Officielle analyser viser imidlertid, at

kvælstofovergødskningen i 1981-82 var på 8 pct., i 1982-83 på 10

pct., i 1983-84 på 11 pct. og i 1984-85 på 12-13 pct.

Nitratforekomsterne i drikkevand og grundvand må antages at indebære

en øget risiko for mavekræft og forgiftning af spædbørn, og der er

generel tilslutning til en indsats for at nedbringe tilgangen af

nitrat til drikkevandet.

De to væsentligste kilder til grundvandsforureningen fra landbruget

stammer fra:

1. Udsivning fra ajle- og gyllebeholdere, ensilagestakke samt afløb

af almindeligt spildevand (gårdbidrag).

2. Udvaskning og overfladeafstrømning af nitrat fra landbrugsjorden.

Størrelsen af bidraget afhænger af mange forhold, bl.a. afgrødens

art, jordtype og dyrkningspraksis, herunder ikke mindst tilførslen

af natur- og kunstgødning (markbidrag).

På trods heraf har folketinget hidtil alene haft lejlighed til at

tage stilling til en indsats mod den grundvandsforurening, der

stammer fra naturgødningen (jfr. L 71, 1985-86, forslag til lov om

støtte til miljøforbedrende investeringer i landbrug m.v.), medens

der ikke er taget initiativer til begrænsning af forureningen fra

kunstgødning.

Forureningen fra kunstgødning (handelsgødning) kan nedbringes ved at

pålægge kunstgødningen en afgift, der er knyttet til mængden af

kvælstofindholdet. Dette vil være både en effektiv og

administrativt let håndterlig metode, idet afgiften indeholdes i

landbrugets købspris. Derved bliver der et klart økonomisk

incitament til at overveje, om andre dyrkningsmetoder, andre

afgrøder eller andre gødningsformer kan være mere hensigtsmæssige,

og hvis ikke, da at reducere anvendelsen af den beskattede type

kunstgødning.

I det omfang der ikke findes et alternativ til den anvendte

gødningstype, vil en afgift indirekte tilskynde til øget forskning

og udvikling af andre gødningstyper, andre afgrøder og forsøg med

andre dyrkningsmetoder. Umiddelbart vil afgiften være et økonomisk

incitament til øget udnyttelse af naturgødningen og vil således

gennem en mere effektiv spredning af naturgødning nedsætte den

grundvandsforurening, der stammer fra naturgødningen.

Når der har været indvendinger mod anvendelsen af afgifter på

kunstgødning, skyldes dette primært usikkerheden over for, om

moderate afgifter som den her foreslåede vil påvirke landbruget

til at indskrænke kunstgødningsanvendelsen. Der er tillige henvist

til, at en regulering gennem afgifter vil indebære en reduktion af

den enkelte landmands økonomiske udbytte. På lidt længere sigt

behøver dette ingenlunde at være tilfældet, under forudsætning af

at afgiftens provenu ledes tilbage til landbrugssektoren og

anvendes til fremme af en økologisk mere hensigtsmæssig

produktion, bedre dyrkningsmetoder og bedre landbrugsprodukter.

Både for landbruget og for samfundsøkonomien kan en afgift således

være af stor positiv værdi.

En afgift på 1 kr. pr. kg kvælstof i kunstgødning vil give et årligt

provenu på 350-400 mill. kr.

Af provenuet af afgiften bør der anvendes 50 mill. kr. til forskning

og forsøgsvirksomhed vedrørende landbrugets miljøproblemer.

Af det resterende provenu bør der gives støtte til de i forslag til

lov om støtte til miljøforbedrende investeringer i landbrug m.v.

(lovforslag nr. L 71, 1985-86) nævnte formål og efter de i nævnte

lovforslag indeholdte principper.

Støtte kan endvidere gives til transportanlæg og transportsystemer

til naturgødning og halm, til biogasanlæg, andre

gødningsbehandlingsanlæg og anlæg til udnyttelse af halm, som ikke

er støttet gennem energistøttelovgivningen, til forebyggelse og

genopretning af nitratskader på drikkevandsforsyning m.v.

Versioner

1. 1988-05-21