1986 LSF 29 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV FOR GRØNLAND OM AREALANVENDELSE, BYUDVIKLING OG BEBYGGELSE
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Lovforslag
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/198612K00029@1988-05-21/da
Indhold
§ 1
I lov nr. 612 af 23. december 1980 for Grønland om arealanvendelse,
byudvikling og bebyggelse ophæves § 1, stk. 1, 2. pkt.
§ 2 Loven træder i kraft den 1. januar 1987.
Oprindeligt fremsat lovforslag
Blad nr 34
§ 1
I lov nr. 612 af 23. december 1980 for Grønland om arealanvendelse,
byudvikling og bebyggelse ophæves § 1, stk. 1, 2. pkt.
§ 2
Loven træder i kraft den 1. januar 1987.
BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGET
Grønlands hjemmestyre blev ved lov nr. 612 af 23. december 1980
bemyndiget til at overtage den regelfastsættende myndighed og det
administrative ansvar for arealanvendelse, lands- og byplanlægning
og bebyggelse i Grønland.
Efter indstilling fra Grønlands hjemmestyre foreslås det, at der med
virkning fra 1. januar 1987 gennemføres en ændring af denne lov,
således at § 1, stk. 1, 2. pkt., hvori det bestemmes, at
hjemmestyret opretter et landsplanudvalg til at foretage den
centrale administration af de fastsatte regler, ophæves.
Bestemmelsen i § 1, stk. 1, 2. pkt., blev i bemærkningerne til
forslag til lov for Grønland om arealanvendelse, byudvikling og
bebyggelse alene begrundet med, at man fandt det rimeligt, at der
som hidtil var et centralt administrativt organ, et
landsplanudvalg. Det blev overladt til hjemmestyret at fastsætte
dettes sammensætning og kompetence.
Man har gennem landsplanudvalget, som har repræsentanter for
hjemmestyret, De grønlandske kommuners Landsforening og staten,
kunnet sikre en koordinering af offentlige myndigheders
planlægning i en periode, hvor ansvaret for centrale
samfundsområder gradvis blev overført fra staten til hjemmestyret
og kommunerne. Når hjemmestyret pr. 1. januar 1987 overtager
ansvaret for boligområdet og Grønlands tekniske Organisation, vil
alle større områder, bortset fra sundhedsvæsenet, imidlertid blive
varetaget af hjemmestyret, og behovet for koordinering af
planlægningen via et permanent udvalg er ikke længere til stede.
Da landsplanudvalget let medfører en relativt tung og
ressourcekrævende forvaltning, forekommer det derfor
hensigtsmæssigt, at hjemmestyret får mulighed for at nedlægge
udvalget.
Lovforslaget medfører ikke økonomiske eller administrative
konsekvenser for staten.
BILAG
I dette bilag er (markeret med --/ og /-- ) indsat gældende
formulering af de bestemmelser, der berøres af lovforslaget
»§ 1. Grønlands hjemmestyre fastsætter ved landstingsforordning
regler om arealanvendelse, landsplanlægning og byplanlægning.«
--/ § 1. Grønlands hjemmestyre fastsætter ved landstingsforordning regler om arealanvendelse, landsplanlægning og byplanlægning. Hjemmestyret opretter et landsplanudvalg til at forestå den centrale administration af de fastsatte regler.