Gelex

1985 BSF 131 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM BESKYTTELSE AF TJENESTEMÆND MOD UANSØGT AFSKEDIGELSE

GældendeVersion 1988-05-21
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Ikke selve loven: Lovforslag

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/19851BA00131@1988-05-21/da

Indhold
  1. Indledning

Folketinget opfordrer regeringen til at fremsætte lovforslag om

beskyttelse af tjenestemænd i den offentlige forvaltning mod

uansøgt afskedigelse uden forudgående tjenestemandsretlig

undersøgelse.

Lovforslaget udarbejdes efter følgende retningslinier:

1. Enhver tjenestemand eller tjenestemandslignende ansat er ved

uansøgt afskedigelse, der ikke er resultat af en tjenstlig

undersøgelse, berettiget til at forlange en sådan gennemført.

2. Såfremt der ved den af den afskedigede begærede tjenstlige

undersøgelse ikke findes noget, der kan begrunde afskedigelse, er

ansættelsesmyndigheden forpligtet til at udbetale mindst et års

løn som erstatning, medmindre højere erstatning kræves på et andet

grundlag.

BEMÆRKNINGER TIL FORSLAGET

Der er i den offentlige sektor sket en stigning i antallet af

uansøgte afskedigelser såvel i den statslige som i den kommunale

sektor.

Anvendelsen af afskedigelser på grund af samarbejdsvanskeligheder

anvendes hyppigere, bl.a. fordi arbejdsgiveren derved undgår at få

fastslået, hvem der egentlig er samarbejdsvanskelig. Der skal jo

som bekendt flere end en til at samarbejde.

De områder, som er særlig udsatte, er forvaltninger, hvor der kræves

omstilling og modernisering, og hvor der indføres moderne

teknologi - oftest er der tale om forvaltninger, som af

forskellige årsager ledes efter forældede ledelsesprincipper,

eller som helt mangler ledelsesprincipper.

Det er forslagsstillernes opfattelse, at tjenestemænd bør have

mulighed for at få arbejdsgivernes påstand om

samarbejdsvanskeligheder bedømt.

Offentligt overenskomstansatte har gennem afskedigelsesnævn sådanne

muligheder, og det forekommer åbenlyst urimeligt, at offentligt

ansatte tjenestemænd står uden samme mulighed for at få undersøgt

afskedigelsesgrundlaget.

Versioner

  1. 1988-05-21