Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/19851BA00136@1988-05-21/da

Indhold

1. Indledning

Folketinget pålægger regeringen at udarbejde en handlingsplan for et

asbestfrit Danmark til fremlæggelse i oktober måned 1986.

Handlingsplanen skal have følgende indhold:

1. Friktionsbelægninger, pakninger og kommutatorer

Den nuværende undtagelse fra det generelle forbud mod asbest er uden

tidsbegrænsning for friktionsbelægninger og pakninger, mens

anvendelse af asbest i kommutatorer er tilladt til januar 1990.

Der må nu fastsættes skærpede tidsfrister for fremstilling og

anvendelse af asbest på disse områder.

2. Tagbeklædning, facadebeklædning og støjskærme

Der skal gennemføres et forbud mod fremstilling af asbestholdige

tagbeklædninger, facadebeklædninger og støjskærme pr. 1. januar

1987, dog således, at fremstilling af større tagbeklædningsplader

(B 5- og B 9-plader) med tilbehør tillades indtil 1. januar 1988.

3. Lejeforinger

Det må afprøves, om der på international basis er mulighed for at

etablere et forsknings- og udviklingsprogram, der kan fremkomme

med erstatningsmateriale for specielle lejeforinger anvendt i

skibe.

4. Kortlægning af asbestforekomster

Det pålægges regeringen at igangsætte en kortlægning, der kan

klarlægge de steder, hvor der er installeret eller anvendt asbest.

Resultatet af kortlægningen skal foreligge ved udgangen af 1986.

5. Fjernelse af farlige asbestforekomster

Det pålægges regeringen at sikre, at de enkelte private og offentlige

virksomheder får tilstrækkeligt grundlag for at gennemføre en

effektiv fjernelse af farlige asbestforekomster.

6. Grænseværdi

Nedsættelse af den arbejdsmiljømæssige grænseværdi er ønskelig.

Oprindeligt fremsat lovforslag

Blad nr 765

Folketinget pålægger regeringen at igangsætte et arbejde om en

handlingsplan for et asbestfrit Danmark.

Handlingsplanen skal have følgende indhold:

1. Friktionsbelægninger

Den nuværende undtagelse fra det generelle forbud mod anvendelse af

asbest, der gælder for friktionsbelægninger, og som er på

ubegrænset tid, må ændres således, at det for personbilers

vedkommende forbydes at bruge asbestholdige bremsebelægninger i

såvel nye som ældre bilmodeller pr. 1. juli 1987. Endvidere må der

fastsættes en tidsfrist til 1. januar 1988 for så vidt angår

friktionsbelægninger til lastvogne, busser og andre tunge

køretøjer.

For øvrige friktionsbelægninger i andre maskinerier, f.eks.

elevatorer, hejseværker o.lign., skal der gennemføres et forbud

mod asbestholdige friktionsbelægninger pr. 1. juli 1987.

2. Tagbeklædning, facadebeklædning og støjskærme

Der skal gennemføres et forbud mod produktion af asbestholdige

tagbeklædninger, facadebeklædninger og støjskærme pr. 1. januar

1987.

3. Pakninger

Det forbydes at anvende asbestholdige pakninger pr. 1. juli 1987.

4. Lejeforinger

Der må på international basis etableres et forsknings- og

udviklingsprogram, der kan fremkomme med erstatningsmateriale for

specielle lejeforinger anvendt i skibe.

5. Kommutatorer

Det forbydes at anvende asbestholdige kommutatorer i elmotorer,

dynamoer m.v. pr. 1. juli 1987.

6. Kortlægning af asbestforekomster

Det pålægges regeringen at igangsætte en kortlægning, der kan

klarlægge alle de steder, hvor der er installeret eller anvendt

asbest. Resultatet af kortlægningen skal foreligge ved udgangen af

1986.

7. Fjernelse af farlige asbestforekomster

Det pålægges regeringen på alle måder at støtte initiativer til

fjernelse af farlige asbestforekomster. Regeringen skal støtte ved

at medvirke til, at den fornødne økonomi på de enkelte områder kan

tilvejebringes, og ved at sikre, at alle myndigheder og andre

offentlige institutioner yder al fornøden indsats til

gennemførelse af projekter for fjernelse af farlige

asbestforekomster.

8. Grænseværdi

Den arbejdsmiljømæssige grænseværdi nedsættes fra de nuværende 0,5

fibre pr. cm3 (500.000 fibre pr. m3) til 0,1 fiber pr. cm3

(100.000 pr. m3).

BEMÆRKNINGER TIL FORSLAGET

Ad 1. Friktionsbelægninger

Der eksisterer allerede i dag friktionsbelægninger, som i fuldt

omfang kan erstatte asbestholdige bremsebelægninger. Det er altså

ikke længere nødvendigt med tekniske hindringer i bremsesystemet

for at kunne anvende asbestfri bremsebelægninger. Da der vil være

en praktisk omstillingsperiode til at få de nødvendige

bremsereservedele monteret med asbestfri belægninger, skal

tidsfristen i forslaget forstås således, at der pr. 1. juli 1987

ikke længere må være asbestholdige bremsebelægninger i nye biler,

og at der fra samme tidspunkt ikke længere må monteres nye

bremsedele med asbestholdige friktionsbelægninger.

For så vidt angår lastvogne findes nogle enkelte bilmærker, der er

gået over til asbestfri bremsebelægninger. For så vidt angår

busser kører busselskaberne i såvel Aalborg som Århus nu med

asbestfri bremsebelægninger. De svenske asbestregler har påbudt,

at man pr. 1. januar 1988 forbyder brugen af asbestholdige

bremsebelægninger i lastvogne og andre tunge køretøjer. Det kan

altså konstateres, at de tekniske løsninger allerede i dag er

tilvejebragt, samt at svenskerne anser det for muligt totalt at

forbyde asbestholdige bremsebelægninger pr. 1. januar 1988.

De danske indvendinger imod asbestholdige bremsebelægninger til

køretøjer har hidtil været begrundet af justitsministeriet med, at

man forlanger, at fabrikanten/ leverandøren af de forskellige

køretøjer skal garantere for bremsernes driftssikkerhed. Ved et

ensidigt dansk forbud mod asbestholdige bremsebelægninger er det

muligt, at en række bilfabrikker ikke længere vil stille en sådan

garanti. I så tilfælde bør det overvejes at standse importen af de

pågældende bilmærker eller hvad der nok er en bedre løsning -

sikre de fornødne ressourcer hos den danske bilinspektion til at

foretage den nødvendige kontrol, der kan garantere for

driftssikkerheden. Justitsministeriet må forlade synspunktet om,

at man kun kan anvende asbestfri bremsebelægninger, hvis

fabrikanten vil garantere for dem.

Udviklingen af asbestfri friktionsbelægninger til andre maskinerier

er gået parallelt med den øvrige udvikling af asbestfri

friktionsbelægninger til bilbremser. For så vidt angår de her

nævnte friktionsbelægninger er man ikke i nær samme grad afhængig

af udenlandske fabrikanters garantistillelse, hvorfor det kan

gennemføres parallelt med udviklingen i bilernes

bremsebelægninger.

Ad 2. Tagbeklædning, facadebeklædning og støjskærme

De her nævnte produkter produceres alle på Dansk Eternitfabrik, der

har gennemført en betydelig produktudvikling med henblik på at

kunne levere asbestfri produkter. Eternitfabrikken er nu så langt

fremme med sine forsknings- og udviklingsprogrammer og sit

erfaringsmateriale m.h.t. holdbarhed af erstatningsmaterialer for

asbest, at det pr. 1. juli 1987 vil være teknisk muligt at standse

produktionen af asbestholdige produkter. For en lang række plader

til de her nævnte formål findes der allerede i dag muligheder for

at undgå anvendelse af asbestholdige fibre. Der vil ligeledes i

perioden frem til 1. juli 1987 opstå yderligere tekniske

muligheder for at undgå anvendelsen af asbest. Det her foreslåede

forbud skal derfor forstås som en endelig afslutningsdato, og

således at der i perioden frem til 1. juli 1987 successivt sker en

afskaffelse af asbestholdige plader, efterhånden som det teknisk

bliver muligt at producere dem. I det omfang det skulle vise sig,

at Dansk Eternitfabrik ikke er i stand til at levere produkter med

alternative fibre inden for den her nævnte tidsfrist, må det

undersøges, i hvilket omfang udenlandske fabrikanter kan levere

erstatningsmaterialer. Den successive afskaffelse af asbestholdige

plader må også reguleres af mulighederne for udenlandske

asbestfrie materialer.

Ad 3. Pakninger

Der findes i dag tekniske muligheder for at erstatte næsten alle de

asbestholdige pakningsmaterialer, der hidtil har været undtaget

fra forbuddet mod anvendelse af asbest. For ganske specielle

områder er det i dag ikke teknisk muligt at erstatte asbestholdige

pakningsmaterialer. Dette gælder specielt rørsystemer for høje

tryk, høje temperaturer og aggressive væsker. Den tekniske

udvikling, bl.a. med fremkomsten af en række nye

keramikmaterialer, går dog hurtigt på området. Frem til

forbudsdatoen den 1. juli 1987 må brugere, fabrikanter m.v., der

fortsat ikke mener at kunne undgå brugen af asbestholdige

pakningsmaterialer, fremkomme med fornøden teknisk dokumentation

for dette. Forud for den 1. juli 1987 må der herefter vurderes, om

der for ganske specielle områder fortsat skal være en undtagelse

fra forbuddet mod anvendelsen af asbest for så vidt angår ganske

specielle pakningsformål.

Ad 4. Lejeforinger

I skibe anvendes til hovedakslerne stadig væk lejeforinger, der

indeholder op til 50 vægtprocent asbest. De internationale

klassificeringsselskaber forlanger dette af hensyn til skibenes

drifts- og sikkerhedssystemer. Det vil for nærværende ikke være

muligt at fastsætte en tidsfrist, men forsknings- og

udviklingsprojektet skal gennemføres i løbet af maksimalt 3 år,

hvorefter der må være frembragt et grundlag for at fastsætte en

endelig tidsfrist for ophør med anvendelse af asbestholdige

lejeforinger i skibe.

Ad 5. Kommutatorer

De mange nye materialer, herunder keramikmaterialer, der er

fremkommet som erstatningsprodukter til asbestholdige

pakningsmaterialer, kan teknisk set danne udgangspunkt for

erstatningsmaterialer til kommutatorer. Den nævnte tidsfrist vil

derfor være en rimelig periode til at få foretaget de nødvendige

praktiske tilpasninger af de allerede udviklede nye

isoleringsmaterialer, der også til dette formål fuldt ud skulle

kunne erstatte asbesten.

Ad 6. Kortlægning af asbestforekomster

De seneste år har man adskillige gange oplevet, at der er igangsat en

indsats imod alvorlig asbestrisiko i arbejdsmiljøet i forbindelse

med, at man tilfældigt har opdaget asbestforekomster. I dag har

man kendskab til en række områder, hvor asbest er anvendt på en

måde, der medfører en risiko for folk, der anvender de pågældende

indretninger, eller som medfører en risiko ved reparation af

bygninger, maskiner o.lign. For ikke i fremtiden ustandselig at

skulle løbe ind i nye overraskelser må der nu foretages en

fuldstændig kortlægning af forekomsten af asbest i det danske

samfund. Kortlægningen skal registrere, på hvilken måde asbesten

forekommer, på hvilken måde de asbestholdige dele indgår i

dagliglivet, og på hvilken måde reparationer og andre indgreb

foregår, således at kortlægningen kan danne grundlag for en

vurdering af, i hvilke tilfælde det vil være nødvendigt at fjerne

asbesten og indbygge erstatningsmaterialer.

Den her foreslåede kortlægning bør gennemføres som et projekt.

Regeringen må bevilge de nødvendige midler (formentlig 20 mill.

kr.) til, at Teknologisk Institut og andre sagkyndige kan

gennemføre kortlægningen. Kortlægningen skal ikke gennemføres af

arbejdstilsynet, da arbejdstilsynet i forvejen er mandskabsmæssigt

stærkt belastet af regeringens nedskæringer også på dette område.

Det skal derfor sikres, at der bliver tale om en ekstra bevilget

indsats for miljøet, som ikke begrænser den løbende indsats på

området.

Ad 7. Fjernelse af farlige asbestforekomster

Man har allerede i dag kendskab til en række farlige

asbestforekomster. Der er tale om tidligere asbestanvendelser, der

i dag fremstår som en betydelig risiko for folk der, betjener sig

af apparater, bygninger m.v., og specielt frembyder en risiko for

personer, der skal reparere eller på anden måde gribe ind i de

apparater, bygninger m.v., hvor asbesten har været anvendt. Man

har i dag kendskab til, at fjernvarmesystemer i stor udstrækning

har anvendt asbest. Københavns kommune har iværksat fornødent

program for fjernelse af asbest. I det omfang

kortlægningsprojektet afslører yderligere asbestholdige

fjernvarmesystemer, må tilsvarende programmer igangsættes.

På kraftværkerne forekommer store mængder ubundet asbest anvendt til

forskellige isoleringsformål. Der må igangsættes øjeblikkelige

initiativer med henblik på over en kortere årrække at få asbesten

fjernet fuldstændigt fra kraftværkerne, da den forekommer på en

sådan måde, at hverken drift eller specielt reparation kan foregå

uden betydelig belastning af personalet.

Ved nedrivning af bygninger og ophugning af skibe, hvor der tidligere

har været installeret asbest som isoleringsmateriale, består der

også en betydelig risiko for det personale, der skal udføre

arbejdet.

I forbindelse med de førnævnte udskiftningsopgaver samt ved de

sidstnævnte nedrivningsopgaver må det sikres gennem en øget

vejledning og kontrolindsats fra arbejdstilsynet, at samtlige

hygiejneforanstaltninger fra de gældende asbestregler overholdes,

således at man ikke udsætter det personale, der skal foretage

fjernelsen af asbesten, for nogen helbredsrisiko.

Ad 8. Grænseværdi

Gennem de sidste 10 år er der foretaget en række nedsættelser af

grænseværdien. Virksomhederne har, hver gang nedsættelserne har

været varslet, proklameret, at man ikke kunne overholde

grænseværdien. Efter en årrække har man langt de fleste steder

alligevel fået gennemført foranstaltninger, der sikrede

overholdelse af de sænkede grænseværdier. Fra arbejdstilsynets

kontrol med de asbestproducerende virksomheder ved man, at man

stort set på alle arbejdspladser overholder den nuværende

grænseværdi. Det vil derfor være en god motiverende faktor for

yderligere at sikre arbejdsmiljøet i den årrække, hvor der endnu

vil blive arbejdet med asbest, at sænke grænseværdien som

foreslået.

Versioner

1. 1988-05-21