Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/198612K00032@1988-05-21/da

Indhold

1. Indledning

§ 1

I lov nr. 293 af 8. juni 1978 om private registre m.v. foretages

følgende ændringer:

1. I § 1, stk. 1, ændres »kapitel 2 og 3« til: »kapitel 2, 2 a, 2 b,

2 c og 3«.

2. § 2, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Loven omfatter ikke registrering, der alene finder sted til

brug for personalhistoriske undersøgelser eller udgivelse af

almindelige opslagsværker.«

3. I § 2 indsættes som nye stykker:

»Stk. 3. Loven omfatter ikke registrering, der alene finder sted til

videnskabelige eller statistiske formål. Registrering til disse

formål af oplysninger som nævnt i § 3, stk. 2, må dog kun ske

efter forudgående anmeldelse til registertilsynet.

Registertilsynet kan fastsætte nærmere vilkår for registeret til

beskyttelse af de registreredes privatliv, herunder om samtykke

fra den registrerede, om sletning og ajourføring af oplysninger

samt om sikkerhedsforanstaltninger mod, at registeret misbruges

eller kommer til uvedkommendes kendskab.

Stk. 4. Loven omfatter endvidere ikke edb-registre, der alene

indeholder retskildemateriale (retsinformationssystemer), som

indgår i det statslige retsinformationssystem, og som er

offentligt tilgængelige.

Stk. 5. Registertilsynet kan tillade, at andre

retsinformationssystemer helt eller delvis undtages fra lovens

bestemmelser, når dette skønnes ubetænkeligt. Registertilsynet kan

fastsætte betingelser for tilladelsen til beskyttelse af de

registreredes privatliv.«

4. § 3, stk. 2, 1. pkt., affattes således:

»Oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold, herunder

oplysninger om race, religion og hudfarve, om politiske, seksuelle

og strafbare forhold samt oplysninger om helbredsforhold,

væsentlige sociale problemer og misbrug af nydelsesmidler og

lign., må ikke registreres, medmindre dette følger af anden

lovgivning.«

5. I § 3 indsættes efter stk. 2 som nye stykker:

»Stk. 3. Registertilsynet kan tillade, at oplysninger registreres,

uanset at betingelserne i stk. 2 ikke er opfyldt, når det er

nødvendigt for virksomheden m.v. at være i besiddelse af den

pågældende oplysning for at muliggøre en berettiget varetagelse af

offentlige eller private interesser, herunder hensynet til den

pågældende selv, der klart overstiger hensynet til de interesser,

der taler imod registrering.

Stk. 4. Registre, hvor der gøres brug af elektronisk databehandling,

og som indeholder oplysninger som nævnt i stk. 2, må kun oprettes

efter forudgående anmeldelse til registertilsynet. Dette gælder

dog ikke for så vidt angår registre, der føres af foreninger og

lign., i det omfang registeret alene omfatter oplysninger om

foreningens medlemmer.

Stk. 5. Justitsministeren kan efter indhentet udtalelse fra

registertilsynet undtage bestemte typer registre som nævnt i stk.

4 fra anmeldelsespligten.«

Stk. 3-5 bliver herefter stk. 6-8.

6. I § 3, stk. 4, der bliver stk. 7, ændres »stk. 3« til: »stk. 6«.

7. § 4, stk. 1, affattes således:

»Registrerede oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold,

herunder oplysninger om race, religion og hudfarve, om politiske,

seksuelle og strafbare forhold samt oplysninger om

helbredsforhold, væsentlige sociale problemer og misbrug af

nydelsesmidler og lign., må ikke videregives uden samtykke fra den

registrerede eller den, der handler på dennes vegne, medmindre

dette følger af anden lovgivning. Registertilsynet kan dog

tillade, at oplysninger som nævnt i 1. pkt. videregives, når

videregivelse sker til varetagelse af offentlige eller private

interesser, herunder hensynet til den pågældende selv, der klart

overstiger hensynet til de interesser, der begrunder

hemmeligholdelse.«

8. I § 4 ophæves stk. 3, og i stedet indsættes som nye stykker:

»Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 2 gælder ikke for videregivelse, der

alene finder sted til brug i videnskabeligt eller statistisk

øjemed. I samme øjemed må der uanset bestemmelsen i stk. 1 ske

videregivelse af oplysninger om helbredsforhold.

Stk. 4. Samkøring af forskellige virksomheders registre, hvor der

gøres brug af elektronisk databehandling, må ikke finde sted.

Dette gælder dog ikke samkøring, der foretages med henblik på

ajourføring af oplysninger om navne, adresser og lignende.

Stk. 5. Registertilsynet kan give tilladelse til samkøring som nævnt

i stk. 4, 1. pkt., når betingelserne i § 4, stk. 1-3, for

videregivelse af oplysningerne er opfyldt og hensynet til de

interesser, som samkøringen skal varetage, klart overstiger

hensynet til de registrerede personer og der er givet disse

meddelelse om, at samkøring kan finde sted. Registertilsynet kan

fastsætte nærmere vilkår for tilladelsen, herunder vilkår for

anvendelsen af de oplysninger, der fremkommer ved samkøringen.«

9. Efter § 4 indsættes:

»§ 4 a. Oplysninger om personnummer må kun registreres, når

betingelserne i § 3, stk. 2, er opfyldt.

Stk. 2. Registrerede oplysninger om personnummer må kun videregives,

når betingelserne i § 4, stk. 2, er opfyldt, og når videregivelse

er af afgørende betydning for at sikre en entydig identifikation

af den registrerede eller videregivelsen kræves af en offentlig

myndighed.

§ 4 b. Virksomheder må ikke videregive registrerede oplysninger om

forbrugere til andre virksomheder til brug ved markedsføring.

Stk. 2. Videregivelse som nævnt i stk. 1 kan dog ske, når

betingelserne i § 4 er opfyldt og den virksomhed, som ønsker at

videregive oplysningerne, ved kundeforholdets begyndelse eller på

et senere tidspunkt har givet den registrerede tydelig skriftlig

meddelelse om, at videregivelse kan finde sted, og den

registrerede har givet sit udtrykkelige samtykke til

videregivelsen.

Stk. 3. Meddelelse som nævnt i stk. 2 skal indeholde oplysning om,

til hvilken type virksomhed oplysningerne agtes givet.«

10. Efter § 7 indsættes:

»Kapitel 2 a

Registrerede personers adgang til oplysninger om sig selv

§ 7 a. Hvor der ved registerets førelse gøres brug af elektronisk

databehandling, skal virksomheden m.v. på begæring fra en person

give denne meddelelse om, hvad der er registreret om den

pågældende.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke, hvis den registreredes

interesse i at få kendskab til oplysningerne findes at burde vige

for afgørende hensyn til offentlige eller private interesser,

herunder hensynet til den pågældende selv. Gør sådanne hensyn sig

kun gældende for en del af oplysningerne, skal den registrerede

gøres bekendt med de øvrige oplysninger.

Stk. 3. En person, der har fået meddelelse efter stk. 1, har ikke

krav på ny meddelelse før 12 måneder efter sidste meddelelse,

medmindre den pågældende kan godtgøre en særlig interesse heri.

§ 7 b. Virksomheder m.v. skal på begæring give meddelelse som nævnt i

§ 7 a, stk. 1, skriftligt.

Stk. 2. Ved registre, der indeholder oplysninger om helbredsforhold,

kan meddelelse gives i form af en mundtlig underretning, når

væsentlige hensyn til den registrerede taler herfor.

Stk. 3. Justitsministeren fastsætter regler om betaling for

skriftlige meddelelser.

§ 7 c. Virksomheder m.v. skal snarest besvare begæringer som nævnt i

§ 7 a, stk. 1. Er begæringen ikke besvaret inden 4 uger efter

modtagelsen, skal virksomheden skriftligt underrette den

pågældende om grunden hertil.

Stk. 2. Afslår virksomheden m.v. den registreredes begæring efter § 7

a, stk. 1, jfr. stk. 2, skal virksomheden samtidig oplyse den

registrerede om adgangen til at indbringe spørgsmålet for

registertilsynet.

§ 7 d. Afgørelser om retten til at få meddelt oplysninger efter

bestemmelserne i §§ 7 a, 7 b og 7 c kan indbringes for

registertilsynet.

§ 7 e. Bestemmelserne i §§ 7 a-d gælder, uanset om registeret

underkastes elektronisk databehandling i udlandet.

Kapitel 2 b

Registrering af telefonnumre

§ 7 f. I virksomheder m.v. må der ikke foretages automatisk

registrering af, hvilke telefonnumre der er foretaget opkald til

fra virksomhedens telefoner. Registrering må dog ske efter

forudgående tilladelse fra registertilsynet i tilfælde, hvor

afgørende hensyn til private eller offentlige interesser taler

herfor. Registertilsynet kan fastsætte nærmere vilkår for

tilladelse.

Stk. 2. Bestemmelserne i stk. 1 gælder ikke, hvis andet følger af lov

eller for så vidt angår de koncessionerede telefonselskabers

registrering af, til hvilke telefonnumre der er foretaget opkald,

enten til eget brug med henblik på opkrævning af betaling eller

til brug ved teknisk kontrol.

Kapitel 2 c

Pressens informationsregistre

§ 7 g. Loven omfatter ikke registre, hvor der gøres brug af

elektronisk databehandling, og som alene indeholder oplysninger,

der er offentliggjort i et periodisk skrift.

Stk. 2. Registre som nævnt i stk. 1 må kun oprettes efter forudgående

anmeldelse til Registertilsynet.

Stk. 3. Registertilsynet kan fastsætte nærmere vilkår for registeret

til beskyttelse af de registreredes privatliv, herunder om

samtykke fra den registrerede, om sletning og ajourføring af

oplysninger samt om sikkerhedsforanstaltninger mod, at registeret

misbruges eller kommer til uvedkommendes kendskab.

§ 7 h. Registrerede oplysninger som nævnt i § 7 g, stk. 1, må ikke

videregives uden samtykke fra den registrerede eller den, der

handler på dennes vegne, medmindre dette følger af anden

lovgivning eller videregivelse sker således, at oplysningerne

offentliggøres i et periodisk skrift.

§ 7 i. Virksomheder m.v. skal på begæring fra en person give denne

meddelelse om, hvad der er registreret om den pågældende.

Stk. 2. Bestemmelserne i § 7 a, stk. 3, og §§ 7 b-7 e gælder

tilsvarende for begæringer som nævnt i stk. 1.«

11. I § 12 indsættes som stk. 3 og 4:

»Stk. 3. Summariske oplysninger om skyldforhold må kun videregives,

hvis oplysningerne hidrører fra Statstidende, eller hvis

oplysningerne vedrører skyldforhold til samme kreditor på mere

end 1.000 kr. og kreditor har erhvervet den registreredes

skriftlige erkendelse af en forfalden gæld, eller hvis der er

foretaget retslige skridt mod den pågældende. Oplysninger om

endeligt godkendt gældssanering må dog ikke videregives.

Stk. 4. Videregivelse af summariske oplysninger om enkeltpersoners

skyldforhold må kun ske på en sådan måde, at oplysningerne ikke

kan danne grundlag for vurderingen af økonomisk soliditet og

kreditværdighed for andre end de pågældende enkeltpersoner.«

12. § 17, stk. 1, nr. 3, ophæves.

13. § 17, stk. 2, 1. pkt., affattes således:

»Oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold, herunder

oplysninger om race, religion og hudfarve, om politiske, seksuelle

og strafbare forhold samt oplysninger om helbredsforhold,

væsentlige sociale problemer og misbrug af nydelsesmidler og

lign., må ikke registreres.«

14. I § 22, stk. 3, ændres »§ 3, stk. 3« til: »§ 3, stk. 6« og »§ 3,

stk. 5« til: »§ 3, stk. 8«.

15. I § 23 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk. 4. Tilsynet kan i særlige tilfælde pålægge en virksomhed m.v.

at slette oplysninger, der på grund af alder eller af andre grunde

har mistet deres betydning for varetagelsen af registerets

opgaver.«

Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 5 og 6.

16. § 27, stk. 1, nr. 1, affattes således:

»1) overtræder § 2, stk. 3, § 3, stk. 2, 4 og 6, § 4, stk. 1, 1.

pkt., stk. 2 og 4, § 4 a, § 4 b, § 5, stk. 2, 2. pkt., § 6, § 7 a,

§ 7 b, stk. 1-2, § 7 c, § 7 f, § 7 g, stk. 1 og 2, § 7 h, § 7 i,

§§ 8 og 9, § 10, stk. 1, § 11, stk. 1, 2 og 4, §§ 12-14, § 15,

stk. 1, stk. 2, 2. pkt., og stk. 3, §§ 16-20 og § 21, stk. 1 og

2.«

17. I § 27, stk. 1, nr. 2, indsættes efter »§ 5, stk. 1,»: »§ 7 d«.

18. I § 27, stk. 1, nr. 4, indsættes efter »tilsidesætter«: »vilkår

som nævnt i § 2, stk. 3, 3. pkt., eller § 7 g, stk. 3, eller«.

19. I § 28 ændres »§ 3, stk. 3« til: »§ 3, stk. 6«.

§ 2

I lov nr. 294 af 8. juni 1978 om offentlige myndigheders registre

foretages følgende ændringer:

1. I § 1 indsættes som nye stykker:

»Stk. 4. Loven omfatter ikke edb-registre, der alene indeholder

retskildemateriale (retsinformationssystemer), som indgår i det

statslige retsinformationssystem, og som er offentligt

tilgængelige.

Stk. 5. Justitsministeren kan efter indhentet udtalelse fra

Registertilsynet tillade, at andre retsinformationssystemer helt

eller delvis undtages fra lovens bestemmelser, når dette skønnes

ubetænkeligt. Justitsministeren kan fastsætte betingelser for

tilladelsen til beskyttelse af de registreredes privatliv.«

2. § 2 affattes således:

Ȥ 2. Vedkommende minister kan efter forhandling med

justitsministeren fastsætte, at loven helt eller delvis skal gælde

for registre, der føres for nærmere angivne selskaber,

institutioner, foreninger m.v., som ikke kan henregnes til den

offentlige forvaltning. Det gælder dog kun, hvis udgifterne ved

deres virksomhed overvejende dækkes af statslige eller kommunale

midler, eller i det omfang de ved eller i henhold til lov har fået

tillagt beføjelse til at træffe afgørelser på statens eller en

kommunes vegne. Vedkommende minister fastsætter forskrifter for

registeret i overensstemmelse med reglerne i §§ 4 og 5.«

3. I § 8 indsættes som stk. 3 og 4:

»Stk. 3. Justitsministeren kan efter indhentet udtalelse fra

registertilsynet fastsætte, at bestemte typer af registre undtages

fra bestemmelserne i § 4, stk. 2 og 3, jfr. § 5, § 6, stk. 2-4,

samt § 7, stk. 1-3.

Stk. 4. Registertilsynet kan tillade, at der uanset bestemmelserne i

§ 4, stk. 2, § 6, stk. 2, og § 7, stk. 1, ikke skal fastsættes

forskrifter for et bestemt register, når dette efter registerets

karakter må anses for ubetænkeligt.«

4. § 9, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Der må ikke registreres oplysninger om politiske forhold,

som ikke er offentligt tilgængelige. Andre oplysninger om

enkeltpersoners rent private forhold, herunder oplysninger om

race, religion og hudfarve, om foreningsmæssige, seksuelle og

strafbare forhold samt oplysninger om helbredsforhold, væsentlige

sociale problemer og misbrug af nydelsesmidler og lign., må ikke

registreres, medmindre dette er nødvendigt for varetagelse af

registerets opgaver.«

5. I § 13 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Hvis en person, hvorom der er registreret oplysninger som

nævnt i § 9, stk. 2, fremsætter begæring herom, skal den

pågældende med mellemrum, der fastsættes i forskrifterne, have

udskrift af de oplysninger, der er registreret om ham. Dette

gælder dog kun, hvis den registrerede ikke på anden måde gøres

bekendt med de registrerede oplysninger. For sygehusregistre eller

andre patient- og sygdomsregistre gælder bestemmelsen i stk. 4.

Der kan fastsættes regler om betaling for meddelelser som nævnt i

1. pkt.«

Stk. 2-6 bliver herefter stk. 3-7.

6. § 13, stk. 4, 1. pkt., der bliver stk. 5, 1. pkt., affattes

således:

»Bestemmelserne i stk. 1 og 2 gælder ikke, hvis den registreredes

interesse i at få kendskab til oplysningerne findes at burde vige

for afgørende hensyn til offentlige eller private interesser,

herunder hensynet til den pågældende selv.«

7. I § 13, stk. 5, der bliver stk. 6, ændres i 1. pkt. »stk. 1-3«

til: »stk. 1-4«, og i 2. pkt. ændres »stk. 1« til: »stk. 1-2« og

»stk. 4« til: »stk. 5«.

8. I § 13, stk. 6, der bliver stk. 7, ændres »stk. 1-3« til: »stk. 1

og 3-4«.

9. I § 14, stk. 1, ændres i 1. pkt. »§ 13, stk. 1, jf. stk. 4« til:

»§ 13, stk. 1, jf. stk. 5«.

10. I § 14, stk. 2, ændres i 1. pkt. »§ 13, stk. 3« til: »§ 13, stk.

4«, og i 2. pkt. ændres »§ 13, stk. 4« til: »§ 13, stk. 5«.

11. I § 15 ændres »§ 13, stk. 1, 3, 4 og 6« til: »§ 13, stk. 1, 2, 4,

5 og 7«, og »§ 13, stk. 2 og 5« ændres til: »§ 13, stk. 2, 3 og

6«.

12. § 16 affattes således:

»§ 16. Oplysninger som nævnt i § 9, stk. 2, der kan henføres til

bestemte personer, må ikke videregives til private personer og

virksomheder m.v.

Stk. 2. Videregivelse af de i stk. 1 nævnte oplysninger kan dog ske,

når

1) den, oplysningen angår, har givet samtykke,

2) det følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov, at

oplysningen skal videregives,

3) videregivelsen sker til varetagelse af private eller offentlige

interesser, der klart overstiger hensynet til de interesser, der

begrunder hemmeligholdelse, herunder hensynet til den,

oplysningerne angår,

4) videregivelsen er nødvendig for udførelsen af en persons eller

virksomheds opgaver for det offentlige eller

5) videregivelsen er nødvendig for udførelsen af videnskabelige eller

statistiske undersøgelser af væsentlig samfundsmæssig betydning.

Stk. 3. Samtykke som nævnt i stk. 2, nr. 1, skal meddeles skriftligt

og skal indeholde oplysning om,

1) hvilke typer oplysninger der må videregives,

2) hvem oplysningerne må videregives til, og

3) hvorledes oplysningerne må anvendes af den angivne modtager.

Stk. 4. Samtykke bortfalder senest efter 1 års forløb.

Stk. 5. Fra sygehusregistre og andre patient- eller sygdomsregistre

kan videregives identifikationsoplysninger og oplysninger om

diagnoser m.v. til læger til brug ved konkrete

forskningsprojekter. Der må kun ske efterfølgende henvendelse til

de registrerede i det omfang, de læger, der har behandlet de

pågældende, giver tilladelse hertil.

Stk. 6. Herudover kan der fra registre som nævnt i stk. 5 med

sundhedsstyrelsens godkendelse og på nærmere angivne vilkår

videregives oplysninger til brug ved forskning eller planlægning.

Stk. 7. Oplysninger, der er videregivet til brug i statistisk eller

forskningsmæssigt øjemed, må ikke yderligere videregives.«

13. § 17 affattes således:

»§ 17. Andre registrerede oplysninger end dem, der er nævnt i § 9,

stk. 2, må ikke videregives til private personer og virksomheder

m.v.

Stk. 2. Videregivelse af de i stk. 1 nævnte oplysninger kan dog ske i

det omfang, der er nævnt i § 16, eller når oplysningerne i

forvejen er offentligt tilgængelige.

Stk. 3. Til brug i konkrete retsforhold kan der videregives

enkeltstående oplysninger som nævnt i stk. 1 til private personer

og virksomheder m.v., som kan godtgøre at have en retlig interesse

i at få de pågældende oplysninger, der klart overstiger hensynet

til oplysningernes hemmeligholdelse. Dette gælder dog ikke

oplysninger, om hvilke der ved lov er fastsat særlige

tavshedsforskrifter.

Stk. 4. Der kan videregives oplysninger som nævnt i stk. 1 til brug

ved forskning.

Stk. 5. Herudover kan videregivelse af oplysninger som nævnt i stk. 1

til private personer og virksomheder m.v. i særlige tilfælde ske

efter forudgående tilladelse fra registertilsynet, når dette på

grund af oplysningernes karakter, mængde og formålet med

videregivelsen skønnes ubetænkeligt. Registertilsynet kan

fastsætte nærmere vilkår for tilladelsen. Registertilsynets

afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.«

14. § 18 affattes således:

»§ 18. Fra registre, der udelukkende er oparbejdet med henblik på at

foretage statistiske uddrag eller som led i en videnskabelig

undersøgelse, må der ikke uden særlig hjemmel videregives

oplysninger, der kan henføres til bestemte personer.

Registertilsynet kan dog efter ansøgning i hvert enkelt tilfælde

tillade, at sådanne oplysninger på nærmere angivne vilkår

videregives til private registre, der udelukkende er oparbejdet i

statistisk eller videnskabeligt øjemed. Registertilsynets

afgørelse herom kan ikke indbringes for anden administrativ

myndighed.«

15. § 19 affattes således:

»§ 19. Den registeransvarlige myndighed kan fastsætte vilkår for

videregivelse af oplysninger efter bestemmelserne i dette kapitel,

herunder om, at oplysningerne kun må benyttes til bestemte formål.

Sådan videregivelse med henblik på samkøring med registre, der

ikke omfattes af lov om private registre m.v., kan kun ske efter

forud indhentet udtalelse fra registertilsynet.«

16. § 21 affattes således:

»§ 21. Registrerede oplysninger som nævnt i § 9, stk. 2, må ikke

videregives til anden offentlig myndighed.

Stk. 2. Videregivelse af de i stk. 1 nævnte oplysninger kan dog ske,

når

1) den, oplysningen angår, har givet samtykke,

2) det følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov, at

oplysningen skal videregives,

3) videregivelsen sker til varetagelse af private eller offentlige

interesser, der klart overstiger hensynet til de interesser, der

begrunder hemmeligholdelse, herunder hensynet til den, oplysningen

angår,

4) videregivelsen er nødvendig for udførelsen af en myndigheds

virksomhed eller påkrævet for en afgørelse, som myndigheden skal

træffe, eller

5) videregivelsen er nødvendig for udførelsen af videnskabelige eller

statistiske undersøgelser af væsentlig samfundsmæssig betydning.

Stk. 3. Andre registrerede oplysninger må ud over de i stk. 2 nævnte

tilfælde kun videregives til en offentlig myndighed, når

oplysningerne i forvejen er offentligt tilgængelige, eller når det

må antages, at oplysningen vil være af væsentlig betydning for

myndighedens virksomhed eller for en afgørelse, myndigheden skal

træffe, jfr. dog § 9, stk. 1, 2. pkt.

Stk. 4. Samtykke efter stk. 2, nr. 1, skal opfylde kravene i § 16,

stk. 3. Samtykke bortfalder senest efter 1 års forløb.

Stk. 5. Fra registre, der udelukkende er oparbejdet med henblik på at

foretage statistiske uddrag eller som led i en videnskabelig

undersøgelse, må ikke uden særlig hjemmel videregives oplysninger,

der kan henføres til bestemte personer. Registertilsynet kan dog

efter ansøgning i hvert enkelt tilfælde tillade, at sådanne

oplysninger videregives til registre, der udelukkende er

oparbejdet i statistisk eller videnskabeligt øjemed.

Registertilsynets afgørelse herom kan ikke indbringes for anden

administrativ myndighed.«

17. I § 28, stk. 2, indsættes efter »i medfør af«: »§ 1, stk. 5,», og

»§ 18, stk. 3, og § 19, stk. 2« ændres til: »§ 8, stk. 3, og §

19«.

18. I § 29, stk. 1, nr. 1, ændres »§ 16, stk. 2« til: »§ 16, stk. 2,

nr. 1«, i nr. 2 ændres »§ 17, 3. pkt., og § 18, stk. 2, 2. pkt.«

til: »§ 16, stk. 5, 2. pkt., og § 16, stk. 7«, og i nr. 3 ændres

»§ 18, stk. 3, og § 19« til: »§ 16, stk. 6, § 17, stk. 5, § 18 og

§ 19«.

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. april 1988. Bestemmelsen i § 2,

nr. 5, træder dog først i kraft efter justitsministerens nærmere

bestemmelse.

Stk. 2. Anmeldelse af registre som nævnt i § 1, nr. 3 og nr. 5, og i

§ 7 g, stk. 1, som indsat ved § 1, nr. 10, der er taget i brug

inden lovens ikrafttræden, skal ske senest 6 måneder efter lovens

ikrafttræden.

Stk. 3. For offentlige myndigheders registre, der er taget i brug før

lovens ikrafttræden, skal ændring af forskrifterne, således at

disse opfylder bestemmelserne i § 2, ske senest 1 år efter lovens

ikrafttræden. Justitsministeren kan forlænge fristen for bestemte

registre.

§ 4

Stk. 1. § 1 gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Stk. 2. § 2 gælder ikke for registre, der føres for det færøske eller

grønlandske hjemmestyres myndigheder eller for rigsmyndighederne

på Færøerne eller Grønland. Lovens § 2 kan ved kgl. anordning

sættes i kraft for rigsmyndighedernes registre med de afvigelser,

som de særlige færøske eller grønlandske forhold tilsiger.

Oprindeligt fremsat lovforslag

Blad nr 40

§ 1

I lov nr. 293 af 8. juni 1978 om private registre foretages følgende

ændringer:

1. I § 1, stk. 1, ændres »kapitel 2 og 3« til: »kapitel 2, 2 a, 2 b

og 3«.

2. § 2, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Loven omfatter ikke registrering, der alene finder sted til

brug for personalhistoriske undersøgelser eller udgivelse af

almindelige opslagsværker.«

3. I § 2 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. Loven omfatter endvidere ikke registrering, der alene finder

sted til videnskabelige eller statistiske formål. Registrering til

disse formål af oplysninger som nævnt i § 3, stk. 2, må dog kun

ske efter forudgående anmeldelse til registertilsynet.

Registertilsynet kan fastsætte nærmere vilkår for registeret til

beskyttelse af de registreredes privatliv, herunder om samtykke

fra den registrerede, om sletning og ajourføring af oplysninger

samt om sikkerhedsforanstaltninger mod, at registeret misbruges

eller kommer til uvedkommendes kendskab.«

4. § 3, stk. 2, 1. pkt., affattes således:

»Oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold, herunder

oplysninger om race, religion og hudfarve, om politiske, seksuelle

og strafbare forhold samt oplysninger om helbredsforhold,

væsentlige sociale problemer og misbrug af nydelsesmidler o.lign.

må ikke registreres, medmindre dette følger af anden lovgivning.«

5. I § 3 indsættes efter stk. 2 som nye stykker:

»Stk. 3. Registre, hvor der gøres brug af elektronisk databehandling,

og som indeholder oplysninger som nævnt i stk. 2, må kun oprettes

efter forudgående anmeldelse til registertilsynet. Dette gælder

dog ikke, for så vidt angår registre, der føres af foreninger

o.lign., i det omfang registeret alene omfatter oplysninger om

foreningens medlemmer.

Stk. 4. Justitsministeren kan efter indhentet udtalelse fra

registertilsynet undtage bestemte typer registre som nævnt i stk.

3 fra anmeldelsespligten.«

Stk. 3-5 bliver herefter stk. 5-7.

6. I stk. 4, der bliver stk. 6, ændres »stk. 3« til: »stk. 5«.

7. § 4, stk. 1, affattes således:

»Registrerede oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold,

herunder oplysninger om race, religion og hudfarve, om politiske,

seksuelle og strafbare forhold samt oplysninger om

helbredsforhold, væsentlige sociale problemer og misbrug af

nydelsesmidler o.lign. må ikke videregives uden samtykke fra den

registrerede eller den, der handler på dennes vegne, medmindre

dette følger af anden lovgivning.«

8. I § 4 indsættes efter stk. 1 som nye stykker:

»Stk. 2. Samkøring af forskellige virksomheders registre, hvor der

gøres brug af elektronisk databehandling, og som indeholder

oplysninger som nævnt i stk. 1, må ikke finde sted.

Stk. 3. Registertilsynet kan dog i særlige tilfælde give tilladelse

til samkøring som nævnt i stk. 2. Registertilsynet kan fastsætte

nærmere vilkår for tilladelsen, herunder vilkår for anvendelsen af

de oplysninger, der fremkommer ved samkøringen.«

Stk. 2-3 bliver herefter stk. 4-5, og i stk. 3, der bliver stk. 5,

ændres i 1. pkt. »stk. 2« til: »stk. 4«.

9. Efter § 4 indsættes:

»§ 4 a. Virksomheder må ikke videregive registrerede oplysninger om

forbrugere til andre virksomheder til brug ved markedsføring.

Stk. 2. Videregivelse som nævnt i stk. 1 kan dog ske, når

betingelserne i § 4 er opfyldt, og den virksomhed, som ønsker at

videregive oplysningerne, ved kundeforholdets begyndelse eller på

et senere tidspunkt har givet den registrerede tydelig skriftlig

meddelelse om, at videregivelse kan finde sted, og den

registrerede ikke skriftligt har gjort indsigelse imod

videregivelsen.

Stk. 3. Meddelelse som nævnt i stk. 2 skal indeholde oplysning om

adgangen til skriftligt at gøre indsigelse mod videregivelsen.«

10. Efter § 7 indsættes:

»Kapitel 2 a.

Registrerede personers adgang til oplysninger om sig selv.

§ 7 a. Hvor der ved registerets førelse gøres brug af elektronisk

databehandling, skal virksomheden m.v. på begæring fra en person

give denne meddelelse om, hvad der er registreret om den

pågældende.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke, hvis den registreredes

interesse i at få kendskab til oplysningerne findes at burde vige

for afgørende hensyn til offentlige eller private interesser,

herunder hensynet til den pågældende selv. Gør sådanne hensyn sig

kun gældende for en del af oplysningerne, skal den registrerede

gøres bekendt med de øvrige oplysninger.

Stk. 3. En person, der har fået meddelelse efter stk. 1, har ikke

krav på ny meddelelse før 12 måneder efter sidste meddelelse,

medmindre den pågældende kan godtgøre en særlig interesse heri.

§ 7 b. Virksomheder m.v. skal på begæring give meddelelse som nævnt i

§ 7 a, stk. 1, skriftligt.

Stk. 2. Ved registre, der indeholder oplysninger om helbredsforhold,

kan meddelelse gives i form af en mundtlig underretning, når

væsentlige hensyn til den registrerede taler herfor.

Stk. 3. Justitsministeren fastsætter regler om betaling for

skriftlige meddelelser.

§ 7 c. Virksomheder m.v. skal snarest besvare begæringer som nævnt i

§ 7 a, stk. 1. Er begæringen ikke besvaret inden 4 uger efter

modtagelsen, skal virksomheden skriftligt underrette den

pågældende om grunden hertil.

Stk. 2. Afslår virksomheden m.v. den registreredes begæring efter § 7

a, stk. 1, jfr. stk. 2, skal virksomheden samtidig oplyse den

registrerede om adgangen til at indbringe spørgsmålet for

registertilsynet.

§ 7 d. Afgørelser om retten til at få meddelt oplysninger efter

bestemmelserne i §§ 7 a, 7 b, og 7 c kan indbringes for

registertilsynet.

§ 7 e. Bestemmelserne i §§ 7 a-d gælder, uanset om registeret

underkastes elektronisk databehandling i udlandet.«

11. Efter § 7 e indsættes:

»Kapitel 2 b.

Registrering af telefonnumre.

§ 7 f. I virksomheder m.v. må der ikke foretages automatisk

registrering af hvilke telefonnumre, der er foretaget opkald til

fra virksomhedens telefoner. Registrering må dog ske efter

forudgående tilladelse fra registertilsynet i tilfælde, hvor

afgørende hensyn til private eller offentlige interesser taler

herfor. Registertilsynet kan fastsætte nærmere vilkår for

tilladelse.

Stk. 2. Bestemmelserne i stk. 1 gælder ikke, hvis andet følger af lov

eller for de koncessionerede telefonselskabers registrering af,

til hvilke telefonnumre der er foretaget opkald, til eget brug med

henblik på opkrævning af betaling eller til brug ved teknisk

kontrol.«

12. I § 12 indsættes som stk. 3 og 4:

»Stk. 3. Summariske oplysninger om skyldforhold må kun videregives,

hvis oplysningerne hidrører fra Statstidende, eller oplysningerne

vedrører skyldforhold til samme kreditor på mere end 500 kr., og

kreditor har erhvervet den registreredes skriftlige erkendelse af

en forfalden gæld eller har foretaget retslige skridt imod den

pågældende.

Stk. 4. Videregivelse af summariske oplysninger om enkeltpersoners

skyldforhold må kun ske på en sådan måde, at oplysningerne ikke

kan danne grundlag for vurderingen af økonomisk soliditet og

kreditværdighed for andre end de pågældende enkeltpersoner.«

13. § 17, stk. 2, 1. pkt., affattes således:

»Oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold, herunder

oplysninger om race, religion og hudfarve, om politiske, seksuelle

og strafbare forhold samt oplysninger om helbredsforhold,

væsentlige sociale problemer og misbrug af nydelsesmidler o.lign.

må ikke registreres.«

14. I § 22, stk. 3, ændres »§ 3, stk. 3« til: »§ 3, stk. 5«, og »§ 3,

stk. 5« til: »§ 3, stk. 7«.

15. I § 23 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk. 4. Tilsynet kan i særlige tilfælde pålægge en virksomhed m.v.

at slette oplysninger, der på grund af alder eller af andre grunde

har mistet deres betydning for varetagelsen af registerets

opgaver.«

Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 5 og 6.

16. § 27, stk. 1, nr. 1, affattes således:

»overtræder § 2, stk. 3, § 3, stk. 2, 3 og 5, § 4, stk. 1, 2 og 4, §

4 a, § 5, stk. 2, 2. pkt., § 6, § 7 a, § 7 b, stk. 1-2, § 7 c, § 7

f, §§ 8 og 9, § 10, stk. 1, § 11, stk. 1, 2 og 4, §§ 12-14, § 15,

stk. 1, stk. 2, 2. pkt. og stk. 3, §§ 16-20 og § 21, stk. 1 og 2.«

17. I § 27, stk. 1, nr. 2, indsættes efter »§ 5, stk. 1,»: »§ 7 d«.

18. I § 27, stk. 1, nr. 4, indsættes efter »tilsidesætter«: »vilkår

som nævnt i § 2, stk. 3, 3. pkt., eller«.

19. I § 28 ændres »§ 3, stk. 3« til: »§ 3, stk. 5«.

§ 2

I lov nr. 294 af 8. juni 1978 om offentlige myndigheders registre

foretages følgende ændringer:

1. § 2 affattes således:

Ȥ 2. Vedkommende minister kan efter forhandling med

justitsministeren fastsætte, at loven helt eller delvis skal gælde

for registre, der føres for nærmere angivne selskaber,

institutioner, foreninger m.v., som ikke kan henregnes til den

offentlige forvaltning. Det gælder dog kun, hvis udgifterne ved

deres virksomhed overvejende dækkes af statslige eller kommunale

midler, eller i det omfang de ved eller i henhold til lov har fået

tillagt beføjelse til at træffe afgørelser på statens eller en

kommunes vegne. Vedkommende minister fastsætter forskrifter for

registeret i overensstemmelse med reglerne i §§ 4 og 5.«

2. I § 8 indsættes som stk. 3 og 4:

»Stk. 3. Justitsministeren kan efter indhentet udtalelse fra

registertilsynet fastsætte, at bestemte typer af registre undtages

fra bestemmelserne i § 4, stk. 2 og 3, jfr. § 5, § 6, stk. 2-4,

samt § 7, stk. 1-3.

Stk. 4. Registertilsynet kan tillade, at der uanset bestemmelserne i

§ 4, stk. 2, § 6, stk. 2, og § 7, stk. 1, ikke skal fastsættes

forskrifter for et bestemt register, når dette efter registerets

karakter må anses for ubetænkeligt.«

3. § 9, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Der må ikke registreres oplysninger om politiske forhold,

som ikke er offentligt tilgængelige. Andre oplysninger om

enkeltpersoners rent private forhold, herunder oplysninger om

race, religion og hudfarve, om foreningsmæssige, seksuelle og

strafbare forhold samt oplysninger om helbredsforhold, væsentlige

sociale problemer og misbrug af nydelsesmidler o.lign. må ikke

registreres, medmindre dette er nødvendigt for varetagelse af

registerets opgaver.«

4. § 9, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Justitsministeren kan efter indhentet udtalelse fra

registertilsynet tillade, at registereksemplarer overføres til

opbevaring i arkiv, når dette efter registerets karakter skønnes

nødvendigt for varetagelsen af offentlige eller private

interesser, der overstiger hensynet til de interesser, der

begrunder sletning, herunder hensynet til de registrerede.

Justitsministeren kan fastsætte nærmere vilkår for tilladelsen.«

5. I § 13 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Hvis en person, hvorom der er registreret oplysninger som

nævnt i § 9, stk. 2, fremsætter begæring herom, skal den

pågældende med mellemrum, der fastsættes i forskrifterne, have

udskrift af de oplysninger, der er registreret om ham. Dette

gælder dog kun, hvis den registrerede ikke på anden måde gøres

bekendt med de registrerede oplysninger. For sygehusregistre eller

andre patient- og sygdomsregistre gælder bestemmelsen i stk. 4.

Der kan fastsættes regler om betaling for meddelelser som nævnt i

1. pkt.«

Stk. 2-6 bliver herefter stk. 3-7.

6. § 13, stk. 4, 1. pkt., der bliver stk. 5, 1. pkt., affattes

således:

»Bestemmelserne i stk. 1 og 2 gælder ikke, hvis den registreredes

interesse i at få kendskab til oplysningerne findes at burde vige

for afgørende hensyn til offentlige eller private interesser,

herunder hensynet til den pågældende selv.«

7. I § 13, stk. 5, der bliver stk. 6, ændres i 1. pkt. »stk. 1-3«

til: »stk. 1-4« og i 2. pkt. ændres »stk. 1« til: »stk. 1-2« og

»stk. 4« til: »stk. 5«.

8. I § 13, stk. 6, der bliver stk. 7, ændres »stk. 1-3« til: »stk. 1

og 3-4«.

9. I § 14, stk. 1, ændres i 1. pkt. »§ 13, stk. 1, jfr. stk. 4« til:

»§ 13, stk. 1, jfr. stk. 5«.

10. I § 14, stk. 2, ændres i 1. pkt. »§ 13, stk. 3« til: »§ 13, stk.

4«, og i 2. pkt. ændres »§ 13, stk. 4« til: »§ 13, stk. 5«.

11. I § 15 ændres »§ 13, stk. 1, 3, 4 og 6« til: »§ 13, stk. 1, 2, 4,

5 og 7«, og »§ 13, stk. 2 og 5« ændres til: »§ 13, stk. 2, 3 og

6«.

12. § 16, affattes således:

»§ 16. Oplysninger som nævnt i § 9, stk. 2, der kan henføres til

bestemte personer, må ikke videregives til private personer og

virksomheder m.v.

Stk. 2. Videregivelse af de i stk. 1 nævnte oplysninger kan dog ske,

når

1) den, oplysningen angår, har givet samtykke,

2) det følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov, at

oplysningen skal videregives,

3) videregivelsen sker til varetagelse af private eller offentlige

interesser, der klart overstiger hensynet til de interesser, der

begrunder hemmeligholdelse, herunder hensynet til den,

oplysningerne angår,

4) videregivelsen er nødvendig for udførelsen af en persons eller

virksomheds opgaver for det offentlige, eller

5) videregivelsen er nødvendig for udførelsen af videnskabelige eller

statistiske undersøgelser af væsentlig samfundsmæssig betydning.

Stk. 3. Samtykke som nævnt i stk. 2, nr. 1, skal meddeles skriftligt

og skal indeholde oplysning om,

1) hvilke typer oplysninger der må videregives,

2) hvem oplysningerne må videregives til, og

3) hvorledes oplysningerne må anvendes af den angivne modtager.

Stk. 4. Samtykke bortfalder senest efter 1 års forløb.

Stk. 5. Fra sygehusregistre og andre patient- eller sygdomsregistre

kan videregives identifikationsoplysninger og oplysninger om

diagnoser m.v. til læger til brug ved konkrete

forskningsprojekter. Der må kun ske efterfølgende henvendelse til

de registrerede i det omfang, de læger, der har behandlet de

pågældende, giver tilladelse hertil.

Stk. 6. Herudover kan der fra registre som nævnt i stk. 5 med

sundhedsstyrelsens godkendelse og på nærmere angivne vilkår

videregives oplysninger til brug ved forskning eller planlægning.«

13. § 17 affattes således:

»§ 17. Andre registrerede oplysninger end dem, der er nævnt i § 9,

stk. 2, må ikke videregives til private personer og virksomheder

m.v.

Stk. 2. Videregivelse af de i stk. 1 nævnte oplysninger kan dog ske i

det omfang, der er nævnt i § 16, eller når oplysningerne i

forvejen er offentligt tilgængelige.

Stk. 3. Til brug i konkrete retsforhold kan der videregives

enkeltstående oplysninger som nævnt i stk. 1 til private personer

og virksomheder m.v., som kan godtgøre at have en retlig interesse

i at få de pågældende oplysninger, der klart overstiger hensynet

til oplysningernes hemmeligholdelse. Dette gælder dog ikke

oplysninger, om hvilke der ved lov er fastsat særlige

tavshedsforskrifter.

Stk. 4. Der kan videregives oplysninger som nævnt i stk. 1 til brug

ved forskning.

Stk. 5. Herudover kan videregivelse af oplysninger som nævnt i stk. 1

til private personer og virksomheder m.v. i særlige tilfælde ske

efter forudgående tilladelse fra registertilsynet, når dette på

grund af oplysningernes karakter, mængde og formålet med

videregivelsen skønnes ubetænkeligt. Registertilsynet kan

fastsætte nærmere vilkår for tilladelsen. Registertilsynets

afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.«

14. § 18 affattes således:

»§ 18. Fra registre, der udelukkende er oparbejdet med henblik på at

foretage statistiske uddrag eller som led i en videnskabelig

undersøgelse, må der ikke uden særlig hjemmel videregives

oplysninger, der kan henføres til bestemte personer.

Registertilsynet kan dog efter ansøgning i hvert enkelt tilfælde

tillade, at sådanne oplysninger på nærmere angivne vilkår

videregives til private registre, der udelukkende er oparbejdet i

statistisk eller videnskabeligt øjemed. Registertilsynets

afgørelse herom kan ikke indbringes for anden administrativ

myndighed.«

15. § 19 affattes således:

»§ 19. Den registeransvarlige myndighed kan fastsætte vilkår for

videregivelse af oplysninger efter bestemmelserne i dette kapitel,

herunder om, at oplysningerne kun må benyttes til bestemte formål.

Sådan videregivelse med henblik på samkøring med registre, der

ikke omfattes af lov om private registre m.v., kan kun ske efter

forud indhentet udtalelse fra registertilsynet.«

16. § 21 affattes således:

»§ 21. Registrerede oplysninger som nævnt i § 9, stk. 2, må ikke

videregives til anden offentlig myndighed.

Stk. 2. Videregivelse af de i stk. 1 nævnte oplysninger kan dog ske,

når

1) den, oplysningen angår, har givet samtykke,

2) det følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov, at

oplysningen skal videregives,

3) videregivelsen sker til varetagelse af private eller offentlige

interesser, der klart overstiger hensynet til de interesser, der

begrunder hemmeligholdelse, herunder hensynet til den, oplysningen

angår,

4) videregivelsen er et nødvendigt led i sagens behandling eller er

nødvendig for, at en myndighed kan gennemføre tilsyns- eller

kontrolopgaver, eller

5) videregivelsen er nødvendig for udførelsen af videnskabelige eller

statistiske undersøgelser af væsentlig samfundsmæssig betydning.

Stk. 3. Andre registrerede oplysninger må ud over de i stk. 2 nævnte

tilfælde kun videregives til en offentlig myndighed, når det må

antages, at oplysningen vil være af væsentlig betydning for

myndighedens virksomhed eller for en afgørelse, myndigheden skal

træffe, jfr. dog § 9, stk. 1, 2. pkt.

Stk. 4. Samtykke efter stk. 2, nr. 1, skal opfylde kravene i § 16,

stk. 3. Samtykke bortfalder senest efter 1 års forløb.

Stk. 5. Fra registre, der udelukkende er oparbejdet med henblik på at

foretage statistiske uddrag eller som led i en videnskabelig

undersøgelse, må ikke uden særlig hjemmel videregives oplysninger,

der kan henføres til bestemte personer. Registertilsynet kan dog

efter ansøgning i hvert enkelt tilfælde tillade, at sådanne

oplysninger videregives til registre, der udelukkende er

oparbejdet i statistisk eller videnskabeligt øjemed.

Registertilsynets afgørelse herom kan ikke indbringes for anden

administrativ myndighed.«

17. I § 28, stk. 2, ændres »§ 18, stk. 3 og § 19, stk. 2«, til: »§ 8,

stk. 3, og § 19«.

18. I § 29, stk. 1, nr. 1, ændres »§ 16, stk. 2« til: »§ 16, stk. 2,

nr. 1«, i nr. 2 ændres »§ 17, 3. pkt., og § 18, stk. 2, 2. pkt.«

til: »§ 16, stk. 5, 2. pkt.«, og i nr. 3 ændres »§ 18, stk. 3, og

§ 19« til: »§ 16, stk. 6, § 17, stk. 5, § 18 og § 19«.

§ 3

Loven træder i kraft den 1. oktober 1987.

Stk. 2. Anmeldelse af registre som nævnt i § 1, nr. 3, og nr. 5, der

er taget i brug inden lovens ikrafttræden, skal ske senest 6

måneder efter lovens ikrafttræden.

Stk. 3. For offentlige myndigheders registre, der er taget i brug før

lovens ikrafttræden, skal ændring af forskrifterne, således at

disse opfylder bestemmelserne i § 2, ske senest 1 år efter lovens

ikrafttræden. Justitsministeren kan forlænge fristen for bestemte

registre.

§ 4

§ 1 gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Stk. 2. § 2 gælder ikke for registre, der føres for det færøske eller

grønlandske hjemmestyres myndigheder eller for rigsmyndighederne

på Færøerne eller Grønland. Lovens § 2 kan ved kgl. anordning

sættes i kraft for rigsmyndighedernes registre med de afvigelser,

som de særlige færøske eller grønlandske forhold tilsiger.

BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGET

Almindelige bemærkninger

1. Formålet med lovforslaget er at foretage en revision af lov nr.

293 af 8. juni 1978 om private registre m.v. og lov nr. 294 af 8.

juni 1978 om offentlige myndigheders registre på de områder, hvor

den tekniske udvikling og erfaringerne med administrationen af de

to registerlove har gjort dette nødvendigt.

Siden vedtagelsen i 1978 af lov om private registre m.v. og lov om

offentlige myndigheders registre er der navnlig i registertilsynet

indsamlet en betydelig mængde oplysninger om registrering og

anvendelsen af de registrerede oplysninger i såvel den private som

den offentlige sektor. Der henvises herved til registertilsynets

årlige beretninger om tilsynets virksomhed.

Disse erfaringer har efter justitsministeriets opfattelse vist, at de

grundlæggende principper i de to registerlove fortsat er velegnede

til at sikre, at registrering og brug af registrerede oplysninger

sker på en betryggende måde.

På nogle områder har der dog vist sig behov for yderligere at skærpe

registerlovenes bestemmelser for at sikre, at registrering og

anvendelse af registrerede oplysninger fortsat sker på en sådan

måde, at den enkeltes privatliv beskyttes mest muligt.

2. Lovforslaget indebærer en væsentlig skærpelse af bestemmelserne

for private registre, der indeholder følsomme oplysninger. Disse

registre indebærer en særlig risiko for krænkelse af den

registreredes privatliv og integritet. Til de oplysninger, der

efter den gældende lov om private registre anses som rent private,

føjes i overensstemmelse med bestemmelserne i forvaltningslovens §

28, stk. 1, oplysninger om væsentlige sociale problemer. Endvidere

foreslås indført en pligt til at anmelde edb-registre, der

indeholder oplysninger om rent private forhold, til

registertilsynet, således at tilsynet får bedre mulighed for at

kontrollere, at lovens regler vedrørende disse registre overholdes

i praksis.

Der foreslås derudover indført et forbud mod samkøring af private

edb-registre, der indeholder oplysninger om rent private forhold,

for derved at undgå, at oplysninger af denne art i forskellige

virksomheders registre kan sammenstilles og give et billede af den

registrerede, som denne ikke havde grund til at tro kunne dannes,

da oplysningerne blev afgivet.

Endelig foreslås, at forskningsregistre, der indeholder oplysninger

om rent private forhold, skal anmeldes til registertilsynet, og at

tilsynet kan fastsætte nærmere vilkår for disse registre. Efter

den gældende lovgivning er sådanne registre ikke omfattet af

lovens regler.

For alle private edb-registre foreslås indført en ret for den

registrerede til at få meddelelse om de oplysninger, der er

registreret om den pågældende. Herved sikres bl.a., at den

registrerede får mulighed for at kræve urigtige, vildledende eller

ulovligt registrerede oplysninger slettet eller berigtiget.

Loven om private registre indeholder i kapitel 4 bestemmelser, der

regulerer adresserings- og kuverteringsbureauers virksomhed, og

som bl.a. giver den registrerede ret til at kræve sig slettet af

disse bureauers registre. Lovforslaget indeholder bestemmelser,

der sikrer en lignende beskyttelse af den registrerede ved

overdragelse af kunderegistre også mellem andre virksomheder.

Bestemmelserne om kreditoplysningsbureauer i kapitel 3 i lov om

private registre foreslås ændret, således at

kreditoplysningsbureauers mulighed for at videregive oplysninger

om skyldforhold i summarisk form bl.a. i bureauets publikationer

begrænses væsentligt.

For at undgå misbrug af de særlige muligheder for registrering, som

den tekniske udvikling af telefonudstyr har medført, foreslås

indført et forbud mod automatisk registrering af telefonnumre, som

der foretages opkald til fra en virksomheds o.lign. telefoner.

Endelig indebærer forslaget, at sletningsreglen i den gældende lov

udvides, således at den registrerede under visse betingelser også

får mulighed for at kræve rigtige og lovligt registrerede

oplysninger slettet af registre, der føres manuelt.

3. For offentlige myndigheders registre foreslås i overensstemmelse

med reglerne i forvaltningslovens kapitel 8 en udvidelse af de

oplysningstyper, der efter loven skal betragtes som rent private.

Endvidere foreslås bestemmelserne om videregivelse af oplysninger

såvel til private som til andre offentlige myndigheder skærpet på

væsentlige punkter, både hvad angår videregivelse af følsomme og

af andre oplysninger. Der søges herved opnået overensstemmelse

mellem videregivelsesreglerne i denne lov og reglerne herom i

forvaltningsloven sammenholdt med de almindelige regler om

tavshedspligt i straffelovens kapitel 16.

For at forbedre den registreredes mulighed for at få meddelelse om de

oplysninger, der er registreret om den pågældende, foreslås

indført en regel, der sikrer, at den registrerede på begæring med

mellemrum automatisk kan få meddelelse om registrerede følsomme

oplysninger. Herudover gælder reglerne om egenacces i lov om

offentlige myndigheders registre, hvorefter den registrerede på

begæring kan få meddelelse om de oplysninger, der er registreret

om den pågældende.

For at sikre, at registrerede oplysninger i videst muligt omfang

slettes, når de ikke længere har betydning for varetagelsen af

registerets opgaver, foreslås bestemmelserne om arkivering af

registre skærpet, således at det understreges, at arkivering kun

kan ske, når det er godtgjort, at dette er nødvendigt for

varetagelsen af offentlige eller private interesser, der

overstiger interessen i, at oplysningerne slettes.

Endelig foreslås, at visse mindre registre kan undtages fra kravet om

forskrifter m.v., således at lovens bestemmelser gælder direkte

for sådanne registre.

4. For at give folketinget grundlag for at vurdere, om bestemmelserne

i de to registerlove fortsat er tilstrækkelige til at beskytte den

enkelte mod krænkelse af privatlivets fred i forbindelse med

registrering af personoplysninger - navnlig registrering ved hjælp

af elektronisk databehandling afgav justitsministeren den 12.

december 1984 en redegørelse til folketinget om erfaringerne i

forbindelse med administrationen af registerlovgivningen

(redegørelse R 6, Folketingstidende 1984-85, Folketingets

Forhandlinger, sp. 3579 ff). Som bilag til redegørelsen var

udarbejdet en beretning om erfaringerne med administrationen af

registerlovgivningen. Beretningen indeholder en systematisk

gennemgang af bestemmelserne i begge registerlove og af de særlige

spørgsmål, som disse regelsæt har givet anledning til. Under

folketingets forhandling om redegørelsen (Folketingstidende

1984-85, Folketingets Forhandlinger, sp. 4576-4615) blev der givet

udtryk for ønske om, at spørgsmålet om ændringer i

registerlovgivningen blev drøftet på en konference mellem

retsudvalget, justitsministeriet og repræsentanter fra

registertilsynet. Denne konference blev afholdt den 28. april

1986, og dette lovforslag er udarbejdet på grundlag af de

synspunkter og ønsker, som fandt tilslutning på konferencen.

5.a. For så vidt angår lov om private registre m.v. tilsigter

nærværende lovforslag at udvide kredsen af de oplysninger, der er

af særlig privat karakter, og hvor der derfor er et særligt behov

for at beskytte mod unødvendig registrering og brug af disse

oplysninger.

Opregningen i lovens § 3, stk. 2, § 4, stk. 1, og § 17, stk. 2, af de

rent private oplysninger foreslås derfor udvidet.

I den gældende lov omfattes bl.a. oplysninger om race, religion og

hudfarve, om politiske, seksuelle og strafbare forhold, om

helbredsforhold, misbrug af nydelsesmidler o.lign. af denne

særlige beskyttelse. I overensstemmelse med forvaltningsloven

foreslås det præciseret, at også oplysninger om væsentlige

sociale problemer er oplysninger af rent privat karakter.

Derimod er oplysninger om foreningsmæssige forhold ikke foreslået

medtaget som oplysninger om rent private forhold i lov om private

registre. Dette skyldes, at der i den private sektor i en række

tilfælde er et behov for registrering af sådanne oplysninger under

omstændigheder, hvor der ikke består risiko for, at den

registreredes integritet krænkes. Som eksempel kan nævnes

tilfælde, hvor en faglig organisation registrerer oplysninger om

medlemskab af den tilsvarende arbejdsløshedskasse som led i et

fælles kontingentopkrævningssystem. Som et andet eksempel kan

nævnes videregivelse fra en hobbybetonet forening til en

virksomhed af oplysninger om navne og adresser på foreningens

medlemmer med henblik på, at virksomheden kan udsende tilbud til

disse om køb af produkter med tilknytning til den pågældende

fritidsinteresse.

b. Udover den nævnte udvidelse af kredsen af de oplysninger om

forhold, der må betragtes som rent private, tilsigter forslaget en

skærpelse af det regelsæt, der skal gælde for registre, der

indeholder sådanne oplysninger. Efter den gældende lovs § 3, stk.

2, må registrering kun ske, hvis oplysningerne er afgivet af den

pågældende selv eller indhentet med hans samtykke, og der

foreligger omstændigheder, hvor han må vide, at oplysningerne vil

blive registreret. Det er herudover en betingelse, at det er

nødvendigt for virksomheden at være i besiddelse af oplysningerne

for at muliggøre en berettiget varetagelse af virksomhedens eller

andres tarv. Videregivelse af disse oplysninger må efter § 4 kun

ske, hvis den registrerede eller den, der handler på hans vegne,

samtykker heri, eller hvis det følger af anden lovgivning.

Navnlig når registre af denne art føres ved hjælp af elektronisk

databehandling, kan der efter justitsministeriets opfattelse være

behov for at skærpe kontrollen med, at lovens bestemmelser

overholdes.

For at sikre registertilsynet mulighed for effektivt at føre tilsyn

med sådanne registre, foreslås indført en pligt for den, der

ønsker at oprette et edb-register, der indeholder oplysninger om

rent private forhold, til forud at anmelde dette til

registertilsynet. På grundlag af anmeldelsen vil registertilsynet

få mulighed for på forhånd at sikre, at lovens bestemmelser er

overholdt, og tilsynet vil efter bestemmelsen i lovens § 22, stk.

3, have adgang til at inspicere de lokaler, hvorfra registeret

føres.

Selv om oplysninger om foreningsforhold som nævnt under pkt. a ikke

er medtaget i opregningen af de oplysningstyper, der betragtes som

rent private, vil den nævnte bestemmelse medføre, at f.eks.

edb-registre, der indeholder politiske oplysninger, skal anmeldes

og underkastes registertilsynets inspektionskompetence. Det gælder

f.eks. for politiske foreningers edb-registre. Anmeldelse af

sådanne registre vil efter justitsministeriets opfattelse være

upåkrævet i tilfælde, hvor foreningens register alene indeholder

oplysninger om medlemmerne. Sådanne registre foreslås derfor

undtaget fra pligten til anmeldelse.

c. Erfaringerne i forbindelse med lovens administration har vist, at

en række registre til videnskabelige eller statistiske formål

indeholder oplysninger om rent private forhold. Efter bestemmelsen

i den gældende lovs § 2, stk. 2, er disse registre undtaget fra

loven. For at sikre registertilsynet mulighed for at føre tilsyn

med registre af denne art foreslås indsat en pligt til at anmelde

sådanne registre til registertilsynet, hvad enten de føres manuelt

eller under anvendelse af edb. Registrene foreslås dog ikke

undergivet lovens regler om registrering og videregivelse af

oplysninger, sikkerhedsforanstaltninger m.v., idet disse

bestemmelser næppe generelt vil være forenelige med de særlige

vilkår, der gælder for forsknings- og statistikregistre. Det

foreslås derfor, at registertilsynet skal kunne fastsætte særlige

vilkår for sådanne registre i de tilfælde, hvor dette må anses for

særligt påkrævet, f.eks. fordi det pågældende forskningsprojekt

ikke på anden måde er undergivet regulering og kontrol fra

offentlig side.

d. Den gældende lov indeholder som nævnt i § 4 et generelt forbud mod

videregivelse af følsomme oplysninger uden samtykke fra den

registrerede. For så vidt angår andre oplysninger, må

videregivelse ske, når dette er et naturligt led i den normale

drift af virksomheder m.v. af den pågældende art og oplysningerne

ikke vedrører forhold, der ligger mere end 5 år tilbage i tiden. I

modsætning til lov om offentlige myndigheders registre indeholder

loven om private registre derimod ikke særlige bestemmelser om

videregivelse af oplysninger i forbindelse med samkøring af

registre.

Som nævnt i beretningen fra december 1984 til folketinget om

erfaringerne med administrationen af registerlovgivningen (s. 38

ff) er der næppe grund til at antage, at sådanne samkøringer er

særligt hyppigt forekommende. Dels forudsætter samkøringen en

videregivelse af oplysninger fra en virksomhed til en anden, som,

bl.a. af konkurrencemæssige årsager, sjældent vil finde sted. Dels

skal lovens almindelige bestemmelser om videregivelse af

oplysninger selvsagt være opfyldt også ved videregivelse, der sker

i form af en samkøring. Dette indebærer bl.a., at den enkelte

registreredes samtykke skal indhentes ved samkøring mellem

registre, der indeholder rent private oplysninger, medmindre

adgangen til videregivelse af oplysninger følger af lov.

Ved samkøring skabes der imidlertid en mulighed for relativt hurtigt

og billigt at skabe et billede af den registreredes private

forhold, som den pågældende ikke havde mulighed for at forudse, da

han gav samtykke til registrering og videregivelse af

oplysningerne. Justitsministeriet finder, at der er behov for en

særlig intensiv regulering af en sådan anvendelse af edb-registre,

der indeholder oplysninger om rent private forhold. Der foreslås

derfor indført et forbud mod samkøring af registre, som indeholder

oplysninger om rent private forhold, men med mulighed for at

registertilsynet kan tillade samkøring i de - formentlig meget få

- tilfælde, hvor samkøring er nødvendig, og hvor der ikke er nogen

risiko for krænkelse af de registreredes privatliv.

e. Et særligt tilfælde af videregivelse af registrerede oplysninger,

der har givet anledning til en vis offentlig debat, er

videregivelse af kundeoplysninger fra en virksomhed til en anden

med henblik på udsendelse af reklameforsendelser o.lign. til

forbrugere. Denne form for reklame er ofte udformet som personlige

henvendelser til forbrugeren.

For at sikre borgerne den samme ret til at frabede sig henvendelser

af denne art, som efter lovens § 18 gælder ved adresserings- og

kuverteringsbureauernes virksomhed, foreslås en bestemmelse,

hvorefter en virksomhed, der ønsker at overdrage et kunderegister

over forbrugere til en anden virksomhed med henblik på

markedsføring, inden overdragelsen skal underrette den

registrerede herom, således at vedkommende kan modsætte sig, at

oplysningerne videregives. Principperne i denne regulering af

videregivelse af registrerede oplysninger til markedsføringsformål

svarer til dem, der er fastsat i Europarådets rekommandation nr. R

(85) 20 om beskyttelse af personoplysninger, der anvendes til

direkte markedsføring (direct marketing). Efter rekommandationen,

som Danmark har tiltrådt, skal den registrerede bl.a. underrettes

direkte eller på anden passende måde om muligheden for, at

oplysningerne kan videregives, og den registrerede skal kunne

modsætte sig videregivelsen.

f. Det er almindeligt anerkendt, at et af de grundlæggende principper

i beskyttelsen af den enkelte imod edb-registrering af urigtige,

vildledende eller ulovligt tilvejebragte oplysninger, er, at den

registrerede skal kunne gøre sig bekendt med de oplysninger, der

er registreret om den pågældende. Samtidig medvirker adgangen til

registerindsigt til at skabe større åbenhed og mindre usikkerhed

med hensyn til anvendelsen af edb-registre, såvel i den offentlige

som i den private sektor. Adgangen til registerindsigt indgår

således som et centralt element i registerlovgivningen i de

europæiske lande, hvor der er indført lovgivning om

edb-registrering af personoplysninger. Europarådets konvention

vedrørende beskyttelse af personer i forbindelse med automatisk

behandling af personoplysninger indeholder i artikel 8 b en

bestemmelse om den registreredes ret til indsigt i de oplysninger,

der er registreret om den pågældende. Konventionen, der er

underskrevet af Danmark den 28. januar 1981, trådte i kraft den 1.

oktober 1985.

Lov om private registre indeholder i modsætning til lov om offentlige

myndigheders registre ingen generel bestemmelse, der hjemler den

registrerede ret til registerindsigt i private edb-registre.

De ovennævnte hensyn, der har gjort det naturligt at sikre

registerindsigt i offentlige myndigheders edb-registre, taler

efter justitsministeriets opfattelse med samme vægt for at give

den registrerede ret til at se, hvad erhvervsvirksomheder,

foreninger o.lign. har registreret på edb om den pågældende.

Indførelsen af en sådan generel adgang til registerindsigt i

private edb-registre vil medføre et vist merarbejde for de

virksomheder m.v., der fører registrene. Erfaringerne med

registerindsigt i offentlige myndigheders edb-registre og

erfaringerne fra Norge og Sverige, hvor borgerne har adgang til

registerindsigt også i private registre, viser imidlertid, at

denne adgang kun udnyttes af borgerne i meget begrænset omfang.

Udover selve retten til registerindsigt foreslås indført bestemmelser

om virksomheders m.v. behandling af ansøgninger om

registerindsigt. Således skal disse ansøgninger besvares inden 4

uger, og den registrerede kan klage til registertilsynet, hvis

virksomheden m.v. helt eller delvis afslår den pågældendes

ansøgning om registerindsigt. Det foreslås, at registertilsynet

tillægges den endelige administrative afgørelse af spørgsmålet om,

hvorvidt registerindsigt skal meddeles. Disse regler svarer til,

hvad der i dag gælder for behandlingen af sager om registerindsigt

i kreditoplysningsbureauernes registre.

Som nævnt indeholder Europarådets databeskyttelseskonvention en

bestemmelse om den registreredes ret til at få meddelelse om de

oplysninger, der er registreret om den pågældende i et

edb-register, hvad enten registeret føres for en offentlig

myndighed eller for private. Indførelsen i registerlovgivningen af

en ret til registerindsigt også i private edb-registre vil gøre

det muligt for Danmark at ratificere konventionen, idet

konventionens øvrige bestemmelser om registrering af oplysninger,

sletning eller berigtigelse af urigtige eller vildledende

registrerede oplysninger, sikkerhedsforanstaltninger mod misbrug

m.v. af registeret, klageadgang, sanktioner samt dataoverførsel

over landegrænserne og internationalt samarbejde kan opfyldes

allerede efter regelsættet i den gældende lovgivning. Det er

justitsministeriets hensigt at ratificere konventionen umiddelbart

efter, at forslaget om indførelse af en ret til registerindsigt i

private edb-registre træder i kraft. Konventionens tekst er

optaget som bilag til dette lovforslag.

g. For så vidt angår kreditoplysningsbureauernes registre har

erfaringerne med administrationen af registerlovgivningen vist, at

der i et ikke ubetydeligt omfang klages over

kreditoplysningsbureauernes videregivelse af kreditoplysninger i

summarisk form, såkaldte »sortlister«. Sådan videregivelse af

oplysninger kan efter bestemmelserne i lovens § 12 ske dels i form

af publikationer (enten trykte eller som microfiches) dels

mundtligt eller automatisk ved hjælp af terminaladgang til

kreditoplysningsbureauernes edb-registre.

1. Optagelse i en publikation eller et andet register, der

videregiver sådanne summariske kreditoplysninger, fungerer i

praksis som en advarsel til modtageren af de registrerede

oplysninger mod at undlade at indlade sig i sædvanlige

forretningsforhold med den registrerede. Dette kan have meget

store konsekvenser for den pågældendes muligheder for at skaffe

sig almindelige forbrugsgoder på kredit. For at undgå at helt

ubetydelige gældsforhold skal kunne udløse disse store

konsekvenser for den enkelte, foreslås indsat en undergrænse på

500 kr. for skyldforhold, der kan begrunde, at der videregives

summariske oplysninger om den pågældende. Som hidtil vil også

oplysninger om skyldforhold under denne grænse kunne indgå i et

kreditoplysningsbureaus bredere vurdering af en persons eller

virksomheds økonomiske soliditet og kreditværdighed, men sådanne

oplysninger må ikke videregives i form af summariske oplysninger

om den registrerede.

2. Indberetning af skyldforhold til brug ved udsendelse af

kreditoplysningsbureauers summariske publikationer sker normalt

enten fra bureauets abonnenter, efter at abonnenten har udsendt to

eller flere rykkerskrivelser til skyldneren, eller ved at bureauet

får oplysningerne fra Statstidende.

Efter registertilsynets praksis må et kreditoplysningsbureau ikke

registrere og videregive oplysninger om et skyldforhold, når

debitor bestrider at skylde det pågældende beløb. Det er i den

forbindelse underordnet, om det gøres gældende, at gælden er

afgjort ved betaling eller modregning eller indsigelsen vedrører

det underliggende retsforhold. Alligevel har registertilsynet

behandlet en række klagesager, hvor registrering var sket på trods

af disse regler, idet kreditoplysningsbureauet fra en abonnent

havde modtaget oplysninger om et skyldforhold, uanset at debitor

overfor abonnenten havde bestridt at skylde det pågældende beløb.

For at øge beskyttelsen mod sådan uberettiget registrering og

samtidig sikre kreditoplysningsbureauerne det bedst mulige

grundlag for udsendelse af summariske kreditoplysninger foreslås

indført en bestemmelse, hvorefter videregivelse af summariske

kreditoplysninger kun må ske på grundlag af oplysninger fra

Statstidende - der i forvejen er offentligt tilgængelige - eller

hvor den registrerede over for kreditor skriftligt har erkendt at

skylde den forfaldne gæld, eller kreditor har foretaget retslige

skridt - normalt i form af indlevering af stævning til retten -

mod den pågældende.

3. Der er i praksis forekommet tilfælde, hvor summariske

kreditoplysninger er anvendt ved vurderingen af betalingsevnen hos

andre end de personer, oplysningerne vedrører. Som eksempel kan

nævnes, at oplysninger om, at et stort antal beboere i en bestemt

gade eller boligblok er optaget i et kreditoplysningsbureaus

publikationer, har dannet grundlag for, at kredit er nægtet

personer, der ikke var optaget i publikationen, men som boede i

den pågældende gade eller boligblok. Sådan nægtelse er ikke i

overensstemmelse med de intentioner, som ligger til grund for

bestemmelserne om kreditoplysningsbureauernes virksomhed i lovens

kapitel 3.

Det er dog næppe i praksis muligt helt at undgå, at der ved en

erhvervsdrivendes vurdering af, om kredit bør gives, lægges vægt

på, om kunden bor i et kvarter eller område, hvor der ofte er

vanskeligheder med at få inddrevet skyldige beløb, idet sådanne

forhold i reglen vil være i hvert fald de lokale handlende

bekendt. For imidlertid at undgå, at kreditoplysningsbureauernes

videregivelse af summariske oplysninger, der sker til abonnenter

over hele landet, skal kunne danne grundlag for vurderinger af

denne art, foreslås indsat en bestemmelse, hvorefter videregivelse

af disse oplysninger om enkeltpersoner skal ske således, at de

ikke kan danne grundlag for vurderinger af økonomisk soliditet af

kreditværdighed for andre. For kreditoplysningsbureauernes

publikationer vil dette f.eks. kunne ske ved, at publikationens

oplysninger om enkeltpersoner ordnes alfabetisk efter navn,

således at en undersøgelse af beboerne på en vej eller i en

boligblok kun kan ske, hvis de pågældendes navne på forhånd er

kendte.

Den foreslåede bestemmelse omfatter tillige mundtlig videregivelse af

disse summariske oplysninger - f.eks. ved abonnentens telefoniske

forespørgsel - eller videregivelse via en edb-terminal tilkoblet

bureauets register. Ved videregivelse af oplysninger via en

edb-terminal indebærer dette, at der kun må kunne søges på navn,

ikke på adresse, områdekode eller postnummer.

Bestemmelsen omfatter derimod ikke de egentlige bedømmelsessager.

Indhentelse af oplysninger om et stort antal personer må i disse

tilfælde antages at ville være en så bekostelig og omstændelig

metode til undersøgelse af betalingsevnen hos andre, at sådan

undersøgelse allerede af denne grund er udelukket i praksis.

h. Den tekniske udvikling af det udstyr, der anvendes til

registrering af personoplysninger, har været hastig i perioden

siden registerlovenes ikrafttræden. Udviklingen af teletekniske

hjælpemidler, der automatisk og uden store omkostninger kan

registrere, hvilke telefonnumre der foretages opkald til fra en

bestemt telefon, var således næppe forudset, da registerlovene i

1978 blev drøftet. Denne praksis passer ikke umiddelbart ind i

lovens systematik, der bygger på en forudsætning om, at

oplysninger afgives af den registrerede eller indhentes hos andre

og herefter modtages af den, der fører registeret og af denne

indføjes i registeret. Den helt automatiske registrering af

opkaldte telefonnumre åbner mulighed for, at oplysninger

registreres uden nærmere kontrol af, om oplysningerne er rigtige

og påkrævet for varetagelse af registerets formål.

I praksis vil det imidlertid af og til være nødvendigt for en

virksomhed eller lignende at være i besiddelse af oplysninger om,

hvilke opringninger der er foretaget fra en bestemt telefon. Som

eksempel kan nævnes virksomheder, der udfører arbejde for

hvervgivere i udlandet, og som i henhold til aftalen herom kan få

refunderet udgifterne ved de telefonsamtaler, der er ført i

tilknytning til arbejdets udførelse. I sådanne tilfælde vil det

være nødvendigt at registrere de opkaldte telefonnumre af hensyn

til refusion af udgifterne ved opkaldene. Uden for disse -

formentlig ret sjældent forekommende - tilfælde er registrering af

opkaldte telefonnumre efter justitsministeriets opfattelse

imidlertid i almindelighed overflødig. I tilfælde, hvor der af

brugeren af en telefon skal afregnes for brug af telefonen, vil

afregning af samtalerne således normalt kunne ske på grundlag af

maskinel registrering af tællerskridt, uden at de opkaldte numre

registreres. Endvidere vil der f.eks. ved hotelgæsters o.lign.

anvendelse af hotellets telefoner kunne ske automatisk

registrering af en del af telefonnummeret, således at f.eks. de to

sidste cifre i nummeret ikke registreres. En sådan registrering

vil ikke gøre det muligt at afsløre, hvem der er ringet til, men

vil muliggøre tilstrækkelig dokumentation af de førte samtaler

over for brugeren med henblik på afregning. Kontrol af, at en

virksomheds telefonnumre ikke misbruges af de ansatte eller andre,

kan ske ved, at telefonsystemet i virksomheden indrettes således,

at telefonopkald til bestemte områder ikke kan foretages ved

selvvalg, men skal ske fra en bestemt telefon i virksomheden eller

gennem en særlig medarbejder i telefonomstillingen.

Der foreslås derfor indført et generelt forbud mod automatisk

registrering af opkaldte telefonnumre, dog således at

registertilsynet i tilfælde, hvor afgørende hensyn til private

eller offentlige interesser taler herfor, kan tillade

registrering. Som eksempel kan nævnes virksomheders registrering

af samtaler som led i udførelsen af internationale kontrakter,

forudsat at de ansatte gøres bekendt med, at samtalerne til

udlandet registreres. Registrering, der finder sted med hjemmel i

lov, f.eks. i retshåndhævelsesøjemed, eller telefonselskabernes

registrering til eget brug af kaldte numre til brug for afregning

af samtalerne foreslås undtaget fra forbudet, idet sådan

registrering klart er nødvendig og risikoen for misbrug i disse

tilfælde må antages at være meget beskeden.

i. Efter § 5 i den gældende lov kan den registrerede kræve, at der

foretages sletning af oplysninger, der er urigtige eller

vildledende, eller som ikke må registreres. Dette gælder, hvad

enten der er tale om edb-registre eller registre, der føres

manuelt. I enkelte tilfælde har registertilsynet dog savnet

hjemmel til at pålægge virksomheder m.v. at slette registrerede

oplysninger. Som eksempel kan nævnes, at den registrerede i

særlige tilfælde kan have et rimeligt begrundet krav på at blive

slettet f.eks. i faglige organisationers registre over potentielle

medlemmer eller i virksomheders registre over mulige kunder.

Ganske vist vil registertilsynet efter bestemmelsen i lovens § 5,

stk. 1, kunne give pålæg om sletning af oplysningerne, hvis disse

er urigtige eller vildledende, og i den forbindelse vil også det

forhold, at medlemmet har udmeldt sig, og den tid, der er gået

siden udmeldelsen, kunne have en vis betydning. Endvidere vil

bestemmelsen i lovens § 6, stk. 1, hvorefter en oplysning skal

slettes, når den på grund af alder eller andre grunde har mistet

sin betydning for varetagelsen af registerets opgaver, normalt

betyde, at medlemsoplysninger skal slettes ved udmeldelsen, hvis

registeret føres ved anvendelse af edb. For manuelle registre er

der imidlertid i disse tilfælde efter registertilsynets og

justitsministeriets opfattelse et behov for en udtrykkelig hjemmel

til sletning af sådanne oplysninger.

Der foreslås derfor indsat en bestemmelse, hvorefter registertilsynet

i særlige tilfælde kan pålægge en virksomhed at slette også

manuelt registrerede oplysninger, der på grund af alder eller af

andre grunde har mistet deres betydning for varetagelsen af

registerets opgaver. En bestemmelse med dette indhold muliggør, at

registertilsynet kan kræve oplysninger slettet i de tilfælde, der

er nævnt ovenfor. Samtidig medfører bestemmelsen, at

registertilsynet kan foretage en afvejning af de interesser, der

taler for sletning, overfor virksomhedens eller trediemands

interesse i at bevare oplysningerne sammenholdt med de

omkostninger og vanskeligheder, som et krav om sletning kan

indebære. Det er i den forbindelse af betydning, at lov om private

registre også omfatter oplysninger i systematisk form, som ikke

efter traditionel sprogbrug opfattes som registre, f.eks. en

samling af aktmapper. Det er ved formuleringen af bestemmelsen

forudsat, at den registrerede skal kunne godtgøre en væsentlig

interesse i sletningen, for at det kan pålægges registerføreren,

eksempelvis en advokat eller revisor, at iværksætte sletningen,

der - i hvert fald i en del tilfælde, navnlig ved begæring om

sletning af oplysninger i gamle sager - efter omstændighederne kan

medføre et ikke ubetydeligt arbejde med at fremfinde og slette de

pågældende oplysninger. En sådan anmodning vil derfor i en række

tilfælde kunne afslås under henvisning til det arbejde, der vil

være forbundet med sletningen.

6. For så vidt angår lov om offentlige myndigheders registre,

tilsigter forslaget navnlig en udvidelse af kredsen af de

oplysninger, der må anses at vedrøre rent private forhold, og hvor

der derfor er et særligt behov for beskyttelse mod unødvendig

registrering og brug af disse oplysninger, og at skærpe

bestemmelserne om videregivelse m.v. af disse oplysninger.

a. Det foreslås således, at oplysninger, der efter bestemmelserne i

lovens § 9, stk. 2, og i kapitel 5 og 6 skal anses for rent

private, udvides med oplysninger om foreningsmæssige forhold og om

væsentlige sociale problemer. Denne angivelse af kredsen af

følsomme oplysninger er i overensstemmelse med bestemmelsen i

forvaltningslovens § 28, stk. 1.

b. Endvidere foreslås bestemmelserne om videregivelse af oplysninger

til andre offentlige myndigheder ændret således, at det

præciseres, at videregivelse af disse oplysninger normalt ikke må

finde sted. Opregningen af de tilfælde, hvor videregivelse af rent

private oplysninger dog undtagelsesvis kan finde sted, foreslås

ændret, således at den svarer til opregningen i forvaltningslovens

§ 28, stk. 2.

c. For så vidt angår videregivelse af oplysninger til private,

foreslås de gældende bestemmelser i lovens kapitel 5 ændret,

således at det også her fastslås, at hverken rent private

oplysninger eller andre oplysninger som udgangspunkt må

videregives. De tilfælde, hvor videregivelse af oplysninger dog

skal kunne ske, er foreslået udformet således, at bestemmelserne

svarer til den begrænsning, der foreslås indført i bestemmelserne

om videregivelse af oplysninger til offentlige myndigheder.

d. Forslaget indebærer en skærpelse af bestemmelserne om

videregivelse af oplysninger fra offentlige forsknings- og

statistikregistre til private. Sådan videregivelse skal efter

forslaget kun kunne ske med registertilsynets tilladelse og kun

til andre forsknings- og statistikregistre. Herved bringes

bestemmelserne om videregivelse fra disse registre i

overensstemmelse med de bestemmelser, der gælder for videregivelse

fra offentlige myndigheders forsknings- og statistikregistre til

andre offentlige myndigheder af registrerede personoplysninger.

e. Som anført ovenfor under pkt. 5 f må retten til registerindsigt

anses for et af de væsentligste elementer i borgerens

retsbeskyttelse i forbindelse med edb-registrering. Lov om

offentlige myndigheders registre indeholder allerede i dag i

kapitel 4 bestemmelser, hvorefter den registrerede som

udgangspunkt har adgang til på begæring at få meddelt de

oplysninger, der er registreret om den pågældende. § 13, stk. 2, i

loven åbner endvidere mulighed for, at det i forskrifterne for et

register kan fastsættes, at den registrerede med nærmere fastsatte

mellemrum skal have udskrift af de oplysninger, der er registreret

om ham, eller at den registrerede skal kunne fremsætte begæring

herom. Registertilsynet har kun i meget få tilfælde fået forelagt

forskrifter til udtalelse, der indeholder regler om sådan

automatisk registerindsigt.

En bestemmelse, der generelt pålægger den registeransvarlige

myndighed pligt til med jævne mellemrum at give den registrerede

udskrift af de oplysninger, der er registreret om ham, vil

medføre, at den enkelte registrerede modtager udskrifter fra et

stort antal registre, ofte indeholdende oplysninger, der i

forvejen er velkendte for den pågældende. Herved vil den

registreredes opmærksomhed let bortledes fra de registre, hvor

registerindsigt på grund af registerets indhold eller anvendelse

er af virkelig interesse for den registrerede. Endvidere vil der

være en risiko for, at nogle af disse mange meddelelser om

registerindsigt kommer uvedkommende i hænde f.eks. ved

fejlforsendelse eller ved, at andre end den registrerede - f.eks.

medlemmer af husstanden - læser meddelelsen. Endelig vil

udsendelse af det meget store antal registerudskrifter påføre

forvaltningen en væsentlig økonomisk og administrativ byrde.

Justitsministeriet finder derimod, at der i registre, der indeholder

oplysninger om rent private forhold, og hvor der derfor er et

særligt behov for at sikre, at oplysningerne er rigtige og lovligt

registrerede, bør være adgang for den registerede til på begæring

at kunne få tilsendt registerudskrifter med jævne mellemrum. En

sådan automatisk meddelelse af registerindsigt vil i de fleste

tilfælde være ubetænkelig og foreslås derfor indført.

De særlige bestemmelser, der er fastsat for videregivelse af

oplysninger fra patientregistre, fører til, at en regel om

automatisk skriftlig underretning ikke kan overføres på disse

registre.

f. Efter § 9, stk. 4, i lov om offentlige myndigheders registre skal

registrerede oplysninger slettes, når de på grund af alder eller

af andre grunde har mistet deres betydning for varetagelsen af

registerets opgaver. Et ubetinget krav om sletning kunne skade

forskningen, herunder den historiske forskning og forskningen i

samfundsforhold. For imidlertid at understrege, at sletning af

forældede oplysninger bør være udgangspunktet, mens arkivering af

registrerede oplysninger kun bør finde sted, når dette er

nødvendigt af hensyn til offentlige eller private interesser, og

disse interesser overstiger de hensyn, der taler for, at

oplysningerne slettes, herunder hensynet til de registrerede og

til at undgå unødig dataophobning, foreslås bestemmelsen i § 9,

stk. 4, ændret i overensstemmelse hermed.

g. Registertilsynet har fået forelagt en række sager om oprettelse af

edb-registre til udtalelse, hvor der på grund af registerets

beskedne størrelse, dets lidet følsomme indhold og begrænsede

anvendelsesmuligheder ikke foreligger nogen risiko for

integritetskrænkelser. Som eksempel herpå kan nævnes post- og

telegrafvæsenets edb-register over abonnenter på post- og

telegrafadressebogen. Endvidere kan nævnes, at registertilsynet i

1983 har udsendt en cirkulæreskrivelse, hvori det anføres, at der

ikke skal fastsættes forskrifter for elevregistre m.v. ført på

mikrodatamater, såfremt registrene indeholder et begrænset antal

ikke følsomme oplysninger (dvs. identifikationsoplysninger,

oplysninger om uddannelsesretning o.lign. og om lærerpersonale,

eventuelt oplysninger om fag og timefordeling), og registrene ikke

samkøres med andre registre.

Registertilsynet har peget på, at det i længden er uhensigtsmæssigt i

alle tilfælde at lade lovens nuværende formelle definition være

afgørende for, om lovens regler - navnlig om oprettelse af

registre - skal iagttages. Den tekniske udvikling har muliggjort

en stigende anvendelse af elektronisk databehandling i forbindelse

med registre, der indeholder et mindre antal personoplysninger,

der ikke er af særlig personlig karakter. De fordele, som dette

indebærer, kan til dels gå tabt, hvis proceduren i forbindelse med

registerets oprettelse er for omstændelig.

Det foreslås derfor, at justitsministeriet efter indhentet udtalelse

fra registertilsynet skal kunne undtage bestemte typer af registre

fra lovens bestemmelser om fastsættelse af forskrifter for

registeret og høring af registertilsynet vedrørende registerets

oprettelse og forskrifterne for dette. For registre, der undtages

på denne måde, vil registerlovens bestemmelser bl.a. om

registrering og videregivelse af oplysninger imidlertid gælde

direkte.

Adgangen til at undtage visse typer af registre fra lovens regler om

oprettelse af registre tænkes alene anvendt ved edb-registre, der

på grund af deres indhold, størrelse og anvendelse ikke frembyder

nogen risiko for krænkelse af den registreredes privatliv.

Som eksempler kan nævnes marinasystemer (der foruden

identitetsoplysninger indeholder oplysninger om bådejernes både og

oplysninger til brug for beregning og opkrævning af pladsafgift),

kirkegårdssystemer (der indeholder oplysninger, som identificerer

den begravede og gravstedsindehaveren samt oplysninger om

gravstedet, herunder opkrævningsoplysninger) og

forbrugsafgiftssystemer (der indeholder oplysninger, som

identificerer forbrugeren, samt installationstekniske oplysninger

og forbrugsoplysninger i form af måleoplysninger og

betalingsoplysninger). Endvidere kan nævnes elevregistre uden

fraværsoplysninger og karakteroplysninger og andre registre, der

kun indeholder oplysninger om navn og adresse.

I tilfælde, hvor et enkeltstående register af denne beskaffenhed

forelægges registertilsynet til udtalelse, foreslås det, at

registertilsynet på tilsvarende måde skal kunne undtage registeret

fra pligten til at fastsætte detaljerede forskrifter om

registrering og videregivelse af oplysninger,

sikkerhedsforanstaltninger m.v.

7. For den offentlige forvaltning som helhed kan lovforslaget næppe

antages at ville medføre økonomiske eller administrative

konsekvenser af betydning.

Forslaget indebærer som anført en pligt til forudgående anmeldelse

til registertilsynet af private forsknings- og statistikregistre

samt private edb-registre, der indeholder rent private

oplysninger, ligesom der indføres en ret til registerindsigt i

private edb-registre. Med lovforslaget tilsigtes der endvidere en

udvidelse af den inspektionsvirksomhed, som registertilsynet

varetager. Dette nødvendiggør, at der i registertilsynet

gennemføres en vis personalemæssig styrkelse ved oprettelse af 4-6

årsværk. Til annoncering og information i forbindelse med

lovændringen afsættes et beløb på 150.000 kr. De årlige

merudgifter til personaleløn, kontorhold m.v. anslås til højst ca.

2,0 mio kr., der i hovedsagen forventes modsvaret af indtægter fra

de gebyrer, der efter den gældende bestemmelse i § 26, stk. 2, i

lov om private registre kan fastsættes af justitsministeren.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Bestemmelserne i lovforslagets § 1 vedrører de ændringer, der

foreslås i lov om private registre. Der henvises herved til det

under pkt. 5 anførte.

Til nr. 1

Ændringen er af redaktionel karakter.

Til nr. 2

Bestemmelsen svarer til § 2, stk. 2, i den gældende lov, idet

bestemmelserne om forsknings- og statistikregistre dog foreslås

reguleret i en særlig bestemmelse, jfr. bemærkningerne til § 1,

nr. 3.

I det omfang, pressens informationssystemer føres under anvendelse af

edb, er sådanne edb-registre i dag omfattet af lovens regler.

Til nr. 3

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 5 c.

Forslaget indebærer, at registre, der alene føres i videnskabeligt

eller statistisk øjemed, skal anmeldes til registertilsynet, hvis

registeret indeholder oplysninger om rent private forhold. Dette

gælder, hvad enten registeret føres manuelt eller under anvendelse

af edb. Registerbegrebet i lov om private registre omfatter enhver

systematiseret opbevaring af personoplysninger, herunder

systematiserede opbevaringsformer, der ikke efter traditionel

sprogbrug opfattes som registre, f.eks. en læges journaler eller

en advokats aktmapper. De forhold, at sådanne manuelle registre

anvendes som led i en videnskabelig eller statistisk undersøgelse,

medfører ikke, at den pågældende journalsamling eller arkiv skal

anmeldes til registertilsynet, idet hovedformålet med registerets

førelse ikke er gennemførelsen af statistiske eller videnskabelige

undersøgelser. For sådanne registre gælder imidlertid lovens

almindelige bestemmelser, bl.a. om registrering og videregivelse

af oplysninger.

Også sædvanlige opinionsundersøgelser eller undersøgelser til

markedsføringsformål vil være omfattet af anmeldelsespligten, hvis

der i forbindelse med undersøgelsen registreres oplysninger om

rent private forhold. I de fleste tilfælde kan sådanne

undersøgelser dog gennemføres således, at oplysningerne

anonymiseres, og i disse tilfælde vil registeret ikke være

omfattet af anmeldelsespligten, allerede fordi der ikke er tale om

personoplysninger, jfr. lovens § 1, stk. 2.

Registertilsynet kan efter bestemmelsen fastsætte vilkår for

registre, der anmeldes efter den foreslåede bestemmelse. Sådanne

vilkår skal tjene til at sikre beskyttelsen af den registreredes

privatliv, herunder f.eks. at den registreredes samtykke til at

medvirke ved undersøgelsen om muligt indhentes, at oplysningerne

slettes eller ajourføres i fornødent omfang, og at registeret

sikres mod misbrug eller røbelse af de registrerede oplysninger.

Overtrædelse af de fastsatte vilkår er strafsanktionerede, jfr.

bestemmelsen i forslagets § 1, nr. 18. I øvrigt finder lovens

bestemmelser ikke anvendelse på registre, der føres til

videnskabelige eller statistiske formål. De almindelige hensyn til

den frie videnskabelige forskning og de særlige vilkår, som

forskningen foregår under, taler efter justitsministeriets

opfattelse imod generelt at inddrage forsknings- og

statistikregistrene under reguleringen i lovens kapitel 3.

I de - formentlig mange - tilfælde, hvor et videnskabeligt eller

statistisk register i forvejen er undergivet regler, der sikrer,

at registeret føres under betryggende former, vil der ikke være

behov for, at registertilsynet fastsætter yderligere vilkår til

beskyttelse af den registreredes integritet. Dette vil f.eks.

normalt være tilfældet for videnskabelige projekter, der er

forelagt de videnskabsetiske komiteer, og efter omstændighederne

også hvis der i øvrigt er offentlig indseende med registerets

førelse.

Til nr. 4

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 5 a. I §

3, stk. 2, i lov om private registre er opregnet en række forhold,

som må betragtes som rent private, og som der derfor som

hovedregel ikke må registreres oplysninger om i et privat

register.

Denne opregning foreslås suppleret med oplysninger om væsentlige

sociale problemer. Sådanne problemer betragtes også efter

forvaltningslovens § 28, stk. 1, som rent private forhold.

Som eksempel på de oplysninger, som bestemmelsen sigter til, kan

nævnes oplysninger om alvorlige uoverensstemmelser mellem

ægtefæller eller mellem forældre og børn, oplysninger om, at et

ulykkestilfælde er overgået en person med væsentlige personlige

eller sociale konsekvenser til følge, oplysninger om langvarig

arbejdsløshed eller oplysninger om, at en person igennem en lang

periode har modtaget trangsbestemt offentlig hjælp af væsentlig

størrelse.

Til nr. 5

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 5 b.

Loven om private registre indeholder allerede regler om tilladelse

eller anmeldelse ved registre, der frembyder en særlig risiko for

krænkelse af den registreredes integritet. Det gælder således for

kreditoplysningsbureauernes registre, for advarselsregistre og for

edb-servicebureauer. Gennem anmeldelserne sikres registertilsynet

mulighed for på forhånd at undersøge, om lovens regler overholdes

fuldt ud ved registerets oprettelse, og tilsynet kan løbende føre

kontrol med registerets førelse og foretage inspektioner af de

lokaler, hvor registeret føres. Dette særlige registerværn

foreslås udvidet, således at alle private registre, der føres

under anvendelse af edb, og som indeholder oplysninger om rent

private forhold, skal anmeldes til registertilsynet.

Det forhold, at et edb-register, der kun indeholder

identifikationsoplysninger, anvendes som »nøgle« til et manuelt

register, der indeholder følsomme oplysninger, medfører ikke

anmeldelsespligt for registeret, men lovens almindelige

bestemmelser vil gælde for de to registre.

Det er vanskeligt at angive, hvor mange registre der efter

bestemmelsen vil skulle anmeldes til registertilsynet, men det må

antages, at der er tale om et væsentligt antal.

Efter stk. 4 gives der justitsministeren bemyndigelse til efter

indhentet udtalelse fra registertilsynet at undtage bestemte typer

registre fra anmeldelsespligten. Sådan undtagelse kan tænkes gjort

generelt for alle edb-registre af en bestemt type, f.eks. for

kunderegistre for virksomheder, der sælger hjælpemidler til

handicappede, eller således, at kun nogle registre af en bestemt

type undtages, f.eks. virksomheders personaleregistre, der alene

indeholder nogle nærmere opregnede helbreds- eller

fraværsoplysninger, eller speciallægers edb-registre, der alene

indeholder oplysninger til identifikation af patienten,

betalingsoplysninger og oplysninger til brug ved eventuelle

henvisninger.

Efter forslaget vil edb-registre, der føres for foreninger, og som

indeholder oplysninger om rent private forhold, endvidere blive

undtaget fra anmeldelsespligten. Således vil en politisk forening,

et religiøst samfund eller en forening for seksuelle

minoritetsgrupper ikke skulle anmelde et medlemsregister, der

føres under anvendelse af edb, når registeret alene indeholder

oplysninger om foreningens medlemmer, herunder efter

omstændighederne tidligere medlemmer. Registertilsynet får i

konsekvens heraf ikke adgang til at inspicere disse registre.

Endelig vil registertilsynet have mulighed for gennem udsendelse af

vejledninger om anmeldelse og udformningen af anmeldelsesskemaer

at mindske det administrative arbejde i forbindelse med

modtagelsen og behandlingen af anmeldelser.

Til nr. 6

Ændringen er af redaktionel karakter.

Til nr. 7

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 5 a og

til bemærkningerne til § 1, nr. 4.

Til nr. 8

Loven om offentlige myndigheders registre indeholder bestemmelser,

der sikrer, at samkøring af edb-registre kun kan ske, efter at

registertilsynet har udtalt sig om samkøringen, og der er fastsat

nærmere forskrifter for denne, og den eller de ansvarlige ministre

eller kommunalbestyrelser har godkendt denne.

Lov om private registre indeholder ikke bestemmelser, der på

tilsvarende måde giver sikkerhed for, at edb-registre ikke

samkøres på en måde, der af de registrerede kan opfattes som en

krænkelse af privatlivet. Som ovenfor nævnt under pkt. 5 d er

behovet for samkøring af edb-registre, der indeholder oplysninger

om private forhold, næppe særligt stort i den private sektor. Der

foreslås derfor indført et forbud mod samkøring af edb-registre,

der føres for forskellige private virksomheder, og som indeholder

oplysninger om rent private forhold. I tilfælde, hvor en

virksomhed af praktiske årsager har opdelt sit edb-register i

flere registre - f.eks. for at øge sikkerheden mod misbrug af

registeret -, vil bestemmelsen ikke være til hinder for, at disse

registre samkøres. Fører en virksomhed således et edb-register med

navn og adresse på de ansatte og et edb-register, der indeholder

oplysninger om løn, sygefravær o.lign., kan disse registre

sammenstilles f.eks. med henblik på udsendelse af lønsedler til

medarbejderne. Tilsvarende gælder, hvor en virksomhed, der har

erhvervet en anden virksomhed, ønsker at samkøre dennes registre

med virksomhedens egne registre. Endvidere gælder forbudet alene

tilfælde, hvor begge registre indeholder oplysninger om rent

private forhold.

Efter forslaget kan registertilsynet i særlige tilfælde give

tilladelse til samkøring af registre som ovenfor nævnt. Tilladelse

forudsætter, at samkøringen er rimeligt begrundet i

virksomhedernes forhold, og at hensynet til de registrerede ikke

taler imod, at samkøring foretages.

Som eksempel på tilfælde, hvor sådan tilladelse efter

omstændighederne kan meddeles, kan nævnes to forsikringsselskaber,

der ønsker at indgå i et samarbejde med fælles administration af

medlemsbetalinger, og som for at opnå dette er nødt til at samkøre

de to medlemsregistre, som føres på edb og indeholder følsomme

oplysninger. Registertilsynet kan fastsætte nærmere vilkår for

anvendelsen af de oplysninger, der fremkommer ved samkøringen.

Til nr. 9

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 5 e.

Efter forslaget må en virksomhed ikke videregive registrerede

oplysninger om forbrugere til andre virksomheder til brug ved

markedsføring. Videregivelse af disse oplysninger til andre formål

end direkte markedsføring over for forbrugere - f.eks. til

foretagelse af generelle markedsundersøgelser - vil ikke være i

strid med bestemmelsen. Videregivelse kan endvidere finde sted i

forbindelse med inddrivelse af udestående fordringer, revision

eller lignende, såfremt betingelsen herfor i lovens § 4 er

opfyldt.

Videregivelsen af oplysninger som nævnt med henblik på markedsføring

over for andre end forbrugere eller videregivelse af oplysninger

om leverandører eller andre forretningsforbindelser omfattes ikke

af bestemmelsen og kan derfor ske, hvis betingelserne herfor i

lovens § 4 er opfyldt. Overladelse af et kunderegister til en

anden virksomhed alene med henblik på elektronisk databehandling

eller adressering og kuvertering af virksomhedens forsendelser

omfattes ikke af forbudet.

Videregivelse af oplysninger om forbrugere fra andre private end

erhvervsvirksomheder, f.eks. fra en forening, der ikke er

erhvervsdrivende, omfattes ikke af bestemmelsen.

Kundeoplysninger kan dog videregives til andre virksomheder til

markedsføringsformål, hvis den enkelte kunde ved kundeforholdets

etablering eller senere har fået tydelig skriftlig meddelelse om,

at videregivelse kunne finde sted, og kunden ikke skriftligt har

gjort indsigelse herimod. Virksomheden behøver således ikke angive

præcist, hvornår eller til hvilke andre virksomheder videregivelse

vil ske. Kunden kan til enhver tid skriftligt meddele den

pågældende virksomhed, at videregivelse ikke længere må finde

sted. Sådan meddelelse vil have den virkning, at virksomheden

afskæres fra for fremtiden at videregive oplysninger om kunden,

mens oplysninger, der allerede lovligt er videregivet, som

udgangspunkt ikke kan kræves slettet hos den virksomhed, der har

modtaget oplysningerne. I særlige tilfælde vil kunden dog kunne

begære sig slettet af denne virksomheds kunderegister efter den

foreslåede bestemmelse i § 1, nr. 15, f.eks. hvis de videregivne

oplysninger i sig selv kan indebære en krænkelse af kundens

privatliv.

Kravet om, at virksomheden skal give tydelig skriftlig meddelelse til

den pågældende kunde, og at kunden skriftligt skal gøre

indsigelse, hvis den pågældende vil modsætte sig, at videregivelse

finder sted, skyldes bevismæssige hensyn. Herigennem lettes

registertilsynets arbejde med af egen drift eller i forbindelse

med behandlingen af konkrete klagesager at påse, at lovens

betingelser for videregivelse er overholdt.

Virksomheden skal vejlede kunden om adgangen til skriftligt at gøre

indsigelse mod videregivelsen.

Til nr. 10

Som nævnt i lovforslagets almindelige bemærkninger, pkt. 5 f, er

adgangen for den registrerede til at gøre sig bekendt med

oplysninger, der er registreret om ham i et edb-register, et

centralt element i beskyttelsen af individet i forbindelse med

anvendelsen af elektronisk databehandling.

Lov om private registre indeholder i kapitel 3 bestemmelser, der

hjemler ret til registerindsigt i kreditoplysningsbureauernes

registre. For advarselsregistre, jfr. lovens § 3, stk. 3, har

registertilsynet i medfør af § 3, stk. 4, fastsat vilkår, der

ligeledes giver den registrerede ret til registerindsigt.

Ved forslaget indføres en generel ret til registerindsigt i private

edb-registre. En privat virksomhed skal således på begæring give

en person udskrift om de oplysninger, der er registreret på edb om

den pågældende. Er ansøgeren ikke registreret i virksomhedens

edb-registre, eller fører virksomheden slet ikke edb-registre,

skal dette meddeles den pågældende. Retten til registerindsigt

gælder kun for registrerede personer. Registrerede virksomheder

m.v. har således ikke adgang til at få meddelelse om de

oplysninger, en anden virksomhed har registreret om virksomheden,

idet dette bl.a. af konkurrencemæssige årsager i mange tilfælde

ville være uheldigt.

I nogle tilfælde vil meddelelse af registerindsigt på afgørende måde

stride mod hensynet til den virksomhed m.v., der fører registeret,

den registrerede selv eller andre. I disse tilfælde kan

registerindsigt undtagelsesvis nægtes, jfr. § 7 a, stk. 2, efter

en konkret afvejning af de nævnte hensyn over for den

registreredes interesse i at få meddelt registerindsigten. I

sådanne tilfælde kan afslaget indbringes for registertilsynet, der

har den endelige administrative afgørelse af spørgsmålet, om

registerindsigt skal meddeles.

De bestemmelser, der i øvrigt er foreslået om virksomheders m.v.

behandling af ansøgninger om registerindsigt, svarer til, hvad der

gælder for kreditoplysningsbureauernes behandling af sådanne

ansøgninger.

Registerindsigt skal efter forslagets § 7 b, stk. 1, meddeles

skriftligt, hvis den registrerede anmoder herom. I tilfælde, hvor

et register indeholder oplysninger om helbredsforhold, kan

oplysninger imidlertid meddeles mundtligt. Som eksempel kan

nævnes, at den tekniske udvikling formentlig vil medføre, at

privatpraktiserende lægers journaler overgår til opbevaring på

edb. I disse tilfælde vil den mundtlige orientering om journalens

oplysninger kunne indgå som et naturligt led i orienteringen af

patienten om diagnose, behandling og prognose.

Justitsministeren fastsætter efter forslagets § 7 b, stk. 3, regler

om betaling. Sådan betaling bør fastsættes som et

ekspeditionsgebyr for virksomhedens meddelelse af registerindsigt,

f.eks. således at der betales 10 kr. pr. påbegyndt side. Dette

svarer til principperne for fastsættelsen af bestemmelserne om

betaling for aktindsigt efter offentlighedsloven. Det er derimod

ikke tanken at fastsætte betalingen således, at virksomhedens

reelle omkostninger i forbindelse med meddelelse af

registerindsigt dækkes.

Bestemmelsen i § 7 e skal sikre, at adgangen til registerindsigt ikke

gøres illusorisk ved, at virksomheder m.v. flytter deres

edb-registre til udlandet.

Til nr. 11

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 5 h.

Efter bestemmelsen må virksomheder m.v. ikke foretage automatisk

registrering af, hvilke telefonnumre der er foretaget opkald til,

fra virksomhedens telefoner.

Forbudet retter sig alene mod registrering af selve det opkaldte

telefonnummer. Registrering med mekaniske tællerskridt af

tidsrummet for den førte samtale sammenholdt med det område,

opkaldet foretages til, vil således ikke være i strid med den

foreslåede bestemmelse. På tilsvarende måde vil dele af et

telefonnummer fortsat frit kunne registreres - f.eks. således at

de to sidste cifre i et ottecifret nummer udelades - idet det i

dette tilfælde ikke vil være muligt for udenforstående at

identificere den person, opkaldet er foretaget til. Endelig

udelukker bestemmelsen ikke, at der i en virksomhed sker manuel

registrering af opkaldte telefonnumre, f.eks. såldes at

telefonsamtaler over længere afstande ekspederes manuelt af en

telefonist, der samtidig noterer de opkaldte numre, eller således

at medarbejderne efter aftale med virksomheden hver for sig

noterer de telefonnumre, de foretager opkald til.

Bestemmelsen vedrører alene en virksomheds m.v. registrering af

oplysninger om brugen af virksomhedens telefoner. Ønsker en privat

person at føre kontrol med de telefonsamtaler, der føres af den

pågældende eller dennes husstand, vil han som hidtil med bistand

fra telefonselskabet kunne foretage registrering heraf, i det

omfang registreringen i øvrigt er i overensstemmelse med

bestemmelserne i lov om private registre.

Efter forslaget kan registertilsynet tillade en virksomheds

registrering af telefonnumre, hvortil der er foretaget opkald,

hvis afgørende hensyn til offentlige eller private interesser

taler herfor. Som eksempel på tilfælde, hvor registertilsynet kan

meddele tilladelse, kan nævnes virksomheder, der ønsker at

foretage registrering af de telefonopkald, der er foretaget i

forbindelse med udførelsen af en bestemt arbejdsopgave i ind-

eller udlandet, for at kunne få refunderet udgifterne ved

samtalerne af virksomhedens medkontrahent i henhold til den

indgåede aftale om udførelsen af opgaven.

Registertilsynet kan efter bestemmelsen fastsætte vilkår for

tilladelsen. I de fleste tilfælde vil det være naturligt i hvert

fald at fastsætte som vilkår, at de ansatte tydeligt orienteres

om, at registrering af kaldte numre finder sted.

I tilfælde, hvor adgangen til registreringen af telefonnumre følger

af lov, f.eks. retsplejelovens bestemmelser om

efterforskningsskridt i straffesager, gælder det foreslåede forbud

ikke. Heller ikke telefonselskabernes registrering af kaldte

telefonnumre til eget brug er omfattet af bestemmelsen.

Til nr. 12

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. g.

Efter bestemmelsen gælder der en undergrænse på 500 kr. for de

fordringer, som kan danne grundlag for videregivelse af

oplysninger, der ikke fremgår af Statstidende, i summarisk form om

en person eller virksomhed. Skyldforholdet skal dog vedrøre samme

kreditor, hvorfor kreditoplysningsbureauet ikke kan foretage

registrering, selv om bureauet har modtaget indberetning om en

række mindre skyldforhold, der tilsammen udgør mere end 500 kr.

Der er imidlertid intet til hinder for at videregive oplysninger i

summarisk form om en person, hvis kreditor har fået

tiltransporteret en række mindre fordringer på tilsammen mere end

500 kr.

Kreditoplysningsbureauerne vil fortsat kunne registrere alle

skyldforhold til brug ved bureauets bredere vurdering af personers

eller virksomheders økonomiske soliditet og kreditværdighed.

Videregivelse af summariske oplysninger kan efter bestemmelsen kun

ske, når oplysningerne hidrører fra Statstidende, eller kreditor

har erhvervet den registreredes skriftlige erkendelse af en

forfalden gæld eller har foretaget retslige skridt imod den

pågældende.

Oplysninger i Statstidende er i forvejen offentligt tilgængelige,

ligesom disse oplysninger sjældent er behæftede med fejl. Det er

derfor naturligt, at sådanne oplysninger kan danne grundlag for

videregivelse af summariske oplysninger uanset gældsforholdets

beskaffenhed. Oplysninger om gældssanering, der fremgår af

Statstidende, er efter registertilsynets og justitsministeriets

opfattelse af en sådan betydning for vurderingen af den

pågældendes betalingsevne, at denne oplysning bør kunne medtages

ved videregivelse af summariske oplysninger, uanset at det

oprindelige gældsforhold er helt eller delvis ophørt ved

gældssaneringen.

Debitors skriftlige erkendelse af en forfalden gæld vil i reglen

foreligge i form af et frivilligt forlig, men også en helt

formløs, men klar og ubetinget skriftlig erkendelse vil være

tilstrækkelig. Derimod vil det forhold, at debitor har modtaget en

eller flere incassoskrivelser uden at reagere, i sig selv ikke

være tilstrækkeligt til, at der kan videregives kreditoplysninger

i summarisk form om den pågældende.

Begrebet retslige skridt kendes fra den obligationsretlige

lovgivning. Det kan f.eks. være indlevering af stævning til

retten, fremsættelse over for fogedretten af anmodning om

tvangsfuldbyrdelse, indgivelse af konkursbegæring m.v.

Bureauerne skal sikre sig det nødvendige bevis for, at der foreligger

en skylderkendelse eller at der er taget retslige skridt. Bevis i

form af en fotokopi af skylderklæringer, eller en stævning, hvoraf

fremgår, at den er indleveret til retten, vil normalt være

tilstrækkeligt.

Videregivelse af summariske oplysninger om enkeltpersoner skal ske,

således at det ikke kan danne grundlag for vurdering af økonomisk

soliditet og kreditværdighed for andre.

Dette indebærer, at bureauernes publikationer - lister eller

microfiches - skal indrettes således, at der alene kan søges efter

de registrerede personers navne, placeret i alfabetisk rækkefølge.

Derimod må de registrerede personer ikke placeres efter adresse,

postnummer, områdekode eller lignende. Bestemmelsen vedrører

ligeledes mundtligt videregivelse af oplysninger, f.eks. ved

telefonisk henvendelse til bureauet eller via en terminal

tilknyttet bureauets registre. Telefonisk videregivelse af

summariske oplysninger må således kun ske, hvis abonnenten kan

angive navnet på den person, der ønskes oplysning om.

Videregivelse af sådanne oplysninger via en edb-terminal, placeret

hos abonnenten, med forbindelse til kreditoplysningsbureauets

registre forudsætter, at systemet teknisk indrettes således, at

der alene kan søges på navn, ikke på adresse, postnummer,

områdekode o.lign., og at program og terminaler er af en sådan

beskaffenhed, at søgning på denne måde ej heller kan ske i

terminalen. Det er kun enkeltpersoner, der beskyttes af

bestemmelsen. Således vil et kreditoplysningsbureau fortsat kunne

udsende summariske oplysninger om virksomheder i en bestemt

branche, og i dette tilfælde kan oplysninger om, at et stort antal

virksomheder i branchen er nødlidende, have betydning også for

vurderingen af økonomisk soliditet og kreditværdighed for

virksomheder i branchen, der ikke er videregivet oplysninger om.

For de advarselsregistre, som registertilsynet har meddelt tilladelse

til, jfr. lovens § 3, stk. 3, har tilsynet fastsat en række

vilkår, som normalt har store ligheder med de bestemmelser, der

gælder for kreditoplysningsbureauernes registre, bl.a. hvad angår

adgangen til registerindsigt og registrering og videregivelse af

oplysninger.

Det vil efter justitsministeriets opfattelse være naturligt, at disse

vilkår efter en eventuel vedtagelse af nærværende forslag tages op

til fornyet vurdering og bringes i overensstemmelse med de

ændringer, der er foretaget bl.a. med hensyn til registerindsigt

og registrering og videregivelse af oplysninger.

Til nr. 13

Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 4 og nr. 7.

Til nr. 14

Ændringen er af redaktionel karakter.

Til nr. 14

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 5 i.

Det foreslås, at registertilsynet i særlige tilfælde skal kunne

pålægge en virksomhed at slette oplysningerne, der på grund af

alder eller af andre grunde har mistet deres betydning for

varetagelsen af registerets opgaver, uanset at oplysningerne er

rigtige og lovligt registrerede. Ved vurderingen af, om tilsynet

skal pålægge en virksomhed at foretage sletning efter denne

bestemmelse, må interessen i sletning - herunder især den

registreredes interesse heri - afvejes over for virksomhedens

eller tredjemands interesse i at bevare disse oplysninger, der som

nævnt er rigtige og lovligt registrerede, sammenholdt med det

arbejde og de omkostninger, som et krav om sletning vil medføre

for virksomheden. I en del tilfælde - navnlig ved den

registreredes anmodning om sletning af registre, der har karakter

af arkiver, journalsamlinger o.lign. - kan sletning således nægtes

ud fra en vurdering som nævnt ovenfor.

Til nr. 16-19

Ændringerne er af redaktionel karakter.

Til § 2

I § 2 foreslås en række ændringer af bestemmelserne i lov om

offentlig myndigheders registre. Der henvises til lovforslagets

almindelige bemærkninger pkt. 6.

Til nr. 1

Efter bestemmelsen i § 2, stk. 1, vil vedkommende minister efter

forhandling med justitsministeren kunne fastsætte, at loven helt

eller delvis skal gælde for registre, der føres for nærmere

angivne selskaber, institutioner, foreninger m.v., som ikke kan

henregnes til den offentlige forvaltning. Det gælder dog kun, hvis

udgifterne ved deres virksomhed overvejende dækkes af statslige

eller kommunale midler, eller i det omfang de ved eller i henhold

til lov har fået tillagt beføjelse til at træffe afgørelser på

statens eller en kommunes vegne.

I forhold til den gældende bestemmelse i lovens § 2 udvides kredsen

af virksomheder, som kan inddrages under lovens område, med

virksomheder o.lign., der - selv om udgifterne til virksomheden

ikke overvejende dækkes af offentlige midler - i henhold til loven

har fået til opgave at træffe afgørelse på statens eller en

kommunes vegne.

Den foreslåede bestemmelse svarer til bestemmelsen i § 1, stk. 2, i

forvaltningsloven og § 1, stk. 3, i lov om offentlighed i

forvaltningen. Vedkommende minister fastsætter forskrifter for

registeret i overensstemmelse med reglerne i §§ 4 og 5. I disse

forskrifter kan fastsættes straf af bøde for overtrædelse af

forskrifterne, jfr. lovens § 29, stk. 2.

Til nr. 2

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 6 g.

Efter forslagets stk. 3 vil justitsministeren efter indhentet

udtalelse fra registertilsynet kunne fastsætte, at bestemte typer

af registre undtages fra bestemmelserne i lovens § 4, stk. 2 og 3,

§ 5, § 6, stk. 2-4, og § 7, stk. 1-3. Sådan undtagelse indebærer

for et register, der ønskes ført for en statslig myndighed, at der

ikke skal fastsættes forskrifter om registerets opbygning og

drift, og at registertilsynets udtalelse ikke skal indhentes,

inden registeret oprettes. Derimod skal registerets oprettelse

godkendes af vedkommende minister, og lovens bestemmelser om

registrering og videregivelse af oplysninger, opbevaring og

sletning af oplysninger, sikkerhedsforanstaltninger,

registerindsigt m.v. gælder direkte for registeret.

For et register, der føres for en enkelt kommune, og som undtages

efter bestemmelsen, vil det indebære, at kommunalbestyrelsen

fortsat skal godkende registerets oprettelse, mens der ikke skal

fastsættes forskrifter for registeret eller indhentes en udtalelse

fra registertilsynet herom.

For fælleskommunale registre indebærer forslaget, at finansministeren

ikke skal fastsætte forskrifter for registeret, ligesom

registertilsynets udtalelse ikke skal indhentes. Derimod er det

fortsat et krav, at en kommunes tilslutning til et sådant register

besluttes af kommunalbestyrelsen i et møde.

Samkøring af registre, der er undtaget efter bestemmelsen i stk. 2,

vil kunne ske uden forud indhentet udtalelse fra registertilsynet

og uden fastsættelse af forskrifter for samkøringen. Samkøringen

skal dog godkendes af vedkommende minister eller

kommunalbestyrelsen. Sker samkøringen med et register, der ikke er

undtaget efter bestemmelsen, gælder lovens bestemmelser fuldt ud

for samkøringen.

Det forhold, at der gøres undtagelse fra pligten til at fastsætte

forskrifter for registeret, medfører tillige, at der ikke er

mulighed for at fastsætte bestemmelser om straf efter lovens § 29,

stk. 2. Sådan fastsættelse af straffebestemmelser er navnlig

aktuel, hvor private virksomheder m.v. medvirker ved registerets

førelse, idet reglerne i straffeloven og de almindelige regler om

disciplinæransvar, der gælder for personer i offentlig tjeneste

eller hverv, i almindelighed kan sikre, at registerlovens

bestemmelser overholdes i den offentlige forvaltning. Gennem

fastsættelsen af de vilkår, der skal gælde for virksomhedernes

m.v. medvirken ved registerets førelse, kan overholdelsen af

lovens regler sikres også over for private virksomheder m.v., der

medvirker ved førelsen af et register, som undtages efter

bestemmelsen.

Som nævnt i lovforslagets almindelige bemærkninger tænkes adgangen

til at undtage efter den foreslåede bestemmelse i stk. 3 kun

anvendt, når registerets indhold, anvendelsen af de registrerede

oplysninger og antallet af registrerede oplysninger gør dette

ubetænkeligt.

Efter stk. 4 skal registertilsynet endvidere i enkeltstående tilfælde

kunne tillade, at der ikke fastsættes forskrifter for et bestemt

register, når dette efter registerets karakter må anses for

ubetænkeligt.

Registerets oprettelse skal også i sådanne tilfælde godkendes af en

myndighed som ovenfor nævnt, og tilslutning til et fælleskommunalt

register skal fortsat ske efter kommunalbestyrelsens beslutning,

der træffes i et møde. Lovens bestemmelser gælder direkte for

registerets førelse. Samkøring af registre, der er undtaget fra

kravet om forskrifter, omfattes ikke af bestemmelsen, og

registertilsynet kan således ikke undtage samkøringer af

edb-registre fra kravet om, at der skal fastsættes forskrifter for

samkøringen.

Registertilsynet har ved behandlingen af en del sager, der er

forelagt tilsynet til udtalelse, foretaget en formålsbestemt

fortolkning af lovens kapitel 1 og tilkendegivet, at registeret

vel formelt er omfattet af registerdefinitionen i lovens § 1, men

at registeret under hensyn til dets art sammenholdt med lovens

formål ikke anses for omfattet af loven. Herved er det undgået, at

den relativt omstændelige procedure for oprettelse af registre

skal iagttages for en række registre, der er så små og lidet

følsomme, at oprettelsesproceduren, herunder navnlig fastsættelsen

af forskrifter for registeret, ville forekomme overflødig og

bureaukratisk.

Ved fremtidig forelæggelse af sager af denne art får tilsynet

mulighed for at gøre undtagelse fra registeret efter bestemmelsen

i stk. 4, således at registeret - fremfor helt at blive undtaget

fra lovens bestemmelser - undergives disse, men uden at der

fastsættes særlige forskrifter for registeret.

Til nr. 3

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 6 a.

Efter forslaget suppleres angivelsen af de oplysninger, der efter §

9, stk. 2, skal betragtes som rent private, med oplysninger om

foreningsforhold og væsentlige sociale problemer.

Herved bringes bestemmelsen i overensstemmelse med bestemmelsen i

forvaltningslovens § 28, stk. 1.

Om de forhold, der kan betragtes som væsentlige sociale problemer,

henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 4.

Til nr. 4

Efter bestemmelsen i lovens § 9, stk. 4, kan justitsministeren efter

indhentet udtalelse fra registertilsynet tillade, at

registereksemplarer overføres til opbevaring i arkiv. Denne

bestemmelse foreslås præciseret således, at det i lovteksten

angives, at arkivering kun må ske, når dette efter registerets

karakter skønnes nødvendigt for varetagelsen af offentlige eller

private interesser, der overstiger hensynet til de interesser, som

begrunder sletning, herunder hensynet til den registrerede.

Afvejningen heraf må bl.a. ske på grundlag af en helhedsvurdering

af behovet for opbevaring af oplysninger til brug ved fremtidig

forskning og planlægning, og en sådan vurdering må løbende tages

op til fornyet vurdering i lyset af ændringer i samfundsstrukturen

og af de registre, der allerede er arkiveret.

Til nr. 5

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 6.

Efter bestemmelsen får den, der er optaget i et edb-register med

oplysninger om rent private forhold, en ret til på begæring

automatisk at få udskrift af de oplysninger, der er registreret om

den pågældende. De nærmere bestemmelser herom - herunder

intervallerne for meddelelse om registerindsigt - fastsættes i

forskrifterne for det pågældende register. I tilfælde, hvor den

registrerede i forvejen jævnligt får meddelelse om de registrerede

1466 bestemmelser mere vises ikke her; hver har sin egen adresse.

Versioner

1. 1988-05-21