Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/19851BA00130@1988-05-21/da

Indhold

1. Indledning

Folketinget opfordrer regeringen til snarest at fremsætte lovforslag

og træffe de nødvendige foranstaltninger til at iværksætte et

bioteknologisk forsknings- og udviklingsprogram med følgende

målsætninger:

I) styrkelse af bioteknologisk eksport fra Danmark,

II) nedbringelse af forureningen og forbedring af arbejdsmiljøet ved

omlæggelse af processer i den kemiske industri,

III) forbedring af folkesundheden og udvikling af produkter med

højere næringsværdi og billiggørelse af fødevarer og medicin,

IV) etablering af nye levedygtige industrier og økologiske landbrug

og

V) styrkelse af de eksisterende virksomheders viden og ressourcer.

Dette skal søges opnået ved:

1. Et grundforskningsprogram for bioteknologi, hvor ideer skabes som

fundamentalt grundlag for al fremtidig industriel udnyttelse.

2. Et målforskningsprogram, som styrker produktområder, hvor der i

dag her i landet eksisterer betydelige kompetencer.

3. Et industrielt- og landbrugsrettet udviklingsprogram, der skaber

baggrund for nye produktioner og nye processer på det

bioteknologiske område.

4. En risiko- og sikkerhedsforskning, som tager problemer op f.eks.

omkring mikrobiel økologi.

5. Videreuddannelse af personale, især i den offentlige sektor, af de

mennesker, som skal forske og kontrollere fremtidens

bioteknologiske udvikling.

6. En strategi for et øget samspil for samarbejdet mellem

erhvervsliv, forskere og de mange hel- og halvoffentlige

institutioner.

7. En helhedsteknologivurdering af de sociale, strukturelle,

miljømæssige og økonomiske konsekvenser af den kommende

bioteknologiske udvikling.

8. En folkelig informationskampagne og styrkelse af biologi og kemi i

skoleuddannelserne.

BEMÆRKNINGER TIL FORSLAGET

Baggrunden for dette forslag er, at Danmark har en lang tradition for

bioteknologi. Denne teknologi er urgammel. Det nye er de større og

bedre muligheder for at gribe ind i livsprocesserne.

Bioteknologien har skabt mulighed for at ændre organismens

arvemæssige egenskaber (gensplejsningsteknikken) med det formål at

fremme bestemte egenskaber i organismer, planter m.v.

Betegnelsen bioteknologi dækker over et bredt spektrum af vidt

forskellige metoder, eksempelvis:

1) kunstig sædoverføring

2) ægtransplantation

3) superovulation

4) reagensglasbefrugtning

5) partenogenese

6) kimærisme (får/ geder)

7) dybfrysning af sæd, æg og fostre

8) langtidsopbevaring af disse ting

9) mikrokirurgi på befrugtede æg

10) kønssortering med tilsætning af antistoffer

11) kloning ved udskiftning af cellekerner

12) kromosomsortering

13) strålemutation

14) gensplejsning af planter og dyr

15) gæringsteknologi og emzymteknologi.

Nogle af disse er traditionelle, f.eks. gæring, andre er ny

højteknologi, f.eks. gensplejsede organismer, cellefusioner,

hybridteknikker.

Bioteknologiens perspektiver er mangfoldige og åbner for nye

teknologiske muligheder og ricisi. Blandt andet kan nævnes

muligheden for at

- erstatte produktionsprocesser (f.eks. inden for kemisk industri)

baseret på olie, kul og naturgas, dvs. at det bliver muligt at

spare energi, billiggøre produktionen m.v.,

- arbejde for et renere miljø (mindre svovlforurening, mindre brug af

organiske opløsningsmidler m.v.),

- udvikle kornsorter, som ikke behøver at få tilført kvælstof i form

af kunstgødning, som dels er energikrævende at fremstille og dels

er miljøbelastende (grundvand, søer, vandløb og havet),

- udvikle kulturplanter (f.eks. kornsorter) som er mere

modstandsdygtige over for skadedyr og sygdomme,

- producere nye madvarer og give eksisterende produkter større

næringsværdi,

- sikre den nuværende mangfoldighed i arter af dyr og planter og

- producere bedre og billigere medicin med henblik på forebyggelse

snarere end helbredelse.

At bioteknologien kan anvendes til stor gavn for både samfund og

produktion er uden for tvivl, men der er indbyggede modsætninger i

disse ønsker. Den farmaceutiske industri er naturligvis på

pletten, men de virkelig store løfter ligger i ændringer af

produktionen af grovkemikalier, f.eks. til gødning, af plastvarer

m.m. Landbrugets muligheder for økologisk dyrkning er endnu et

aspekt. Men bioteknologiens udvikling på lang sigt ligger i en

forøget grundforskning på basale biologiske områder omkring

fermenteringsorganismer, plantefysiologi o.lign. På de områder

halter vi i den vestlige verden bagefter Japan. Det er derfor

vigtigt, at et bioteknologisk program ikke bliver alt for

målrettet.

Når det er sagt, skal det tilføjes, at danske virksomheder på grund

af det teknologiske kapløb er nødt til at gøre omstillinger til en

uomgængelig aktivitet. I denne forbindelse skal den internationalt

set lave forskningsindsats (ca. 1 pct. af BNP) og det lave

teknologiindhold i vor eksport tages i betragtning (jfr. »Dansk

økonomi 1984«). Kun få danske virksomheder er så fagligt

kompetente og kapitalstærke, at de vil være i stand til at føre

forskningsresultater ud til industriel produktion. Tilbage står en

række mindre og mellemstore virksomheder, som vil have svært ved

at klare omstillingsprocessen både økonomisk, videnmæssigt og

markedsføringsmæssigt. Disse må hjælpes i gang. Til dette er det

nødvendigt med et aktivt samspil og samarbejde mellem

erhvervsfolk, forskere og hel- og halvministerielle embedsmænd

(institutioner) samt en bedre udnyttelse af det eksisterende

servicenet.

Udviklingen af nye avancerede produktionsmetoder vil gennem

patentering føre til øget koncentration og monopolisering i de

førende multinationale koncerner; der er derfor behov for at

vurdere, hvorledes dette kan modvirkes.

Omstillingsprocessen som følge af den bioteknologiske udvikling vil

ikke kun komme til at berøre mindre dele af dansk erhvervsliv, men

berører også direkte følgende tre store brancher:

1) Landbruget

2) Nærings- og nydelsesmiddelindustrien

3) Kemisk industri, herunder medicinalindustrien.

Disse udgør tilsammen 38,3 pct. af den samlede værditilvækst ved

vareproduktion og 41 pct. af den samlede vareeksport. Hertil

kommer den indirekte og mere fremtidige betydning for dels

elektronikindustrien (biosensorer) og dels servicevirksomhed

(affaldsbehandling og spildevandsbehandling), jfr. bl.a.

Arbejdsnotat nr. 4 fra industriministeriet 1985.

ad 1

Den største udfordring for Danmark ligger dog sandsynligvis på

landbrugsområdet, hvor der ikke bare kan være tale om at drage

nytte af gensplejsning i forbindelse med planteforædling og

cellefusioner og hybridteknikker m.v., men der kan også være tale

om en udvikling af biomasseraffinaderier ved anvendelse af det

såkaldte totalhøstprincip.

ad 2

Det samme gælder for levnedsmiddelindustrien, som ved hjælp af

genetik kan effektivisere og billiggøre processen (bakterier,

enzymer og fermentering), og som desuden også kan producere nye og

kendte fødevarer med større næringsværdi.

ad 3

Medicinalindustrien har en tradition for at bruge bioteknologi i

produktionen og er langt fremme med anvendelsen af gensplejsning.

(Insulin, diagnosticeringsteknikker, vacciner, væksthormon etc.).

Her er muligheder for videreudvikling.

I den kemiske industri er det især anvendelsen af gensplejsning til

effektivisering af gæringsprocesserne, som vil være

energibesparende, og som kan bevirke mindre forureningsproblemer

og lavere omkostninger, samt nye produktioner, som kan gøre

affaldsproblemer mindre, f.eks. ved brug af vand i stedet for

organiske opløsningsmidler.

I udlandet fremmes den bioteknologiske udvikling gennem nationale

støtteprogrammer. USA satsede som førende i 1984 godt 6,3 mia

dkr., Japan mindst 600 mill. dkr. i 1983, England/ Tyskland

600-1.000 mill. dkr. pr. år og Frankrig 700-1.000 mill. dkr.

Her i landet er der kun sket en meget begrænset indsats i forhold til

både grund- og anvendt forskning. Følgende initiativer er

igangsat:

- Landbrugsministeriet har gennem Landbrugets Samråd for forskning og

forsøg i 1985 bevilget 25 mill. kr. til et 5-årigt bioteknologisk

udviklingsprogram for at etablere basisviden på landbrugsområdet.

- Under undervisningsministeriet er der af forskningsrådene iværksat

et 5-årigt biomolekylært forskningsprogram til 33 mill. kr. i

1984.

- Under industriministeriet har teknologirådet etableret dansk

akvakultur institut og en gensplejsningsgruppe, hvor der tilsammen

maks. er satset 50 mill. kr. Samtidig har udviklingsfondet ydet

risikovillig kapital til 21 projekter på højst 110 mill. kr.

Til området generelt har teknologirådet bevilget 60 mill. kr. i

projekttilskud. Endvidere er det planlagt inden for genteknologi

og levnedsmiddelteknologi at anvende 30 mill. kr. frem til 1987.

Dvs. tilsammen er der i perioden 1980-85 anvendt højst 230 mill. kr.

til bioteknologi (meget bredt opfattet).

Det er på baggrund af en sammenligning af den danske indsats i

forhold til de øvrige vestlige landes indlysende, at der må gøres

en samlet indsats på det bioteknologiske område, og at denne må

gøres meget mere omfattende.

Men det er en nødvendig forudsætning, at denne strategi baseres på en

omorganisering af det eksisterende samspil mellem erhvervsliv,

forskere samt hel- og halvministerielle institutioner. Dette

samspil skal gøres mere overskueligt og bevæge sig væk fra den

traditionelle sagsbehandling i retning af en innovationsskabende

organisation, hvor de relevante parter kan mødes.

Dette understøttes af den indsats, som EF-Kommissionen siden midten

af 1970erne har gjort for at etablere et fælles EF-program for

udvikling og forskning inden for bioteknologi. Den endelige udgave

fra Kommissionen ses af KOM (84) 230 fra den 24. maj 1984. Rådet

traf den endelige afgørelse om dette den 12. marts 1985, hvor der

er en finansiel ramme på 55 mill. ECU for 1985-89. Dette skal ses

i sammenhæng med, at en del af EUREKA-projektet også går til

bioteknologi.

En udviklingsstrategi på det bioteknologiske område forudsætter en

langsigtet samfundsmæssig indsats på 10 år i perioden 1987-96.

Programmets finansielle ramme kunne anslås til at blive ca. 2,5 mia

kr. over de 10 år, hvoraf størstedelen vil gå til forskningen. Det

skal finansieres dels ved præcise omlægninger i de eksisterende

ordninger, dels ved ekstraordinære bevillinger.

Det eksisterende teknologiske servicenet med Teknologisk Institut i

København, Jysk Teknologisk og de forskellige ATV-institutter bør

sammen med planer for etablering af Science Parks være med til på

det bioteknologiske område at skabe kontinuerlig kontakt mellem

erhvervsliv og forskning og arbejdstagerorganisationer, og

samtidig skal iværksætteres mulighed for overførsel af

informationer lettes - alt sammen for at bedre vore levevilkår og

forbedre eksportmulighederne samt øge beskæftigelsen.

Versioner

1. 1988-05-21