Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/19851BA00138@1988-05-21/da

Indhold

1. Indledning

Folketinget pålægger regeringen at fremsætte lovforslag om indførelse

af energiafgifter for momsregistrerede virksomheder efter følgende

retningslinjer:

1. Den nuværende automatiske refusionsordning for energiafgifter, der

er pålagt momsregistrerede virksomheder bortfalder.

2. Momsregistrerede virksomheder kan fremover kun få refusion af det

beløb, hvormed pålagte energiafgifter overstiger 25.000 kr. pr.

år, og som samtidig overstiger 1 pct. af den momsregistrerede

omsætning i samme periode.

3. Afgiftsrefusionssatsen udgør herefter 90 pct. af foregående års

pålagte energiafgifter før eventuel refusion, dog mindst 80 pct.

og højst 100 pct. af årets pålagte energiafgifter før refusion.

4. For naturgas fastsættes en afgift, som målt efter brændværdi

modsvarer olieafgiften.

5. Som betingelse for fortsat afgiftsrefusion kan momsregistrerede

virksomheder over for centrale og/ eller regionale

energiplanmyndigheder pålægges at analysere mulighederne for

energibesparelser, brændselsomlægning, levering af overskudsvarme

m.v. samt at gennemføre samfundsøkonomisk set fordelagtige

energiinvesteringer. Energiministeren fastsætter de nærmere regler

herfor.

6. Hvor særlige konkurrenceforhold gør sig gældende, kan der inden

for enkeltvirksomheder eller brancher under nærmere fastsatte

vilkår bevilges afgiftsrefusion efter de nugældende regler, når

betingelserne under punkt 5 opfyldes.

7. Til dokumenterede konsulentudgifter m.v. op til et fast

maksimumsbeløb afholdt i forbindelse med den under punkt 5 nævnte

analyse kan ydes statstilskud.

8. Lovforslaget fremsættes med henblik på behandling i folketinget

inden udgangen af 1986 efter forudgående orientering af

folketingets energipolitiske udvalg.

BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGET

Forslaget skal sikre, at momsregistrerede virksomheder får samme

motivation til at spare på energiomkostningerne som andre

forbrugere, idet virksomhederne i henhold til forslaget i

fremtiden normalt kun fritages for energiafgifter svarende til 90

pct. af det foregående års energiforbrug. For nye virksomheder og

for virksomheder med over 10 pct. nedgang i energiforbruget i

forhold til året før vil der stort set ikke blive tale om, at der

skal betales energiafgifter. Til gengæld vil virksomheder med over

10 pct. forøgelse af energiforbruget i forhold til året før blive

pålagt energiafgifter på op til ca. 20 pct. af energiforbruget det

pågældende år.

I de fleste virksomheder udgør energiudgifterne en meget begrænset

andel af omsætningen og værditilvæksten. For industrivirksomheder

under et udgør energiudgifterne således under 3 pct. af

omsætningen. De 3-400 største virksomheder tegner sig for over

halvdelen af det samlede energiforbrug. I enkelte virksomheder

udgør energiudgifterne endog henved 30 pct. af omsætningen.

Det kan derfor blive nødvendigt at gennemføre afgiftslettelser for

energitunge virksomheder, forudsat det sikres, jfr. forslagets

punkt 6, at der på anden vis gennemføres energibesparelser i

energitunge virksomheder. En sådan fritagelse bør kun gives

undtagelsesvis, og ministeren bør en gang årligt give folketingets

energipolitiske udvalg en redegørelse for fortolkningen og

administrationen af denne fritagelsesbestemmelse.

Det samlede forbrug af energi i momsregistrerede virksomheder udgør

nogenlunde samme mængde som husholdningernes energiforbrug. I det

seneste tiår er der gennemført energibesparelser inden for

erhvervssektoren, men talrige undersøgelser har vist, at

mulighederne langtfra er udtømte. I de seneste år har der været en

kraftig stigning i energiforbruget til procesformål, det vil sige

i produktionen, og med et fortsat større svælg mellem

husholdningernes og industriens energiudgifter nedbringes

tilskyndelsen til energibesparelser. Industrien får jo det fulde

fald i energipriserne.

En grund til at begrænse afgiftsfritagelsen er, at det har vist sig,

at investeringer i energibesparelser har vist sig

samfundsøkonomisk endog meget fordelagtige. I betragtning af, at

vedvarende energi, bl.a. vindmølleproduceret el, ikke længere er

fuldt afgiftsfritaget, ville det være aldeles urimeligt fortsat at

lade industrien få den fulde afgiftsrefusion.

Alt taler for, at det nuværende prisfald på energi er midlertidigt.

Men faldet medfører uundgåeligt, at en lang række fordelagtige

energiinvesteringer opgives eller udskydes. Dette forhold

understreger yderligere behovet for at inddrage

industrivirksomheder m.v. i den samfundsmæssige energiplanlægning,

hvis primære mål uforandret er at minimere ressourceforbruget,

herunder forbruget af energi. Skal vi undgå opførelse af nye

kulfyrede kraftværksenheder, er det nødvendigt hurtigt at standse

væksten i industriens elforbrug.

Forslagsstillerne er indstillet på, at der kan ændres ved 25.000

kr.-grænsen og 1 pct.-reglen i forslagets punkt 2., blot formålet,

at begrænse administrationen ved helt at fratage virksomheder med

et meget lavt energiforbrug afgiftsfritagelsen, fuldt ud

opretholdes.

Versioner

1. 1988-05-21