Gelex

1986 LSF 48 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM LEJE OG OM ÆNDRING AF LOV OM MIDLERTIDIG REGULERING AF BOLIGFORHOLDENE

GældendeVersion 1988-05-21
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Ikke selve loven: Lovforslag

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/198612K00048@1988-05-21/da

Indhold
  1. Indledning

§ 1

I lov om leje, jfr. lovbekendtgørelse nr. 524 af 11. august 1986,

foretages følgende ændringer:

1. I § 22, stk. 1, ændres »1987« til: »1988«.

2. I § 63 a, stk. 1, affattes 3. pkt. således: »Beløbet udgør i 1987

15 kr. pr. kvardratmeter bruttoetageareal.«.

§ 2

I lov om midlertidig regulering af boligforholdene, jfr.

lovbekendtgørelse nr. 525 af 11. august 1986, foretages følgende

ændringer:

1. I § 18, stk. 1, ændres »1987« til: »1988«.

2. I § 18 b, stk. 1, affattes 3. pkt. således: »Beløbet udgør i 1987

15 kr. pr. m2 bruttoetageareal.«.

§ 3

Lovforslaget kan stadfæstes straks efter dets vedtagelse.

§ 4

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1987.

Stk. 2. Har en udlejer med virkning fra den 1. januar 1987 nedsat

lejen under henvisning til § 63 a i lov om leje, kan lejeforhøjelse

efter § 1, nr. 2, uanset § 63 b, stk. 2, i lov om leje gennemføres

med virkning fra den 1. januar 1987 alene ved udlejerens skriftlige

meddelelse herom til lejeren fra lovens bekendtgørelse i Lovtidende

og inden den 15. december 1986.

Stk. 3. Er der ikke gennemført lejeforhøjelse som nævnt i stk. 2,

kan en udlejer til dækning af afsætning efter § 63 a i lov om leje

forhøje lejen for perioden 1. marts 1987 til 31. december 1987.

Lejeforhøjelsen kan uanset § 63 b, stk. 2, i lov om leje ske alene

ved udlejerens skriftlige meddelelse herom til lejeren fra lovens

bekendtgørelse i Lovtidende og inden den 1. februar 1987. Den

månedlige lejeforhøjelse udgør 1,50 kr. pr. m2.

Stk. 4. Lejeforhøjelse som følge af afsætning efter § 1, nr. 1, og §

2, nr. 1 og 2, kan uanset § 7, stk. 3, i lov om midlertidig

regulering af boligforholdene gennemføres med virkning fra den 1.

januar 1987 alene ved udlejerens skriftlige meddelelse herom til

lejeren fra lovens bekendtgørelse i Lovtidende og inden den 15.

december 1986.

Stk. 5. Er der ikke gennemført lejeforhøjelse som nævnt i stk. 4,

kan en udlejer til dækning af afsætning efter § 1, nr. 1, og § 2,

nr. 1 og 2, forhøje lejen for perioden 1. marts 1987 til 31.

december 1987. Lejeforhøjelsen kan uanset § 7, stk. 3, i lov om

midlertidig regulering af boligforholdene ske alene ved udlejerens

skriftlige meddelelse herom til lejeren fra lovens bekendtgørelse i

Lovtidende og inden den 1. februar 1987. Den månedlige

lejeforhøjelse udgør 1,65 kr. pr. m2, når udlejer har pligt til at

afsætte i medfør af §§ 18 og 18 b i lov om midlertidig regulering af

boligforholdene, og yderligere 0,15 kr. pr. m2, hvis udlejer har

pligt til at afsætte efter § 22 i lov om leje.

Oprindeligt fremsat lovforslag

Blad nr 63

§ 1

I lov om leje, jfr. lovbekendtgørelse nr. 524 af 11. august 1986,

foretages følgende ændringer:

1. I § 22, stk. 1, ændres »1987« til: »1988«.

2. I § 63 a, stk. 1, affattes 3. pkt. således: »Beløbet udgør i 1987

15 kr. pr. m2 bruttoetageareal.«.

§ 2

I lov om midlertidig regulering af boligforholdene, jfr.

lovbekendtgørelse nr. 525 af 11. august 1986, foretages følgende

ændringer:

1. I § 18, stk. 1, ændres »1987« til: »1988«.

2. I § 18 b, stk. 1, affattes 3. pkt. således: »Beløbet udgør i 1987

15 kr. pr. m2 bruttoetageareal.«.

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1987.

Stk. 2. Har en udlejer med virkning fra den 1. januar 1987 nedsat

lejen som følge af bortfald af de i § 63 a i lov om leje nævnte

beløb, kan lejeforhøjelse efter § 1, nr. 2, uanset § 63 b, stk. 2, i

lov om leje, gennemføres med 1 måneds varsel med virkning fra den 1.

januar 1987, alene ved udlejerens skriftlige meddelelse herom til

lejeren inden den 1. april 1987.

Stk. 3. Lejeforhøjelse som følge af afsætning efter § 1, nr. 1, og §

2, nr. 1 og 2, kan, uanset § 7, stk. 3, i lov om midlertidig

regulering af boligforholdene, gennemføres med 1 måneds varsel med

virkning fra den 1. januar 1987, alene ved udlejerens skriftlige

meddelelse herom til lejeren inden den 1. april 1987.

Stk. 4. Lejeforhøjelser beregnet efter stk. 2 og 3 kan alene opkræves

fremtidigt. BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGET

1. Baggrunden for lovforslaget

Bestemmelserne i lejelovens §§ 22 og 63a om størrelsen af de beløb,

der skal afsættes til indvendig vedligeholdelse og forbedringer, og

i §§ 18 og 18b i lov om midlertidig regulering af boligforholdene om

hensættelse til udvendig vedligeholdelse gælder kun indtil udgangen

af 1986.

For at der i en periode, indtil en ny lejelovgivning kan vedtages og

træde i kraft, er hjemmel til at sikre disse pligtmæssige

hensættelser, foreslås det at videreføre de gældende bestemmelser

indtil udgangen af 1987.

Det foreslås, at beløbene til Grundejernes Investeringsfond i henhold

til boligreguleringslovens § 18 b og lejelovens § 63 a uændret

holdes på 15 kr. i 1987, mens beløbene til henholdsvis indvendig og

udvendig vedligeholdelse, jfr. lejelovens § 22 og

boligreguleringslovens § 18 foreslås forhøjet med 1,50 kr., således

som det har været tilfældet siden 1983.

Krav om lejeforhøjelse efter begge love skal fremsættes med 3

måneders varsel. En lejeforhøjelse som følge af nærværende forslag

ville således ikke kunne få virkning fra den 1. januar 1987. Det

foreslås derfor som en overgangsregel i § 3, at en udlejer, der med

1 måneds varsel inden 1. april 1987 skriftligt giver lejerne

meddelelse om lejeforhøjelsen, vil kunne få lejeforhøjelsen med

virkning fra den 1. januar 1987.

Udlejeren vil imidlertid efter forslaget ikke være berettiget til ved

lejeforhøjelsens ikrafttræden at kræve efterbetalingsbeløbet, det

vil sige afsætningsbeløbet vedrørende den forløbne tid, betalt som

et engangsbeløb. Derimod må efterbetalingen ske med virkning for

fremtiden, således at den bliver pålignet årets øvrige måneder

forholdsmæssigt. Baggrunden herfor er hensynet til lejernes

muligheder for at opnå boligstøtte.

2. Økonomiske og administrative konsekvenser

Forslaget påregnes ikke at medføre statslige eller kommunale

merudgifter, idet der ved budgetteringen af udgifterne til

boligstøtte er taget hensyn til en stigning i afsætningsbeløbene.

BILAG I dette bilag er (markeret med --/ og /-- ) indsat gældende

formulering af de bestemmelser, der berøres af lovforslaget

§ 1.

I lov om leje, jfr. lovbekendtgørelse nr. 524 af 11. august 1986,

foretages følgende ændringer:

1. I § 22, stk. 1, ændres »1987« til: »1988«.

--/

§ 22. Udlejeren skal i hvert regnskabsår afsætte et beløb, der i 1983 udgør 12,50 kr. pr. m2 bruttoetageareal på en vedligeholdelseskonto for lejligheden. Beløbene afsættes med 1/ 12 månedsvis. Indtil 1987 forøges den årlige afsætning med 1,50 kr. pr. m2 bruttoetageareal hver 1. januar, første gang den 1. januar 1984.

/--

2. I § 63 a, stk. 1, affattes 3. pkt. således:

»Beløbet udgør i 1987 15 kr. pr. m2 bruttoetageareal.«.

--/

§ 63 a. I ejendomme taget i brug før 1970, som indeholder mere end to beboelseslejligheder, og som ikke er omfattet af §§ 18, 18 a og 18 b i lov om midlertidig regulering af boligforholdene, skal udlejeren for ejendommens beboelseslejligheder fra 1. januar 1983 afsætte et årligt beløb, der i 1983 udgør 5 kr. pr. m2 bruttoetageareal, til forbedring. Beløbet indsættes på en konto for ejendommen i Grundejernes Investeringsfond. Beløbet udgør i årene 1984-86 henholdsvis 10 kr., 12 kr., og 15 kr. pr. m2 bruttoetageareal.

/--

§ 2

I lov om midlertidig regulering af boligforholdene, jfr.

lovbekendtgørelse nr. 525 af 11. august 1986, foretages følgende

ændringer:

1. I § 18, stk. 1, ændres til »1987« til: »1988«.

--/

§ 18. Som et led i opfyldelsen af sin pligt til at vedligeholde ejendommen skal udlejeren afsætte 20,50 kr. pr. m2 bruttoetageareal årligt på en konto for udvendig vedligeholdelse af ejendommen. I ejendomme, der er taget i brug før 1964, skal udlejeren afsætte 27,50 kr. pr. m2 årligt på kontoen. Indtil 1987 forøges den årlige afsætning efter 1. og 2. pkt. med 1,50 kr. pr. m2 bruttoetageareal hver 1. januar, første gang den 1. januar 1984.

/--

2. I § 18 b, stk. 1, affattes 3. pkt. således:

a'Beløbet udgør i 1987 15 kr. pr. m2 bruttoetageareal.'.

--/

§ 18 b. I ejendomme, taget i brug før 1970, hvor afsætning ikke sker efter § 18 a, og som har mere end to beboelseslejligheder, skal udlejeren ud over de beløb, der er nævnt i § 18, fra 1. januar 1983, afsætte et årligt beløb, der i 1983 udgør 5 kr. pr. m2 bruttoetageareal. Beløbet indsættes på en konto for ejendommen i Grundejernes Investeringsfond, jfr. kap. III A. I 1984-1986 udgør beløbet henholdsvis 10 kr., 12 kr. og 15 kr. pr. m2 bruttoetageareal.

/--

Bilag 2

Folketingets forhandlinger vedrørende lov om leje

Folketingsåret 1978-79

Tillæg A, sp. 2401, tillæg B, sp. 1009, tillæg C, sp. 481.

Fremsættelse, sp. 5476. 1. behandling, sp. 6787, 2. behandling, sp.

11237, 3. behandling, sp. 11587.

Loven stadfæstet 8. juni 1979 (Lovt. nr. 237).

Folketingsåret 1981-82

(Folketingets forhandlinger, fortryk). Fremsættelse, sp. 63, 1.

behandling, sp. 710. Fremsættelse, sp. 372, 1. behandling, sp. 642,

2. behandling, sp. 5554, 3. behandling, sp. 5653.

Loven stadfæstet 28. april 1982 (Lovt. nr. 170).

- -

Fremsættelse, sp. 8028, 1. behandling, sp. 8417, 2. behandling, sp.

8812, 3. behandling, sp. 9069.

Loven stadfæstet 9. juni 1982 (Lovt. nr. 296).

Folketingsåret 1982-83

(Folketingets forhandlinger, fortryk). Fremsættelse, sp. 1570, 1.

behandling, sp. 1734, 2. behandling, sp. 3248, 3. behandling, sp.

3753.

Loven stadfæstet 22. december 1982 (Lovt. nr. 706).

Folketingsåret 1983-84 (1. samling).

Fremsættelse, sp. 74, 1. behandling, sp. 465, 2. behandling, sp.

2796, 3. behandling, sp. 3318.

Loven stadfæstet 21. december 1983 (Lovt. nr. 609).

Folketingsåret 1983-84 (2. samling)

Fremsættelse, sp. 933, 1. behandling, sp. 1524, 2. behandling, sp.

4321, 3. behandling, sp. 4824.

Loven stadfæstet 9. maj 1984 (Lovt. nr. 194).

Folketingsåret 1984-85

Fremsættelse, sp. 374, 1. behandling, sp. 883, 2. behandling, sp.

3606, 3. behandling, sp. 3895.

Loven stadfæstet 19. december 1984 (Lovt. nr. 618).

Folketingsåret 1985-86

Fremsættelse, sp. 6920, 1. behandling, sp. 7341, 2. behandling, sp.

11007, 3. behandling, sp. 12260.

Loven stadfæstet 4. juni 1986 (Lovt. nr. 300).

Folketingsforhandlinger vedrørende lov om midlertidig regulering af

boligforholdene.

Folketingsåret 1978-79

Tillæg A, sp. 2567, tillæg C, sp. 515. Fremsættelse, sp. 5476, 1.

behandling, sp. 6787, 2. behandling, sp. 11237, 3. behandling, sp.

11588.

Loven stadfæstet 8. juni 1979 (Lovt. nr. 238).

Folketingsåret 1979-80

Fremsættelse, sp. 1305, 1. behandling, sp. 2308, 2. behandling, sp.

2361, 3. behandling, sp. 2820.

Loven stadfæstet 28. december 1979 (Lovt. nr. 526).

Folketingsåret 1980-81

Fremsættelse, sp. 65, 1. behandling, sp. 398, 2. behandling, sp.

974, 3. behandling, sp. 1380.

Loven stadfæstet 5. november 1980 (Lovt. nr. 483).

Folketingsåret 1981-82

Fremsættelse, sp. 8028, 1. behandling, sp. 8417, 2. behandling, sp.

8813, 3. behandling, sp. 9070.

Loven stadfæstet 9. juni (Lovt. 297).

Folketingsåret 1982-83

Fremsættelse, sp. 1570, 1. behandling, sp. 1734, 2. behandling, sp.

3248, 3. behandling sp. 3753.

Loven stadfæstet 22. december 1982 (Lovt. nr. 707).

Folketingsåret 1983-84 (1. samling)

Fremsættelse, sp. 74, 1. behandling, sp. 465, 2. behandling, sp.

2796, 3. behandling, sp. 3324.

Loven stadfæstet 21. december 1983 (Lovt. nr. 610).

Folketingsåret 1983-84 (2. samling)

Fremsættelse, sp. 933, 1. behandling, sp. 1524, 2. behandling, sp.

4322, 3. behandling, sp. 4824.

Loven stadfæstet 9. maj 1984 (Lovt. nr. 195).

Folketingsåret 1984-85

Fremsættelse, sp. 374, 1. behandling, sp. 883, 2. behandling, sp.

3606, 3. behandling, sp. 3895.

Loven stadfæstet 19. december 1984 (Lovt. nr. 618).

Folketingsåret 1985-86

Fremsættelse, sp. 6920, 1. behandling, sp. 7342, 2. behandling, sp.

11007, 3. behandling, sp. 11675.

Loven stadfæstet 4. juni 1986 (Lovt. nr. 301).

Versioner

  1. 1988-05-21