Gelex

1985 BSF 139 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM LUKNING AF ATOMKRAFTVÆRKET BARSEBAECK

GældendeVersion 1988-05-21
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Ikke selve loven: Lovforslag

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/19851BA00139@1988-05-21/da

Indhold
  1. Indledning

Folketinget pålægger regeringen snarest at rette henvendelse til den

svenske regering med anmodning om lukning af atomkraftværket

Barsebaeck.

Oprindeligt fremsat beslutningsforslag

Blad nr 778

Folketinget pålægger regeringen snarest at rette henvendelse til den

svenske regering med anmodning om lukning af atomkraftværket

Barsebaeck.

BEMÆRKNINGER TIL FORSLAGET

Barsebaeckværket er med sin placering midt i Nordens tættest

befolkede område med 21/2 million mennesker inden for en afstand

af 40 kilometer et af verdens dårligst placerede atomkraftværker.

Om placeringen skriver den dansk-svenske Barsebaeckkomite bl.a. i sin

rapport fra 1985:

»Ud over de almindelige hovedstadsinstitutioner som folketinget,

regeringen og centraladministrationen er Københavnsområdet sæde

for en række offentlige og private institutioner, virksomheder og

anlæg af national betydning. København er således et knudepunkt

for internationale og nationale transportsystemer, for

kommunikation, radio og fjernsyn. Her ligger også hovedkontorerne

for de fleste større danske private virksomheder, bl.a. banker,

handels- og industrivirksomheder. Alt i alt kan det slås fast, at

intet andet land end Danmark, bortset fra Luxembourg, har en så

stor del af sine nationale institutioner, anlæg og virksomheder

placeret inden for så kort afstand fra et kernekraftværk« (Rapport

fra den dansk-svenske komite 1983-84 om Barsebaeckværket, marts

1985, side 293).

Både danske og svenske politikere har erkendt, at Barsebaeckværket er

fejlplaceret. F.eks. sagde Sveriges forhenværende statsminister

Thorbjoern Faelldin i marts 1977:

»Havde vi vidst, hvad vi ved i dag om atomkraftens ulemper, var

Barsebaeckværket sikkert aldrig blevet bygget så tæt på København

og Malmoe« (Information, den 24. marts 1977).

Og daværende miljøminister Ivar Nørgaard sagde i november 1979:

»Vi har jo for længst sagt, at vi mener, Barsebaeck er fejlplaceret«

(TV-Aktuelt, den 2. november 1979).

En henvendelse fra den senere danske miljøminister Erik Holst førte

til, at den svenske og den danske regering i juli 1982 aftalte at

nedsætte en dansk-svensk Barsebaeckkomite. Komiteens rapport blev

afgivet til den danske og den svenske regering i marts 1985.

Barsebaeckværkets dårlige placering har medført, at den dansk-svenske

Barsebaeckkomite bemærker følgende:

»En enig Barsebaeckkomite vil imidlertid, under henvisning til

Barsebaeckværkets lokalisering tæt ved store

befolkningskoncentrationer og storbyer, anbefale, at dette

spørgsmål - sammen med øvrige relevante omstændigheder - tillægges

betydelig vægt, når prioriteringen i forbindelse med nedlæggelsen

af kernekraftværkerne i Sverige skal fastlægges.« (Rapport fra den

dansk-svenske komite 1983-84 om Barsebaeckværket, side 13).

Sker der et uheld på Barsebaeck, kan også Danmark rammes. Dette

påpegede daværende miljøminister Erik Holst allerede i 1982 i et

brev til den svenske arbejdsminister Ingemar Eliassen. Erik Holst

skrev bl.a.:

»Endvidere fremgår det, at det såkaldte »værst tænkelige« uheld på

grund af værkets placering tæt ved det danske hovedstadsområde vil

kunne få endog meget alvorlige sundhedsmæssige, økonomiske og

sociale konsekvenser for det danske samfund. Hvor alvorlige

konsekvenser et uheld kan få, er vanskeligt at vurdere.

Hovedstadens funktionsdygtighed vil være væsentlig nedsat i en

periode. Dette vil medføre, at det danske samfund vil have svært

ved at fungere. Hertil kommer alvorlige konsekvenser for dansk

landbrugsproduktion og eksport.' (Brev af 24. marts 1982 fra

miljøminister Erik Holst til arbejdsminister Ingemar Eliassen).

Barsebaeckværket har fået installeret et såkaldt filtreringsanlæg

»Filtra«. Den dansk-svenske Barsebaeckkomite skriver om filteret:

»Visse hændelser, som Filtra primært ikke er beregnet for, og som

Filtra ikke kan klare, udgør restrisici. Eksempler på sådanne

hændelser er et stort brud på selve reaktortanken eller visse ydre

påvirkninger på anlægget. En speciel type havarier er havarier,

hvor en forudsat hurtignedlukning af reaktoren ikke finder sted.

Filtra klarer dog visse sådanne havarier.« (Rapport fra den

dansk-svenske komite 1983-84 om Barsebaeckværket, side 171).

Den danske delegation påpeger i sin særudtalelse:

»Den danske delegation finder imidlertid, at der ikke kan ses bort

fra, at der kan ske uheld med store udslip, og lægger afgørende

vægt på, at sådanne udslip kan få konsekvenser af et uoverskueligt

omfang med hensyn til sundhedsmæssige, økonomiske, psykologiske

skader, sammenbrud i kommunikationssystemer m.v. og med hensyn til

myndighedernes funktionsmuligheder.« (Rapporten, side 16).

Den svenske energiminister har meddelt, at den første svenske

atomreaktor skal afvikles i slutningen af 1990erne. Noget

afviklingstidspunkt specielt for Barsebaeckværket er ikke nævnt.

Forslagsstillerne ønsker, at den svenske regering tager

Barsebaeckværket ud af den øvrige afviklingsplanlægning og gør

dette atomkraftværk til genstand for særbehandling. Dette ville

være i overensstemmelse med holdningen hos den danske delegation i

den svensk-danske Barsebaeckkomite. Delegationen skriver i sin

særudtalelse:

»Delegationen finder, at Barsebaeckværkets placering i forhold til

Danmark, og navnlig den danske hovedstad, bør tillægges en

afgørende betydning ved den sikkerhedsvurdering, som ifølge den

svenske riksdagsbeslutning skal være bestemmende for den

rækkefølge, hvori de svenske kernekraftværker nedlægges. Dette må

efter delegationens opfattelse indebære, at spørgsmålet om valg af

tidspunkt for Barsebaeckreaktorernes lukning må undergives en

selvstændig vurdering, og at denne må føre til en væsentlig

fremrykning af disse reaktorers nedlæggelse i forhold til, hvad

der ellers ville blive tilfældet - således at

Barsebaeckreaktorerne bliver blandt de første, som nedlægges.

Delegationen indstiller, at denne vurdering og dermed værkets

nedlæggelse fremmes mest muligt.« (Rapporten, side 14).

På denne baggrund finder forslagsstillerne, at den svenske regering

bør lukke atomkraftværket ved Barsebaeck. Den danske regering

pålægges hermed så hurtigt som muligt at rette henvendelse til den

svenske regering herom.

Desuden ønsker forslagsstillerne, at regeringen sætter undersøgelser

i gang vedrørende andre atomkraftværker, herunder ikke mindst

Greifswaldværket ved Rostock, der er placeret sådan, at et uheld

kan berøre dansk område.

Versioner

  1. 1988-05-21