Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/19851BA00151@1988-05-21/da

Indhold

1. Indledning

Folketinget opfordrer regeringen til i folketingsåret 1986-87 at

fremsætte lovforslag til forbedring og forenkling af

folkepensionen efter følgende retningslinjer:

a. Der udbetales i årlig folkepension til en enlig 70.000 kr. og for

pensionistægtepar 50.000 kr. til hver (1987-priser).

I fremtiden skal den enkelte pensionist kunne tjene op til 12.500

kr. uden fradrag i den fulde folkepension. For indtægter derudover

sker der et fradrag på 30 pct., dog højst 10.000 kr. i alt

(1987-priser).

b. Værdien af de særlige skatteregler for personer over 67 år

(vedrørende personfradrag og rentenedslag) indregnes fremover i

den årlige pension.

c. Anvist varig hjemmehjælp gøres gratis.

d. I fremtiden skal også folkepensionister kunne få tildelt

bistandstillæg og plejetillæg.

e. Trafikkort til pensionister skal kunne bruges hele døgnet.

f. Uanset forbedringerne i den årlige pension opretholdes værdien af

boligstøtten for den enkelte.

g. Der gennemføres over en årrække en gradvis forhøjelse af grænsen

for ekstraindtægter - uden fradrag i pensionen - til 50.000 kr.

I takt hermed gøres folkepensionen inkomstafhængig.

h. Forhøjelsen af den årlige pension sker uden afkortning af

pensionisternes personlige tillæg. Gældende regulering af

pensionsbeløbene fastholdes.

BEMÆRKNINGER TIL FORSLAGET

Almindelige bemærkninger til ændringerne i folkepensionen

Det er almindelig kendt, at der er utilfredshed med folkepensionen.

Reglerne er for indviklede, for uretfærdige, og pensionen er for

lille.

Mange lønmodtagerfamilier oplever, når de bliver pensionister, at

levevilkårene mærkbart forringes, og at pensionisttilværelsen, på

grund af manglende økonomiske muligheder, blver urimeligt

begrænset.

En lille ekstraindtægt ved siden af folkepensionen kan få alvorlige

økonomiske konsekvenser for den enkelte pensionist i form af

mindre boligydelse, varmehjælp, pensionstillæg eller personlige

tillæg. I visse tilfælde kan den såkaldte marginalskat komme op på

130 pct., hvorved nogle i disse grupper reelt stilles dårligere

end dem, der kun har folkepensionen alene at leve af.

Også tjenestemændene - navnlig de lavere lønrammer - kan med

samordningsfradrag for dem selv og en ægtefælle opleve, at de

reelt stilles dårligere med tjenestemandspensionen end uden.

Socialdemokratiet har stillet forslag om at afskaffe

ægtefællesamordningsfradraget med det samme. Idet der ikke kunne

opnås flertal herfor, er vi tilfredse med aftalen med regeringen

om at afvikle ægtefællesamordningsfradraget over 2 år, således at

dette fradrag helt er bortfaldet 1. januar 1989.

Den gifte pensionist føler sig ofte diskrimineret, fordi pensionen

begrænses som følge af ægtefællens indtægt. Forslaget indebærer,

at det alene er egne indtægter, der har indflydelse på pensionens

størrelse.

Den generelle, berettigede, kritik af den nuværende folkepension og

ønsket om at sikre alle lønmodtagere en supplerende

arbejdsmarkedspension gør det nødvendigt at fremsætte forslag til

ændring af folkepensionsreglerne. Herved sikres, at vilkårene for

dem, der ikke har andet end pensionen at leve af, forbedres, så

det kan betale sig at spare op til sin alderdom. Samtidig gøres

det lettere at sammenligne pensionen med almindelige

arbejdsindtægter.

Folkepensionsreformen imødekommer alle disse krav.

Vedrørende pensionsydelserne og beskatningsforhold

En enlig folkepensionist har dobbelt personfradrag. Det betyder, at

man ikke betaler skat, hvis indtægten alene består af folkepension

og ATP. Såfremt der er renteindtægter, giver den særlige

rentenedslagsregel mulighed for at fradrage inden for visse

grænser.

Der er mange skjulte fordele indbygget i folkepensionen, som gør det

vanskeligt at vurdere pensionens reelle værdi i forhold til en

arbejdsindtægt. I forbindelse med planlægning af

pensionisttilværelsen er det af betydning for den enkelte at vide,

hvor stor den disponible indkomst er i forhold til

arbejdsindtægten. Blandt andet af denne grund er det rimeligt at

omlægge de særlige skatteregler til en generel forhøjelse af

folkepensionen.

De pensionister, som ikke i dag fuldt ud kan anvende det store

personfradrag på grund af små indtægter, får den største

økonomiske fordel af denne omlægning.

Det skal understreges, at omlægning af pensionisters ekstraordinære

personfradrag til højere pensionsbeløb kræver forhandling mellem

skattereformpartierne.

Den nuværende pension består af et grundbeløb og et pensionstillæg. I

den foreslåede pensionsydelse er pensionstillæg og grundbeløb lagt

sammen. De foreslåede forhøjelser af pensionerne indebærer, at en

enlig folkepensionist, der kun har folkepensionen og ATP at leve

for, får en nettoforbedring på ca. 2.000 kr. om året, efter skat.

Et pensionistægtepar, der alene har folkepensionen og ATP at leve

af, får en nettoforbedring, efter skat, på ca. 5.000 kr. om året.

Socialdemokratiet har fundet det rigtigt, at den største fremgang i

disponibel indkomst tildeles pensionistægtepar, fordi forskellen

mellem en gift pensionist og en enlig pensionist efter

forslagsstillernes opfattelse er blevet for stor.

Ved forslaget fastsættes bundgrænsen for ekstraindtægter ved siden af

folkepensionen til 12.500 kr. for såvel en enlig som en gift, dog

således at indtægten for den gifte alene vedrører egen indtægt.

Indtægten ud over de 12.500 kr. modregnes med 30 pct. i pensionen,

dog højst med 10.000 kr. af den samlede pensionsydelse.

Den lempelige indtægtsaftrapning er en nødvendig forudsætning for at

mildne de såkaldte samspilsproblemer (marginalbeskatning).

Vedrørende anvist gratis hjemmehjælp

Der henvises til bemærkningerne i socialdemokratiets

beslutningsforslag nr. B 111 samtidig med, at netop fritagelse for

betaling af varig hjemmehjælp er en afgørende forudsætning for

løsning af de såkaldte samspilsproblemer.

Bistandstillæg og plejetillæg tildeles også efter, at man er fyldt 67

år

Vedrørende kommunernes ret til at tildele en pensionist over 67 år et

beløb svarende til det til enhver tid gældende bistandstillæg

eller plejetillæg henvises til bemærkningerne i socialdemokratiets

beslutningsforslag nr. B 111 om forbedring af pensionisternes

vilkår, fremsat den 11. februar 1986. Samtidig gøres opmærksom på,

at der i forbindelse med beslutningsforslaget var almindelig

tilslutning til at lovliggøre den praksis, som mange kommuner

allerede i dag har på området.

Begrænsningerne i anvendelsen af de såkaldte pensionistkort ophæves

Vedrørende ophævelse af de begrænsninger, der er indlagt i de

såkaldte pensionistkort ved benyttelse af kollektiv trafik

henvises ligeledes til beslutningsforslag nr. B 111 samt til

debatten under 1. behandling af forslaget (jfr. Folketingstidende

1985-86, forhandlingerne sp. 9018), hvor et flertal af partier

udtrykte en positiv vilje til at ophæve disse begrænsninger.

Efterfølgende har det vist sig, at nogle af de regionale

trafikselskaber har lempet på de hidtidige begrænsninger.

Vedrørende boligstøtte til pensionister og personlige tillæg

Det er vigtigt at fastslå, at det i forbindelse med

folkepensionsændringerne er nødvendigt at omlægge boligydelsen

efter de nye folkepensionsregler, således at den i forhold til den

enkelte pensionist er neutral, dvs. den pågældende modtager samme

boligydelse som tidligere.

De personlige tillæg skal bevares uændrede. På længere sigt vil det i

øvrigt være nødvendigt, at folketinget udarbejder ændrede

retningslinjer for tildeling af personlige tillæg, idet den

nuværende administration af disse tillæg i kommunerne indebærer

væsentlige samspilsproblemer.

Vedrørende indkomstafhængighed

Det stærkt stigende antal pensionister indebærer, at det er

nødvendigt - over en længere årrække - at indtægtsregulere

folkepensionen. Det må ske på en sådan måde, at ingen pensionister

kommer i klemme eller oplever bratte forringelser.

Velstandsreguleringen og dyrtidsreguleringen af den fulde

folkepension fastholdes og tillægges den indkomstafhængige del af

pensionen.

Indkomstafhængigheden må fastlægges, så alle med små og mellemstore

arbejdsmarkedspensioner - op til ca. 85.000 kr. - skal have den

forbedrede folkepension.

I forbindelse med omlægning af folkepensionen til en fuld

indtægtsreguleret pension må man samtidig påbegynde afviklingen af

samordningsfradraget for tjenestemænd. Afviklingen må ligeledes

ske over en årrække og samordnes med udbygningen af den

indkomstafhængige folkepension.

Når folkepensionen efter en længere årrække er fuldt

indtægtsreguleret, betyder det, at en enlig folkepensionist først

mister hele den fulde folkepension, når den samlede ekstraindtægt

udgør i alt 283.000 kr. (1987-priser), og en gift pensionist ved

en egenindtægt på 215.000 kr. (1987-priser).

Finansieringen

De samlede forbedringer af folkepensionen indebærer mærkbare

merudgifter for det offentlige. For 1988 skønnes merudgiften at

være ca. 21/2 mia kr.

I den sociale pensionsfond er der endnu 1,2 mia kr. i udisponeret

renteafkast. Regeringen har bebudet, at man vil anvende disse

penge til et forslag om delpension. Socialdemokratiet må

fastholde, at midlerne fra den sociale pensionsfond skal tilfælde

pensionisterne. I øvrigt finder socialdemokratiet ikke, at

regeringens delpensionsforslag indebærer nettoudgifter for staten.

Også af den grund finder socialdemokratiet det rigtigt at anvende

de udisponerede midler til forbedring af folkepensionen gennem

dette forslag.

Socialdemokratiet er rede til at medvirke til at tilvejebringe de

resterende midler til finansiering af pensionsreformforslaget

sammen med de partier, der vil indgå forlig om denne reform.

Skulle det vise sig, at der i dag ikke er flertal for forslaget,

vil socialdemokratiet i en kommende regering fremsætte dette

forslag samordnet med en økonomisk politik, der gør forslaget

realiserbart.

Det socialdemokratiske beslutningsforslag nr. B 111 af 11. februar

1986 om forbedring af pensionisternes vilkår er delvis indarbejdet

i dette beslutningsforslag, idet man har undladt at indarbejde de

punkter, der ikke fik tilslutning blandt et flertal af

folketingets partier, herunder ferieydelsen og de øgede tilskud

til medicin og briller. De politiske partier, der kritiserede

disse forslag, gav udtryk for et ønske om en generel forhøjelse af

pensionerne i stedet.

Denne generelle forhøjelse er indarbejdet i forslaget.

Versioner

1. 1988-05-21