Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/198612K00003@1988-05-21/da

Indhold

1. Indledning

I lov nr. 79 af 8. marts 1978 om arbejdsskadeforsikring, som senest

ændret ved lov nr. 228 af 23. maj 1984, foretages følgende

ændring:

I § 1 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3. Omfattet af loven er tillige børn, der fødes med skader, som

skyldes påvirkninger af den i §§ 9 og 10 omtalte art, som moderen

har været udsat for under svangerskabet.«

BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGET

Lovforslaget indebærer, at fosterskader som følge af ulykker og

skadelige påvirkninger, der har ramt moderen under svangerskabet,

for fremtiden er omfattet af lovens erstatningsregler. Forslaget

omfatter alle lovens bestemmelser - herunder også ydelser efter §

25.

Baggrunden for forslaget om ændring af lov om arbejdsskadeforsikring

er, at der med den gældende lov ikke gives mulighed for erstatning

ved skader såsom abort eller fosterdefekter som en følge af, at

moderen har arbejdet med organiske opløsningsmidler på

arbejdspladsen.

Sikringsstyrelsen har i en besvarelse af et spørgsmål til

socialministeren udtalt, at der ikke gives erstatninger for denne

form for arbejdsskader. Justitsministeren har endvidere udtalt på

baggrund af et spørgsmål om, hvorvidt et foster er en del af en

gravid kvindes krop juridisk set, at det er et foster i nogle

tilfælde, men ikke i forbindelse med fosterskader på baggrund af

arbejdsmiljøet.

Sluttelig har arbejdsministeren i sin besvarelse af et spørgsmål

erkendt, at arbejdet med organiske opløsningsmidler i danske såvel

som i udenlandske videnskabelige undersøgelser klart har påvist

fosterskader hos kvinder, som har arbejdet med forskellige

organiske opløsningsmidler på arbejdspladsen.

De nævnte spørgsmål og svar er medtaget som bilag til lovforslaget.

Det forekommer på denne baggrund forslagsstillerne helt urimeligt, at

der ikke kan gives erstatning, når skaderne beviseligt kan

forekomme ved det omtalte arbejde.

Bilag 1

Justitsministerens besvarelse af spørgsmål nr. S 929 af 3. april 1986

af Tommy Dinesen (SF)

Spørgsmål:

Er fosteret en del af en gravid kvindes krop juridisk set?

Svar:

Spørgsmålet om, hvorvidt et foster juridisk set opfattes som en del

af en gravid kvindes krop, kan ikke besvares generelt.

Et foster er beskyttet på forskellig måde og tillagt visse

rettigheder. Moderen har f.eks. inden, men ikke efter udløbet af

12. svangerskabsuge ret til at få sit svangerskab afbrudt.

Endvidere tilkommer arveret den, der er avlet forinden arveladers

død, men som senere bliver levende født, jfr. arvelovens § 5, stk.

1. Også forsørgertabserstatning efter erstatningsansvarslovens §

14 og arbejdsskadeforsikringslovens § 32 kan tilkendes et barn,

der endnu ikke er født ved forsørgerens død.

Det retlige forhold mellem moderen og fosteret kan således ikke

besvares på en entydig måde, men må bedømmes for hvert enkelt

retsområde for sig. I det omfang det pågældende område er

lovreguleret, må der foretages en samlet bedømmelse af hensynene

bag reglerne.

Bilag 2

Arbejdsministerens skriftlige besvarelse af spørgsmål nr. S 978 af

15. april 1986

fra Tommy Dinesen (SF)

Spørgsmål:

Findes der nogle inden- og udenlandske undersøgelser, der indicerer

sammenhæng mellem aborter og fosterskader og arbejdet med

organiske opløsningsmidler?

Svar:

Direktoratet for arbejdstilsynet har oplyst følgende, som jeg kan

henholde mig til:

Ved organiske opløsningsmidler forstår direktoratet i denne

sammenhæng de 274 stoffer og materialer, der er optaget på

arbejdstilsynets vejledende liste over organiske opløsningsmidler.

Det har længe været kendt, at kemiske stoffer kan påvirke kvinders

evne til at få børn og give skader på afkommet

(reproduktionsskader).

De fleste undersøgelser af kemiske stoffers reproduktionsskadende

egenskaber har omfattet lægemidler, tungmetaller,

bekæmpelsesmidler og tilsætningsmidler i levneds- og

nydelsesmidler.

For en række organiske opløsningsmidler findes der dog såvel

befolkningsstudier som dyreforsøg.

Befolkningsundersøgelserne er især foretaget i de nordiske lande.

Mange af disse undersøgelser viser, at en del af de mest anvendte

organiske opløsningsmidler må mistænkes for at kunne give

reproduktionsskader.

Eksempelvis er der i flere undersøgelser fundet en forøget risiko for

spontane aborter, misdannelser samt dødfødsler hos

laboratoriepersonale, der arbejder med organiske opløsningsmidler.

Indenog udenlandske dyreforsøg støtter denne mistanke.

Udsættelse for organiske opløsningsmidler er et af de områder,

arbejdstilsynet og de arbejdsmedicinske klinikker vurderer i sager

vedrørende dagpenge efter dagpengelovens § 33, stk. 5.

Versioner

1. 1988-05-21