Gelex

1986 LSF 28 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM TILSKUD TIL GRØNLANDS HJEMMESTYRE OG DE GRØNLANDSKE KOMMUNER

GældendeVersion 1988-05-21
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Ikke selve loven: Lovforslag

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/198612K00028@1988-05-21/da

Indhold
  1. Indledning

§ 1

I lov nr. 510 af 21. december 1979 om tilskud til Grønlands

hjemmestyre og de grønlandske kommuner, som ændret senest ved lov

nr. 576 af 19. december 1985, affattes § 1 således:

»§ 1. Staten yder i 1987 et tilskud på 1.340,2 mill. kr. til

Grønlands hjemmestyre, jf. dog § 2.«

§ 2

Loven har virkning fra og med kalenderåret 1987.

Oprindeligt fremsat lovforslag

Blad nr 33

§ 1

I lov nr. 510 af 21. december 1979 om tilskud til Grønlands

hjemmestyre og de grønlandske kommuner som ændret senest ved lov

nr. 576 af 19. december 1985 affattes § 1 således:

»§ 1. Staten yder i 1987 et tilskud på 1.340,2 mill. kr. til

Grønlands hjemmestyre, jfr. dog § 2.«

§ 2

Loven har virkning fra og med kalenderåret 1987.

BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGET

Ifølge § 5 i lov nr. 577 af 29. november 1978 om Grønlands

hjemmestyre kan rigsmyndighederne efter forhandling med

hjemmestyret ved lov bemyndige hjemmestyret til at overtage den

regelfastsættende myndighed for samt administrationen af et

sagsområde eller en del af et sagsområde, der er nævnt i bilaget

til loven. Tilskud til således overtagne sagsområder fastsættes

ved lov.

Hjemmestyrelovens § 7 giver endvidere mulighed for at også andre

sagsområder end de, der er nævnt i bilaget, kan overtages af

hjemmestyret efter reglerne i lovens § 5, herunder at der ved lov

fastsættes tilskud.

Ved lov nr. 576 af 19. december 1985 om ændring af lov om tilskud til

Grønlands hjemmestyre og de grønlandske kommuner -

Folketingstidende 1985-86, sp. 1651, 2328, 3176 og 3329; Tillæg A,

sp. 1407; Tillæg B, sp. 95; Tillæg C, sp. 000 - blev fastsat

regler om ydelse af statstilskud til hjemmestyret efter

bestemmelsen i hjemmestyrelovens § 5. I henhold hertil ydes der i

årene 1986 og 1987 henholdsvis 901,4 mill. kr. og 903,2 mill. kr.

i tilskud til de sagsområder, som er overtaget af hjemmestyret

efter bestemmelsen i hjemmestyrelovens § 5. Tilskuddet nedsættes

dog med de koncessionsindtægter fra Greenex, som hjemmestyret

modtager det enkelte år. Tilskuddet for 1987 reguleres med samme

faktor, som bevillingerne til ministeriet for Grønlands

nettodriftsudgifter, ekskl. forrentning og afskrivning, bliver

reguleret med på finansloven for 1987 på grund af pris- og

lønstigninger.

Ved de samtidig med nærværende lovforslag fremsatte forslag til lov

for Grønland om boligforsyning, boligstøtte, leje af boliger m.v.

og forslag til lov for Grønland om el, vand og varme, brandvæsen,

havne, veje, telekommunikation m.v. foreslås det, at hjemmestyret

med virkning fra 1. januar 1987 overtager dels ansvaret for

Grønlands boligforsyning, herunder ansvaret for støtten til

boligbyggeri samt ansvaret for en lejelovgivning i Grønland, dels

Grønlands tekniske Organisation samt ansvaret for Grønlands

forsyning med el, vand og varme, ansvaret for forebyggelse og

bekæmpelse af ildebrand, ansvaret for anlæg og drift af havne og

veje, ledningsnet for el, vand og varme, kloakering, afvanding,

terrænpleje og renovation i Grønland, ansvaret for

bygningsregistrering samt ansvaret for telegrafer og telefoner i

Grønland efter bestemmelsen i hjemmestyrelovens § 5.

I forbindelse med overførslen af de nævnte sagsområder foreslås det i

nærværende lovforslag, at det fastsatte statstilskud til

hjemmestyret i 1987 forhøjes med et beløb svarende til statens

besparelser ved sagsområdernes overførsel.

På grundlag af forslag til finanslov for 1987 kan statens

nettoudgifter vedrørende de sagsområder, der overtages af

hjemmestyret, opgøres som vist nedenfor.

Det skal dog bemærkes, at Grønlands tekniske Organisation, som hidtil

vederlagsfrit har ydet bistand til råstofforvaltningen,

sundhedsvæsenet, miljøområdet etc., i forbindelse med overførslen

til hjemmestyret pr. 1. januar 1987 vil indføre betaling for disse

ydelser. Det foreslås derfor, at der ved opgørelsen af tilskuddet

for Grønlands tekniske Organisation sker et fradrag svarende til

Grønlands tekniske Organisations forventede udgifter til

ovennævnte ydelser i 1987.

Idet det økonomiske ansvar for sikkerhedstjenesterne fortsat skal

ligge hos staten, er GTO's udgifter hertil på 43,1 mill. kr.

fratrukket tilskuddet til GTO.

Udover de beløb, der direkte fremgår af budgettallene vedrørende

Grønlands tekniske Organisation og boligområdet, omfatter

oversigten visse mindre beløb under I.D i oversigten såsom

rigsrevisionens budgetterede udgifter til revision af regnskaberne

for Grønlands tekniske Organisation og boligområdet samt

pensionsbidragstilskud vedrørende tjenestemænd på de overførte

sagsområder, herunder også tilskud vedrørende understøttelse til

ikke-pensionssikret personale.

Statistikken vedrørende boligbyggeri, boligventelister og

investeringer samt erhvervsuddannelsesstatistik foreslås fra 1.

januar 1987 at overgå til Grønlands hjemmestyre. Ministeriets

bevilling på 0,2 mill. kr. vedrørende ovennævnte statistikopgaver

foreslås som følge heraf overført til hjemmestyret.

Lejebetaling, herunder udgifter til drift og vedligeholdelse af de

kontorlokaler i København, som Grønlands tekniske Organisation i

dag benytter, foreslås fra 1. januar 1987 overført til Grønlands

hjemmestyre, som fra dette tidspunkt vil skulle afholde

lejebetalingen til staten for de ovennævnte lokaler.

Boligministeriet har opgjort de årlige udgifter til 8,0 mill. kr.

I forbindelse med ændrede betalingsregler for børn og unge anbragt i

døgnpleje foreslås tilskuddet forhøjet med 1,7 mill. kr. årligt.

Administrationen af kursus for udsendte og generel

oplysningsvirksomhed foreslås fra 1. januar 1987 overdraget fra

ministeriet for Grønland til Grønlands hjemmestyre. Ministeriets

bevilling på 0,8 mill. kr. vedrørende ovennævnte opgaver foreslås

som følge heraf overført til Grønlands hjemmestyre.

Alle beløb i oversigten er angivet i prisniveau medio 1987.

Statens budgetterede udgifter vedr. GTO og boligområdet 1987

Havneanlæg 5,3

--------------------------------------------------------------------- Mill. kr. Finanslovfor slag 1987 --------------------------------------------------------------------- I. Driftsudgifter, herunder driftstilskud A. Grønlands tekniske Organisation (ekskl. forrentning og afskrivning) -114,7 B. Private ejerboliger Nedsættelse af renter og afdrag 23,3 Afskrivning og konjunkturgevinst -8,0 C. Udlejningsejendomme Statens udlejningsejendomme og personaleboliger (ekskl. forrentning og afskrivning) -9,8 Nedsættelse af renter og afdrag (inkl. boligbørnetilskud) 27,9 D. Diverse Administration af boligstøtten ved rigsombudet 2,7 Administration vedr. boligforvaltn. og GTO ved rigsombudet og i ministeriet for Grønland 4,2 Pensionsbidragstilskud m.v. 1,2 Rigsrevisionen 1,0 Statistik 0,2 Husleje etc. 8,0 Børn og unge i døgnpleje 1,7 Kursus for udsendte og generel oplysningsvirksomhed 0,8 II. Anlægsudgifter, herunder anlægstilskud og udlån A. Grønlands tekniske Organisation Det alm. bygge- og anlægsprogram 176,4 B. Private ejerboliger Udlån 75,9 Afskrivning og konjunkturgevinst 8,0 Renter -36,4 Afdrag -32,3 C. Udlejningsejendomme Kommunalt boligbyggeri 94,0 Statens udlejningsejendomme 71,5 Tjenesteboliger 4,0 Ekstraordinært boligprogram 44,6 D. Diverse Nedbringelse af GTO-takster 8,7 Veje, renovation og overfladeafvanding 33,0 Havne 17,0 --------------------------------------------------------------------- Nettoudgifter i alt i prisniveau medio 1987 408,2 --------------------------------------------------------------------- Tilskuddet til Grønlands hjemmestyre for året 1987 vil herefter kunne beregnes således: 1987 Tilskud i henhold til lov nr. 576 af 19. december 1985 903,2 mill. kr. Regulering fra 1986 til 1987 (3,19 pct.) 28,8 mill. kr. I alt 932,0 mill. kr. Tilskud vedrørende nye opgaver 408,2 mill. kr. Tilskud i alt i prisniveau medio 1987 1.340,2 mill. kr. ---------------------------------------------------------------------

Det kan oplyses, at statens nettoudgifter i budgetoverslagsårene

1988, 1989 og 1990 vedrørende de ovennævnte sagsområder og opgaver

udgør henholdsvis 368,2 mill. kr., 342,2 mill. kr. og 307,2 mill.

kr. i prisniveau medio 1987. Disse beløb vil indgå i

forhandlingerne med Grønlands hjemmestyre om indholdet af en

tilskudslov for perioden 1988-90.

Bilag

»§ 1. Staten yder i 1987 et tilskud på 1.340,2 mill. kr. til

Grønlands hjemmestyre, jfr. dog § 2.«

--/

§ 1. Staten yder i årene 1986 og 1987 følgende tilskud til Grønlands hjemmestyre, jfr. dog stk. 2 og § 2:

I 1986 ydes 901,4 mill. kr. I 1987 ydes 903,2 mill. kr.

Stk. 2. For 1987 reguleres beløbet efter stk. 1 med samme faktor, som bevillingerne til ministeriet for Grønlands nettodriftsudgifter, ekskl. forrentning og afskrivning, bliver reguleret med på finansloven for 1987 på grund af pris- og lønstigninger. /-

Versioner

  1. 1988-05-21