Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/19851BA00150@1988-05-21/da

Indhold

1. Indledning

Folketinget pålægger regeringen at nedsætte et råd for genteknologi

med følgende kommissorium:

1. Rådet skal følge den bioteknologiske udvikling med henblik på

såvel muligheder som risici samt etiske grænser for, hvilke

muligheder der bør udnyttes.

2. Rådet skal være rådgivende for regeringen, folketinget og

befolkningen og skal som led i sit virke rejse offentlige debatter

om særlig perspektivrige eller særlig problematiske udviklinger.

Før den endelige nedsættelse af rådet skal dets sammensætning

forelægges folketingets 9-mandsudvalg angående teknologinævnet til

godkendelse.

BEMÆRKNINGER TIL FORSLAGET

I den redegørelse, som miljøministeren gav folketinget under

forespørgselsdebatten den 4. februar d.å., omtaltes det, at

regeringen agtede at nedsætte et råd for genteknologi i

undervisningsministerens regie. I samme redegørelse lagde

miljøministeren megen vægt på de etiske aspekter og fremhævede, at

det er afgørende at vise respekt for naturen og for levende dyr og

planter. I det lovforslag om miljø og gensplejsning, som

miljøministeren efterfølgende fremsatte, siges det i

bemærkningerne, at det overvejes at lade de etiske retningslinjer

behandle i rådet for genteknologi.

I debatten om et bioteknologisk udviklingsprogram den 18. april d.å.

kunne undervisningsministeren ikke entydigt bekræfte, at det råd,

han skulle nedsætte, skulle behandle de etiske spørgsmål, ligesom

han i øvrigt ikke kunne redegøre nærmere for rådets kommissorium

eller tidspunktet for dets oprettelse.

Ordføreren for forslagsstillerne spurgte derfor under folketingets

spørgetid den 30. april 1986 miljøministeren om, hvornår hans

tanker fra forespørgselsdebatten ville blive virkeliggjort, og om

det ville blive rådet for genteknologi, der skulle behandle disse

spørgsmål. Miljøministeren kunne kun svare, at regeringen stadig

væk overvejede spørgsmålet, og han kunne ikke svare på, hvornår

regeringen kan forventes at afslutte sine overvejelser.

Alt tyder derfor på, at regeringen er handlingslammet på spørgsmålet,

og at man risikerer at sætte en hel masse i værk for bagefter at

overveje, om det var rigtigt, hvad man gjorde.

De etiske spørgsmål, der trænger sig på, er tydeligst, når det drejer

sig om højere dyr. Fremstilling af fåregeder, mus i

rottestørrelse, serieproduktion af enæggede køer m.v. har allerede

fundet sted, og ingen ved, hvad fremtiden vil bringe. Kun må det

være klart for enhver, at et eller andet sted må der trækkes en

grænse, når det drejer sig om manipulationer med højere dyr.

Men der er også et mere generelt spørgsmål om, i hvilken udstrækning

mennesket kan behandle naturen som reservedelslager. Det var

derfor meget tilfredsstillende, at miljøministeren lagde vægt på

respekten for dyr og planter og naturen i det hele taget i sin

redegørelse. Det er endvidere nødvendigt, at beslutningen om

placeringen af disse spørgsmål træffes, før man kommer for langt

i beslutningsprocessen.

Et råd for genteknologi, der især skal virke som udsigtstårn og

rådgiver, men ikke have besluttende myndighed, må ifølge sagens

natur i høj grad sammensættes af eksperter på de forskellige

områder inden for genteknologien, mens organisationsrepræsentanter

ikke har nogen naturlig plads i rådet. Det vil dog være

væsentligt, at de pågældende eksperter udvælges ikke kun ud fra

deres faglige ekspertise, men også ud fra deres evne til at

problematisere muligheder og risici, ligesom der bør være

medlemmer af rådet, der følger udviklingen ud fra andre

synsvinkler end de biologiske.

Det er derfor fundet uhensigtsmæssigt i beslutningsforslaget at

fastsætte, hvordan rådet skal sammensættes. I stedet foreslås det,

at folketingets 9-mandsudvalg angående teknologinævnet skal

godkende rådet, før det endeligt nedsættes, med henblik på at

sikre, at rådet får en tilstrækkelig faglig og holdningsmæssig

bredde.

Versioner

1. 1988-05-21