1985 BSF 121 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM AFGIFT PÅ KUNSTGØDNING
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Lovforslag
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/19851BA00121@1988-05-21/da
Indhold
Folketinget opfordrer regeringen til at fremsætte lovforlag om en
afgift på 1 kr. pr. kg kvælstof i kunstgødning.
BEMÆRKNINGER TIL FORSLAGET
Kortlægningen af nitratforureningen i Danmark har vist, at 60-70 pct.
af nitraten i vandet stammer fra landbruget. Der er ikke i Danmark
gennemført analyser, som viser, hvor meget af forureningen der
stammer fra naturgødning, og hvor meget der stammer fra
kunstgødning. Officielle analyser viser imidlertid, at
kvælstofovergødskningen i 1981-82 var på 8 pct., i 1982-83 på 10
pct., i 1983-84 på 11 pct. og i 1984-85 på 12-13 pct.
Nitratforekomsterne i drikkevand og grundvand må antages at indebære
en øget risiko for mavekræft og forgiftning af spædbørn, og der er
generel tilslutning til en indsats for at nedbringe tilgangen af
nitrat til drikkevandet.
De to væsentligste kilder til grundvandsforureningen fra landbruget
stammer fra:
1. Udsivning fra ajle- og gyllebeholdere, ensilagestakke samt afløb
af almindeligt spildevand (gårdbidrag).
2. Udvaskning og overfladeafstrømning af nitrat fra landbrugsjorden.
Størrelsen af bidraget afhænger af mange forhold, bl.a. afgrødens
art, jordtype og dyrkningspraksis, herunder ikke mindst tilførslen
af natur- og kunstgødning (markbidrag).
På trods heraf har folketinget hidtil alene haft lejlighed til at
tage stilling til en indsats mod den grundvandsforurening, der
stammer fra naturgødningen (jfr. L 71, 1985-86, forslag til lov om
støtte til miljøforbedrende investeringer i landbrug m.v.), medens
der ikke er taget initiativer til begrænsning af forureningen fra
kunstgødning.
Forureningen fra kunstgødning (handelsgødning) kan nedbringes ved at
pålægge kunstgødningen en afgift, der er knyttet til mængden af
kvælstofindholdet. Dette vil være både en effektiv og
administrativt let håndterlig metode, idet afgiften indeholdes i
landbrugets købspris. Derved bliver der et klart økonomisk
incitament til at overveje, om andre dyrkningsmetoder, andre
afgrøder eller andre gødningsformer kan være mere hensigtsmæssige,
og hvis ikke, da at reducere anvendelsen af den beskattede type
kunstgødning.
I det omfang der ikke findes et alternativ til den anvendte
gødningstype, vil en afgift indirekte tilskynde til øget forskning
og udvikling af andre gødningstyper, andre afgrøder og forsøg med
andre dyrkningsmetoder. Umiddelbart vil afgiften være et økonomisk
incitament til øget udnyttelse af naturgødningen og vil således
gennem en mere effektiv spredning af naturgødning nedsætte den
grundvandsforurening, der stammer fra naturgødningen.
Når der har været indvendinger mod anvendelsen af afgifter på
kunstgødning, skyldes dette primært usikkerheden over for, om
moderate afgifter som den her foreslåede vil påvirke landbruget
til at indskrænke kunstgødningsanvendelsen. Der er tillige henvist
til, at en regulering gennem afgifter vil indebære en reduktion af
den enkelte landmands økonomiske udbytte. På lidt længere sigt
behøver dette ingenlunde at være tilfældet, under forudsætning af
at afgiftens provenu ledes tilbage til landbrugssektoren og
anvendes til fremme af en økologisk mere hensigtsmæssig
produktion, bedre dyrkningsmetoder og bedre landbrugsprodukter.
Både for landbruget og for samfundsøkonomien kan en afgift således
være af stor positiv værdi.
En afgift på 1 kr. pr. kg kvælstof i kunstgødning vil give et årligt
provenu på 350-400 mill. kr.
Af provenuet af afgiften bør der anvendes 50 mill. kr. til forskning
og forsøgsvirksomhed vedrørende landbrugets miljøproblemer.
Af det resterende provenu bør der gives støtte til de i forslag til
lov om støtte til miljøforbedrende investeringer i landbrug m.v.
(lovforslag nr. L 71, 1985-86) nævnte formål og efter de i nævnte
lovforslag indeholdte principper.
Støtte kan endvidere gives til transportanlæg og transportsystemer
til naturgødning og halm, til biogasanlæg, andre
gødningsbehandlingsanlæg og anlæg til udnyttelse af halm, som ikke
er støttet gennem energistøttelovgivningen, til forebyggelse og
genopretning af nitratskader på drikkevandsforsyning m.v.