1986 LSF 45 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM SOCIAL PENSION
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Lovforslag
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/198612K00045@1988-05-21/da
Indhold
I lov nr. 217 af 16. maj 1984 om social pension, som senest ændret
ved lov nr. 351 af 4. juni 1986, foretages følgende ændringer:
1. § 32 ophæves.
2. I § 49, stk. 1, udgår nr. 14.
BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGET
Ifølge § 32 i lov om social pension skal der ske fradrag i pensionen,
hvis en pensionist på samme grundlag som det, der har ligget til
grund ved tilkendelsen af højeste eller mellemste førtidspension,
har fået tilkendt erstatning efter arbejdsskadeforsikringsloven
for en nedsættelse af erhvervsevnen på 65 pct. og derover.
Fradraget udgør 20 pct. af det beløb, hvormed renten for tab af
erhvervsevne overstiger de beløb, der er nævnt i § 49, stk. 1, nr.
14.
Forslagsstillerne ønsker dette fradrag ophævet, fordi der ikke ses at
være noget rimeligt grundlag for, at netop indtægten fra en
erhvervsevnetabserstatning skal forårsage fradrag i
førtidspensionen.
Førtidspensionen er i forvejen indtægtsreguleret i forhold til
indtægten fra erhvervsevnetabserstatningen.
Det er dog først og fremmest forslagsstillernes ønske at få ophævet
denne modregning, fordi den fører til åbenlyse skævheder i
udbetalingen. Som det ses af nedenstående eksempler, kan man komme
i den situation, at en førtidspensionist med en
erhvervsevnetabserstatning på 65 pct. samlet får en mindre
udbetaling, end hvis vedkommende kun havde et erhvervsevnetab på
60 pct.
Eksempel
Gift mand uden andre indtægter.
Arbejdsskadetidspunkt: 1982.
Maksimal årsløn pr. 1. april 1986: 219.500 kr.
Erstatning for 60 pct. erhvervsevnetab:
219.500 kr. * 75 pct. * 60 pct. = 98.775 kr.
svarende til 8.232 kr. om måneden.
Erstatning for 65 pct. erhvervsevnetab:
219.500 kr. * 75 pct. * 65 pct. = 107.006 kr.
svarende til 8.918 kr. om måneden.
Ved højeste førtidspension:
Erhvervsevnetab 60 pct.
Indtægtsreguleret grundbeløb 903 kr. Pensionstillæg 0 kr. Erhvervsudygtighedsbeløb 2.034 kr. Invaliditetsbeløb 1.468 kr. I alt 4.405 kr. Erstatning 8.232 kr. I alt 12.637 kr. Erhvervsevnetab 65 pct. Indtægtsreguleret grundbeløb 0 kr. Pensionstillæg 0 kr. Indtægsreguleret erhvervsudygtighedsbeløb 922 kr. Invaliditetsbeløb 1.468 kr. I alt 2.390 kr. Erstatning 8.918 kr I alt 11.308 kr.
Det fremgår af udregningen, at den totale udbetaling er 1.329 kr.
lavere ved 65 pct. erhvervsevnetab end ved 60 pct.
erhvervsevnetab.
Ved mellemste førtidspension:
Erhvervsevnetab 60 pct.
Indtægtsreguleret grundbeløb 903 kr. Pensionstillæg 0 kr. Invaliditetsbeløb 1.468 kr. I alt 2.371 kr. Erstatning 8.232 kr. I alt 10.603 kr. Erhvervsevnetab 65 pct. Indtægtsreguleret grundbeløb 0 kr. Pensionstillæg 0 kr. Invaliditetsbeløb 1.468 kr. I alt 1.468 kr. Erstatning 8.918 kr. I alt 10.386 kr.
Som det fremgår af eksemplet, er den samlede udbetaling ved 65 pct.
erhvervsevnetab 217 kr. lavere end ved 60 pct. erhvervsevnetab.
Forslagsstillerne ønsker, at arbejdsskadeerstatningen behandles på
lige fod med en arbejdsindtægt, således at pensionen ikke
reduceres ud over den rene indtægtsreduktion.
Lovforslaget er en uændret genfremsættelse af et i folketingsåret
1985-86 fremsat lovforslag (se Folketingstidende 1985-86, tillæg A
sp. 6335).