Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/198612K00014@1988-05-21/da

Indhold

1. Indledning

§ 1

I lov nr. 297 af 14. juni 1974 om markedsføring, jf.

lovbekendtgørelse nr. 142 af 19. marts 1986, foretages følgende

ændringer:

1. Efter § 8 indsættes i kapitel 2:

»§ 8 a. Erhvervsdrivende må ikke over for en forbruger yde eller

reklamere med rentefri kredit eller anden lignende ordning, hvis

kredittens løbetid overstiger den løbende og efterfølgende måned.

Stk. 2. Overstiger kredittens løbetid den periode, der er nævnt i

stk. 1, skal den erhvervsdrivende opkræve en årlig rente, der

mindst svarer til den til enhver tid fastsatte officielle diskonto

med et tillæg på 4 pct.

Stk. 3. Stk. 1-2 gælder ikke for finansieringsinstitutter, der er

undergivet andet offentligt tilsyn.«

2. I § 16, stk. 1, ændres »kapitel 1« til: »§§ 1-5 og § 8 a«.

3. I § 19, stk. 3, ændres »§§ 6-8« til: »§§ 6-8 a«.

§ 2

Lovforslaget kan stadfæstes straks efter vedtagelsen.

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende.

Stk. 2. Loven finder anvendelse for kontoaftaler indgået den 7.

oktober 1986 eller senere, således at pligten til at svare renter

indtræder for gæld, der er opstået efter lovens ikrafttræden.

§ 4

Stk. 1. Loven gælder ikke for Grønland.

Stk. 2. Loven gælder ikke for Færøerne, men kan ved kgl. anordning

sættes i kraft for denne landsdel med de afvigelser, de særlige

færøske forhold tilsiger.

Oprindeligt fremsat lovforslag

Blad nr 16§ 1

I lov nr. 297 af 14. juni 1974 om markedsføring, jfr.

lovbekendtgørelse nr. 142 af 19. marts 1986 foretages følgende

ændringer:

1. Efter § 8 indsættes i kapitel 2:

»§ 8a. Erhvervsdrivende må ikke over for en forbruger yde eller

reklamere med rentefri kredit eller anden lignende ordning, hvis

kredittens løbetid overstiger 3 måneder.

Stk. 2. I forbindelse med ydelse af kredit til forbruger udover 3

måneder skal den erhvervsdrivende opkræve en årlig rente, der

mindst svarer til den rente, der er fastsat efter lov om renter

ved forsinket betaling m.v. med et fradrag på 2 pct.

Stk. 3. Stk. 1-2 gælder ikke for finansieringsinstitutter, der er

undergivet andet offentligt tilsyn.«

2. I § 16, stk. 1, ændres »kapitel 1« til: »§§ 1-5 og § 8a«.

3. I § 19, stk. 3, ændres »§§ 6-8« til: »§§ 6-8a«. § 2

Lovforslaget kan stadfæstes straks efter vedtagelsen. § 3

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. Loven finder anvendelse for kontoaftaler indgået den 7.

oktober 1986 eller senere, således at pligten til at svare renter

indtræder for gæld, der er opstået efter lovens ikrafttræden. § 4

Loven gælder ikke for Grønland.

Stk. 2. Loven gælder ikke for Færøerne, men kan ved kgl. anordning

sættes i kraft for denne landsdel med de afvigelser, de særlige

færøske forhold tilsiger. BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGET

Almindelige bemærkninger

Lovforslaget er et af elementerne i regeringens initiativer til

fremme af opsparingen og nedbringelse af gældssætningen som omtalt

i statsministerens åbningsredegørelse til folketinget den 7.

oktober 1986.

Lovforslaget tager sigte på at dæmme op for den senere tids om sig

gribende markedsføring af rentefri kreditordninger.

Ordninger med langvarig rentefri kredit findes uheldige, da de ofte

medfører uklarhed om prisdannelsen til skade for forbrugerne og

den indbyrdes konkurrence i detailhandelen. Herudover tvinger

markedsføringen af sådanne ordninger på en urimelig måde

forbrugere, der ønsker at få mest muligt for pengene, til at

stifte gæld i forbindelse med varekøb og derved indgå i aftaler om

mere komplicerede købsformer, fremfor at købe kontant.

Efter markedsføringslovens generalklausul i § 1 er der mulighed for

at gribe ind over for markedsføring inden for enhver form for

erhvervsvirksomhed, der strider mod god markedsføringsskik.

Under henvisning til, at ordninger med langvarig rentefri kredit har

taget et efter regeringens opfattelse uønsket omfang, er det

imidlertid skønnet nødvendigt at indføje en særlig bestemmelse i

kapitel 2 om markedsføringsforbud, der forbyder sådanne ordninger.

Sanktionen for overtrædelse af bestemmelsen om langvarig rentefri

kreditgivning vil i lighed med markedsføringslovens øvrige

specielle markedsføringsforbud kunne straffes med bøde, medmindre

højere straf er forskyldt efter anden lovgivning.

Herudover er det fundet hensigtsmæssigt at give forbrugerombudsmanden

mulighed for i disse sager at anlægge civil forbudssag samt

nedlægge foreløbigt forbud.

Lovforslaget skønnes ikke at få økonomiske eller administrative

konsekvenser. Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Bestemmelsen tager sigte på at regulere enhver aftale om ydelse af

kredit til forbruger, f.eks. kreditkøb, kontokøb og fritstående

lån.

Bestemmelsen omfatter alene ydelse af kredit til forbrugere og ikke

til erhvervsdrivende.

For at undgå senere tvivl om bestemmelsens rækkevidde er det fundet

nødvendigt at præcisere, at bestemmelsen omfatter både de

tilfælde, hvor den erhvervsdrivende yder og reklamerer med

rentefri kredit.

For at undgå omgåelse i form af opkrævning af en symbolsk rente

fastsættes en minimumsrente, der følger rentefastsættelsen i lov

om renter ved forsinket betaling, dog med et fradrag på 2 pct.

Dette svarer for tiden til en rente på diskontoen plus 4 pct.

Til nr. 2

Udvidelsen af § 16, stk. 1, til også at omfatte forbud mod ydelse af

og reklamering med rentefri kredit udover 3 måneder giver

forbrugerombudsmanden mulighed for hurtig indgriben i form af et

foreløbigt forbud i medfør af § 16, stk. 2.

Til nr. 3

Bestemmelsen giver hjemmel til at pålægge bødestraf.

Til § 3

For at modvirke kredithamstring foreslås det, at loven finder

anvendelse for kontoaftaler indgået den 7. oktober 1986 eller

senere, således at pligten til at svare renter indtræder for gæld,

der er opstået efter lovens ikrafttræden.

Versioner

1. 1988-05-21