1985 BSF 145 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM ÆNDRING AF FOLKETINGSBESLUTNING OM STATSREVISORERNES VALG OG VIRKSOMHED
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Lovforslag
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/19851BA00145@1988-05-21/da
Indhold
§ 1
I folketingsbeslutning om statsrevisorernes valg og virksomhed af 20.
juni 1975 foretages følgende ændringer:
1. I § 2, stk. 2, udgår ordene »eller kommunal«.
2. I § 11 affattes stk. 1 således:
»Statsrevisorernes løn udgør to tredjedele af den til enhver tid
gældende samlede løn for en statstjenestemand på skalatrin 40.«
3. I § 12 ændres i stk. 1, 2. pkt., »67 år« til: »60 år«.
4. I § 12, stk. 2, ændres »Egenpensionen udgør af den i henhold til
lov om valg til folketinget til enhver tid gældende højeste
egenpension, der kan opnås af folketingets medlemmer:» til:
»Egenpensionen udgør af den højeste egenpension til enhver tid for
en statstjenestemand på skalatrin 40:»
§ 2
Stk. 1. § 1, nr. 1, træder i kraft ved vedtagelsen i folketinget.
Stk. 2. § 1, nr. 2-4, træder i kraft den 1. oktober 1986. Disse
regler gælder alene for statsrevisorer, der har fungeret som
statsrevisor eller tilkaldt stedfortræder efter den 1. oktober
1986. Med hensyn til pension for en statsrevisor, der ikke
opfylder betingelsen i 2. punktum, finder de hidtil gældende
regler fortsat anvendelse.
Oprindeligt fremsat beslutningsforslag
Blad nr 808
§ 1
I folketingsbeslutning om statsrevisorernes valg og virksomhed af 20.
juni 1975 foretages følgende ændringer:
1. I § 2, stk. 2, udgår ordene »eller kommunal«.
2. I § 11 affattes stk. 1 således:
»Statsrevisorernes løn udgør to tredjedele af den til enhver tid
gældende samlede løn for en statstjenestemand på skalatrin 40.«
3. I § 12 ændres i stk. 1, 2. pkt., »67 år« til: »60 år«.
4. I § 12, stk. 2, ændres »Egenpensionen udgør af den i henhold til
lov om valg til folketinget til enhver tid gældende højeste
egenpension, der kan opnås af folketingets medlemmer:» til:
»Egenpensionen udgør af den højeste egenpension til enhver tid for
en statstjenestemand på skalatrin 40:»
§ 2
Stk. 1. § 1, nr. 1, træder i kraft ved vedtagelsen i folketinget.
Stk. 2. § 1, nr. 2-4, træder i kraft den 1. oktober 1986. Disse
regler gælder alene for statsrevisorer, der har fungeret som
statsrevisor eller tilkaldt stedfortræder efter den 1. oktober
1986. Med hensyn til pension for en statsrevisor, der ikke
opfylder betingelsen i 2. punktum, finder de hidtil gældende
regler fortsat anvendelse.
BEMÆRKNINGER TIL FORSLAGET
Til § 1, nr. 1
Ifølge § 2, stk. 2, i folketingsbeslutningen om statsrevisorernes
valg og virksomhed må en statsrevisor »ikke uden tilladelse af
folketingets udvalg for forretningsordenen beklæde nogen stilling
eller varetage noget lønnet hverv af varigere karakter, dersom
retten til antagelse til eller afskedigelse fra stillingen eller
hvervet er henlagt til en statslig eller kommunal administrativ
myndighed eller til en koncessioneret eller statsunderstøttet
virksomhed.«
Reglen blev indført i 1962 for »at sikre statsrevisorernes
uafhængighed ved at begrænse mulighederne for økonomisk
afhængighed af statslige eller kommmunale administrative
myndigheder. Uden for bestemmelsen falder derimod offentlige
hverv, der - bortset fra rejsegodtgørelser og sædvanlige
mødediæter - er ulønnede. Det samme gælder hverv, der grunder sig
på valg af folketinget eller kommunalbestyrelser.« Der henvises
til Folketingstidende 1961-62, forhandlingerne sp. 3265, 3537 og
4754, tillæg A sp. 1053, tillæg B sp. 985 og tillæg C sp. 547.
Som følge af det angivne formål har udvalget for forretningsordenen
fulgt en meget restriktiv praksis ved administrationen af
bestemmelsen, hvilket har medført, at det i realiteten ikke har
været muligt for offentligt ansatte og ansatte i koncessionerede
eller statsunderstøttede virksomheder at blive statsrevisorer uden
at sige deres stilling op.
Dette har ført til et ønske om at få undersøgt, om en liberalisering
vil kunne gennemføres, idet der som begrundelse er anført, at den
nuværende regel forekommer unødvendig vidtgående.
Præsidiet har på denne baggrund overvejet, hvilke muligheder der
måtte være for at liberalisere den omhandlede regel uden
begrænsning af statsrevisorernes nødvendige uafhængighed.
Siden reglens gennemførelse er det kommunale område i vidt omfang
blevet unddraget den statslige revisionskompetence, således som
denne er defineret i loven om revisionen af statens regnskaber fra
1975. I lovens § 5 fastsættes, at statens revision har adgang til
efter anmodning at gennemgå den del af de amtskommunale og
kommunale regnskaber, som vedrører virksomhed, for hvilken der
skal ske afregning over for staten. Det fremgår modsætningsvis
heraf, at virksomhed, der fuldt ud finansieres af kommunale
skatter eller objektivt bestemte tilskud (bloktilskud) ikke
vedrører statens revision.
I årene siden 1975 er de afregningspligtige tilskud i stadig større
udstrækning blevet afløst af bloktilskud og samtidig er det
økonomiske samvirke med kommunerne i stadig større udstrækning
løst ved fastsættelse af generelle bestemmelser efter forhandling
med de kommunale organisationer i stedet for ved konkret tilsyn.
Det spiller i den forbindelse også en rolle, at retten til ansættelse
og afskedigelse i disse tilfælde er henlagt til myndigheder, der
afleder deres kompetence af offentlige, lovregulerede valg.
Under hensyn hertil finder præsidiet det forsvarligt at foreslå
reglen ophævet for så vidt angår kommunale stillinger og hverv i
såvel primær- som amtskommuner.
Også på det statslige område og inden for de koncessionerede og
statsunderstøttede virksomheder vil der være stillinger og hverv,
som efter præsidiets opfattelse uden konsekvenser for
statsrevisorernes generelle uafhængighed vil kunne beklædes af
disse. Da det imidlertid lovteknisk vil være særdeles vanskeligt
at give en klar, generel regel for, hvilke former for arbejde der
er forenelige med et statsrevisorhverv, finder præsidiet, at en
liberalisering af reglerne på dette område ikke bør gennemføres
ved en ændring af folketingsbeslutningen, men mere hensigtsmæssigt
vil kunne ske, når konkrete sager forelægges udvalget for
forretningsordenen. Udvalget for forretningsordenen vil herigennem
kunne sikre, at der alene gives tilladelse til personer, der
beklæder stillinger af en sådan karakter, at der ikke kan være
risiko for, at statsrevisorernes uafhængighed af den statslige
administration kan drages i tvivl.
Til § 1, nr. 2 og 4
Ændringsforslagene er en teknisk konsekvens af, at statsrevisorernes
løn- og pensionsforhold med undtagelse af pensionsalderen, jfr. §
1, nr. 3, ikke skal påvirkes ved de foreslåede ændringer i
folketingsvalgloven, jfr. det den 30. april 1986 fremsatte
lovforslag nr. L 249.
Til § 1, nr. 3
Ændringsforslaget er en konsekvens af, at der bør gælde samme
pensionsalder for statsrevisorer som for medlemmer af folketinget.
Til § 2
Det foreslås, at ændringen med hensyn til statsrevisorernes hverv
træder i kraft straks ved vedtagelsen af denne
folketingsbeslutning.
De af lovforslag nr. L 249 afledte ændringer i nærværende
beslutningsforslags § 1, nr. 2-4, foreslås at træde i kraft
samtidig med lovforslaget.