Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/198612K00037@1988-05-21/da

Indhold

1. Indledning

I lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 541 af 21. august

1986, foretages følgende ændring:

I »§ 47 a§ ændres »1986-87« til: »1989-90«.

Oprindeligt fremsat lovforslag

Blad nr 46

I lov om folkeskolen, jfr. lovbekendtgørelse nr. 541 af 21. august

1986, ophæves § 47 a.

BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGET

I. Baggrunden for lovforslaget

Ved lov nr. 287 af 6. juni 1984 om ændring af lov om folkeskolen fik

kommunerne mulighed for at etablere skolefritidsordninger.

Under folketingets behandling af lovforslaget blev der i loven indsat

en revisionsbestemmelse, hvorefter undervisningsministeren i

folketingsåret 1986-87 skulle fremsætte forslag om revision af

lovens regler om skolefritidsordninger. Baggrunden for

revisionsbestemmelsen var, at man fandt, at folketinget på

baggrund af de indhøstede erfaringer burde have mulighed for

fornyet vurdering og stillingtagen. Samtidig ville

undervisningsministeriet nøje følge udviklingen på området og

overveje behovet for udstedelse af nærmere regler om

skolefritidsordninger.

Der henvises nærmere til Folketingstidende 1983-84, 2. samling sp.

1370, 1846ff, 7001 og 7243.

Reglerne om skolefritidsordninger trådte i kraft den 1. august 1984

og har således nu eksisteret i 2 år.

II. Lovens ordning

Efter loven er der mulighed for, at kommunerne i samarbejde med

forældrene kan indrette skolefritidsordninger i overensstemmelse

med de lokale ønsker, og det er ligesom på daginstitutionsområdet

den enkelte kommunalbestyrelse, der efter en individuel vurdering

af behovet fastsætter antallet af medarbejdere ved

fritidsordningen og personalets uddannelse, ligesom også

fastsættelse af åbningstiden, lokalernes indretning m.v. er

overladt til lokal overvejelse.

Oprettelse af skolefritidsordninger sker ved bestemmelse på kommunens

skoleplan, og det følger af reglerne i skolestyrelsesloven, at

skolenævnet skal udtale sig herom, inden der træffes beslutning om

oprettelse af skolefritidsordningen. Endvidere skal fritidsnævnet

inddrages i overvejelserne.

Udgifterne til skolefritidsordningerne påhviler ifølge loven

kommunerne, idet der dog ligesom på daginstitutionsområdet

opkræves betaling af forældre for elever, som er optaget i en

skolefritidsordning. Størrelsen af forældrebetalingen fastsættes

af kommunalbestyrelsen. Det følger af de almindelige regler i

skolestyrelsesloven, at skolefritidsordningerne er omfattet af

skolenævnets tilsyn, og at det er skolelederen, der har den

administrative og pædagogiske ledelse af ordningen.

Ifølge loven kan undervisningsministeren fastsætte regler om

skolefritidsordningerne. I lovbemærkningerne og i forbindelse med

lovforslagets behandling blev det understreget, at denne hjemmel

kun ville blive udnyttet, hvis der fra lokal side blev fremsat

ønsker herom. Dette er endnu ikke sket, og da man i øvrigt ikke i

undervisningsministeriet har konstateret behov for

regelfastsættelse af skolefritidsordningen, er der endnu ikke

fastsat nærmere regler.

III. Undersøgelse af de etablerede skolefritidsordningers indretning

For at få det bedst mulige grundlag for den lovfæstede revision af

ordningen har undervisningsministeriet gennemført en undersøgelse

af, hvordan de etablerede skolefritidsordninger fungerer, idet man

har bedt samtlige amtskommuner samt Københavns og Frederiksberg

kommuner om en række konkrete oplysninger.

Hovedresultaterne af undersøgelsen viser følgende:

Ud af landets 275 kommuner har foreløbig 66 benyttet muligheden for

at oprette en eller flere skolefritidsordninger i henhold til

folkeskolelovens § 3, stk. 4, hvilket svarer til, at ca. hver 4.

kommune har udnyttet lovens muligheder. Det bemærkes, at der ved

udgangen af skoleåret 1985/ 86 endnu ikke var oprettet

skolefritidsordninger i København, Århus, Odense, Aalborg og

Frederiksberg.

I de 66 kommuner var der oprettet i alt 132 skolefritidsordninger

eller i gennemsnit 2 pr. kommune, svarende til at ca. 29 pct. af

skolerne i disse kommuner har en skolefritidsordning.

Hovedtendensen er, at tilbudet gives til eleverne fra børnehaveklasse

til 3.-4. klasse. Der er nogle få ordninger, der omfatter samtlige

folkeskolens klassetrin. Det er især børn fra børnehaveklasse til

og med 2. klasse, der benytter skolefritidsordningerne.

Den procentvise fordeling på de enkelte klassetrin er følgende:

Børnehaveklasse............ 31 pct. 1. klasse.................. 28 pct. 2. klasse.................. 21 pct. 3. klasse.................. 12 pct. 4. klasse................... 3 pct. 5. klasse................... 2 pct.

På de resterende klassetrin er procenten ikke over 1.

Langt den overvejende del af de etablerede skolefritidsordninger har

egne lokaler og har herudover adgang til faglokaler, legeplads

samt sportsanlæg m.v.

Det er ikke samtlige kommuner, der har oplyst antallet af

medarbejdere ved deres skolefritidsordninger. Ved de 105

ordninger, hvor oplysningerne forefindes, er det samlede

medarbejdertal på i alt 259, hvoraf de 149 har en eller anden form

for pædagogisk uddannelse. Det betyder, at der i gennemsnit er

ansat 2 medarbejdere pr. skolefritidsordning. Det er ikke muligt

at rubricere disse 149 med pædagogisk uddannelse i mere

velafgrænsede undergrupper, da besvarelserne på dette punkt ikke

er entydige.

Det er ikke muligt generelt at fastslå, hvilke åbningstider der er

mest udbredte. Kun kan det konstateres, at yderpunkterne i

åbningstiderne er fra kl. 6.30 til kl. 17.00, og inden for disse

yderpunkter er der utallige variationer.

Forældrebetalingen opgøres meget forskelligt. Nogle kommuner har

opgivet den i kr. pr. time, andre pr. måned, uden at oplyse om

antallet af timer. Af de brugbare oplysninger kan uddrages, at

forældrebetalingen pr. barn for 20 timers ophold ligger i

intervallet 200-600 kr. om måneden i 11 måneder (juli lukket).

IV. Sammenfattende vurdering

Det må konstateres, at der ved udgangen af skoleåret 1985/ 86 endnu

kun eksisterede relativt få skolefritidsordninger. Der er dog

ingen tvivl om, at der i de kommende år vil blive oprettet endnu

flere ordninger. Man skønner således, at der allerede i

indeværende skoleår vil blive tale om en stigning på ca. 20 pct. i

antallet af skolefritidsordninger.

Som det fremgår af afsnit II, har det med lovens ordning været

hensigten at overlade til de lokale myndigheder at træffe

beslutning om, hvordan skolefritidsordningerne konkret skulle

indrettes, således at ordningerne i størst muligt omfang kunne

tilgodese de lokale ønsker.

Selv om undersøgelsen ifølge sagens natur kun giver et relativt

spinkelt grundlag at bygge på, er der dog efter

undervisningsministeriets opfattelse ikke tvivl om, at den

decentrale ordning, som loven lægger op til, i princippet er den

rigtige, og at den bliver udnyttet efter hensigten, således at man

lokalt har kunnet finde frem til de ordninger, der er behov for.

Som nævnt ovenfor har der ikke i den tid, loven har fungeret, været

fremsat ønsker om regelfastsættelse på området, og

undervisningsministeriet har heller ikke i øvrigt ud fra de

forholdsvis få henvendelser og forespørgsler, man har modtaget i

den forløbne tid, kunnet konstatere et behov for at fastsætte

nærmere regler om skolefritidsordninger.

Alt i alt er det således undervisningsministeriets opfattelse, at

lovens ordning har vist sig at kunne fungere efter hensigten, og

det foreslås derfor at ophæve lovens revisionsbestemmelse.

Undervisningsministeriet vil fortsat nøje følge udviklingen på

området, og såfremt der senere skulle vise sig behov herfor, vil

man overveje udstedelse af nærmere regler.

BILAG I dette bilag er (markeret med --/ og /-- ) indsat gældende

formulering af de bestemmelser, der berøres af lovforslaget § 47 a

ophæves.

--/

§ 47 a. I folketingsåret 1986-87 fremsætter undervisningsministeren forslag om revision af lovens regler om skolefritidsordninger.

Versioner

1. 1988-05-21