Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/198612K00031@1988-05-21/da

Indhold

1. Indledning

Kapitel 1

Dyreforsøg

§ 1. Anvendelse af hvirveldyr til forsøg, der må formodes at være

forbundet med smerte, lidelse, væsentlig ulempe eller varigt men

for dyrene (dyreforsøg), må kun ske med tilladelse fra

dyreforsøgstilsynet.

Stk. 2. Tilladelse til dyreforsøg må kun meddeles til forsøg med

følgende formål:

1) forebyggelse af sygdom, dårlig sundhedstilstand eller anden

abnormitet og virkningerne heraf hos mennesker, dyr og planter,

herunder fremstilling af lægemidler, stoffer og produkter samt

afprøvning af deres kvalitet, effektivitet og sikkerhed,

2) diagnosticering og behandling af sygdom, dårlig sundhedstilstand

eller anden abnormitet og virkningerne heraf hos mennesker, dyr og

planter,

3) vurdering, påvisning, justering eller forandring af fysiologiske

tilstande hos mennesker, dyr og planter,

4) beskyttelse af miljøet,

5) forskning,

6) undervisning og uddannelse på universiteter og højere

læreanstalter eller ved anden undervisning på tilsvarende niveau

og ved undervisning af personer, der skal beskæftige sig med

dyreforsøg, eller

7) retsmedicinske undersøgelser.

§ 2. Tilladelse til dyreforsøg kan kun gives til navngivne personer,

der efter deres uddannelse og beskæftigelse må antages at kunne

sikre, at forsøgene udføres på forsvarlig måde.

§ 3. Tilladelse gives til nærmere angivne typer af forsøg og arter af

dyr. Antallet af dyr, der må anvendes til forsøg, angives i

tilladelsen. Tilladelse kan dog meddeles uden sådanne

begrænsninger, når særlige forhold taler herfor.

Stk. 2. Der kan fastsættes vilkår for tilladelsen, herunder om

forsøgenes udførelse, dyrenes anvendelse, opstaldning og pasning

og forsøgslokalernes indretning.

Stk. 3. Det skal fremgå af tilladelsen, i hvilken institution eller

virksomhed forsøgene må foretages.

Kapitel 2

Regler for dyreforsøg

§ 4. Tilladelsens indehaver må kun lade forsøgene udføre af andre,

såfremt disse har den fornødne faglige uddannelse og arbejder

under ledelse og tilsyn af tilladelsens indehaver.

§ 5. Forsøgene skal udføres i dertil egnede lokaler.

§ 6. Ved ethvert forsøg skal anvendes et i dyrerækken så lavt stående

dyr som muligt. Ved ethvert forsøg skal valget af dyreart

omhyggeligt vurderes og på forlangende begrundes over for

dyreforsøgstilsynet. Ved valg mellem forskellige fremgangsmåder

skal den vælges, der medfører brug af færrest dyr, forvolder

mindst smerte, lidelse eller varigt men, og som mest sandsynligt

fører til tilfredsstillende resultater.

Stk. 2. Dyr må ikke anvendes til forsøg, hvortil anvendelse af

celle-, vævs- eller organkulturer eller andre metoder må antages

at være lige så velegnede.

§ 7. Operative indgreb samt fysiske eller kemiske påvirkninger, der

må antages at kunne være forbundet med smerte, må kun udføres, når

dyret er lokalt eller universelt bedøvet. Hvis smerten må antages

ikke at være fuldstændig borte ved bedøvelsens ophør, skal dyret

aflives forinden.

Stk. 2. Hvis forsøgets formål kræver det, kan der gives tilladelse

til, at aflivning inden bedøvelsens ophør undlades. Dyret skal da

i videst muligt omfang efterbehandles med smertestillende midler

og omhyggelig pleje. Når forsøgets formål er opnået, skal dyret

aflives, medmindre det befinder sig i en sundhedsmæssigt normal

tilstand.

Stk. 3. Hvis forsøgets formål er demonstrationer ved undervisning,

skal der altid anvendes universelt bedøvede dyr, og disse skal

altid aflives inden bedøvelsens ophør.

§ 8. Hensætter forsøget dyret i en unormal tilstand, som så antages

at være forbundet med lidelse, skal dyrets lidelse mildnes i

videst muligt omfang. Så snart forsøgets formål tillader det, skal

den unormale tilstand ophæves eller dyret aflives.

§ 9. Den, der foretager dyreforsøg, skal efter regler fastsat af

justitsministeren føre journal over forsøgene og afgive

indberetning herom til dyreforsøgstilsynet. Det kan i reglerne

bestemmes, at journal skal føres på edb.

Stk. 2. Den, der foretager dyreforsøg, skal endvidere efter tilsynets

anmodning give nærmere oplysninger om forsøgene.

Kapitel 3

Dyreforsøgstilsynet

§ 10. Dyreforsøgstilsynet ledes af rådet for dyreforsøg, der består

af en formand, der skal opfylde betingelserne for at kunne

beskikkes som dommer, og 9 andre medlemmer.

Stk. 2. Justitsministeren udpeger rådets formand og de øvrige

medlemmer. Eet medlem udpeges efter udtalelse fra

lægevidenskabernes forskningsråd, eet medlem efter udtalelse fra

jordbrugs- og veterinærvidenskabernes forskningsråd, eet medlem

efter udtalelse fra Sundhedsstyrelsen, eet medlem efter udtalelse

fra Industrirådet, eet medlem efter udtalelse fra de store

sygdomsbekæmpende foreninger og fire medlemmer efter udtalelse fra

dyrebeskyttelsesforeninger.

Stk. 3. Justitsministeren skal ved sammensætningen af rådet så vidt

muligt sikre, at der blandt rådets medlemmer er personer med

indsigt i de faglige discipliner, der har særlig betydning for de

opgaver, som er tillagt dyreforsøgstilsynet.

Stk. 4. Justitsministeren kan fastsætte en forretningsorden for

rådet.

§ 11. Rådet og personer, som rådet har bemyndiget hertil, har til

enhver tid uden retskendelse mod behørig legitimation adgang til

forsøgslokaler og andre lokaler, hvor forsøgsdyr anbringes, med

henblik på at tilvejebringe oplysninger til brug for tilsynet.

Stk. 2. Den, der leder forsøgene, og personer, der er beskæftiget med

forsøgene eller med dyrenes pasning, skal yde tilsynsmyndigheden

vejledning og hjælp under tilsyn efter stk. 1.

§ 12. Rådet kan give påbud om forsøgenes udførelse, dyrenes

anvendelse, opstaldning og pasning og forsøgslokalernes

indretning. Rådet kan endvidere påbyde, at forsøg ikke må udføres,

medmindre repræsentanter for rådet er til stede. 1. og 2. punktum

finder anvendelse, uanset hvilke vilkår der er givet for

tilladelsen.

§ 13. Dyreforsøgstilsynets afgørelser efter loven eller efter regler

fastsat i medfør af loven kan ikke indbringes for anden

administrativ myndighed.

§ 14. Tilsynet afgiver en årlig beretning om sin virksomhed.

Justitsministeren offentliggør beretningen.

§ 15. Justitsministeren kan fastsætte regler om, at udgifter til

lovens administration skal dækkes af gebyr for tilladelser efter §

1 og ved en løbende afgift fra indehavere af tilladelser. Beløbene

tillægges udpantningsret.

Kapitel 4

Straf og tilbagekaldelse af tilladelser m.v.

§ 16. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning

straffes med bøde eller hæfte den, der

1) overtræder § 1, stk. 1, §§ 4-5, §§ 7-8, § 9, stk. 2, eller § 11,

stk. 2,

2) tilsidesætter vilkår for en tilladelse, eller

3) tilsidesætter et påbud efter § 12.

Stk. 2. I forskrifter, der udfærdiges i medfør af loven, kan der

fastsættes straf af bøder for overtrædelse af bestemmelserne i

forskrifterne.

Stk. 3. For overtrædelser, der begås af aktieselskaber,

andelsselskaber, anpartsselskaber eller lignende, kan der pålægges

selskabet som sådant bødeansvar. Er overtrædelsen begået af en

kommune eller et kommunalt fællesskab, jfr. § 60 i lov om

kommunernes styrelse, kan der pålægges kommunen eller det

kommunale fællesskab bødeansvar.

§ 17. Dyreforsøgstilsynet kan tilbagekalde en tilladelse, såfremt der

er sket grov eller gentagen overtrædelse af de regler eller

vilkår, der gælder for forsøgsvirksomhed og dyrenes behandling,

eller er sket tilsvarende tilsidesættelse af påbud.

§ 18. Justitsministeren kan efter indhentet udtalelse fra

dyreforsøgstilsynet fastsætte regler om:

1) fremskaffelse af dyr til forsøg, herunder om forbud mod forsøg på

herreløse hunde og katte samt indfangede vilde dyr,

2) forsøgsdyrs pasning og opstaldning,

3) forsøgs udførelse,

4) kvalifikationskrav til de personer, som udfører forsøg eller

passer dyr til sådanne formål,

5) forsøg i undervisnings- og uddannelsesøjemed, og om

6) institutioner eller virksomheder, som anvender, opdrætter eller

leverer dyr til forsøg.

Stk. 2. Justitsministeren kan endvidere efter indhentet udtalelse fra

dyreforsøgstilsynet fastsætte regler om dyreforsøgstilsynets

tilsynsvirksomhed og om forbud mod forsøg, der skønnes overflødige

på grund af andre forsøg her i landet eller i udlandet.

§ 19. Retten til aktindsigt efter lov om offentlighed i forvaltningen

omfatter ikke adgang til at blive gjort bekendt med identiteten,

herunder navne, adresser og telefonnumre, på de personer, der

udfører forsøg eller passer dyr til sådanne formål, samt oplysning

om de institutioner eller virksomheder, hvor forsøg udføres.

Kapitel 5

Ikrafttræden og overgangsregler m.v.

§ 20. Loven træder i kraft den 1. oktober 1987.

Stk. 2. Lov nr. 220 af 18. maj 1977 om dyreforsøg ophæves.

Stk. 3. Justitsministeren fremsætter forslag til ændring af loven

senest i folketingsåret 1988-89.

§ 21. De administrative regler, der er fastsat i medfør af lov nr. 93

af 31. marts 1953 om dyrs anvendelse ved biologisk forskning og

sygdomsbekæmpelse forbliver i kraft, indtil nye regler fastsættes

efter § 9, stk. 1. Overtrædelse af reglerne straffes med bøde

eller hæfte, medmindre højere straf er forskyldt efter anden

lovgivning. Bekendtgørelse nr. 650 af 23. december 1983 om

fremskaffelse af hunde, katte og kaniner til forsøg forbliver i

kraft, indtil nye regler fastsættes efter § 18, stk. 1, nr. 1.

§ 22. Tilladelser, der er meddelt før den 1. oktober 1987, bevarer

deres gyldighed. Tilladelser til forsøg med hunde, katte, aber

samt hov- og klovbærende dyr bortfalder dog senest den 1. april

1989 og andre tilladelser senest den 1. april 1990. I øvrigt

anvendes lovens regler også på forsøgsvirksomhed, der udøves efter

disse tilladelser.

Stk. 2. Reglerne om tilladelse finder først efter den 1. april 1990

anvendelse på dyreforsøg, der består i indsprøjtninger og

udtagelse af blodprøver, organprøver eller andre prøver ved stik

eller overfladiske snit, der kun medfører uvæsentlig og kortvarig

smerte. For sådanne forsøg med hunde, katte, aber samt hov- og

klovbærende dyr anvendes reglerne dog efter den 1. april 1989.

§ 23. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Oprindeligt fremsat lovforslag

Blad nr 39

Kapitel 1

Dyreforsøg

§ 1. Anvendelse af hvirveldyr til forsøg, der må formodes at være

forbundet med smerte, lidelse, ulempe eller varigt men for dyrene

(dyreforsøg), må kun ske med tilladelse fra dyreforsøgstilsynet.

Stk. 2. Tilladelse til dyreforsøg må kun meddeles til forsøg med

følgende formål:

1) forebyggelse af sygdom, dårlig sundhedstilstand eller anden

abnormitet og virkningerne heraf hos mennesker, dyr og planter,

herunder fremstilling af lægemidler, stoffer og produkter samt

afprøvning af deres kvalitet, effektivitet og sikkerhed,

2) diagnosticering og behandling af sygdom, dårlig sundhedstilstand

eller anden abnormitet og virkningerne heraf hos mennesker, dyr og

planter,

3) vurdering, påvisning, justering eller forandring af fysiologiske

tilstande hos mennesker, dyr og planter,

4) beskyttelse af miljøet,

5) forskning,

6) undervisning og uddannelse på universiteter og højere

læreanstalter eller ved anden undervisning på tilsvarende niveau

og ved undervisning af personer, der skal beskæftige sig med

dyreforsøg, eller

7) retsmedicinske undersøgelser.

§ 2. Tilladelse til dyreforsøg kan kun gives til navngivne personer,

der efter deres uddannelse og beskæftigelse må antages at kunne

sikre, at forsøgene udføres på forsvarlig måde.

§ 3. Tilladelse gives til nærmere angivne typer af forsøg og arter af

dyr. Antallet af dyr, der må anvendes til forsøg, angives i

tilladelsen. Tilladelse kan dog meddeles uden sådanne

begrænsninger, når særlige forhold taler herfor.

Stk. 2. Der kan fastsættes vilkår for tilladelsen herunder om

forsøgenes udførelse, dyrenes anvendelse, opstaldning og pasning

og forsøgslokalernes indretning.

Stk. 3. Det skal fremgå af tilladelsen, i hvilken institution eller

virksomhed forsøgene må foretages.

Kapitel 2

Regler for dyreforsøg

§ 4. Tilladelsens indehaver må kun lade forsøgene udføre af andre,

såfremt disse har den fornødne faglige uddannelse og arbejder

under ledelse og tilsyn af tilladelsens indehaver.

§ 5. Forsøgene skal udføres i dertil egnede lokaler.

§ 6. Ved ethvert forsøg skal anvendes et i dyrerækken så lavt stående

dyr som muligt. Ved ethvert forsøg skal valget af dyreart

omhyggeligt vurderes og på forlangende begrundes over for

dyreforsøgstilsynet. Ved valg mellem forskellige fremgangsmåder

skal den vælges, der medfører brug af færrest dyr, forvolder

mindst smerte, lidelse eller varigt men, og som mest sandsynligt

fører til tilfredsstillende resultater.

Stk. 2. Dyr må ikke anvendes til forsøg, hvortil anvendelse af

celle-, vævs- eller organkulturer eller andre metoder må antages

at være lige så velegnede.

§ 7. Operative indgreb samt fysiske eller kemiske påvirkninger, der

må antages at kunne være forbundet med smerte, må kun udføres, når

dyret er lokalt eller universelt bedøvet. Hvis smerten må antages

ikke at være fuldstændig borte ved bedøvelsens ophør, skal dyret

aflives forinden.

Stk. 2. Hvis forsøgets formål kræver det, kan der gives tilladelse

til, at aflivning inden bedøvelsens ophør undlades. Dyret skal da

i videst muligt omfang efterbehandles med smertestillende midler

og omhyggelig pleje. Når forsøgets formål er opnået, skal dyret

aflives, medmindre det befinder sig i en sundhedsmæssigt normal

tilstand.

Stk. 3. Hvis forsøgets formål er demonstrationer ved undervisning,

skal der altid anvendes universelt bedøvede dyr, og disse skal

altid aflives inden bedøvelsens ophør.

§ 8. Hensætter forsøget dyret i en unormal tilstand, som så antages

at være forbundet med lidelse, skal dyrets lidelse mildnes i

videst muligt omfang. Så snart forsøgets formål tillader det, skal

den unormale tilstand ophæves eller dyret aflives.

§ 9. Den, der foretager dyreforsøg, skal efter regler fastsat af

justitsministeren føre journal over forsøgene og afgive

indberetning herom til dyreforsøgstilsynet. Det kan i reglerne

bestemmes, at journal skal føres på edb.

Stk. 2. Den, der foretager dyreforsøg, skal endvidere efter tilsynets

anmodning give nærmere oplysninger om forsøgene.

Kapitel 3

Dyreforsøgstilsynet

§ 10. Dyreforsøgstilsynet ledes af rådet for dyreforsøg, der består

af en formand, der skal opfylde betingelserne for at kunne

beskikkes som dommer, og 8 andre medlemmer.

Stk. 2. Justitsministeren udpeger rådets formand og de øvrige

medlemmer. Et medlem udpeges efter udtalelse fra

lægevidenskabernes forskningsråd, et medlem efter udtalelse fra

jordbrugs- og veterinærvidenskabernes forskningsråd, et medlem

efter udtalelse fra sundhedsstyrelsen, et medlem efter udtalelse

fra industrirådet og fire medlemmer efter udtalelse fra

dyrebeskyttelsesforeninger.

Stk. 3. Justitsministeren skal ved sammensætningen af rådet så vidt

muligt sikre, at der blandt rådets medlemmer er personer med

indsigt i de faglige discipliner, der har særlig betydning for de

opgaver, som er tillagt dyreforsøgstilsynet.

Stk. 4. Justitsministeren kan fastsætte en forretningsorden for

rådet.

§ 11. Rådet og personer, som rådet har bemyndiget hertil, har til

enhver tid uden retskendelse mod behørig legitimation adgang til

forsøgslokaler og andre lokaler, hvor forsøgsdyr anbringes, med

henblik på at tilvejebringe oplysninger til brug for tilsynet.

Stk. 2. Den, der leder forsøgene, og personer, der er beskæftiget med

forsøgene eller med dyrenes pasning, skal yde tilsynsmyndigheden

vejledning og hjælp under tilsyn efter stk. 1.

§ 12. Rådet kan give påbud om forsøgenes udførelse, dyrenes

anvendelse, opstaldning og pasning og forsøgslokalernes

indretning. Rådet kan endvidere påbyde, at forsøg ikke må udføres,

medmindre repræsentanter for rådet er til stede. 1. og 2. punktum

finder anvendelse, uanset hvilke vilkår der er givet for

tilladelsen.

§ 13. Dyreforsøgstilsynets afgørelser efter loven eller efter regler

fastsat i medfør af loven kan ikke indbringes for anden

administrativ myndighed.

§ 14. Tilsynet afgiver en årlig beretning om sin virksomhed.

Justitsministeren offentliggør beretningen.

§ 15. Justitsministeren kan fastsætte regler om, at udgifter til

lovens administration skal dækkes af gebyr for tilladelser efter §

1 og ved en løbende afgift fra indehavere af tilladelser. Beløbene

tillægges udpantningsret.

Kapitel 4

Straf og tilbagekaldelse af tilladelser m.v.

§ 16. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning

straffes med bøde eller hæfte den, der

1) overtræder § 1, stk. 1, §§ 4-5, §§ 7-8, § 9, stk. 2, eller § 11,

stk. 2,

2) tilsidesætter vilkår for en tilladelse, eller

3) tilsidesætter et påbud efter § 12.

Stk. 2. I forskrifter, der udfærdiges i medfør af loven, kan der

fastsættes straf af bøder for overtrædelse af bestemmelserne i

forskrifterne.

Stk. 3. For overtrædelser, der begås af aktieselskaber,

andelsselskaber, anpartsselskaber eller lignende, kan der pålægges

selskabet som sådant bødeansvar. Er overtrædelsen begået af en

kommune eller et kommunalt fællesskab, jfr. § 60 i lov om

kommunernes styrelse, kan der pålægges kommunen eller det

kommunale fællesskab bødeansvar.

§ 17. Dyreforsøgstilsynet kan tilbagekalde en tilladelse, såfremt der

er sket grov eller gentagen overtrædelse af de regler eller

vilkår, der gælder for forsøgsvirksomhed og dyrenes behandling,

eller er sket tilsvarende tilsidesættelse af påbud.

§ 18. Justitsministeren kan efter indhentet udtalelse fra

dyreforsøgstilsynet fastsætte regler om:

1) fremskaffelse af dyr til forsøg, herunder om forbud mod forsøg på

herreløse hunde og katte,

2) forsøgsdyrs pasning og opstaldning,

3) forsøgs udførelse,

4) kvalifikationskrav til de personer, som udfører forsøg eller

passer dyr til sådanne formål,

5) forsøg i undervisnings- og uddannelsesøjemed, og om

6) institutioner eller virksomheder, som anvender, opdrætter eller

leverer dyr til forsøg.

Stk. 2. Justitsministeren kan endvidere efter indhentet udtalelse fra

dyreforsøgstilsynet fastsætte regler om dyreforsøgstilsynets

tilsynsvirksomhed og om forbud mod forsøg, der skønnes overflødige

på grund af andre forsøg her i landet eller i udlandet.

§ 19. Retten til aktindsigt efter lov om offentlighed i forvaltningen

omfatter ikke adgang til at blive gjort bekendt med identiteten,

herunder navne, adresser og telefonnumre, på de personer, der

udfører forsøg eller passer dyr til sådanne formål, samt oplysning

om de institutioner eller virksomheder, hvor forsøg udføres.

Kapitel 5

Ikrafttræden og overgangsregler m.v.

§ 20. Loven træder i kraft den 1. april 1987.

Stk. 2. Lov nr. 220 af 18. maj 1977 om dyreforsøg ophæves.

§ 21. De administrative regler, der er fastsat i medfør af lov nr. 93

af 31. marts 1953 om dyrs anvendelse ved biologisk forskning og

sygdomsbekæmpelse forbliver i kraft, indtil nye regler fastsættes

efter § 9, stk. 1. Overtrædelse af reglerne straffes med bøde

eller hæfte, medmindre højere straf er forskyldt efter anden

lovgivning. Bekendtgørelse nr. 650 af 23. december 1983 om

fremskaffelse af hunde, katte og kaniner til forsøg forbliver i

kraft, indtil nye regler fastsættes efter § 18, stk. 1, nr. 1.

§ 22. Tilladelser, der er meddelt før den 1. april 1987, bevarer

deres gyldighed. Tilladelser til forsøg med hunde, katte, aber

samt hov- og klovbærende dyr bortfalder dog senest den 1. oktober

1988 og andre tilladelser senest den 1. oktober 1989. I øvrigt

anvendes lovens regler også på forsøgsvirksomhed, der udøves efter

disse tilladelser.

Stk. 2. Reglerne om tilladelse finder først efter den 1. oktober 1989

anvendelse på dyreforsøg, der består i indsprøjtninger og

udtagelse af blodprøver, organprøver eller andre prøver ved stik

eller overfladiske snit, der kun medfører uvæsentlig og kortvarig

smerte. For sådanne forsøg med hunde, katte, aber samt hov- og

klovbærende dyr anvendes reglerne dog efter den 1. oktober 1988.

§ 23. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGET

Almindelige bemærkninger

1. Formålet med dette lovforslag er i større omfang end hidtil at

sikre, at unødvendige dyreforsøg undgås, og at der i de enkelte

forsøg ikke anvendes flere dyr end nødvendigt. Endvidere tilsigter

lovforslaget en større beskyttelse af de dyr, som anvendes til

forsøg.

Lovforslaget udvider gældende lovs regler om tilladelse, således at

enhver smerte eller lidelsesforvoldende anvendelse af hvirveldyr

til forsøg kun må ske med tilladelse fra dyreforsøgstilsynet, som

justitsministeriets dyreforsøgsudvalg fremtidig foreslås benævnt.

Endvidere præciseres de formål, til hvilke der må meddeles

tilladelse til forsøg. Også på andre punkter indebærer

lovforslaget en intensivering af kontrollen med dyreforsøg. En

forudgående kontrol med dyreforsøg skal ifølge lovforslaget ske

ved, at forsøgstilladelser fremover i almindelighed begrænses til

nærmere angivne typer af forsøg og arter af dyr, ligesom antallet

af dyr, der må anvendes til forsøg, i almindelighed skal angives i

tilladelsen. Den samtidige og efterfølgende kontrol med dyreforsøg

foreslås styrket gennem en ændring af reglerne om besigtigelse,

der muliggør hyppigere inspektioner af forsøgslokaler og

dyrestalde m.v., og gennem en intensivering af kontrollen med

forsøgsudøvernes journalføring m.m. Hertil kommer, at lovforslaget

åbner mulighed for, at de vigtigste oplysninger om forsøgene

indkodes i et edb-system af de personer, der udfører forsøg,

hvilket vil medføre en effektivisering af det arbejde,

dyreforsøgstilsynet skal udføre, ligesom det vil indebære en

større sikring af, at unødvendige parallelforsøg undgås.

Lovforslaget er i øvrigt udtryk for en afvejning af hensynet til

beskyttelse af dyrene mod smerte- eller lidelsesforvoldene forsøg

over for hensynet til nødvendigheden af i forbindelse med bl.a.

forskning og sygdomsbekæmpelse at benytte dyr til forsøg, som

samfundet må finde nødvendige.

2. Dyreforsøg er reguleret ved lov nr. 220 af 18. maj 1977 og har i

de senere år været genstand for stor interesse på såvel

internationalt som nationalt plan.

Europarådet afsluttede således i 1985 arbejdet med udarbejdelsen af

den europæiske konvention om beskyttelse af hvirveldyr, der

anvendes til forsøg og andre videnskabelige formål. Konventionen

blev åbnet for undertegnelse den 18. marts 1986, på hvilken dag

Danmark underskrev konventionen. Efter artikel 32, jfr. artikel

31, træder konventionen i kraft 6 måneder efter, at 4

medlemsstater har ratificeret eller godkendt konventionen.

Konventionens formål er i muligt omfang at begrænse anvendelsen af

dyr til forsøg og at beskytte dyr, som anvendes i forsøg, der vil

kunne forårsage smerte, lidelse, ulempe eller varigt men, og at

sikre, at sådan smerte m.v. reduceres mest muligt, såfremt den er

uundgåelig.

Konventionen indeholder en opregning af de formål, hvortil der må

foretages forsøg med dyr. Konventionen indeholder endvidere

bestemmelser om dyrenes pasning og opstaldning, om forsøgenes

udførelse, om kvalifikationskrav til de personer, som udfører

forsøg eller passer dyr til sådanne formål og om særlige regler

for forsøg i undervisnings- og uddannelsesøjemed. Konventionen

fastsætter tillige regler vedrørende virksomheder, som henholdsvis

opdrætter, leverer og bruger dyr til forsøg. Herudover indeholder

konventionen regler om indsamling og offentliggørelse af

statistiske oplysninger vedrørende brug af dyr til forsøg og om

anerkendelse af forsøg, der er foretaget i et andet medlemsland.

På grundlag af europarådskonventionen har Kommissionen i EF

udarbejdet et forslag til Rådets direktiv om beskyttelse af dyr,

der anvendes til forsøg og andre videnskabelige formål.

Direktivforslaget er på de fleste væsentlige punkter

sammenfaldende med europarådskonventionen og er for tiden under

behandling i Rådet.

Også på det nationale plan har interessen for dyreforsøg været stor.

3. Justitsministeriet finder, at der af dyreværnsmæssige grunde er

behov for at fastsætte regler, som tilsigter en begrænsning i

antallet af dyr, der anvendes i forsøg. Medens der i 1979

anvendtes 433.871 dyr, var tallet i 1983 492.803. I 1984 faldt

tallet dog til 462.804. Tallene for 1985 foreligger endnu ikke.

Justitsministeriet finder endvidere behov for at fastsætte regler,

der tilsigter en større beskyttelse af de enkelte forsøgsdyr.

Hertil kommer, at det er hensigtsmæssigt at søge en ny lov om

dyreforsøg gennemført som følge af Danmarks undertegnelse af den

europæiske konvention om beskyttelse af hvirveldyr, der anvendes

til forsøg og andre videnskabelige formål.

Lovforslaget indeholder navnlig ændringer i forhold til den gældende

lov på følgende punkter:

a. Lovforslaget udvider gældende lovs regler om tilladelse, således

at enhver anvendelse af hvirveldyr til forsøg, som må formodes at

være forbundet med smerte, lidelse, ulempe eller varigt men for

dyrene, kræver tilladelse. Dette betyder, at der fremover også

kræves tilladelse til de forsøg, som alene består i prøver ved

stik eller overfladiske snit, der kun medfører uvæsentlig og

kortvarig smerte.

b. Lovforslaget præciserer i overensstemmelse med den tidligere

nævnte europarådskonvention de formål, til hvilke der kan meddeles

forsøgstilladelser. Tilladelser kan kun meddeles til de formål,

der er nævnt i forslagets § 1, stk. 2, og anden smerte eller

lidelsesforvoldende anvendelse af hvirveldyr til forsøg kan

således ikke finde sted.

c. Lovforslaget indeholder herudover en bestemmelse om, at tilladelse

til dyreforsøg i almindelighed gives til nærmere angivne typer af

forsøg og arter af dyr, ligesom antallet af dyr, der må anvendes

til forsøg, i almindelighed skal angives i tilladelsen.

I dag meddeles tilladelser typisk for en periode af 5 år og uden

begrænsning med hensyn til typer af forsøg, hvorimod der ofte er

begrænsning med hensyn til dyrearter. De fleste tilladelser

meddeles til læger eller dyrlæger, men der fastholdes i alle

tilfælde et krav om relevant faglig baggrund, og forsøgsudøvernes

virksomhed skal normalt udøves i videnskabelige institutioner

eller i medicinalindustrien.

Dyreforsøgstilsynet skal ifølge lovforslaget fremover foretage en

forudgående vurdering af forsøgsaktiviteten. Dette indebærer en

større sikring af, at unødvendige forsøg undgås, herunder at der

ikke anvendes dyr til forsøg, hvor andre metoder må antages at

være lige så velegnede. Endvidere vil der ske en væsentlig

forbedring af mulighederne for at sikre, at der ikke anvendes

flere dyr end nødvendigt, og at der anvendes så lavt stående dyr i

dyrerækken som muligt. Ifølge lovforslaget kan tilladelse dog

meddeles uden de nævnte begrænsninger, når særlige forhold taler

herfor.

Denne bestemmelse, hvorefter der i almindelighed skal fastsættes

præcise grænser i tilladelsen, men som dog åbner mulighed for at

undlade dette, foreslås i erkendelse af, at dyreforsøg omfatter en

række forskelligartede indgreb og forskellige arter af dyr, for

hvilke det vil være vanskeligt i en lov at give ensartede regler.

Der kan således eksempelvis være tale om egentlig eksperimenterende

virksomhed som led i videnskabelig forskning eller bestemmelse af

sygdomme. Der kan endvidere være tale om afprøvning af stoffer som

led i kontrol af medicinproduktion eller som led i beskyttelse af

miljøet i almindelighed eller af miljøet på den enkelte

arbejdsplads. Endvidere kan forbrugerpolitiske synspunkter føre

til anvendelse af forsøgsdyr.

Hertil kommer, at der næppe knytter sig lige stor interesse til

kontrol med alle dyrearter, hvilket under den gældende lovgivning

har givet sig udslag i større opmærksomhed omkring hunde, katte,

aber samt hov- og klovbærende dyr fremfor andre dyr (f.eks.

rotter, mus, fisk og padder).

Der er endvidere væsentlig forskel på, om et indgreb foretages, uden

at et bedøvet dyr genvinder bevidstheden, eller om det lever

videre i en periode herefter for at muliggøre en bedømmelse af

indgrebets kroniske karakter. Sidstnævnte gruppe af forsøg kan

være foretaget både med og uden bedøvelse.

Afhængig af formålet med aktiviteten kan der ligeledes være tale om

såvel forsøg eller serier heraf, der bringes til afslutning, som

om løbende anvendelse af dyr til ensartede formål. Sidstnævnte

gruppe af forsøg må f.eks. nødvendigvis udføres i visse offentlige

institutioner som Statens Seruminstitut og Statens Veterinære

Serumlaboratorium samt i medicinalindustrien som led i udvikling

af nye produkter eller kontrol med medicinalproduktionen. Således

kræver kontrollen med den løbenden produktion af bl.a. insulin og

visse andre hormoner anvendelse af forsøgsdyr.

Som følge af det anførte finder justitsministeriet, at der bør gives

rådet for dyreforsøg mulighed for at tilpasse tilladelsens nærmere

karakter efter en afvejning af de dyreværnsmæssige - og herunder

de etiske - hensyn overfor forsøgsaktivitetens karakter, idet

hovedreglen dog skal være, at forsøgstilladelser som nævnt

begrænses til nærmere angivne typer af forsøg, arter og antal af

dyr. Sammensætningen af rådet, der leder dyreforsøgstilsynet, gør

det efter justitsministeriets opfattelse hensigtsmæssigt og

forsvarligt at overlade rådet en sådan kompetence.

d. For yderligere at varetage de dyreværnsmæssige hensyn, som søges

tilgodeset ved lovforslaget, og for at bringe reglerne i harmoni

med den europæiske konvention om beskyttelse af hvirveldyr, som

anvendes til forsøg og andre videnskabelige formål, foreslås, at

der i et videre omfang end efter gældende lov gives en hjemmel for

justitsministeren til at fastsætte nærmere angivne regler til

beskyttelse af dyrene. Lovforslaget indeholder således en

bestemmelse om, at justitsministeren kan fastsætte nærmere regler

bl.a. om dyrenes pasning og opstaldning, om forsøgenes udførelse,

om kvalifikationskrav til de personer, som udfører forsøg eller

passer dyr til sådanne formål, om forsøg i undervisnings- og

uddannelsesøjemed og om institutioner eller virksomheder, som

opdrætter, leverer eller bruger dyr til forsøg.

e. Ifølge lovforslaget foreslås herudover, at rådet for dyreforsøg

udvides med et medlem, der udpeges efter udtalelse fra

dyrebeskyttelsesorganisationerne, således at der i rådet sker en

styrkelse af repræsentationen fra dyrebeskyttelsesforeningerne.

Gældende lovs faglige krav til de menige medlemmer af rådet skal

ifølge forslaget ikke længere opretholdes.

f. For at muliggøre hyppigere inspektioner indeholder forslaget

tillige en bestemmelse om, at ikke alene medlemmerne af rådet, men

også personer, som rådet bemyndiger hertil, kan foretage

besigtigelse af forsøgslokaler og dyrestalde m.v.

g. Lovforslaget indeholder endvidere en bestemmelse om, at

justitsministeren skal offentliggøre den årlige beretning, som

dyreforsøgstilsynet afgiver.

h. For at dække udgifterne ved administrationen af loven foreslås

tillige, at justitsministeren kan fastsætte regler om gebyr for

forsøgstilladelser og løbende afgift for indehavere af

tilladelser.

4. Lovforslaget vil få visse økonomiske og administrative

konsekvenser for det offentlige.

Med lovforslaget tilsigtes som anført en betydelig forbedring af

dyrebeskyttelsen her i landet i forbindelse med dyreforsøg. Efter

forslaget oprettes der således et egentligt dyreforsøgstilsyn

(rådet for dyreforsøg) med repræsentanter for blandt andet

dyrebeskyttelsesorganisationerne. Dyreforsøgstilsynet får blandt

andet til opgave at foretage indgående vurderinger og

undersøgelser, inden tilladelser til dyreforsøg gives eller

forlænges.

Den indgående regulering, der tilsigtes med lovforslaget, betyder, at

antallet af tilladelsessager, der skal forelægges

dyreforsøgstilsynet, vil stige betydeligt. Hertil kommer en

udvidelse i antallet af inspektionsbesøg i forsøgslokaler,

dyrestalde m.v. Disse forhold nødvendiggør, at der til

dyreforsøgstilsynet knyttes sekretariatsmæssig bistand gennem

oprettelse af 2-3 årsværk, herunder veterinærmedicinsk og juridisk

ekspertise.

Dyreforsøgstilsynets opgaver efter forslaget indebærer, at tilsynet

bl.a. løbende skal følge igangværende dyreforsøg og herunder

tilvejebringe oplysninger, der kan sikre mod unødvendige

parallelforsøg. Dette vil kunne nødvendiggøre, at der etableres et

særligt edb-baseret registreringssystem på dyreforsøgsområdet.

De årlige merudgifter til personaleløn, vederlæggelse af

dyreforsøgstilsynets medlemmer, kontorhold m.v. anslås til ca. 1,5

mill. kr. Hertil kommer udgifter til etablering og drift af det

ovenfor omtalte edb-system, hvis nærmere dimensionering i første

række vil bero navnlig på antallet af sager om tilladelse efter

de forestående regler. De samlede merudgifter, der skønnes ikke at

ville overstige ca. 2 mill. kr., forventes i hovedsagen modsvaret

af indtægter fra de gebyrer og afgifter, der efter lovforslagets §

15 kan fastsættes af justitsministeren, medens en forøgelse af

personalet forudsættes holdt inden for justitsministeriets

stillingsreserve.

Lovforslaget antages ikke at få finansielle konsekvenser af

nævneværdig betydning for kommunerne.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Ad stk. 1. Bestemmelsen afgrænser lovens område. Enhver, der ønsker

at anvende hvirveldyr til forsøg, skal herefter have tilladelse,

såfremt anvendelsen må formodes at være forbundet med smerte,

lidelse, ulempe eller varigt men for dyrene. Dette indebærer en

skærpelse i forhold til den gældende lov, hvorefter der kan kræves

tilladelse til forsøg »der må antages at være forbundet med smerte

eller anden lidelse for dyrene«. Endvidere betyder bestemmelsen en

udvidelse af området for tilladelser, idet der for fremtiden også

kræves tilladelse til de mindre indgribende forsøg, der efter den

gældende lovs § 1, stk. 2, kan foretages uden tilladelse.

Ad stk. 2. Bestemmelsen angiver de formål, til hvilke der kan

meddeles forsøgstilladelser. Tilladelser kan ikke meddeles til

andre formål. Afgrænsningen bygger på den europæiske konvention om

beskyttelse af hvirveldyr, der anvendes til forsøg og andre

videnskabelige formål.

Ved meddelelse af forsøgstilladelser forudsættes rådet for dyreforsøg

at afveje formålet og dermed nødvendigheden af de påtænkte forsøg

over for hensynet til beskyttelse af dyrene mod smerte- eller

lidelsesforvoldende forsøg. Det forudsættes således bl.a., at

rådet som hidtil ikke vil meddele tilladelse til, at der i

erhvervsvirksomheder foretages forsøg med det formål at afprøve

visse skønhedsmidler.

Til § 2

Bestemmelsen svarer til gældende lovs § 2 og indeholder de faglige

krav til den, der kan få tilladelse til at foretage dyreforsøg.

Tilladelse kan herefter kun gives til navngivne personer, som

efter deres uddannelse og beskæftigelse i det enkelte tilfælde må

antages at kunne sikre, at forsøgene udføres på forsvarlig måde.

Om adgangen til at lade forsøg udføre af andre henvises til

forslagets § 4.

Til § 3

Ad stk. 1. Bestemmelsen, der er ny, indeholder en skærpelse af de

krav, der stilles til en tilladelse. Efter gældende lovs § 4, stk.

1, kan en tilladelse ikke gives for en længere tid end 5 år ad

gangen. Efter § 3, stk. 2, kan tilladelsen begrænses til visse

arter af dyr og typer af forsøg, ligesom der kan fastsættes vilkår

såvel om dyrenes anvendelse som om deres opstaldning og pasning. I

praksis er tilladelser typisk meddelt for en periode af 5 år og

uden begrænsning til visse typer af forsøg, hvorimod der ofte er

meddelt begrænsning med hensyn til dyrearter.

Efter forslagets § 3, stk. 1, skal tilladelse til dyreforsøg som

hovedregel meddeles til nærmere angivne typer af forsøg og arter

af dyr, ligesom antallet af dyr, der må anvendes til forsøgene,

som hovedregel skal angives i tilladelsen. Dette indebærer, at

rådet for dyreforsøg forudgående skal vurdere, om et angivet

forsøg eller en angiven forsøgsrække bør tillades udført og i

givet fald med hvilke dyrearter og antal af dyr. Denne forudgående

kontrol med dyreforsøg vil som allerede nævnt medføre en væsentlig

forbedring af mulighederne for at undgå unødvendige forsøg.

Endvidere vil bestemmelsen øge mulighederne for at sikre

overholdelsen af § 6, hvorefter der bl.a. ved ethvert forsøg skal

anvendes et i dyrerækken så lavt stående dyr som muligt og ikke

flere dyr end nødvendigt, ligesom der overhovedet ikke må anvendes

dyr til forsøg, hvor andre metoder må antages at være lige så

velegnede.

Bestemmelsen åbner imidlertid mulighed for, at tilladelse kan

meddeles uden de nævnte begrænsninger, når særlige forhold taler

herfor. Om baggrunden herfor henvises i det hele til de

almindelige bemærkninger til lovforslaget ovenfor under pkt. 3.c.

Kravet til den forudgående kontrol med forsøg må afhænge af det

påtænkte forsøgs karakter. Således må f.eks. kravene til kontrol

med forsøg, som alene består i prøver ved stik eller overfladiske

snit, der kun medfører uvæsentlig og kortvarig smerte, være mindre

end kontrollen med forsøg, som er forbundet med væsentligere eller

længerevarende smerte eller anden lidelse for dyrene.

Ad stk. 2. Bestemmelsen, der i det væsentlige svarer til gældende

lovs § 3, stk. 2, vedrører dyreforsøgstilsynets adgang til i

forsøgstilladelser at fastsætte vilkår om bl.a. forsøgenes

udførelse, dyrenes anvendelse og deres opstaldning og pasning og

forsøgslokalernes indretning. I forhold til gældende lov

præciseres det, at tilsynet også har adgang til at fastsætte

vilkår vedrørende udførelsen af forsøg. Dette betyder bl.a., at

det kan bestemmes, at forsøg ikke må udføres, medmindre rådet for

dyreforsøg eller repræsentanter herfor overværer forsøget.

Ad stk. 3. Bestemmelsen svarer til gældende lovs § 3, stk. 1, og

foreskriver, at det af tilladelsen skal fremgå, i hvilken

institution eller virksomhed, forsøgene må foretages.

Til § 4

Bestemmelsen svarer til gældende lovs § 5 og fastlægger, i hvilket

omfang den, der har tilladelse efter loven, kan overlade det til

andre at udføre forsøgene. De personer, som det overlades at

udføre forsøg, skal herefter være under ledelse og tilsyn af den,

der har tilladelsen, og de skal have den fornødne faglige

uddannelse. Kravet til uddannelse kan således variere efter

forsøgets art.

Til § 5

Bestemmelsen svarer til gældende lovs § 6.

Til § 6

Ad stk. 1. Bestemmelsen svarer i det væsentlige til gældende lovs §

7, stk. 1, idet rækkevidden af forsøgsudøvernes pligter i

forbindelse med valg af dyreart og fremgangsmåde dog er præciseret

på to punkter. Forsøgsudøverne skal således ved ethvert forsøg

nøje vurdere valget af dyreart og på forlangende begrunde dette

over for tilsynet, ligesom forsøgsudøverne ved valg mellem flere

fremgangsmåder skal vælge den, der medfører brug af færrest dyr og

forvolder mindst smerte m.v., og som mest sandsynligt fører til

tilfredsstillende resultater.

Ad stk. 2. Bestemmelsen, der svarer til gældende lovs § 7, stk. 2,

skal sikre, at dyreforsøg ikke foretages, hvis andre metoder mere

eller lige så velegnede.

Til § 7

Bestemmelsen svarer med enkelte sproglige ændringer til gældende lovs

§ 10, stk. 1 og 2, og indeholder regler om bedøvelse og pligt til

aflivning i forbindelse med smertevoldende forsøg.

Ad stk. 1. Efter bestemmelsen skal dyret være lokalt eller universelt

bedøvet ved ethvert indgreb og enhver påvirkning, der må antages

at kunne fremkalde smerte, såfremt bedøvelse ikke anvendes. Ved

bedøvelsen skal dyret bringes i en tilstand, hvori det ikke føler

smerte. Dyret skal aflives inden bedøvelsens ophør, hvis smerten

ikke kan antages at være fuldstændig bort forinden.

Ad stk. 2. Bestemmelsen indeholder en begrænsning i pligten til at

aflive dyr inden bedøvelsens ophør og en pligt til at

efterbehandle dyr i de tilfælde, hvor hovedreglen om dyrs

aflivning inden bedøvelsens ophør fraviges.

Ad stk. 3. Bestemmelsen svarer til gældende lovs § 10, stk. 4.

Lovforslaget indeholder ikke en bestemmelse svarende til gældende

lovs § 10, stk. 3, om adgang til at fravige kravet om anvendelse

af bedøvelse ved indgreb, der kan antages at være forbundet med

smerte. Baggrunden herfor er bl.a., at erfaringerne har vist, at

der ikke er et reelt behov for en sådan undtagelsesbestemmelse. Af

beretningerne fra justitsministeriets dyreforsøgsudvalg for årene

1978 til 1984 fremgår således, at der i den pågældende periode

ikke har været meddelt tilladelse efter den pågældende

bestemmelse.

Til § 8

Bestemmelsen, der svarer til gældende lovs § 11, indeholder regler om

lidelsesforvoldende forsøg. Efter bestemmelsen skal

forsøgsudøveren således ved forsøg, som ikke er forbundet med

smerte, men som hensætter dyret i en fra det normale afvigende

tilstand, der må antages at være forbundet med lidelse, i videst

muligt omfang mildne lidelsen og ophæve den eller aflive dyret, så

snart forsøgets formål tillader det.

Til § 9

Ad stk. 1. I forhold til gældende lovs § 12, stk. 1, om pligten til

at føre journal indeholder bestemmelsen en udvidelse af

justitsministerens bemyndigelse, idet den åbner mulighed for at

indføre krav om løbende indberetning over foretagne forsøg og krav

om journalføring på edb. Bemyndigelsen til at fastsætte regler om

pligt til at føre journal på edb vil blive anvendt under

hensyntagen til forsøgsstedernes mulighed for at benytte en sådan

journalføring.

Ad stk. 2. Bestemmelsen svarer til gældende lovs § 12, stk. 2, og

pålægger forsøgsudøverne at give nærmere oplysninger om forsøgene,

såfremt dyreforsøgstilsynet forlanger det.

Til § 10

Bestemmelsen fastsætter, at dyreforsøgstilsynet ledes af rådet for

dyreforsøg, og indeholder regler om sammensætning af rådet.

Ad stk. 1. Ifølge bestemmelsen skal formanden for rådet som hidtil

opfylde betingelserne for at kunne beskikkes som dommer. De øvrige

medlemmer skal imidlertid ikke længere nødvendigvis være læger

eller dyrlæger, idet også mere almene synspunkter skal have

mulighed for at blive repræsenteret.

Ad stk. 2. Bestemmelsen indeholder ændrede regler med hensyn til

rådets sammensætning. I den foreslåede sammensætning styrkes

repræsentationen fra dyrebeskyttelsesforeningerne, idet 4

medlemmer af rådet mod hidtil kun 3 skal udpeges efter udtalelse

fra dyrebeskyttelsesforeningerne. Som hidtil beror det på en

skønsmæssig præget vurdering, hvilke foreninger justitsministeren

skal anmode om at stille forslag om medlemmer. Forslag vil blive

indhentet fra de største foreninger.

Ad stk. 3. Rådet har kompetence til at træffe afgørelser af betydelig

rækkevidde, og da disse afgørelser som hidtil ikke skal kunne

påklages, jfr. forslagets § 13, foreslås det, at justitsministeren

ved sammensætningen af rådet så vidt muligt skal sikre, at der

blandt dets medlemmer er personer med indsigt i de faglige

discipliner, der har særlig betydning for dyreforsøgstilsynets

opgaver. Eksempelvis til det være af betydning, at der blandt

medlemmerne findes personer med særlig indsigt i anæstesi og

analgesi (bedøvelse og smertestillende midler). Justitsministeren

vil ved rådets nedsættelse opfordre lægevidenskabernes

forskningsråd og jordbrugs- og veterinærvidenskabernes

forskningsråd samt sundhedsstyrelsen til at stille forslag om

medlemmer med den nødvendige sagkundskab.

Ad stk. 4. Bestemmelsen svarer til gældende lovs § 15, stk. 3.

Til § 11

Bestemmelsen giver rådet og personer, som rådet har bemyndiget

hertil, adgang til forsøgslokaler eller andre lokaler, hvor

forsøgsdyr anbringes. I forhold til gældende lovs § 13 vil således

f.eks. også personalet i rådets sekretariat og andre med særlig

tilladelse kunne foretage inspektioner på rådets vegne. Adgangen

til at lade andre end rådet eller sekretariatets personale

foretage inspektioner forudsættes anvendt i tilfælde, hvor

inspektionernes gennemførelse kræver en særlig sagkundskab.

Endvidere forudsættes det, at der altid medvirker en repræsentant

for rådet eller sekretariatet.

Bestemmelsen åbner som hidtil mulighed for, at besigtigelsen kan

foregå uanmeldt, men det må forventes, at de fleste inspektioner

også fremover vil være forudanmeldte. Uanmeldte inspektioner kan

give særlige muligheder for at påse, om reglerne overholdes, men

vil ofte alene føre til en kontrol af dyrenes opstaldning, idet

kun de færreste forsøgsudøvere løbende foretager dyreforsøg.

Kendskab til, hvorledes forsøgene udføres, forsøgsfaciliteterne og

personalets kvalifikationer samt drøftelse om forbedring af

sådanne forhold og eventuelt reduceret anvendelse af dyr eller

ændret anvendelse af metoder til bedøvelse og aflivning, vil bedst

kunne ske gennem anmeldte og på anden måde vel forberedte

inspektioner. Den nærmere tilrettelæggelse af

inspektionsvirksomheden vil i første række være overladt til rådet

som en del af rådets virksomhed med at påse, at forsøgene udføres

på en forsvarlig måde, men forslagets § 18, stk. 2, åbner dog

mulighed for,at justitsministeren kan fastsætte regler om

inspektionsvirksomheden, hvis der viser sig behov herfor.

Til §12

Bestemmelsen er en udvidelse af gældende lovs § 14 og hjemler rådet

adgang til at meddele pålæg vedrørende forsøgenes udførelse,

dyrenes anvendelse, deres opstaldning og pasning og

forsøgslokalernes indretning, ligesom rådet kan bestemme, at

forsøg ikke må udføres, medmindre repræsentanter for rådet er til

stede. Det præciseres, at bestemmelsen finder anvendelse, uanset

hvilke vilkår der er givet for tilladelsen.

Til § 13

Efter bestemmelsen, der svarer til gældende lovs § 16, kan bl.a.

rådets afgørelser om tilladelser og om tilbagekaldelse af

tilladelser ikke påklages administrativt.

Til § 14

Tilsynets pligt til at afgive en årlig beretning om sin virksomhed

svarer til pligten efter gældende lovs § 18. I modsætning til

gældende lov indeholder bestemmelsen tillige en pligt for

justitsministeren til at drage omsorg for beretningens

offentliggørelse. Dette øger bl.a. behovet for at gøre tilsynets

beretning lettere tilgængelig, idet det dog må erkendes, at

mængden af oplysninger og emnets faglige og tekniske karakter

indebærer visse vanskeligheder med hensyn til at affatte

beretningen på en sådan måde, at den er umiddelbar forståelig for

personer uden faglig indsigt.

Til § 15

Forsøgsudøverne yder i dag ingen betaling for forsøgstilladelser.

Efter justitsministeriets opfattelse bør de udgifter, der følger

af det offentliges arbejde med dyreforsøg, dækkes ved bidrag fra

de enkelte forsøgsudøvere. Bestemmelsen indeholder derfor en

bemyndigelse for justitsministeren til at fastsætte nærmere regler

om gebyr for meddelelse af forsøgstilladelser og løbende afgift

fra tilladelsernes indehavere.

Til § 16

Ad stk. 1. Bestemmelsen indeholder strafansvar for overtrædelse af

loven, vilkår for tilladelser og påbud. Strafferammen er som

hidtil bøde eller hæfte.

Ad stk. 2. Efter bestemmelsen, der svarer til gældende lovs § 19,

stk. 3, kan der i forskrifter udfærdiget i medfør af loven

fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelserne i

forskrifterne.

Ad stk. 3. Bestemmelsen om kollektivt bødeansvar er ny.

Til § 17

Bestemmelsen er en udvidelse af gældende lovs § 20 om

dyreforsøgstilsynets adgang til at tilbagekalde

forsøgstilladelser. Herefter vil ikke alene grov eller gentagen

overtrædelse af bestemte regler i loven eller af vilkår for en

tilladelse eller af meddelte pålæg kunne begrunde en

tilbagekaldelse, men også grov eller gentagen overtrædelse af

regler, der er fastsat i medfør af loven, eller tilsvarende

overtrædelse af dyreværnsloven vil kunne medføre tilbagekaldelse.

Til § 18

Bestemmelsen indeholder en bemyndigelse for justitsministeren til at

fastsætte nærmere angivne regler vedrørende dyreforsøg.

Bestemmelsen er i væsentligt omfang bygget over den europæiske

konvention om beskyttelse af hvirveldyr, der anvendes til forsøg

og andre videnskabelige formål.

Ad stk. 1, nr. 1. Bestemmelsen svarer til gældende lovs § 8 og

bemyndiger justitsministeren til at fastsætte regler om

fremskaffelse af dyr til forsøg, herunder om forbud mod forsøg på

herreløse hunde og katte. Bekendtgørelse nr. 650 af 23. december

1983 indeholder allerede regler om fremskaffelse af hunde, katte

og kaniner til forsøg, og bestemmelsen åbner tillige mulighed for,

at der kan fastsættes regler om fremskaffelse af mus, rotter,

marsvin, guldhamster m.v.

Ad stk. 1, nr. 3. Efter bestemmelsen kan ministeren fastsætte nærmere

regler om forsøgenes udførelse og herunder foreskrive, under

hvilke forhold og på hvilken måde forsøgene skal udføres.

Ad stk. 1, nr. 4. I bestemmelsen, som omhandler justitsministerens

adgang til at fastsætte kvalifikationskrav til de personer, som

udfører forsøg eller passer dyr til sådanne formål, åbnes der

bl.a. mulighed for, at der kan fastsættes regler om, at de

pågældende personer skal deltage i kurser om forsøgsdyrskundskab.

Ad stk. 1, nr. 5. Bestemmelsen åbner mulighed for, at

justitsministeren kan fastsætte særlige regler om forsøg i

undervisnings- og uddannelsesøjemed. Der vil herefter bl.a. kunne

fastsættes regler om begrænsning af de formål, til hvilke der kan

meddeles forsøgstilladelse.

Ad stk. 1, nr. 6. Efter bestemmelsen skal justitsministeren kunne

fastsætte regler om institutioner eller virksomheder, som

anvender, opdrætter eller leverer dyr til forsøg. Der tænkes

herved navnlig på regler om personale, om indretning og udstyr og

om pligt til registrering og identifikation af dyrene m.m.

Ad stk. 2. Bestemmelsens første del svarer i det væsentlige til

gældende lovs § 17, stk. 2, og bemyndiger justitsministeren til at

fastsætte regler om dyreforsøgstilsynets tilsynsvirksomhed. Som

hidtil vil ministeren ikke have bemyndigelse til at fastsætte

regler vedrørende afgørelser af ansøgninger om tilladelse, ligesom

bemyndigelsen ikke omfatter adgang til at regulere de tilfælde,

der kan begrunde en tilbagekaldelse af tilladelserne.

Til § 19

Retten til aktindsigt er som udgangspunkt reguleret efter lov om

offentlighed i forvaltningen, men omfatter dog ikke adgang til at

blive gjort bekendt med identiteten, herunder navne, adresser og

telefonnumre, på de personer, der udfører forsøg eller passer dyr

til sådanne formål, ligesom oplysning om de institutioner eller

virksomheder, hvor forsøg udføres, er unddraget fra adgangen til

aktindsigt. Denne undtagelsesbestemmelse, der gælder uanset hos

hvilken myndighed, aktindsigten begæres, foreslås i erkendelse af,

at debatten om dyreforsøgs etiske tilladelighed undertiden

medfører chikanering af personer eller virksomheder, som

beskæftiger sig med dyreforsøg.

Til § 20

Loven foreslås sat i kraft den 1. april 1987.

Til § 21

Bestemmelsen er en overgangsregel, der opretholder administrative

bestemmelser udstedt i medfør af hidtidig lovgivning, indtil nye

regler fastsættes i medfør af forslagets §§ 9 og 18.

Til § 22

Bestemmelsen indeholder overgangsregler vedrørende

forsøgstilladelser.

Ad stk. 1. Ifølge bestemmelsen forbliver meddelte tilladelser i kraft

indtil den 1. oktober 1989, for så vidt angår hunde, katte, aber

samt hov- og klovbærende dyr dog kun til den 1. oktober 1988.

Bestemmelsen er begrundet med, at der skal være tid for

dyreforsøgstilsynet til at behandle ansøgningerne om

forsøgstilladelser, når loven er trådt i kraft.

Når gyldighedstiden for tilladelser for så vidt angår hunde, katte,

aber samt hov- og klovbærende dyr foreslås at udløbe et år

tidligere end tilladelser til forsøg med andre dyr, skyldes dette

en større interesse for at kontrollere forsøg med disse dyrearter.

Ad stk. 2. Bestemmelsen regulerer det forhold, at der efter

lovforslaget kræves tilladelse til en forsøgsvirksomhed, som efter

gældende lovs § 1, stk. 2, har kunnet udøves uden tilladelse. I

denne situation gives der de personer, som ønsker at udføre

sådanne forsøg, der hidtil har kunnet foretages uden særlig

tilladelse, adgang til fortsat at udøve denne forsøgsvirksomhed

uden tilladelse i indtil 2 år og 6 mdr. efter lovens ikrafttræden.

For så vidt angår sådanne forsøg med hunde, katte, aber samt hov-

og klovbærende dyr udløber fristen dog 1 år og 6 mdr. efter lovens

ikrafttræden. Om baggrunden for disse overgangsbestemmelser

henvises til det ovenfor under stk. 1 anførte.

Til § 22

Det foreslås, at loven, ligesom den gældende lov, ikke skal gælde for

Færøerne og Grønland.

Versioner

1. 1988-05-21