1985 BSF 139 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM LUKNING AF ATOMKRAFTVÆRKET BARSEBAECK
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Lovforslag
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/19851BA00139@1988-05-21/da
Indhold
Folketinget pålægger regeringen snarest at rette henvendelse til den
svenske regering med anmodning om lukning af atomkraftværket
Barsebaeck.
Oprindeligt fremsat beslutningsforslag
Blad nr 778
Folketinget pålægger regeringen snarest at rette henvendelse til den
svenske regering med anmodning om lukning af atomkraftværket
Barsebaeck.
BEMÆRKNINGER TIL FORSLAGET
Barsebaeckværket er med sin placering midt i Nordens tættest
befolkede område med 21/2 million mennesker inden for en afstand
af 40 kilometer et af verdens dårligst placerede atomkraftværker.
Om placeringen skriver den dansk-svenske Barsebaeckkomite bl.a. i sin
rapport fra 1985:
»Ud over de almindelige hovedstadsinstitutioner som folketinget,
regeringen og centraladministrationen er Københavnsområdet sæde
for en række offentlige og private institutioner, virksomheder og
anlæg af national betydning. København er således et knudepunkt
for internationale og nationale transportsystemer, for
kommunikation, radio og fjernsyn. Her ligger også hovedkontorerne
for de fleste større danske private virksomheder, bl.a. banker,
handels- og industrivirksomheder. Alt i alt kan det slås fast, at
intet andet land end Danmark, bortset fra Luxembourg, har en så
stor del af sine nationale institutioner, anlæg og virksomheder
placeret inden for så kort afstand fra et kernekraftværk« (Rapport
fra den dansk-svenske komite 1983-84 om Barsebaeckværket, marts
1985, side 293).
Både danske og svenske politikere har erkendt, at Barsebaeckværket er
fejlplaceret. F.eks. sagde Sveriges forhenværende statsminister
Thorbjoern Faelldin i marts 1977:
»Havde vi vidst, hvad vi ved i dag om atomkraftens ulemper, var
Barsebaeckværket sikkert aldrig blevet bygget så tæt på København
og Malmoe« (Information, den 24. marts 1977).
Og daværende miljøminister Ivar Nørgaard sagde i november 1979:
»Vi har jo for længst sagt, at vi mener, Barsebaeck er fejlplaceret«
(TV-Aktuelt, den 2. november 1979).
En henvendelse fra den senere danske miljøminister Erik Holst førte
til, at den svenske og den danske regering i juli 1982 aftalte at
nedsætte en dansk-svensk Barsebaeckkomite. Komiteens rapport blev
afgivet til den danske og den svenske regering i marts 1985.
Barsebaeckværkets dårlige placering har medført, at den dansk-svenske
Barsebaeckkomite bemærker følgende:
»En enig Barsebaeckkomite vil imidlertid, under henvisning til
Barsebaeckværkets lokalisering tæt ved store
befolkningskoncentrationer og storbyer, anbefale, at dette
spørgsmål - sammen med øvrige relevante omstændigheder - tillægges
betydelig vægt, når prioriteringen i forbindelse med nedlæggelsen
af kernekraftværkerne i Sverige skal fastlægges.« (Rapport fra den
dansk-svenske komite 1983-84 om Barsebaeckværket, side 13).
Sker der et uheld på Barsebaeck, kan også Danmark rammes. Dette
påpegede daværende miljøminister Erik Holst allerede i 1982 i et
brev til den svenske arbejdsminister Ingemar Eliassen. Erik Holst
skrev bl.a.:
»Endvidere fremgår det, at det såkaldte »værst tænkelige« uheld på
grund af værkets placering tæt ved det danske hovedstadsområde vil
kunne få endog meget alvorlige sundhedsmæssige, økonomiske og
sociale konsekvenser for det danske samfund. Hvor alvorlige
konsekvenser et uheld kan få, er vanskeligt at vurdere.
Hovedstadens funktionsdygtighed vil være væsentlig nedsat i en
periode. Dette vil medføre, at det danske samfund vil have svært
ved at fungere. Hertil kommer alvorlige konsekvenser for dansk
landbrugsproduktion og eksport.' (Brev af 24. marts 1982 fra
miljøminister Erik Holst til arbejdsminister Ingemar Eliassen).
Barsebaeckværket har fået installeret et såkaldt filtreringsanlæg
»Filtra«. Den dansk-svenske Barsebaeckkomite skriver om filteret:
»Visse hændelser, som Filtra primært ikke er beregnet for, og som
Filtra ikke kan klare, udgør restrisici. Eksempler på sådanne
hændelser er et stort brud på selve reaktortanken eller visse ydre
påvirkninger på anlægget. En speciel type havarier er havarier,
hvor en forudsat hurtignedlukning af reaktoren ikke finder sted.
Filtra klarer dog visse sådanne havarier.« (Rapport fra den
dansk-svenske komite 1983-84 om Barsebaeckværket, side 171).
Den danske delegation påpeger i sin særudtalelse:
»Den danske delegation finder imidlertid, at der ikke kan ses bort
fra, at der kan ske uheld med store udslip, og lægger afgørende
vægt på, at sådanne udslip kan få konsekvenser af et uoverskueligt
omfang med hensyn til sundhedsmæssige, økonomiske, psykologiske
skader, sammenbrud i kommunikationssystemer m.v. og med hensyn til
myndighedernes funktionsmuligheder.« (Rapporten, side 16).
Den svenske energiminister har meddelt, at den første svenske
atomreaktor skal afvikles i slutningen af 1990erne. Noget
afviklingstidspunkt specielt for Barsebaeckværket er ikke nævnt.
Forslagsstillerne ønsker, at den svenske regering tager
Barsebaeckværket ud af den øvrige afviklingsplanlægning og gør
dette atomkraftværk til genstand for særbehandling. Dette ville
være i overensstemmelse med holdningen hos den danske delegation i
den svensk-danske Barsebaeckkomite. Delegationen skriver i sin
særudtalelse:
»Delegationen finder, at Barsebaeckværkets placering i forhold til
Danmark, og navnlig den danske hovedstad, bør tillægges en
afgørende betydning ved den sikkerhedsvurdering, som ifølge den
svenske riksdagsbeslutning skal være bestemmende for den
rækkefølge, hvori de svenske kernekraftværker nedlægges. Dette må
efter delegationens opfattelse indebære, at spørgsmålet om valg af
tidspunkt for Barsebaeckreaktorernes lukning må undergives en
selvstændig vurdering, og at denne må føre til en væsentlig
fremrykning af disse reaktorers nedlæggelse i forhold til, hvad
der ellers ville blive tilfældet - således at
Barsebaeckreaktorerne bliver blandt de første, som nedlægges.
Delegationen indstiller, at denne vurdering og dermed værkets
nedlæggelse fremmes mest muligt.« (Rapporten, side 14).
På denne baggrund finder forslagsstillerne, at den svenske regering
bør lukke atomkraftværket ved Barsebaeck. Den danske regering
pålægges hermed så hurtigt som muligt at rette henvendelse til den
svenske regering herom.
Desuden ønsker forslagsstillerne, at regeringen sætter undersøgelser
i gang vedrørende andre atomkraftværker, herunder ikke mindst
Greifswaldværket ved Rostock, der er placeret sådan, at et uheld
kan berøre dansk område.