1985 BSF 124 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM LÆGERS OG PATIENTERS RETSTILLING VEDRØRENDE BEHANDLING AF PATIENTER, SOM IKKE ØNSKER UDSIGTSLØS LIVSFORLÆNGENDE BEHANDLING
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Lovforslag
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/19851BA00124@1988-05-21/da
Indhold
Folketinget henstiller til regeringen at nedsætte en arbejdsgruppe
med henblik på at skabe en klarere retstilstand for behandling/
ikke-behandling af patienter med håbløse sygdomme, så menneskers
ret til en naturlig og værdig død sikres.
BEMÆRKNINGER TIL FORSLAGET
Igennem en årrække har der været bestræbelser i gang for at afklare
den komplicerede retstilstand omkring behandling eller
ikke-behandling af patienter i terminalfasen, dvs. når udsigten
til helbredelse eller fortsættelse af liv under acceptable vilkår
ikke længere er til stede.
Landsforeningen Mit Livstestamente har igennem adskillige år arbejdet
herpå, i de seneste par år i enighed med Den almindelige danske
Lægeforening.
Landsforeningen fremsatte i sin tid opfordringer til den tidligere
regering, som indstillede, at man søgte at opnå enighed med Den
almindelige danske Lægeforening, bl.a. fordi man fandt, at
problemerne var komplicerede, og at det især var væsentligt at
have lægestandens indforståelse med et resultat.
Den almindelige danske Lægeforening og Landsforeningen Mit
Livstestamente er nu enedes om et sådant fælles ønske, og det er
forslagsstillernes opfattelse, at ønsket snarest bør imødekommes.
I overensstemmelse med de to foreningers ønske foreslår
forslagsstillerne følgende kommissorium for arbejdsgruppen:
1. At undersøge behovet for gennemførelse af regler ved lov eller på
anden måde, der fastslår, at en læge ikke handler ulovligt, når
vedkommende beslutter at standse eller undlader at påbegynde en
behandling, der er nytteløs, og som alene tilsigter at udskyde en
naturlig afslutning på livet.
2. At overveje, hvorledes patientens retsstilling i den omhandlede
situation bør være, herunder specielt om patientens ønsker med
hensyn til behandling, respektive standsning eller
ikke-påbegyndelse af behandling, bør respekteres af lægen. I denne
forbindelse bør det overvejes, om patienten har ret til, efter
eller uden opfordring til lægen, at blive orienteret om sygdommens
karakter, behandlingsmulighederne og konsekvenserne af behandling/
ikke-behandling.
3. At overveje, om en døende patient, hvis tilstand udelukker
mulighed for tilkendegivelse af ønsker, har krav på, at et
tidligere udtrykkeligt fremsat ønske f.eks. i form af et
livstestamente skal respekteres af lægen.
4. At overveje, hvilke krav med hensyn til form, indhold,
registrering, tilbagekaldelse m.v. der bør stilles for, at et
livstestamente eventuelt kan tillægges nævnte retlige eller
faktiske betydning.
I denne forbindelse bør det undersøges, hvorledes det kan sikres, at
tilstedeværelsen af et livstestamente kommer til den behandlende
læges kundskab.
5. At overveje, om det i forbindelse med en eventuel fastlæggelse af
retsregler vedrørende punkt 1 og 2 bør tilkendegives, at
forlængelse af liv ikke er en absolut værdi i sig selv, men at
lægens virke skal tilgodese patientens interesse under hensyntagen
til en tålelig livskvalitet og patientens egne ønsker med hensyn
til forlængelse af livet i den terminale fase.
I denne forbindelse bør overvejes, i hvilket omfang og under hvilke
betingelser patienten bør behandles med smertestillende midler i
tilfælde, hvor dette kan medføre en fremskyndelse af
dødstidspunktet.
6. At fremsende eventuelle forslag som følge af de ovennævnte
undersøgelser og overvejelser til indenrigsministeren.
Indenrigsministeren har afslået at imødekomme ønsket om nedsættelse
af en arbejdsgruppe som den foreslåede ud fra den betragtning, at
det må være rigtigst at afvente resultatet af udvalgsarbejdet
vedrørende hjernedøden som dødskriterium og den debat, dette vil
rejse.
Det er forslagsstillernes opfattelse, at spørgsmålet om fastlæggelse
af dødskriterier ikke har en sådan sammenhæng med det her rejste
problem, at en sammenkædning er nødvendig eller rimelig. Uanset
hvilke dødskriterier man vil nå frem til, vil dette være uden
betydning for forudgående terminalfase.
Som bilag vedlægges afskrift af Den almindelige danske Lægeforenings
og Landsforeningen Mit Livstestamentes fælles henvendelse af 26.
november 1984 til justitsministeren (bilag 1),
indenrigsministerens svar af 11. juni 1985 (bilag 2) samt de to
foreningers fornyede fælles henvendelse af 8. juli 1985 (bilag 3).
Bilag 1
Afskrift af brev til justitsminister Erik Ninn-Hansen, dateret 26.
november 1984
Landsforeningen Mit Livstestamente har siden sin stiftelse i 1976
haft en omfattende korrespondance og mødevirksomhed med såvel
lægeforeningen som justitsministeriet, rigsadvokaten,
indenrigsministeriet og sundhedsstyrelsen med henblik på at få
indført en retstilstand, der sikrer menneskets ret til en værdig
død i situationer, hvor alle behandlingsmuligheder må anses for
udtømt. Det har i dette øjemed været et af landsforeningens
hovedformål at få anerkendt de såkaldte livstestamenter som
retligt forpligtende for de behandlende læger.
Under lægeforeningens mødevirksomhed og korrespondance med
landsforeningen er man blevet orienteret om, at justitsminister
Ole Espersen ved et møde med Landsforeningen Mit Livstestamente
den 29. april 1982 skal have meddelt, at der under forudsætning af
lægeforeningens positive medvirken ville kunne påregnes nedsat en
arbejdsgruppe med den opgave at undersøge mulighederne for retlig
regulering af de problemer, som den teknologiske udvikling har
medført for læger og patienter i relation til spørgsmålet om, i
hvilket omfang lægen skal respektere et tidligere tilkendegivet
ønske fra patienten om ikke at påbegynde behandling eller at
ophøre med behandling i situationer, hvor alle
behandlingsmuligheder er udtømt.
I denne anledning skal man meddele, at lægeforeningen og
landsforeningen har udarbejdet vedlagte kommissorium for en sådan
arbejdsgruppe, som man herefter venligst skal anmode Dem om at
nedsætte. Det bemærkes herved, at såvel lægeforeningen som
Landsforeningen Mit Livstestamente ønsker at blive repræsenteret i
den nævnte arbejdsgruppe.
På vegne
Den almindelige danske Lægeforening
Landsforeningen Mit Livstestamente
Bilag 2
København, den 11. juni 1985 1. s. kt. j.nr. 5700/ 0-17/ 1983. SL/
ABP
Landsforeningen Mit Livstestamente
Jægersborgvej 68, st.
2800 Lyngby
Indenrigsministeriet har fra justitsministeren modtaget en fælles
henvendelse fra lægeforeningen og Landsforeningen Mit
Livstestamente om nedsættelse af et udvalg med den opgave at
undersøge mulighederne for retlig regulering af de problemer, der
gør sig gældende vedrørende livstestamenter.
Jeg er enig i, at sundhedsvæsenet må sikre mennesker retten til en
naturlig og værdig død, og jeg forstår derfor også, at en nærmere
afklaring af disse problemstillinger er vigtige spørgsmål for de
to foreninger.
Det fremgår af foreningens udkast til kommissorium for et eventuelt
udvalgsarbejde, at der er tale om problemstillinger, som er
særdeles vanskelige og komplicerede. Det er min umiddelbare
opfattelse, at det er meget usikkert, om der kan fastlægges klare
retningslinier for behandling/ ikke-behandling af patienter med
håbløse sygdomme. Sagen rejser efter min opfattelse de samme
etiske og retlige spørgsmål, som en stillingtagen til
dødskriteriet vil rejse; omend sidstnævnte nok kan formuleres
noget mere klart.
Da der netop for tiden pågår et udvalgsarbejde i sundhedsstyrelsen om
hjernedøden som dødskriterium, vil jeg finde det rigtigst, at
spørgsmålet om eventuel nedsættelse af et udvalg vedrørende
livstestamentet afventer resultatet af dette udvalgsarbejde og den
debat dette vil rejse.
En stillingtagen hertil vil endvidere give en bedre baggrund for
livstestamentespørgsmålet, ligesom en løsning af
dødskriteriespørgsmålet eventuelt kan løse en del af de forhold,
der er omfattet af livstestamenter.
Jeg har med tilsvarende skrivelse underrettet justitsministeren samt
lægeforeningen.
Med venlig hilsen
Britta Schall Holberg
Bilag 3
Den 8. juli 1985
Indenrigsminister Britta Schall Holberg
Indenrigsministeriet
Christiansborg Slotsplads 1
1218 København K
Vedrørende 1. s. kt. j.nr. 5700/ 0-17/ 1983. SL/ ABP
Med indenrigsministerens skrivelse af 11. juni 1985 har Den
almindelige danske Lægeforening og Landsforeningen Mit
Livstestamente modtaget svar på de nævnte foreningers fælles
henvendelse af 26. november 1984 til justitsministeren, hvilken
henvendelse af justitsministeren er videregivet til besvarelse af
indenrigsministeren.
I indenrigsministerens nævnte svarskrivelse meddeles, at ministeren
ikke kan imødekomme den fremsatte anmodning om nedsættelse af et
udvalg med den opgave at undersøge mulighederne for en afhjælpning
af den bestående retsusikkerhed om lægers og patienters
retsstilling vedrørende behandling i patientens terminalfase, idet
ministeren henviser til, at spørgsmålet om eventuel nedsættelse af
et sådant udvalg må afvente resultatet af det udvalgsarbejde, der
er i gang vedrørende dødskriteriet.
Som det fremgår af henvendelsen til justitsministeren og det
medsendte udkast til kommissorium, er baggrunden for de to
foreningers henvendelse til justitsministeren en stigende
bekymring for, om den gældende retsstilstand yder læger
tilstrækkeligt spillerum for vurdering af, i hvilket omfang en
patients tidligere udtrykkeligt meddelte ønske om standsning af
udsigtsløs livsforlængelse bør respekteres. Det bemærkes i den
forbindelse, at mange lægers bekymring i denne sammenhæng beror på
de nugældende bestemmelser i straffeloven vedrørende dødshjælp
m.v., som hidrører fra 1930, og som med den siden da skete,
medicinsk- teknologiske udvikling ikke længere kan anses for
up-to-date.
Den almindelige danske Lægeforening og Landsforeningen Mit
Livstestamente finder, at de i henvendelsen fremdragne problemer
om lægens og patientens retsstilling i patientens terminalfase er
af overvejende juridisk karakter og principielt uafhængige af
resultaterne af nævnte udvalgsarbejde vedrørende dødskriteriet. Da
det således ikke i første række er et lægefagligt problem, men i
højere grad et juridisk, skal foreningerne henstille, at
indenrigsministeren tager den trufne beslutning op til fornyet
overvejelse, eventuelt med henblik på tilbageføring af sagen til
behandling i justitsministeriet.
Vi tillader os i øvrigt at henlede ministerens opmærksomhed på, at 7
af folketingets partier deltog i en offentlig høring den 23. marts
1985 på H. C. Ørsted Instituttet i København foranlediget af
Landsforeningen Mit Livstestamente, hvor partiernes repræsentanter
alle gav udtryk for deres støtte til forslaget om en hurtig
behandling af de omhandlede problemer, og at flere af
repræsentanterne var indstillede på at søge sagen fremmet gennem
en folketingsbeslutning.
På vegne
Den almindelige danske Lægeforening
(Erik Holst
Landsforeningen Mit Livstestamente
(Arne Kold