Gelex

1985 BSF 145 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM ÆNDRING AF FOLKETINGSBESLUTNING OM STATSREVISORERNES VALG OG VIRKSOMHED

GældendeVersion 1988-05-21
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Ikke selve loven: Lovforslag

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/19851BA00145@1988-05-21/da

Indhold
  1. Indledning

§ 1

I folketingsbeslutning om statsrevisorernes valg og virksomhed af 20.

juni 1975 foretages følgende ændringer:

1. I § 2, stk. 2, udgår ordene »eller kommunal«.

2. I § 11 affattes stk. 1 således:

»Statsrevisorernes løn udgør to tredjedele af den til enhver tid

gældende samlede løn for en statstjenestemand på skalatrin 40.«

3. I § 12 ændres i stk. 1, 2. pkt., »67 år« til: »60 år«.

4. I § 12, stk. 2, ændres »Egenpensionen udgør af den i henhold til

lov om valg til folketinget til enhver tid gældende højeste

egenpension, der kan opnås af folketingets medlemmer:» til:

»Egenpensionen udgør af den højeste egenpension til enhver tid for

en statstjenestemand på skalatrin 40:»

§ 2

Stk. 1. § 1, nr. 1, træder i kraft ved vedtagelsen i folketinget.

Stk. 2. § 1, nr. 2-4, træder i kraft den 1. oktober 1986. Disse

regler gælder alene for statsrevisorer, der har fungeret som

statsrevisor eller tilkaldt stedfortræder efter den 1. oktober

1986. Med hensyn til pension for en statsrevisor, der ikke

opfylder betingelsen i 2. punktum, finder de hidtil gældende

regler fortsat anvendelse.

Oprindeligt fremsat beslutningsforslag

Blad nr 808

§ 1

I folketingsbeslutning om statsrevisorernes valg og virksomhed af 20.

juni 1975 foretages følgende ændringer:

1. I § 2, stk. 2, udgår ordene »eller kommunal«.

2. I § 11 affattes stk. 1 således:

»Statsrevisorernes løn udgør to tredjedele af den til enhver tid

gældende samlede løn for en statstjenestemand på skalatrin 40.«

3. I § 12 ændres i stk. 1, 2. pkt., »67 år« til: »60 år«.

4. I § 12, stk. 2, ændres »Egenpensionen udgør af den i henhold til

lov om valg til folketinget til enhver tid gældende højeste

egenpension, der kan opnås af folketingets medlemmer:» til:

»Egenpensionen udgør af den højeste egenpension til enhver tid for

en statstjenestemand på skalatrin 40:»

§ 2

Stk. 1. § 1, nr. 1, træder i kraft ved vedtagelsen i folketinget.

Stk. 2. § 1, nr. 2-4, træder i kraft den 1. oktober 1986. Disse

regler gælder alene for statsrevisorer, der har fungeret som

statsrevisor eller tilkaldt stedfortræder efter den 1. oktober

1986. Med hensyn til pension for en statsrevisor, der ikke

opfylder betingelsen i 2. punktum, finder de hidtil gældende

regler fortsat anvendelse.

BEMÆRKNINGER TIL FORSLAGET

Til § 1, nr. 1

Ifølge § 2, stk. 2, i folketingsbeslutningen om statsrevisorernes

valg og virksomhed må en statsrevisor »ikke uden tilladelse af

folketingets udvalg for forretningsordenen beklæde nogen stilling

eller varetage noget lønnet hverv af varigere karakter, dersom

retten til antagelse til eller afskedigelse fra stillingen eller

hvervet er henlagt til en statslig eller kommunal administrativ

myndighed eller til en koncessioneret eller statsunderstøttet

virksomhed.«

Reglen blev indført i 1962 for »at sikre statsrevisorernes

uafhængighed ved at begrænse mulighederne for økonomisk

afhængighed af statslige eller kommmunale administrative

myndigheder. Uden for bestemmelsen falder derimod offentlige

hverv, der - bortset fra rejsegodtgørelser og sædvanlige

mødediæter - er ulønnede. Det samme gælder hverv, der grunder sig

på valg af folketinget eller kommunalbestyrelser.« Der henvises

til Folketingstidende 1961-62, forhandlingerne sp. 3265, 3537 og

4754, tillæg A sp. 1053, tillæg B sp. 985 og tillæg C sp. 547.

Som følge af det angivne formål har udvalget for forretningsordenen

fulgt en meget restriktiv praksis ved administrationen af

bestemmelsen, hvilket har medført, at det i realiteten ikke har

været muligt for offentligt ansatte og ansatte i koncessionerede

eller statsunderstøttede virksomheder at blive statsrevisorer uden

at sige deres stilling op.

Dette har ført til et ønske om at få undersøgt, om en liberalisering

vil kunne gennemføres, idet der som begrundelse er anført, at den

nuværende regel forekommer unødvendig vidtgående.

Præsidiet har på denne baggrund overvejet, hvilke muligheder der

måtte være for at liberalisere den omhandlede regel uden

begrænsning af statsrevisorernes nødvendige uafhængighed.

Siden reglens gennemførelse er det kommunale område i vidt omfang

blevet unddraget den statslige revisionskompetence, således som

denne er defineret i loven om revisionen af statens regnskaber fra

1975. I lovens § 5 fastsættes, at statens revision har adgang til

efter anmodning at gennemgå den del af de amtskommunale og

kommunale regnskaber, som vedrører virksomhed, for hvilken der

skal ske afregning over for staten. Det fremgår modsætningsvis

heraf, at virksomhed, der fuldt ud finansieres af kommunale

skatter eller objektivt bestemte tilskud (bloktilskud) ikke

vedrører statens revision.

I årene siden 1975 er de afregningspligtige tilskud i stadig større

udstrækning blevet afløst af bloktilskud og samtidig er det

økonomiske samvirke med kommunerne i stadig større udstrækning

løst ved fastsættelse af generelle bestemmelser efter forhandling

med de kommunale organisationer i stedet for ved konkret tilsyn.

Det spiller i den forbindelse også en rolle, at retten til ansættelse

og afskedigelse i disse tilfælde er henlagt til myndigheder, der

afleder deres kompetence af offentlige, lovregulerede valg.

Under hensyn hertil finder præsidiet det forsvarligt at foreslå

reglen ophævet for så vidt angår kommunale stillinger og hverv i

såvel primær- som amtskommuner.

Også på det statslige område og inden for de koncessionerede og

statsunderstøttede virksomheder vil der være stillinger og hverv,

som efter præsidiets opfattelse uden konsekvenser for

statsrevisorernes generelle uafhængighed vil kunne beklædes af

disse. Da det imidlertid lovteknisk vil være særdeles vanskeligt

at give en klar, generel regel for, hvilke former for arbejde der

er forenelige med et statsrevisorhverv, finder præsidiet, at en

liberalisering af reglerne på dette område ikke bør gennemføres

ved en ændring af folketingsbeslutningen, men mere hensigtsmæssigt

vil kunne ske, når konkrete sager forelægges udvalget for

forretningsordenen. Udvalget for forretningsordenen vil herigennem

kunne sikre, at der alene gives tilladelse til personer, der

beklæder stillinger af en sådan karakter, at der ikke kan være

risiko for, at statsrevisorernes uafhængighed af den statslige

administration kan drages i tvivl.

Til § 1, nr. 2 og 4

Ændringsforslagene er en teknisk konsekvens af, at statsrevisorernes

løn- og pensionsforhold med undtagelse af pensionsalderen, jfr. §

1, nr. 3, ikke skal påvirkes ved de foreslåede ændringer i

folketingsvalgloven, jfr. det den 30. april 1986 fremsatte

lovforslag nr. L 249.

Til § 1, nr. 3

Ændringsforslaget er en konsekvens af, at der bør gælde samme

pensionsalder for statsrevisorer som for medlemmer af folketinget.

Til § 2

Det foreslås, at ændringen med hensyn til statsrevisorernes hverv

træder i kraft straks ved vedtagelsen af denne

folketingsbeslutning.

De af lovforslag nr. L 249 afledte ændringer i nærværende

beslutningsforslags § 1, nr. 2-4, foreslås at træde i kraft

samtidig med lovforslaget.

Versioner

  1. 1988-05-21