Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/19851BA00133@1988-05-21/da

Indhold

1. Indledning

Folketinget pålægger arbejdsministeren

1. at trække dispensationen for produktion og anvendelse af

asbestcementprodukter tilbage med øjeblikkelig virkning (nuværende

frist: 1. januar 1990)

2. at trække dispensationen for anvendelse af asbest til

friktionsbelægninger tilbage pr. 1. januar 1987 (nuværende frist:

indtil videre)

3. at trække dispensationen for anvendelse af asbest til bundne

pakninger tilbage pr. 1. januar 1987 (nuværende frist: indtil

videre)

4. at forbyde import af ovennævnte asbestholdige produkter med

øjeblikkelig virkning for de friktionsbelægninger og pakninger,

der i dag findes asbestfri på markedet, og at forbyde import af

samtlige asbestholdige produkter pr. 1. januar 1987.

BEMÆRKNINGER TIL FORSLAGET

Dette forslag er en genfremsættelse af beslutningsforslag nr. B 126

fra folketingsåret 1984-85 i en revideret form og med ajourførte

bemærkninger.

Debatten om asbestens farlighed er blusset op igen, denne gang i

forbindelse med indeklimaet. Sundhedsstyrelsen har i en skrivelse

af 29. april 1985 til boligministeriet erkendt, at det er

styrelsens opfattelse, at der består en veletableret

årsagssammenhæng mellem udsættelse for asbestfibre og risikoen for

efter års latenstid - foruden asbestose - at udvikle lungekræft

og/ eller lungehindekræft, ligesom sundhedsstyrelsen mener, at

selv ganske ringe og kortvarige udsættelser for asbeststøv efter

års latenstid har givet anledning til udvikling af

lungehindekræft, samt at der ikke er videnskabeligt grundlag for

at antage, at der for asbeststøv eksisterer nogen nedre sikker

ekspositionsgrænse.

Arbejdsministeren erkendte ligeledes under 1. behandling af B 126

den 24. april 1985, at ingen nok så lav grænseværdi kan garantere,

at asbestudsatte arbejdere er uden risiko for at pådrage sig en

asbestbetinget kræftsygdom, og ministeren mente derfor, at

samtlige muligheder for en fremskyndelse af omstillingsprocessen

fra asbestholdige til asbestfri produkter skulle undersøges.

På den baggrund fremkom direktoratet for arbejdstilsynet den 23.

november 1985 med en redegørelse, som konkluderede:

ad 1) asbestcementprodukter

På baggrund af nuværende viden og teknik er det muligt at producere

asbestfri alternativer inden for alle typer plane H- og M-plader,

skiferplader og M-bølgeplader, medens det ikke skulle være muligt

at producere et asbestfrit alternativ til H-bølgepladen på

nuværende tidspunkt. Der foreligger et forskningsresultat, som

skal danne grundlag for en ombygning af en H-produktionslinie.

Arbejdstilsynet anbefaler derfor, at Dansk Eternit-Fabrik A/ S

fortsat skal have mulighed for fremstilling af

asbestcementprodukter til udgangen af 1988, idet man mener, at et

stop for produktionen af H-bølgeplader vil bremse udviklingen af

et miljømæssigt bedre produkt. Man mener endvidere, at de på

markedet værende udenlandske erstatningsplader dels kræver et

større tilpasningsarbejde på grund af pladernes mål, dels ikke er

fuldt tilfredsstillende, hvad angår styrken, samt at

produktionskapaciteten ikke kan stå mål med efterspørgslen.

Venstresocialisterne kan ikke godtage denne argumentation.

Arbejdernes helbred er vigtigere end et eventuelt ekstra arbejde

med at tilpasse pladerne. Hvad styrken angår, så henholder man sig

kun til Dansk Eternit-Fabriks påstand om de udenlandske pladers

manglende styrke. Disse er imidlertid afprøvet af Dantest og har

vist tilfredsstillende kvalitet. Venstresocialisterne ser derfor

ingen som helst grund til en fortsat dispensation vedrørende brug

af asbest til abestcementprodukter. Der foreligger

tilfredsstillende erstatningsprodukter uden asbest på markedet.

ad 2) bremsebelægninger

A/ S Roulunds Fabrikker har udarbejdet en statusrapport pr. primo

september 1985 om asbestfrie bremsebelægninger, muligheder og

begrænsninger. Det væsentligste problem ved udviklingsarbejdet af

asbestfri alternativer skulle bestå i, at 60 års erfaringsgrundlag

med asbestbaseret teknologi ikke længere kan anvendes, og at et

helt nyt erfaringsgrundlag skal opbygges. Dette er i sin rørende

enkelhed selvfølgelig rigtigt. Det skal dog med ind i billedet, at

man faktisk i alle disse 60 år har vidst, at asbest var farlig!

Direktoratet konkluderer, at problemerne vedrørende asbest i

arbejdsmiljøet ikke løses ved et forbud mod produktion af

asbestholdige bremsebelægninger på A/ S Roulunds Fabrikker, da ca.

85 pct. af behovet for asbestholdige bremsebelægninger dækkes ved

import. Venstresocialisterne erkender, at dette synspunkt er

korrekt, og har derfor føjet til dette forslag, at import af

asbestholdige friktionsbelægninger skal forbydes.

Som et argument for ikke at forbyde produktionen på A/ S Roulunds

Fabrikker bruger direktoratet, at målinger i oktober 1985 viser,

at asbestfiberkoncentrationen på udsatte steder ligger væsentligt

under den nu gældende grænseværdi på 0,5 fiber/ cm3. Dette er et

postulat uden hold i virkeligheden. Grænseværdien overskrides i

mere end 10 pct. af tilfældene, jfr. arbejdsministerens besvarelse

af arbejdsmarkedsudvalgets spørgsmål 53 af 14. januar 1986 (alm.

del - bilag 86), og i adskillige tilfælde er der tale om

overskridelser på helt op til mere end det dobbelte af den

tilladte grænseværdi, hvilket arbejdsministeren da også har måttet

indrømme. Dette skal sammenholdes med, at der ikke findes en nedre

grænse, hvor asbeststøvet er ufarligt.

Direktoratet anbefaler, at der sættes en tidsfrist for anvendelse af

asbest til bremsebelægninger til personbiler gældende til 1.

januar 1991. Dette er selvfølgelig bedre end den nuværende

tidsubestemte dispensation. Men det er ikke godt nok. Direktoratet

siger, at det på baggrund af nuværende viden og teknik er muligt

for Roulund at producere asbestfri bremsebelægninger til

skivebremser til 3 personbilmodeller, og at dette antal forventes

at stige til 6 medio 1986. Man vurderer, at den eksisterende

personbilpark vil kunne være forsynet med asbestfri

bremsebelægninger ved udgangen af 1990.

Svenske og tyske firmaer er imidlertid i stand til at levere

asbestfri belægninger til mere end 90 pct. af den eksisterende

person- og varebilpark, og de sidste er undervejs.

Forslagsstillerne ser ingen grund til at beskytte en dansk

producent, som ikke er up-to-date rent teknologisk med hensyn til

udviklingen af asbestfri bremsebelægninger, og man må, hvis ikke

Roulund kan leve op til kravet om asbestfri bremser, købe disse i

udlandet. Roulund har dog lanceret asbestfri bremseklodser til en

række modeller af VW, BMW, Volvo, Saab, Ford og Opel; foreløbig

dog kun i Sverige! Men de kan vel også leveres i Danmark. En frist

for dispensationen pr. 1. januar 1987 giver 3/4 år til at

markedsføre asbestfri belægninger, og det skulle være mere end

rigeligt.

ad 3) asbestholdige bundne pakninger

Direktoratet konkluderer, at man på nuværende tidspunkt end ikke kan

sætte en tidsfrist på med hensyn til dispensationens ophør, idet

der i dag kun findes asbestfri pakninger i begrænset omfang, og

man må derfor afvente resultater af igangværende forskning på

området.

Absurditeten når i dette tilfælde groteske højder, når ministeren

derefter på arbejdsmarkedsudvalgets spørgsmål nr. 57 af 14.

januar 1986 (alm. del - bilag 86) vedrørende en artikel i det

norske blad Arbeidsmiljø, som beskriver, at der på de allerfleste

områder i dag findes pakninger, som kan bruges som erstatninger

for asbestholdige pakninger, svarer, at der kan leveres asbestfri

pakninger på de allerfleste områder, som det fremgår af den nævnte

artikel. En frist for dispensationen pr. 1. januar 1987 giver også

her 3/4 år til at markedsføre asbestfri pakninger, og det skulle

være mere end rigeligt også her.

Den nuværende asbestbekendtgørelse er hullet som en si. Det er på

tide at få disse huller stoppet til. Da alle nu erkender, at

asbest er livsfarligt, må tiden vel også være kommet til at

forbyde brugen af det helt og fuldt, således at det bliver

arbejdernes liv og helbred, der sættes i centrum og ikke

industriens profitkrav. Det er også på tide.

Redegørelsen af 23. november 1985 fra direktoratet for

arbejdstilsynet skal til udtalelse i Arbejdsmiljørådet. Dette er

endnu ikke sket, men skulle efter sigende ske inden sommerferien

1986. Når Arbejdsmiljørådets udtalelse foreligger, skal

arbejdsministeren efter drøftelse med justitsministeren for så

vidt angår spørgsmålet om bremsebelægninger overveje, hvilke

ændringer der bør ske i de gældende asbestregler.

Venstresocialisterne mener imidlertid, der bør handles NU.

Asbeststøvets farlighed har været kendt siden århundredskiftet. En

engelsk forsker beskrev så tidligt som i 1907, hvorledes

obduktionen af en ung arbejder havde vist forandringer i lungerne

på grund af mikroskopiske asbestfibre, som havde indlejret sig i

lungevævet. Arbejderen var i øvrigt den sidste overlevende ud af

10, som 14 år tidligere var begyndt at arbejde i en

asbesttekstilfabrik.

I 1927 lå der en mere detaljeret beskrivelse af hele sygdomsbilledet.

Og i 1934 blev lungekræft beskrevet hos arbejdere med asbestose. I

1960 påviste man, at der var en sammenhæng mellem asbest og

lunge-bughindekræft (mesotheliom).

Til trods for denne endog meget veldokumenterede viden skete der

først noget herhjemme i 1972, hvor bl.a. påsprøjtning af frie

asbestfibre til isoleringsformål blev forbudt. Og dette forbud

blev så fulgt op i 1980 med regler, der forbyder erhvervsmæssig

anvendelse af asbest, dog med visse undtagelser.

Der er således foregået en fantastisk sjakren med arbejdernes liv og

helbred i årtier. Og verdensproduktionen af asbest er eksploderet

siden århundredskiftet, dvs. helbredsproblemerne er blevet større

og større. I 1900 blev der produceret ca. 32.000 ton pr. år. I

1978 blev der produceret 6 mill. ton pr. år!

På et spørgsmål i marts 1984 til arbejdsministeren, om man havde

beregnet, hvor mange nye tilfælde af lungekræft og mesotheliom der

kunne forventes ved den fortsatte asbestpåvirkning af arbejderne,

svarede direktoratet for arbejdstilsynet på ministerens vegne.

Arbejdstilsynet havde ikke foretaget beregning over, hvor mange

nye tilfælde der kunne forventes. Men ved de foranstaltninger, som

skulle gennemføres for at opnå dispensationen, ville der ske en

nedsættelse af mængden af asbestfibre. Dette kombineret med

støvsvage bearbejdningsmetoder ville nedsætte risikoen for, at

arbejderne pådrog sig en asbestforårsaget sygdom, mente

arbejdstilsynet. Dette betyder på et jævnt og ligetil dansk, at jo

mindre doser man udsættes for, jo mindre er risikoen! Men det er

værd at bemærke, at arbejdstilsynet ikke har kunnet skrive, at der

ingen risiko er. Svævende i luften står altså stadig væk

spørgsmålet, hvor mange nye tilfælde vi skal se. Og det spørgsmål

må blafre i vinden de næste 20, 30, 40 år. Så længe kan det jo

tage for nye tilfælde at komme til syne.

Men risikoen eksisterer ikke blot for eternitfabrikkens arbejdere.

Den eksisterer også for byggebranchens arbejdere. På

byggepladserne står arbejderne og tilskærer asbestplader den dag i

dag. Godt nok skal asbestcementprodukter til byggebranchen så vidt

muligt være tilpasset den påtænkte anvendelse. Men hvad

bølgeplader angår, skal ca. 60 pct. af den solgte mængde

færdigtilpassede produkter bearbejdes på byggepladserne.

Asbesten vil i øvrigt, selv om dispensationerne trækkes tilbage,

forurene danske arbejdspladser i år fremover, idet der er asbest i

de gamle konstruktioner. Asbesten sidder stadig væk i gammelt

isoleringsmateriale, og det er meget svært ikke at blive udsat for

asbestfibre, når man skal arbejde med disse materialer, f.eks. i

forbindelse med nedrivnings- og reparationsarbejder.

De mekanikere, der arbejder på værkstederne, vil også være udsat for

faren, når de udskifter og tilpasser asbestholdige

friktionsbelægninger i gamle bremser. Men jo før produktionen

stopper af samtlige asbestholdige produkter, jo mindre bliver

problemerne i fremtiden.

Versioner

1. 1988-05-21