1986 LSF 10 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM REALKREDITINSTITUTTER (SÆRLIGE VILKÅR FOR LÅN TIL EJERBOLIGER M.V.)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Lovforslag
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/198612K00010@1988-05-21/da
Indhold
§ 1
I lov om realkreditinstitutter, jf. lovbekendtgørelse nr. 547 af 14.
august 1986, foretages følgende ændringer:
1. § 10, stk. 2, 2. pkt., ophæves.
2. § 10, stk. 7, 2. pkt., ophæves.
3. I § 10 indsættes efter stk. 7 som nye stykker:
»Stk. 8. Lån efter stk. 7 til udlejningsejendomme og andelsboliger
til helårsbeboelse samt ejendomme som nævnt i stk. 5 kan højst
udgøre 90 pct. af de afholdte rimelige udgifter med tillæg af
værdien af eget arbejde og fradrag af eventuel offentlig støtte.
Stk. 9. Lån efter stk. 7 til ejendomme til helårsbeboelse enten til
brug for ejeren eller opført med salg for øje samt fritidshuse kan
højst udgøre 80 pct. af de afholdte rimelige udgifter med tillæg
af værdien af eget arbejde og fradrag af eventuel offentlig
støtte, jfr. dog stk. 11.«
Stk. 8-15 bliver herefter stk. 10-17.
4. I § 10, stk. 8 og 9, der bliver stk. 10 og 11, ændres »de i stk.
2, 2. pkt., nævnte ejendomme« til: »ejendomme til helårsbeboelse
enten til brug for ejeren eller opført med salg for øje«.
5. I § 10, stk. 15, der bliver stk. 17, udgår ordene »efter stk. 7«.
6. I § 10, stk. 15, der bliver stk. 17, ændres »stk. 8 og stk. 14«
til: »stk. 10 og stk. 16«.
7. Efter § 15 indsættes:
»§ 15 a. For lån til opførelse samt ejerskifte af ejendomme til
helårsbeboelse enten til brug for ejeren eller opført med salg for
øje samt fritidshuse må amortisationen ikke forløbe langsommere
end amortisationen af et lån bestående af 40 pct. serielån og 60
pct. annuitetslån.
Stk. 2. For lån til vedligeholdelse og opretning samt forbedring ved
om- og tilbygning af ejendomme som nævnt i stk. 1 må
amortisationen ikke forløbe langsommere end amortisationen af et
lån bestående af halvt serielån og halvt annuitetslån.
Stk. 3. Lån til andre formål end nævnt i stk. 1 og 2 i ejendomme som
nævnt i stk. 1 kan alene ydes til indfrielse af forfaldne
prioriteter i ejendommen, og amortisationen af lånet må ikke
forløbe langsommere end amortisationen af et serielån.
Stk. 4. For lån i ubebyggede grunde, der er udlagt til ejendomme som
nævnt i stk. 1, bortset fra ejendomme, som omfattes af § 11, stk.
2, må amortisationen af lånet ikke forløbe langsommere end
amortisationen af et serielån.
Stk. 5. Lån efter stk. 1 og 2, kan uanset bestemmelsen i § 15, stk.
2, ikke deles i flere lån.«
8. Efter § 28 b indsættes før »Ikrafttrædelses- og
overgangsbestemmelser«:
»Straffebestemmelser m.v.
§ 28 c. Undlader et realkreditinstituts bestyrelse, direktion eller
revisorer at efterkomme påbud fra tilsynet om berigtigelse af
forhold, der er i strid med §§ 9-13 og §§ 15-17 eller med
forskrifter fastsat af boligministeren i medfør af disse
bestemmelser, kan boligministeren som tvangsmiddel pålægge de
pågældende daglige eller ugentlige bøder.
§ 28 d. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige
lovgivning, straffes med bøde den, der yder lån i strid med §§
9-13 og §§ 15-17.
Stk. 2. I forskrifter, der udfærdiges i medfør af loven, kan der
fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i
forskrifterne.
Stk. 3. Er overtrædelsen begået af et realkreditinstitut, kan der
pålægges instituttet som sådant bødeansvar.«
§ 2
Lovforslaget kan stadfæstes straks efter vedtagelsen.
§ 3
Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende.
Stk. 2. Lån til ejerskifte kan ydes efter de hidtidige regler på
grundlag af skriftlige aftaler om ejerskifte, der er indgået
senest den 6. oktober 1986. Lån til ejerskifte vedrørende den
ejendom, der hidtil har tjent til bolig for lånsøger, kan
endvidere ydes efter de hidtidige regler, såfremt lånsøger senest
den 17. oktober 1986 har indleveret skøde eller slutseddel til
tinglysning vedrørende køb af anden ejendom, der skal tjene til
bolig for lånsøgeren. Endelig kan lån til ejerskifte ydes efter de
hidtidige regler, hvis der er afgivet lånetilbud og i forbindelse
hermed indgået en kurskontrakt med et pengeinstitut senest den 6.
oktober 1986.
Stk. 3. Lån til vedligeholdelse og opretning samt forbedring ved om-
og tilbygning af ejendomme til helårsbeboelse til brug for ejeren
kan ydes efter de hidtidige regler, såfremt de nævnte arbejder
gennemføres i henhold til en i medfør af lov om sanering godkendt
saneringsplan eller en i medfør af lov om byfornyelse og
boligforbedring vedtaget byfornyelses- eller
boligforbedringsbeslutning. Dette gælder dog ikke, hvis planen er
godkendt eller beslutningen vedtaget efter den 6. oktober 1986,
eller hvis det af planen eller beslutningen fremgår, at det er
nødvendigt for de pågældende arbejders gennemførelse, at der rådes
over ejendommen.
Stk. 4. Lån til andre formål end nævnt i stk. 2 og 3 kan ydes efter
de hidtidige regler, hvis der er afgivet lånetilbud senest den 6.
oktober 1986.
Stk. 5. Lån efter stk. 2-4 skal være udbetalt senest den 31. december
1987.
Stk. 6. Lån, der er ydet efter de hidtidige regler, kan efter den 6.
oktober 1986 alene indfries og ombyttes med nye lån
(konvertering), der ydes efter de på indfrielsestidspunktet
gældende regler. Nye lån skal ydes på sådanne vilkår, at der ikke
fremkommer et kontant overskud eller provenu for låntager, og
således at det indfriede låns restløbetid ikke forlænges.
§ 4
Loven gælder ikke for Grønland og Færøerne, men kan ved kongelig
anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser,
som landsdelenes særlige forhold medfører.
Oprindeligt fremsat lovforslag
Blad nr 12
§ 1
I lov om realkreditinstitutter, jfr. lovbekendtgørelse nr. 547 af 14.
august 1986 foretages følgende ændringer:
1. § 10, stk. 2, 2. pkt., ophæves.
2. § 10, stk. 7, 2. pkt., ophæves.
3. I § 10 indsættes efter stk. 7 som nye stykker:
»Stk. 8. Lån efter stk. 7 til udlejningsejendomme og andelsboliger
til helårsbeboelse samt ejendomme som nævnt i stk. 5, kan højst
udgøre 90 pct. af de afholdte, rimelige udgifter med tillæg af
værdien af eget arbejde og fradrag af eventuel offentlig støtte.
Stk. 9. Lån efter stk. 7 til ejendomme til helårsbeboelse enten til
brug for ejeren eller opført med salg for øje samt fritidshuse kan
højst udgøre 80 pct. af de afholdte, rimelige udgifter med tillæg
af værdien af eget arbejde og fradrag af eventuel offentlig
støtte, jfr. dog stk. 11.«
Stk. 8-15 bliver herefter stk. 10-17.
4. I § 10, stk. 8 og 9, der bliver stk. 10 og 11, ændres »de i stk.
2, 2. pkt., nævnte ejendomme« til: »ejendomme til helårsbeboelse
enten til brug for ejeren eller opført med salg for øje«.
5. I § 10, stk. 15, der bliver stk. 17, ændres »stk. 8 og stk. 14«
til: »stk. 10 og stk. 16«.
6. Efter § 15 indsættes:
»§ 15 a. For lån til opførelse samt ejerskifte af ejendomme til
helårsbeboelse enten til brug for ejeren eller opført med salg for
øje samt fritidshuse må amortisationen ikke forløbe langsommere
end amortisationen af et lån bestående af 40 pct. serielån og 60
pct. annuitetslån.
Stk. 2. For lån til vedligeholdelse og opretning samt forbedring ved
om- og tilbygning af ejendomme som nævnt i stk. 1, samt ejendomme,
til hvis opførelse der er ydet offentlig støtte, må
amortisationen ikke forløbe langsommere end amortisationen af et
lån bestående af halvt serielån og halvt annuitetslån.
Stk. 3. Lån til andre formål end nævnt i stk. 1 og 2 i ejendomme som
nævnt i stk. 1, kan alene ydes til indfrielse af forfaldne
prioriteter i ejendommen, og amortisationen af lånet må ikke
forløbe langsommere end amortisationen af et serielån.
Stk. 4. For lån i ubebyggede grunde, bortset fra ejendomme som
omfattes af § 11, stk. 2, må amortisationen af lånet ikke forløbe
langsommere end amortisationen af et serielån.
Stk. 5. Lån efter stk. 1 og 2, kan uanset bestemmelsen i § 15, stk.
2, ikke deles i flere lån.«
7. Efter § 28 b indsættes før: »Ikrafttrædelses- og
overgangsbestemmelser«:
»Straffebestemmelser m.v.
§ 28 c. Undlader et realkreditinstituts bestyrelse, direktion eller
revisorer at efterkomme påbud fra tilsynet om berigtigelse af
forhold, der er i strid med §§ 9-13 og §§ 15-17 eller med
forskrifter fastsat af boligministeren i medfør af disse
bestemmelser, kan boligministeren som tvangsmiddel pålægge de
pågældende daglige eller ugentlige bøder.
§ 28 d. Med mindre højere straf er forskyldt efter den øvrige
lovgivning, straffes med bøde den, der yder lån i strid med §§
9-13 og §§ 15-17.
Stk. 2. I forskrifter, der udfærdiges i medfør af loven, kan der
fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i
forskrifterne.
Stk. 3. Er overtrædelsen begået af et realkreditinstitut, kan der
pålægges instituttet som sådant bødeansvar.«
§ 2
Lovforslaget kan stadfæstes straks efter vedtagelsen.
§ 3
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 2. Lån til ejerskifte kan ydes efter de hidtidige regler på
grundlag af skriftlige aftaler om ejerskifte, der er indgået
senest den 6. oktober 1986.
Stk. 3. Lån til andre formål end ejerskifte kan ydes efter de
hidtidige regler, hvis der er afgivet lånetilbud senest den 6.
oktober 1986.
Stk. 4. Lån efter stk. 2 og 3, skal være udbetalt senest den 31.
december 1987.
Stk. 5. Lån, der er ydet efter de hidtidige regler, kan efter 6.
oktober 1986 alene indfries og ombyttes med nye lån
(konvertering), der ydes efter de på indfrielsestidspunktet
gældende regler. Nye lån skal ydes på sådanne vilkår, at der ikke
fremkommer et kontant overskud eller provenu for låntager, og
således at det indfriede låns restløbetid ikke forlænges.
BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGET Almindelige bemærkninger
Lovforslaget er et af elementerne i regeringens initiativer til
fremme af opsparingen og nedbringelse af gældsætningen, som omtalt
i statsministerens åbningsredegørelse til folketinget den 7.
oktober 1986.
Forslagene skal ses som en forlængelse af de incitamenter til øget
privat opsparing, som allerede udspringer af skattereformens
omlægninger af kapitalafkastbeskatningen og det kraftige fald i
inflationen.
Den private opsparing vedr. nybyggeri, om- og tilbygning samt
ejerskifte af ejerboliger til helårsbeboelse og fritidshuse
foreslås forøget ved en omlægning af afdragsforløbet på
realkreditlån. For lån i disse ejendomm er efter de gældende
regler foreskrevet, at amortisationen af lån med længere løbetid
end 10 år ikke må forløbe langsommere end amortisationen af et
annuitetslån med lige store halvårlige terminsydelser (lovens §
15).
Anvendelse af annuitetslåneprincippet i et samfund med lav
prisstigningstakt indebærer, at nettoydelsen efter skat på lånene
er stigende over lånenes løbetid.
Forslaget tilsigter gennem en ændring af afdragenes placering over
lånenes i øvrigt uændrede løbetid en hurtigere formindskelse af
gældsætningen ved finansiering af ejerboliger til helårsbeboelse
og fritidshuse. Herved tilskyndes således til en hurtigere
afvikling af gælden. Dette foreslås opnået gennem en ændret
låneform, hvorefter amortisationen ved nyopførelse og ejerskifte
fremover ikke må forløbe langsommere end amortisationen af et lån
bestående af 60 pct. annuitetslån og 40 pct. serielån.
Serielåneprincippet indebærer lige store afdrag hver termin.
Blandingsforholdet 60 pct. annuitetslån og 40 pct. serielån
betyder, at nettoydelsen på lånet og dermed
finansieringsudgifterne målt i faste priser i et
lavinflationssamfund vil være af samme størrelsesorden i den
overvejende del af løbetiden for et 30-årigt lån. En illustration
af nettoydelsen efter skat for nybyggeri efter de gældende regler
og efter forslaget for et lån med provenu på hhv. 500.000 og
800.000 kr. er vist i figuren nedenfor. Renten er forudsat at være
11 pct. I tabel 1 er vist første-års nettoydelsen og dennes
fordeling på afdrag og nettorenteudgift.
Tabel 1. Forslagets virkning det første år på
nettofinansieringsudgifterne inkl. afdrag ved nybyggeri af
ejerbolig.
Effektiv rente 11 pct. p.a.1)
Effektiv rente 9 pct. p.a.2)
Gældende regler
Forslaget
60 pct. annuitetslån
40 pct. serielån
Forslaget
Låneprovenu 800.000 kr. Nettorenteudgift efter skat3) 43.400 43.300 35.000 Afdrag 5.000 14.400 16.000 I alt 48.400 57.700 51.000 Låneprovenu 500.000 kr. Nettorenteudgift efter skat3) 27.100 27.100 21.900 Afdrag 3.100 9.000 10.000 I alt 30.200 36.100 31.900
1) 10 pct.'s lån.
2) 8 pct.'s lån.
3) Beregnet ved 50 pct.-skat og samme kurs for annuitets- og
serielån.
Beregningerne viser, at ved uændret renteniveau vil
nettofinansieringsudgifterne inkl. afdrag vedr. realkreditbelåning
af en nyopført ejerbolig til 1 mill. kr. stige fra 48.400 kr. til
57.700 kr. svarende til 19,2 pct. det første år efter forslaget.
Ved en anskaffelsessum på 600.000 kr. stiger
nettofinansieringsudgifterne fra 30.200 kr. til 36.100 kr. eller
ligeledes med 19 pct. i forhold til gældende regler. Sammenlignes
udgifterne efter de gældende regler ved en rente på 11 pct. med
finansiering efter forslagets bestemmelser ved en effektiv rente
på 9 pct. p.a. bliver udgiftsstigningen det første år væsentligt
mere begrænset. For de to nævnte ejerboliger bliver stigningen
således godt 5 pct.
De anførte procentvise stigninger afspejler naturligvis ikke
stigningen i de samlede udgifter ved at bo i en nybygget
ejerbolig, idet der i disse udover finansieringsudgifter indgår
udgifter til f.eks. ejendomsskatter, el og varme samt lejeværdi.
Ved finansiering med en effektiv rente på 11 pct. p.a. vil
boligudgifterne inkl. udgifter til disse beløb i stedet blive 12
pct. Der er her anvendt udgifter svarende til de beløb, som f.eks.
Nykredit anvender i deres boligbudgetter. Sammenlignes
finansiering efter de nugældende regler ved en effektiv rente på
11 pct. p.a. med finansiering efter forslaget ved en effektiv
rente på 9 pct. p.a. kan det på tilsvarende måde beregnes, at
boligudgifterne stiger med 3 1/2 pct.
For lån til om- og tilbygning m.v. foreslås anvendt et
blandingsforhold på 50 pct. annuitetslån og 50 pct. serielån. For
tillægslån foreslås anvendt 100 pct. serielån.
For lån til vedligeholdelse og opretning samt forbedring foreslås, at
lånet højst kan udgøre 80 pct. af de afholdte rimelige udgifter
mod 90 pct. efter de hidtidige regler. Sigtet hermed er at fremme
den forudgående opsparing før den påtænkte aktivitet gennemføres.
For lån til ejerskifte af parcel- og rækkehuse samt ejerlejligheder
foreslås en forhøjelse af lånegrænsen fra 70 pct. til 80 pct. for
ejendomme, der anvendes til helårsbeboelse for ejeren.
Anvendelse af lån med blandingsforholdet 60 pct. annuitetslån og 40
pct. serielån foreslås tillige at omfatte evt. fremtidig ydelse af
realkreditlån i forbindelse med konvertering. Sidstnævnte forslag
sigter på en ligestilling med nybyggeriets fremtidige
finansieringsvilkår.
Regeringens samlede initiativer til nedbringelse af gældssætningen og
fremme af opsparingen vil i sig selv indebære formindskelse af
presset på penge- og kapitalmarkedet, hvilket må antages at føre
til en tendens til lavere rente.
Forslagets virkning på byggeaktiviteten vedr. ejerboliger til
helårsbeboelse og fritidshuse vil naturligvis afhænge af det
omtalte formindskede pres på penge- og kapitalmarkedet.
Fremrykningen af afdragsbetalingen kan dog næppe undgå i en
periode at få afdæmpende effekt på det for tiden ganske høje
niveau for aktiviteten inden for nybyggeri samt om- og tilbygning
af disse ejendomme.
Endvidere kan det bemærkes, at det ændrede afdragsforløb vedr.
ejerboliger også vil medvirke til at reducere stigningstakten i
ejendomspriserne, i og med at nettofinansieringsudgifterne
allerede det første år mere realistisk udtrykker
finansieringsudgifterne ved at bo i den pågældende bolig på
længere sigt.
Administrative og økonomiske konsekvenser
Forslaget har ingen administrative eller økonomiske konsekvenser for
det offentlige.
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det foreslås, at den hidtidige særlige lånegrænse på 70 pct. for lån
til ejerskifte af ejerboliger til helårsbrug ophæves, således at
der herefter vil gælde samme lånegrænse for lån til opførelse samt
ejerskifte af ejendomme til helårsbeboelse, nemlig 80 pct. af
ejendommens værdi.
Forslaget indebærer således en forenkling, idet der fremover alene
vil være en lånegrænse på 80 pct. for alle lån til ejerboliger til
helårsbeboelse. Dette gælder dog ikke tillægslån.
Til nr. 2 og 3
Efter den gældende bestemmelse i § 10, stk. 7, 2. pkt. kan om- og
tilbygningslån til alle ejendomme bortset fra industri- og
landbrugsejendomme højst udgøre 90 pct. af de afholdte, rimelige
udgifter med tillæg af værdien af eget arbejde og fradrag af
eventuel offentlig støtte.
Efter forslaget opretholdes grænsen på 90 pct. af udgifterne for
udlejningsejendomme og andelsboliger til helårsbeboelse samt for
kontor- og forretningsejendomme og hoteller. Derimod foreslås i
stk. 9, at grænsen nedsættes til 80 pct. af udgifterne for
ejerboliger til helårsbeboelse og fritidshuse.
Til nr. 4 og 5
Ændringerne er redaktionelle.
Til nr. 6
Som anført i de almindelige bemærkninger har forslaget om ændring af
amortisationsforløbene for lån ydet til ejerboliger til
helårsbeboelse og fritidshuse til formål at øge opsparingen. Dette
sker ved at anvende såvel serielånsprincippet som
annuitetsprincippet for lånenes tilbagebetaling.
Serielånsprincippets anvendelse medfører, at en større andel af
låntagers begyndelsesydelse udgøres af afdrag på gælden.
For lån til opførelse og ejerskifte af ejerboliger til helårsbeboelse
og fritidshuse foreslås det, at amortisationen ikke må forløbe
langsommere end amortisationen af et lån bestående af 40 pct.
serielån og 60 pct. annuitetslån.
For om- og tilbygningslån til de nævnte ejendomme foreslås det, at
amortisationen ikke må forløbe langsommere end amortisationen af
et lån bestående af halvt serielån og halvt annuitetslån. Dette
foreslås også at skulle gælde for om- og tilbygningslån til
byggeri, hvortil der er ydet offentlig støtte i henhold til f.eks.
lov om boligbyggeri eller tidligere gældende støttelove.
Lån til andre formål (tillægslån) i ejerboliger til helårsbeboelse
samt fritidshuse kan efter forslaget fremover alene ydes til
indfrielse af forfaldne prioriteter i ejendommen. Disse lån må
ikke amortiseres langsommere end et serielån.
Lån til ubebyggede grunde må efter forslaget heller ikke amortiseres
langsommere end et serielån.
Generelt gælder det, at det årlige afdrag på de nævnte lån ikke må
være mindre, end hvad der svarer til det årlige afdrag på lån
sammensat af henholdsvis 40 pct. serielån/ 60 pct. annuitetslån,
halvt serielån/ halvt annuitetslån og rent serielån.
Til nr. 7
De foreslåede bestemmelser om tvangsbøder og bødestraf svarer til de
bestemmelser, der i dag findes i f.eks. lov om banker og
sparekasser m.v. og lov om forsikringsvirksomhed. Forslaget
indeholder såvel hjemmel til at pålægge tvangsbøder som til
pålæggelse af straf i form af bøde for overtrædelse af en række af
lovens bestemmelser. Forslaget indeholder alene hjemmel til at
sanktionere overtrædelser (eller undladelser) af bestemmelserne
vedrørende selve långivningen, dvs. lånegrænser, amortisation,
værdiansættelse m.v.
Til § 2
For at lovforslaget kan få virkning snarest muligt efter vedtagelsen
i Folketinget, foreslås det, at forslaget kan stadfæstes straks.
Til § 3
Forslagets § 3, stk. 2-5, indeholder overgangsregler. Lån, der efter
overgangsreglerne kan ydes efter de hidtidige regler, skal efter
forslaget være udbetalt inden udgangen af 1987.
Forslagets § 3, stk. 5, har til formål at sikre, at der i forbindelse
med konvertering af lån, der er ydet efter de hidtidige regler,
alene ydes nye realkreditlån efter bestemmelserne i dette
lovforslag. Det vil bl.a. sige, at de foreslåede
amortisationsvilkår skal anvendes.
BILAG I dette bilag er (markeret med --/ og /-- ) indsat gældende
formulering af de bestemmelser, der berøres af lovforslaget
§ 1
I lov om realkreditinstitutter, jfr. lovbekendtgørelse nr. 547 af 14.
august 1986 foretages følgende ændringer:
1. § 10, stk. 2, 2. pkt., ophæves.
2. § 10, stk. 7, 2. pkt., ophæves.
3. I § 10 indsættes efter stk. 7 som nye stykker:
»Stk. 8. Lån efter stk. 7 til udlejningsejendomme og andelsboliger
til helårsbeboelse samt ejendomme som nævnt i stk. 5, kan højst
udgøre 90 pct. af de afholdte, rimelige udgifter med tillæg af
værdien af eget arbejde og fradrag af eventuel offentlig støtte.
Stk. 9. Lån efter stk. 7 til ejendomme til helårsbeboelse enten for
brug for ejeren eller opført med salg for øje samt fritidshuse kan
højst udgøre 80 pct. af de afholdte, rimelige udgifter med tillæg
af værdien af eget arbejde og fradrag af eventuel offentlig
støtte, jfr. dog stk. 11.«
Stk. 8-15 bliver herefter stk. 10-17.
4. I § 10, stk. 8 og 9, der bliver stk. 10 og 11, ændres »de i stk.
2, 2. pkt., nævnte ejendomme« til: »ejendomme til helårsbeboelse
enten til brug for ejeren eller opført med salg for øje«.
5. I § 10, stk. 15, der bliver stk. 17, ændres »stk. 8 og stk. 14«
til: »stk. 10 og stk. 16«.
--/
§ 10. Når højere lånegrænser ikke gælder efter stk. 2-13, skal lån med tillæg af foranstående behæftelser have sikkerhed inden for følgende procent af ejendommens værdi:
1) 35 pct. for ejendomme til industri og håndværk.
2) 45 pct. for ejendomme til landbrug, skovbrug, gartneri og frugtplantager, dog 70 pct., hvis der samtidig efter lov om indeksregulerede realkreditlån ydes størst muligt jordbrugslån eller jordbrugslån på mindst 20 pct. af ejendommens værdi. Lån ud over en lånegrænse på 45 pct. kan dog ikke ydes som lån efter § 2, stk. 1 nr. 5, eller § 2,
Stk. 8, i lov om indeksregulerede realkreditlån.
3) 40 pct. for øvrige ejendomme.
Stk. 2. Lån til opførelse samt ejerskifte af ejendomme til helårsbeboelse kan ydes inden for en lånegrænse på 80 pct. Lån til ejerskifte af parcel- og rækkehuse samt ejerligheder kan dog kun ydes inden for en lånegrænse på 70 pct., hvis disse ejendomme anvendes til helårsbeboelse for ejeren.
Stk. 3. Lån til opførelse af ejendomme, der anvendes til sociale eller kulturelle formål, kan ydes inden for en lånegrænse på 75 pct. Boligministeren fastsætter nærmere regler til afgrænsning af, hvilke ejendomme der kan ydes lån efter 1. pkt.
Stk. 4. Mod sekundær prioritet kan Industriens Realkreditfond yde lån til ejendomme til industri og håndværk inden for en lånegrænse på 60 pct Overstiger belåningsværdien af grund og bygninger ikke en beløbsgrænse på 60 pct. også ydes af institutter med videre udlånsadgang. Beløbsgrænsen på 1,5 mill. kr. svarer til det af Danmarks Statistik pr. 1. januar 1981 beregnede byggeomkostningsindeks for en montagebygget ejendom og reguleres en gang årligt på grundlag af udviklingen i dette og med afrunding efter boligministerens bestemmelse. Reguleringen har virkning fra offentliggørelsen af dette indeks, første gang med offentliggørelsen af indekset pr. 1. januar 1982.
Stk. 5. Lån til opførelse samt ejerskifte af kontor- og forretningsejendomme og hoteller kan ydes inden for en lånegrænse på 60 pct.
Stk. 6. Lån til opførelse samt ejerskifte af fritidshuse kan ydes inden for en lånegrænse på 60 pct.
Stk. 7. Lån til vedligeholdelse og opretning samt forbedring ved om- og tilbygning af de i stk. 2, 5 og 6 nævnte ejendomme kan ydes inden for de deri anførte lånegrænser. Lånet kan højest udgøre 90 pct. af de afholdte, rimelige udgifter med tillæg af værdien af eget arbejde og fradrag af eventuel offentlig støtte, jfr. dog stk. 9. Lånet kan ikke overstige de afholdte, rimelige udgifter med fradrag af eventuel offentlig støtte.
Stk. 8. Lån efter stk. 7 til de i stk. 2, 2. pkt., nævnte ejendomme, hvor den offentlige ejendomsvurdering overstiger 500.000 kr., samt de i stk. 6 nævnte ejendomme kan kun ydes, hvis låneprovenuet udgør mindst 5 pct. af ejendommens værdi efter foranstaltningens gennemførelse.
Stk. 9. Ved udmålingen af lån efter stk. 7 til de i stk. 2, 2. pkt., nævnte ejendomme kan kun medtages dokumenterede udgifter til momsregistrerede virksomheder bortset fra finansieringsomkostninger, og der kan kun medtages udgifter til arbejder, der er udført inden 1 år før afgivelsen af lånetilbud.
Stk. 10. Med kommunal garanti kan lån i henhold til stk. 7 ydes ud over de der fastsatte lånegrænser til finansiering af a) foranstaltninger som nævnt i § 17 i lov om begrænsning af energiforbruget i bygninger b) arbejder, der udføres i forbindelse med tilslutning til kollektive varmeforsyningsanlæg.
Stk. 11. Mod kommunal garanti kan lån ydes til de ejendomme, der er nævnt i stk. 2, 4 og 5, ud over de der fastsatte lånegrænser og ud over ejendommens værdi til finansiering af arbejder, der udføres i overensstemmelse med en beslutning om byfornyelse eller boligforbedring, jfr. lov om byfornyelse og boligforbedring og lov om indeksregulerede realkreditlån. På samme måde kan lån ydes til finansering af arbejder, der udføres i overensstemmelse med en saneringsplan, jfr. lov om sanering. Lån efter 1. og 2. punktum kan ikke overstige de afholdte, rimelige udgifter med fradrag af eventuel offentlig støtte samt af indestående på ejendommens udvendige vedligeholdelseskonto, jfr. lov om midlertidig regulering af boligforholdene.
Stk. 12. Lån til energibesparende foranstaltninger kan uanset bestemmelsen i § 9, stk. 2, ydes til kommunale ejendomme af den i stk. 4 og 5 nævnte art inden for de deri anførte lånegrænser. Lånet kan ikke overstige 90 pct. af de afholdte, rimelige udgifter med fradrag af eventuel offentlig støtte.
Stk. 13. Lån til arbejder, der udføres i henhold til § 46 a,
Stk. 3, i lv om leje, kan ydes ud over de i stk. 3, i lov om leje, kan ydes ud over de i stk. 2 og 5 fastsatte lånegrænser. Lånet kan sammen med eksisterende realkreditlån ydes ud over de i stk. 2 og 5 fastsatte lånegrænser, idet dog samtlige realkreditlån skal have sikkerhed inden for ejendommens værdi efter arbejdets udførelse. Lån efter 1. pkt. kan ikke overstige de afholdte, rimelige udgifter med fradrag af eventuel offentlig støtte. Som sikkerhed for lånet tinglyses pant i ejendommen med fortrinsret efter ejendomsskatter. Pantebrevet skal for at kunne tinglyses med fortrinsret indeholde instituttets erklæring om, at pantebrevet er til sikkerhed for lån efter 1. pkt.
Stk. 14. Lån kan ikke ydes, hvis låneprovenuet vil udgøre mindre end 12.000 kr. Beløbsgrænsen reguleres efter reglen i
Stk. 4.
Stk. 15. Når lån efter stk. 7 ydes til ejere af en- og tofamilieshuse og ejerlejligheder, der tjener til helårsbeboelse for ejeren, gælder de i stk. 8 og stk. 14 nævnte begrænsninger ikke, såfremt ejeren eller dennes ægtefælle modtager eller får forskud på social pension eller invaliditetsydelse.
/--
6. Efter § 15 indsættes:
»§ 15 a. For lån til opførelse samt ejerskifte af ejendomme til
helårsbeboelse enten til brug for ejeren eller opført med salg for
øje samt fritidshuse må amortisationen ikke forløbe langsommere
end amortisationen af et lån bestående af 40 pct. serielån og 60
pct. annuitetslån.
Stk. 2. For lån til vedligeholdelse og opretning samt forbedring ved
om- og tilbygning af ejendomme som nævnt i stk. 1, samt ejendomme,
til hvis opførelse der er ydet offentlig støtte, må
amortisationen ikke forløbe langsommere end amortisationen af et
lån bestående af halvt serielån og halvt annuitetslån.
Stk. 3. Lån til andre formål end nævnt i stk. 1 og 2 i ejendomme som
nævnt i stk. 1, kan alene ydes til indfrielse af forfaldne
prioriteter i ejendommen, og amortisationen af lånet må ikke
forløbe langsommere end amortisationen af et serielån.
Stk. 4. For lån i ubebyggede grunde, bortset fra ejendomme som
omfattes af § 11, stk. 2, må amortisationen af lånet ikke forløbe
langsommere end amortisationen af et serielån.
Stk. 5. Lån efter stk. 1 og 2, kan uanset bestemmelsen i § 15, stk. 2
ikke deles i flere lån.«
7. Efter § 28 b indsættes før: »Ikrafttrædelses- og
overgangsbestemmelser«:
»Straffebestemmelser m.v.
§ 28 c. Undlader et realkreditinstituts bestyrelse, direktion eller
revisorer at efterkomme påbud fra tilsynet om berigtigelse af
forhold, der er i strid med §§ 9-13 og §§ 15-17 eller med
forskrifter fastsat af boligministeren i medfør af disse
bestemmelser, kan boligministeren som tvangsmiddel pålægge de
pågældende daglige eller ugentlige bøder.
§ 28 d. Med mindre højere straf er forskyldt efter den øvrige
lovgivning, straffes med bøde den, der yder lån i strid med §§
9-13 og §§ 15-17.
Stk. 2. I forskrifter, der udfærdiges i medfør af loven, kan der
fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i
forskrifterne.
Stk. 3. Er overtrædelsen begået af et realkreditinstitut, kan der
pålægges instituttet som sådant bødeansvar.«
Bilag 2
Folketingsforhandlinger vedrørende lov om realkreditinstitutter:
Om folketingets behandling siden folketingsåret 1980-81 af lov om
realkreditinstitutter, jfr. lovbekendtgørelse nr. 547 af 14.
august 1986 henvises til følgende spaltenumre i folketingstidende:
Folketingsåret 1980-81: 65, 342, 939, 1378, 4514, 5094, 5410, 5750,
7994, 8443, 8830, A 27, 2855, 4407, B 15, 91, 317, 501, C 5, 323,
455.
Folketingsåret 1981-82: 1. samling: 64, 369, 370, 750, A 757, B 155.
2. samling: 364, 578, 657, 1419, 1939, 8028, 8418, 8813, 9070, A 983,
B 43, C 39.
Folketingsåret 1982-83: 3314, 4096, 5564, 5957, 10410, 11609, 12017,
A 1697, 4075, B 915, 1541, C 235, 513.
Folketingsåret 1983-84: 2 samling: 83, 276, 1795, 2272, A 1, B 143, C
55.
Folketingsåret 1984-85: 8060, 8068, 8448, 8497, 8902, 9202, 9247,
9558, 9778, 10638, 10800, 11070, 11072, A 4203, 4609, 4775, B
1073, 1155, 1605, 1895, C 303, 633, 625.
Folketingsåret 1985-86: 3633, 3870, 4050, 4622, 5468, 6251, 7698,
7828, 8073, 8520, 11942, 12503.