1985 BSF 129 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM MODERNISERING AF LOVGIVNINGEN OM PENGE- OG KAPITALFORMIDLENDE INSTITUTIONER OG VIRKSOMHEDER
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Lovforslag
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/19851BA00129@1988-05-21/da
Indhold
Folketinget opfordrer regeringen til senest i folketingsåret 1987-88
at fremsætte lovforslag, der moderniserer lovgivningen om penge-
og kapitalformidlende institutioner og virksomheder efter følgende
retningslinjer:
1. Lovgivningen om institutioner og virksomheder, som beskæftiger sig
med penge- og kapitalformidling, opdeles i en fælleslov og en
række speciallove.
2. Fællesloven skal omfatte alle institutioner og virksomheder, som
beskæftiger sig med penge- og kapitalformidling, hvad enten de er
oprettede som banker, sparekasser, forsikringsselskaber,
pensionskasser, realkreditinstitutioner, investeringsforeninger
eller lignende.
3. Fællesloven skal underlægge alle disse finansielle institutioner
og virksomheder den samme tilsynsmyndighed, der bør henhøre under
industriministeren. Loven skal desuden rumme bestemmelser om
regnskab og revision, bestyrelsesvalg og bestyrelseskompetence,
medarbejder- og samfundsrepræsentation i bestyrelserne, god
forretningsførelse osv., som alle institutionerne og
virksomhederne skal følge.
4. Fællesloven skal bl.a. sikre, at bestyrelsesmedlemmerne får bedre
muligheder for at følge og bedømme institutionernes og
virksomhedernes dispositioner og engagementer. Med henblik herpå
skal der foretages en skærpelse af kravene til revisionen og til
de oplysninger, som revisionen og direktionen skal give
bestyrelsen.
5. Speciallovene skal i princippet være de nuværende love for de
forskellige finansielle institutions- og virksomhedstyper,
herunder f.eks. lov om banker og sparekasser, men uden de
bestemmelser, der overflødiggøres af fælleslovens bestemmelser.
6. Speciallovene skal ikke referere til specielle finansielle
institutions- eller virksomhedstyper, men alene til arten af de
forretninger, som lovene regulerer.
BEMÆRKNINGER TIL FORSLAGET
Almindelige bemærkninger
For et års tid siden fremsatte socialdemokratiet et lignende om end
mere vidtgående beslutningsforslag, jfr. Folketingstidende
1984-85, forhandlingerne sp. 5411 og 6440 samt tillæg A sp. 3079.
Den umiddelbare anledning hertil var Kronebankskandalen, som både
rejste spørgsmålet om kravene til revisionen og gav anledning til
overvejelser om en styrkelse af samfunds- og
medarbejderrepræsentationen i bestyrelserne. Det spillede dog også
en rolle, at der allerede kunne iagttages en række tilfælde af
brancheglidning på penge- og kapitalmarkederne såvel i udlandet
som herhjemme. Der var tendenser til, at finansielle virksomheder
begyndte at omdanne sig institutionelt. De fandt, populært sagt,
smutveje gennem lovgivningen ved at købe sig ind i selskaber, der
måtte lave noget, som de ikke selv måtte lave. Holdingselskaber
var et af redskaberne hertil, men der viste sig at være mange
andre muligheder. Opfindsomheden var stor, når det gjaldt om at
skyde sig ind på andres områder. Institutionsarbitrage kan det
kaldes.
Ud over at man på denne måde kunne tage nye områder og nye opgaver
op, kunne man også flytte nogle finansielle forretninger hen til
den del af en koncerns virksomhed, der med hensyn til disse
forretninger var under det mildeste tilsyn. Det var dette, som
kaldtes tilsynsarbitrage.
Der var gode muligheder herfor, fordi tilsynet med virksomheder og
institutioner på det danske penge- og kapitalmarked ligger under
forskellige ministerier, der på nogle områder følger forskellige
retningslinjer. I socialdemokratiet så vi løsningen herpå gennem
en ændring af lovgivningen, således at de krav, som den stillede
til de finansielle institutioner ikke afhang af, hvad de kaldte
sig, men af, hvilke forretninger de påtog sig.
Lovgivningen skulle også underlægge alle finansielle institutioner og
virksomheder den samme tilsynsmyndighed, som foresloges placeret
under industriministeriet.
Desværre fik beslutningsforslaget ikke den velvillige modtagelse i
folketinget, som socialdemokratiet havde håbet. Vort ønske om en
styrkelse af medarbejder- og samfundsrepræsentationen i de
finansielle institutioner og virksomheder blev på det nærmeste
afvist af folketingsflertallet, men Kronebankskandalen havde dog
givet industriministeren anledning til overvejelser om en
skærpelse af kravene til revisionen. Der igangsattes en række
forberedelser hertil i industriministeriet, men nu ser det nærmest
ud til, at der ikke rigtig kommer noget ud af det. Dette er helt
utilfredsstillende.
Vort ønske om et fælles tilsyn og en fælles lovgivning for alle de
virksomheder og institutioner, der beskæftiger sig med penge- og
kapitalformidling, mødte også skepsis og modstand. For det første
anførtes det, at der endnu kun var spæde tegn på en
brancheglidning henimod finansielle supermarkeder, og hvad disse
fænomener nu ellers kaldtes. For det andet erklærede man, at en
fælles lovgivning for alle de finansielle institutioner og
virksomheder ville blive alt for stor og tung.
Man må sige, at udviklingen er gået stærkt siden da. I det forløbne
år har de største af vore forsikringsselskaber på forskellig vis
omdannet sig institutionelt, så de i hvert fald indirekte kan
påtage sig en lang række finansielle forretninger, der har meget
lidt med forsikringsvirksomhed at gøre. Vi har også set, hvorledes
en af vore store banker lige har købt et vekselererfirma osv. Ud
fra et forbrugerhensyn kan det være hensigtsmæssigt, at publikum
samme sted kan få en række finansielle tjenesteydelser. Men den
omfattende institutionsarbitrage er samfundsmæssigt et spild. Der
går alt for megen tid, skaberkraft og penge med til at finde
smuthuller i lovene, og den såkaldte tilsynsarbitrage kan virke
stærkt konkurrenceforvridende. Socialdemokratiet ønsker derfor en
fornyet debat efter de ændringer, der er sket på markedet.
Forslagsstillerne har søgt at imødekomme den del af kritikken af
sidste års beslutningsforslag, som gik ud på, at en stor fælleslov
ville blive for tung og uhåndterlig. Vi tror det egentlig ikke, og
vi kan bl.a. henvise til, at det engelske parlament for øjeblikket
behandler et forslag til en lignende lov, Financial Services Bill,
der ganske vist er stor og måske også lidt tung, men dog
håndterlig. I håbet om at der skal ske noget i denne vigtige sag,
foreslår vi som et kompromis at dele den ønskede lovgivning op i
en fælleslov, der omfatter de krav, som må stilles til alle de
finansielle institutioner og virksomheder, samt en række
speciallove, der stiller særlige krav i forbindelse med arten af
de finansielle forretninger, som en virksomhed eller institution
måtte udføre, uanset hvad denne institution eller virksomhed måtte
hedde, og uanset hvilke andre forretninger den måtte påtage sig.
Da der nødvendigvis må kræves et temmelig omfattende forarbejde til
en sådan reform af lovgivningen, vil det næppe være realistisk at
forvente lovforslag fremsat for folketinget før i folketingsåret
1987-88.
Bemærkninger til de enkelte punkter
Ad 3
Det fælles tilsyn skal gøre det umuligt for de finansielle
institutioner og virksomheder at spille det ene tilsyn ud imod det
andet, og det skal hindre konkurrenceforvridninger på penge- og
kapitalmarkederne. Samfunds- og medarbejderrepræsentation indføres
i alle betydende penge- og kapitalformidlende institutioner, også
forsikringsselskaber og pensionskasser m.fl.
Ad 4
Bestyrelsesmedlemmerne må sikres bedre mulighed for at følge og
bedømme, hvad der foregår i de penge- og kapitalformidlende
institutioner og virksomheder. Dette stiller øgede krav til
revisionen og til de oplysninger, som direktionen og revisionen
skal give bestyrelsen.
Ad 5-6
Ved at knytte kravene om soliditet, likviditet og anbringelse af de
betroede midler til arten af de forretninger, der udføres, fremfor
til karakteren af den institution eller virksomhed, der udfører
disse forretninger, ligestilles alle formidlere på penge- og
kapitalmarkederne.