Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/198612K00044@1988-05-21/da

Indhold

1. Indledning

I lov nr. 79 af 8. marts 1978 om arbejdsskadeforsikring, som senest

ændret ved lov nr. 228 af 23. maj 1984, foretages følgende

ændringer:

1. I § 1 indsættes efter stk. 2 som nye stykker:

»Stk. 3. Et levendefødt barn, der inden fødslen har pådraget sig en

sygdom, jfr. § 9, nr. 3, som følge af moderens arbejde under

graviditeten, er forsikret mod følger af sygdommen.

Stk. 4. Et barn, der pådrager sig en sygdom, jfr. § 9, nr. 3, som

følge af forældrenes arbejde, er forsikret mod følgerne af

sygdommen.«

2. I § 24 indsættes efter nr. 1 som nye numre:

»2) andet tab som følge af skader,

3) godtgørelse for svie og smerte,»

Nr. 2-5 bliver herefter nr. 4-7.

3. Efter § 26 indsættes som ny paragraf:

»§ 26 a. Godtgørelse for svie og smerte udgør for tiden fra skadens

indtræden, indtil skadelidtes helbredstilstand er blevet

stationær, 100 kr. for hver dag, den skadelidte er sengeliggende,

og 50 kr. for hver dag, den skadelidte er syg uden at være

sengeliggende. Der kan i særlige tilfælde ydes godtgørelse for

svie og smerte, selv om skadelidte ikke er syg. Overstiger

godtgørelsen 15.000 kr., kan de beløb, der er nævnt i 1. pkt.,

fraviges.«

4. I § 27 affattes stk. 4 således:

»Stk. 4. Ved fuldstændigt tab af erhvervsevne svarer den årlige

ydelse til skadelidtes årsløn, jfr. § 37, og ved nedsættelse af

erhvervsevnen fastsættes ydelsen under hensyn til den faktiske

mulighed for at udnytte resterhvervsevnen.«

5. I § 27 affattes stk. 5 således:

»Stk. 5. Den årlige ydelse udbetales med 1/12 månedlig forud og løber

fra arbejdsskadens indtræden, medmindre sikringsstyrelsen skønner,

at særlige omstændigheder taler for et andet tidspunkt.«

6. I § 28, stk. 3, ændres »13.000 kr.« til: »26.000 kr.« (3 steder).

7. I § 30, stk. 1, ændres »17.000 kr.« til: »34.000 kr.«.

8. I § 38 affattes stk. 4 således:

»Stk. 4. Ved fastsættelsen af såvel en løbende årlig ydelse som en

kapitalerstatning beregnes ydelsen, som om arbejdsskaden var

indtruffet på afgørelsens tidspunkt.«

BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGET

Almindelige bemærkninger

Siden arbejdsskadeloven blev gennemført i 1978, har det vist sig, at

loven på en række områder ikke længere fungerer tilfredsstillende.

Udviklingen i antallet af arbejdsbetingede lidelser har været

eksplosiv, og den forringede beskæftigelsessituation har medvirket

til, at skadelidte, der har en resterhvervsevne, ikke har mulighed

for at udnytte denne.

Erfaringerne viser, at den, der udsættes for en arbejdsskade, i mange

tilfælde oplever en psykisk og økonomisk nedtur på grund af

usikkerheden om de fremtidige forhold, indtil sagen er afgjort,

hvilket ofte kan vare flere år. Disse forhold medfører, at selv

personer, der er særdeles velmotiverede for at gå ind i en

omskoling eller en revalidering, opgiver et sådant forløb på

grund af økonomiske, personlige og/ eller psykiske problemer.

Ved lovforslaget ændres reglerne ved beregning af erstatning for

erhvervsevnetab fundamentalt, idet den 25 pct.s »selvrisiko«, der

findes i den nugældende lov, skal falde bort, ligesom erstatning

ved nedsættelse af erhvervsevne ikke længere skal udgøre en

forholdsmæssig del af den fulde erstatning.

I det skøn, der foretages af erhvervsevnetabet, indgår allerede nu en

vurdering af skadelidtes mulighed for at klare sig i sit erhverv,

og skønnet over erhvervsevnetabet kan således være forskelligt for

personer med den samme lidelse, men med forskellige erhverv.

Efter lovforslaget foretages der en helhedsvurdering af den

skadelidtes situation, således at der ydes fuld erstatning for det

faktiske lidte indtægtstab, også selv om der findes en teoretisk

resterhvervsevne, som i praksis ikke kan udnyttes.

Erstatningen udbetales fra skadesdatoen. Eventuelt udbetales der

forskud på erstatningen. Herved opnås, at omskoling eller

revalidering kan iværksættes omgående. Det undgås, at hjælp til

underhold under omskolings-/ revalideringsperioden skal udmåles

efter bistandslovens regler, der f.eks. kan medføre modregning for

ægtefællens indkomst og under alle omstændigheder medfører nedgang

i leveniveau.

Erstatningen løber fra tidspunktet for arbejdsskadens indtræden.

Der indføres ved lovforslaget to nye ydelser i arbejdsskadeloven,

nemlig erstatning for andet tab som følge af skader og godtgørelse

for svie og smerte.

Begge bestemmelser er overført fra lov om erstatningsansvar og har

samme indhold som i nævnte lov.

Bestemmelserne er generelle, men sigter først og fremmest mod ansatte

i særlige institutioner, f.eks. institutioner for handicappede

eller psykiatiske sygehuse, hvor de ansatte i særlig grad er udsat

for vold fra klienternes side.

Ved at indføje disse bestemmelser i arbejdsskadeloven undgås en

kriminalisering af forholdet, idet hovedreglen er, at der skal

indgives politianmeldelse i de tilfælde, hvor erstatningen ellers

skulle være ydet efter lov om erstatning fra staten til ofre for

forbrydelser. Politianmeldelse er uheldig af pædagogiske og

behandlingsmæssige grunde.

Lovforslaget medfører endvidere, at et barn, der inden fødslen har

pådraget sig en sygdom som følge af moderens arbejde under

graviditeten, også er forsikret mod følger af sygdommen, og at

børn, der pådrager sig en sygdom som følge af forældrenes arbejde

(f.eks. ved indtagelse af skadelige stoffer gennem modermælken)

også er forsikret mod følgerne af sygdommen.

Der er endvidere almindelig enighed om, at menerstatningen og

erstatningen til efterladte ikke giver en rimelig kompensation for

de ulemper, den skadelidte eller de efterladte påføres.

Udgifterne ved lov om arbejdsskadeforsikring påhviler i princippet

arbejdsgiverne. De merudgifter, der følger af nærværende

lovforslag, skal ligeledes afholdes af disse og skal også opfattes

som et økonomisk incitament for arbejdsgiverne til at forbedre

arbejdsmiljøet og dermed forebygge forekomsten af arbejdsskader.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til nr. 1

Det er arbejdsgiverens pligt at sørge for, at arbejdsforholdene er

sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige. Sundhedsmæssigt

fuldt forsvarlige arbejdsforhold indebærer bl.a., at de ansatte

ikke i deres arbejde udsættes for sådanne påvirkninger, at evnen

til at forplante sig og føde sunde børn nedsættes eller ødelægges

(reproduktionsskader).

Arbejdsbetingede reproduktionsskader er således en erhvervssygdom på

linje med de øvrige erhvervssygdomme og som sådan omfattet af

arbejdsmiljølovgivningens bestemmelser, herunder bestemmelserne om

arbejdsgiverens pligter. Arbejdsskadeforsikringsloven omfatter

imidlertid ikke skader, der opstår på andre personer end selve

arbejdstageren, og der er således ikke mulighed for at få udbetalt

erstatning, selv om det med stor sikkerhed kan påvises, at skaden

stammer fra moderens arbejdsmiljø.

Det er forslagsstillernes opfattelse, at fostre bør være omfattet af

arbejdsskadeforsikringsloven.

Hvis et barn har pådraget sig en arbejdsskade, kan den enten være

sket hos faderen eller moderen før befrugtningen (henholdsvis på

sædcellen eller ægcellen) eller hos moderen i graviditeten. Både

ægceller og sædceller og fostre er en del af kroppen. Disse dele

af kroppen må ligestilles med andre dele af kroppen, f.eks. nyre,

lever eller hjerne.

Disse vitale dele af kroppen kan ikke fjernes eller tages af, inden

man går på arbejde. Der er derfor heller ingen begrundelse for at

forholde sig anderledes til ægceller, sædceller eller fostre end

til andre organer.

Forslagsstillerne er opmærksom på, at bevisbyrden i sådanne sager kan

være meget vanskelig, men det er en forudsætning for at få disse

sager anerkendt som arbejdsbetingede skader, at det slås fast i

loven, at de henhører under arbejdsskadeforsikringsloven.

Til nr. 2 og 3

Udtrykket »andet tab« omfatter udgifter, som skadelidte har i tiden

umiddelbart efter skaden, men hvis størrelse og sammenhæng med

skaden måske vanskeligt kan dokumenteres. Udtrykket er endvidere

anvendt for at udelukke en for restriktiv praksis med hensyn til

erstatning for helbredelsesudgifter.

Reglerne for svie og smerte er overført fra lov om erstatningsansvar

og har samme indhold som i nævnte lov.

Til nr. 4

Med lovforslaget ophæves reglen om, at den løbende ydelse ved

fuldstændigt tab af erhvervsevne højst kan udgøre 3/4 af

skadelidtes årsløn. Samtidig ophæves reglen om fastsættelse af

erstatning i forhold til det procentvise tab af erhvervsevne, idet

der i højere grad skal tages hensyn til de faktiske muligheder for

at udnytte en eventuel resterhvervsevne. Der ydes herefter i

princippet fuld erstatning for indtægtstab fra første dag i

forbindelse med en arbejdsskade.

Til nr. 5

For at sikre den skadelidte overblik over sin økonomiske situation og

motivere vedkommende til at indgå i et omskolings- eller

revalideringsforlig udbetales erstatningen (eventuelt forskud

herpå) allerede fra tidspunktet for arbejdsskadens indtræden.

Til nr. 6

Erstatning for varigt men fordobles.

Til nr. 7

Overgangsbeløb til efterladt ægtefælle fordobles.

Til nr. 8

Reglerne for fastsættelse af løbende årlig ydelse og af

kapitalerstatning gøres ensartet, således at modtagere af

sidstnævnte ikke som nu stilles ringere end modtagere af en

løbende ydelse.

Versioner

1. 1988-05-21