Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/19851BA00134@1988-05-21/da

Indhold

1. Indledning

Folketinget pålægger regeringen at fremsætte lovforslag om ændring af

bedriftssundhedstjenesten (BST) efter følgende retningslinjer:

1. Der skal ske en forøget tilslutning af arbejdstagere, indtil alle

arbejdstagere er tilsluttet bedriftssundhedstjenesten. Brancherne

udpeges efter indstilling fra arbejdsmiljørådet, og tilslutningen

skal også indbefatte arbejdstagere inden for stat, amter og

kommuner.

2. Efter 1990 skal hvert af BST-centrene have mindst 4.000

tilsluttede arbejdstagere, ligesom der skal være mindst 4 ansatte

inden for samtlige BSTer.

Personalenormeringen skal være mindst 1 ansat pr. påbegyndt 1.000

arbejdstagere.

3. BST har oplysningspligt over for arbejdsgivere, arbejdsledere og

ansatte i tilsluttede virksomheder omkring det arbejde, de

udfører.

4. BST har oplysningspligt over for arbejdstilsynet,

arbejdsmedicinske klinikker samt andre relevante myndigheder i

tilfælde af en arbejdsmiljøsag på en tilsluttet virksomhed.

5. Der skal afholdes mindst et møde hvert halve år mellem BST,

arbejdstilsynet, arbejdsmedicinske klinikker, branche samt

virksomheds-BST i amtet.

BEMÆRKNINGER TIL FORSLAGET

Almindelige bemærkninger

Udbygningen af BST blev standset i 1983 af arbejdsministeren.

Begrundelsen var, at ministeren ønskede at undersøge, hvordan BST

fungerede i de brancher, der var blevet tilsluttet.

De oprindelige intentioner var ellers, at BST skulle sikres en

udbygningstakt på ca. 75.000 arbejdstagere pr. år, startende med

de mest risikobelastende brancher.

Der er nu kommet de første rapporter fra den undersøgelse,

arbejdsministeren satte i gang. Rapporterne peger på de problemer,

der har været i de undersøgte BST-centre. Rapporternes

konklusioner er stort set sammenfaldende med de bemærkninger, der

har været fremført i den offentlige debat af fagforeninger,

forbund, ansatte i BST osv.

I betragtning af regeringens tilslutning til WHO-programmet »Sundhed

for alle år 2000« og »Konventionen om bedriftssundhedstjenester,

1985« vedtaget af Den internationale Arbejdsorganisations (ILOs)

generalkonference (den danske regering stemte for konventionen på

generalforsamlingen), er det nu nødvendigt omgående at fortsætte

udbygningen af BST.

Konventionen peger på, at alle lønmodtagere skal være omfattet af

BST, og de lande, der ratificerer aftalen, skal indsende deres

planer for gennemførelsen af bedriftssundhedstjenestens totale

udbygning.

Ikke blot vore egne forpligtelser over for danske lønmodtagere og

deres arbejdsmiljø, men også vore internationale forpligtelser

gør, at der ikke behøves flere argumenter for at fortsætte

udbygningen af BST her i landet.

Det største problem, som påpeges fra alle sider, både i de igangsatte

undersøgelser, i organisationernes kommentarer osv., er BSTs

størrelse. Det er forudsat, at det sundhedsfremmende arbejde, BST

skal udføre, er tværfagligt som alt andet sundhedsfremmende

arbejde. For at lave ordentligt sundhedsfremmende arbejde kræves

flere faggruppers medvirken.

Dette kan i dag ikke lade sig gøre i de mange alt for små BST-centre.

Grunden hertil er den minimumsnormering, der opereres med i

vejledningen om BST, og den godkendelsespraksis, der har været,

når BST er blevet oprettet.

På baggrund af aktuelle arbejdsmiljøsager, der har været fremme i

offentligheden, og på baggrund af en række henvendelser fra

fagforeninger og andre lønmodtagerorganisationer er det vigtigt at

lovfæste BSTs oplysningspligt om dens arbejde, rapporter, forslag,

målinger, undervisning osv. (undtaget er fortsat tavshedspligten i

forbindelse med personsager), dels over for de ansatte og

arbejdsgivere, arbejdsledere og arbejdstagere i

medlemsvirksomhederne og dels over for offentlige myndigheder som

arbejdstilsynet, arbejdsmedicinske enheder, sikringsstyrelsen osv.

i tilfælde af, at disse oplysninger er nødvendige i en

arbejdsmiljøsag.

For at tiltræde den størst mulige sammenhæng i arbejdet for at fremme

et sundt arbejdsmiljø foreslås det til sidst, at der skal holdes

jævnlige informationsmøder mellem BST, arbejdstilsynet og de

arbejdsmedicinske enheder.

Bemærkninger til de enkelte punkter

Ad 1

Efter at ministeren har stoppet tilgangen af arbejdstagere til

BST-centrene, har det vist sig umuligt for nogle af de mindre

centre at fungere efter hensigten, da antallet af ansatte hænger

uløseligt sammen med, hvor mange tilsluttede arbejdstagere der er

på BST-centrene. Det er derfor af afgørende betydning, at

tilslutningen af arbejdstagere kommer op på et meget højere niveau

for at indhente noget af det tabte; det kan bl.a. gøres ved at

tilslutte arbejdstagere i stat, amter og kommuner.

Ad 2

Der bør, som det også beskrives i rapporter vedrørende BST-centrene,

være et minimum af 4 ansatte på et center, for at det kan fungere

nogenlunde tilfredsstillende set ud fra et tværfagligt synspunkt.

Dette minimum bør indhentes hurtigst muligt.

Ad 3

Det har med baggrund i et par aktuelle sager vist sig, at

samarbejdet, der burde være en naturlig ting, ikke fungerer efter

hensigten. Her kunne en oplysningspligt for BST over for alle

ansatte på virksomhederne være den bedste garanti for, at man ikke

støder ind i problemer, som det er sket på Sønderborg Yachtværft

og ved fjernvarmetunnelarbejdet under Københavns havn, hvor de

forskellige oplysninger om overskridelser og tilsidesættelser af

sikkerhedsbestemmelser ikke kom til arbejdernes kendskab.

Ad 4 og 5

Der bør være et samarbejde mellem de lokale institutioner, der

arbejder med arbejdsmiljøforholdene, således at den forskning og

know-how, der er og kommer, koordineres til gavn for en forbedring

af arbejdsmiljøet på virksomhederne.

Forslagsstillerne er vidende om, at udbygning og nedskæringer på

arbejdsmiljøområdet har haft betydning for samarbejdet mellem

arbejdstilsynet og bedriftssundhedstjenesten, som ikke alle steder

har fungeret efter hensigten; dette er problemer, som man med

forslaget håber vil blive løst bedre i fremtiden.

Versioner

1. 1988-05-21