1986 LSF 49 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ARBEJDSFORMIDLING OG ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING M.V. (BIDRAGSFORHØJELSE M.V.)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Lovforslag
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/198612K00049@1988-05-21/da
Indhold
§ 1
I lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v., jfr.
lovbekendtgørelse nr. 615 af 12. september 1986, foretages
følgende ændringer:
1. § 40 ophæves.
2. I § 68, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:
»Et medlem af en kasse for selvstændige erhvervsdrivende kan dog ikke
betragtes som deltidsforsikret.«.
3. I § 75 c, stk. 2, 1. pkt., ændres »40« til: »39«.
4. § 75 d, stk. 3 og 4, affattes således:
»Stk. 3. Fra det tidspunkt, da medlemmets dagpenge vil være ophørt
efter § 55, stk. 1, kan efterlønnen dog højst udgøre 80 pct. af
højeste dagpenge efter § 47. Perioder med delpension efter lov om
delpension ligestilles med perioder med efterløn. Arbejde i
perioder med delpension forlænger ikke den i 1. pkt. nævnte
periode.
Stk. 4. Efterløn, der fra overgangen til den i stk. 3 nævnte periode
ydes med 80 pct. af højeste dagpenge, reguleres efter § 47.«
5. § 75 e, stk. 2 og 3, affattes således:
»Stk. 2. Fra det tidspunkt, da medlemmets dagpengeret vil være ophørt
efter § 72, stk. 1, kan efterlønnen dog højst udgøre 80 pct. af
højeste dagpenge efter § 70. Perioder med delpension efter lov om
delpension ligestilles med perioder med efterløn. Arbejder i
perioder med delpension forlænger ikke den i 1. pkt. nævnte
periode.
Stk. 3. Efterløn, der fra overgangen til den i stk. 2 nævnte periode
ydes med 80 pct. af højeste dagpenge, reguleres efter § 70.«
6. I § 76, stk. 1, 1. pkt., ændres »7,35 gange« til: »8 gange«.
7. I § 84, stk. 1, 2. pkt., ændres »11,50 gange« til: »12 gange«.
8. § 86 affattes således:
»§ 86. Har et medlem givet kassen urigtige oplysninger eller fortiet
omstændigheder, der er af betydning for retten til dagpenge eller
efterløn, eller i øvrigt mod bedre vidende uberettiget modtaget
dagpenge eller efterløn, skal dagpenge- eller efterlønsbeløbet,
som er modtaget med urette, tilbagebetales af medlemmet.
Stk. 2. Tilbagebetaling af beløb efter stk. 1 kan ske ved hel eller
delvis modregning i den løbende udbetaling af dagpenge eller
efterløn samt i andre krav, medlemmet har mod kassen. Modregning
kan også ske, efter at medlemmet har skiftet arbejdsløshedskasse.
Stk. 3. Er dagpenge- eller efterlønsbeløb, som skal tilbagebetales
efter stk. 1 og 2, ikke tilbagebetalt inden en frist, som kassen
har fastsat, kan direktøren for arbejdsløshedsforsikringen
bestemme, at pågældende slettes som medlem af kassen.
Stk. 4. I tilfælde, hvor der er udbetalt dagpenge eller efterløn med
urette, har kassen ikke krav på refusion fra statskassen, og
udbetalte refusionsbeløb skal tilbagebetales, medmindre den
fejlagtige udbetaling skyldes medlemmets svigagtige forhold.
Kassen kan bestemme, at dagpenge- eller efterlønsbeløb, som kassen
herefter ikke får refunderet, endeligt skal afholdes af
vedkommende tillidsmand eller afdeling af kassen, såfremt den
fejlagtige udbetaling kan tilregnes tillidsmanden eller
afdelingen.
Stk. 5. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen kan fastsætte
regler om administrationen af stk. 4, 1. pkt. Direktøren for
arbejdsløshedsforsikringen kan herunder bestemme, at kassen skal
have krav på refusion i ganske særlige situationer, selv om
fejludbetalingen ikke skyldes medlemmets svigagtige forhold.
Stk. 6. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen kan fastsætte
nærmere regler om kassernes inddrivelse af dagpenge- eller
efterlønsbeløb, som skal tilbagebetales efter stk. 1, herunder om
at kassen ikke har krav på refusion fra statskassen, og at
udbetalte refusionsbeløb skal tilbagebetales, hvis disse regler
ikke overholdes.«.
9. I § 87, stk. 4, indsættes efter »1«: »eller i henhold til § 86,
stk. 3,».
10. I § 88, stk. 1, udgår »bistået af arbejdsformidlingskontorerne«.
11. I § 88, stk. 2, indsættes efter »1«: »herunder regler om, i
hvilket omfang arbejdsformidlingskontorerne bistår med tilsynet«.
12. § 91, stk. 5, ophæves, og i stedet indsættes:
»Stk. 5. Pensionskasser og livsforsikringsselskaber skal på begæring
af direktøren for arbejdsløshedsforsikringen eller et
arbejdsformidlingskontor give oplysninger om bestemte
efterlønsmodtageres pensionsforhold m.v. i det omfang,
pensionskassen eller livsforsikringsselskabet er i besiddelse af
de ønskede oplysninger.«.
13. § 101, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Er overtrædelsen i stk. 1 og 2 begået af et aktieselskab,
andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som
sådant bødeansvar. Er overtrædelsen begået af en kommune eller et
kommunalt fællesskab, jfr. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan
der pålægges kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.«.
§ 2
Loven træder i kraft den 1. januar 1987.
Oprindeligt fremsat lovforslag
Blad nr 64
§ 1
I lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v., jfr.
lovbekendtgørelse nr. 615 af 12. september 1986, foretages
følgende ændringer:
1. § 40 ophæves.
2. I § 68, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:
»Et medlem af en kasse for selvstændige erhvervsdrivende kan dog ikke
betragtes som deltidsforsikret.«.
3. I § 75 c, stk. 2, 1. pkt., ændres »40« til: »39«.
4. I § 76, stk. 1, 1. pkt., ændres »7,35 gange« til: »7,50 gange«.
5. I § 84, stk. 1, 2. pkt., ændres »11,50 gange« til: »12 gange«.
6. § 86 affattes således:
»§ 86. Har et medlem givet kassen urigtige oplysninger eller fortiet
omstændigheder, der er af betydning for retten til dagpenge eller
efterløn, eller i øvrigt mod bedre vidende uberettiget modtaget
dagpenge eller efterløn, skal dagpenge- eller efterlønsbeløbet,
som er modtaget med urette, tilbagebetales af medlemmet.
Stk. 2. Tilbagebetaling af beløb efter stk. 1 kan ske ved hel eller
delvis modregning i den løbende udbetaling af dagpenge eller
efterløn samt i andre krav, medlemmet har mod kassen. Modregning
kan også ske, efter at medlemmet har skiftet arbejdsløshedskasse.
Stk. 3. Er dagpenge- eller efterlønsbeløb, som skal tilbagebetales
efter stk. 1 og 2, ikke tilbagebetalt inden en frist, som kassen
har fastsat, kan direktøren for arbejdsløshedsforsikringen
bestemme, at pågældende slettes som medlem af kassen.
Stk. 4. I tilfælde, hvor der er udbetalt dagpenge eller efterløn med
urette, har kassen ikke krav på refusion fra statskassen, og
udbetalte refusionsbeløb skal tilbagebetales, medmindre den
fejlagtige udbetaling skyldes medlemmets svigagtige forhold.
Kassen kan bestemme, at dagpenge- eller efterlønsbeløb, som kassen
herefter ikke får refunderet, endeligt skal afholdes af
vedkommende tillidsmand eller afdeling af kassen, såfremt den
fejlagtige udbetaling kan tilregnes tillidsmanden eller
afdelingen.
Stk. 5. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen kan fastsætte
regler om administrationen af stk. 4, 1. pkt. Direktøren for
arbejdsløshedsforsikringen kan herunder bestemme, at kassen skal
have krav på refusion i ganske særlige situationer, selv om
fejludbetalingen ikke skyldes medlemmets svigagtige forhold.
Stk. 6. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen kan fastsætte
nærmere regler om kassernes inddrivelse af dagpenge- eller
efterlønsbeløb, som skal tilbagebetales efter stk. 1, herunder om
at kassen ikke har krav på refusion fra statskassen, og at
udbetalte refusionsbeløb skal tilbagebetales, hvis disse regler
ikke overholdes.«.
7. I § 87, stk. 4, indsættes efter »1«: »eller i henhold til § 86,
stk. 3,».
8. I § 88, stk. 1, udgår: »bistået af arbejdsformidlingskontorerne«.
9. I § 88, stk. 2, indsættes efter »1«: »herunder regler om, i
hvilket omfang arbejdsformidlingskontorerne bistår med tilsynet«.
10. § 91, stk. 5, ophæves, og i stedet indsættes:
»Stk. 5. Pensionskasser og livsforsikringsselskaber skal på begæring
af direktøren for arbejdsløshedsforsikringen eller et
arbejdsformidlingskontor give oplysninger om bestemte
efterlønsmodtageres pensionsforhold m.v. i det omfang,
pensionskassen eller livsforsikringsselskabet er i besiddelse af
de ønskede oplysninger.«.
11. § 101, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Er overtrædelsen i stk. 1 og 2 begået af et aktieselskab,
andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som
sådant bødeansvar. Er overtrædelsen begået af en kommune eller et
kommunalt fællesskab, jfr. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan
der pålægges kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.«.
§ 2
Loven træder i kraft den 1. januar 1987.
BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGET
Almindelige bemærkninger
Lov nr. 114 af 24. marts 1970 om arbejdsformidling og
arbejdsløshedsforsikring m.v. (Folketingstidende 1969-70, FF. sp.
3222, 3605 og 4473, tillæg A sp. 2369; tillæg B sp. 673; tillæg C
sp. 321) er senest bekendtgjort ved lovbekendtgørelse nr. 615 af
12. september 1986.
Lovforslaget indeholder en justering af medlems- og
arbejdsgiverbidragene til arbejdsløshedsforsikringen som følge af
det såkaldte nettofinansieringsprincip for efterlønsordningen.
I forbindelse med efterlønsordningens gennemførelse, jfr. lov nr. 555
af 15. november 1978, forhøjedes medlems- og arbejdsgiverbidragene
til arbejdsløshedsforsikringen med henblik på at finansiere
efterlønsordningens nettoudgifter. Baggrunden for forhøjelsen var
forudsætningen om, at medlemmer og arbejdsgivere skulle finansiere
efterlønsordningen. Udgifterne blev fordelt således, at
medlemmerne skulle bære 1/3 og arbejdsgiverne 2/3.
Da de forventede nettoudgifter naturligvis kun kan opgøres
skønsmæssigt, er der efterfølgende sket forhøjelser af bidragene
som følge af nettofinansieringsprincippet, senest ved lov nr. 575
af 19. december 1985, hvor medlemsbidraget blev forhøjet til 7,35
gange dagpengenes størrelse og arbejdsgiverbidraget til 11,50
gange højeste dagpenge (Folketingstidende 1985-86, FF 1784, 2739,
4080 og 4646).
Siden denne forhøjelse har det vist sig, at nettoudgifterne til
efterlønsordningen er steget yderligere især som følge af en
uforudset stor tilgang til ordningen.
Det foreslås derfor i § 1, nr. 4 og 5, at medlems- og
arbejdsgiverbidragene forhøjes til henholdsvis 7,50 gange
dagpengenes størrelse og 12 gange højeste dagpenge pr. 1. oktober
det foregående år.
Lovforslaget indeholder desuden en række mindre ændringer, navnlig
med henblik på forenkling og præcisering af reglerne og ændring af
reglerne om tilsynet med arbejdsløshedskasserne. Af disse
ændringer skal fremhæves:
I § 1, nr. 6, foreslås, at den eksisterende praksis for modregning
præciseres i loven. Efter § 86, stk. 1, i
arbejdsløshedsforsikringsloven skal et medlem, som uberettiget har
modtaget dagpenge eller efterløn, tilbagebetale beløbet.
Efter praksis kan tilbagebetalingen ske ved, at kassen helt eller
delvis modregner i medlemmets dagpenge eller efterløn.
Modregningen skal ske under hensyn til, at der levnes medlemmet
tilstrækkelige midler til dennes underhold.
I § 1, nr. 8 og 9, foreslås det i forlængelse af opdelingen af
arbejdsdirektoratet i 2 direktorater helt at overdrage ansvaret
for statens tilsyn med de statsanerkendte arbejdsløshedskasser til
direktøren for arbejdsløshedsforsikringen. Arbejdsministeren
foreslås dog i første omgang bemyndiget til at fastsætte regler
om, i hvilket omfang arbejdsformidlingskontorerne fortsat skal
bistå med tilsynet.
I § 1, nr. 10, foreslås, at direktøren for arbejdsløshedsforsikringen
og arbejdsformidlingskontorerne får mulighed for at indhente
oplysninger fra pensionskasser og livsforsikringsselskaber.
Efter reglerne om arbejde og indtægters betydning for dagpengenes og
efterlønnens størrelse skal der foretages fradrag for løbende
udbetalinger af pensioner.
Indhentning af oplysningerne om pensionsudbetalinger fra
pensionskasser og livforsikringsselskaber er til brug for den
efterfølgende kontrol af, om der har fundet fejludbetalinger sted.
I § 1, nr. 11, foreslås det at tilvejebringe en direkte hjemmel til
at pålægge kommuner og kommunale fællesskaber bødeansvar.
Baggrunden herfor er, at en højesteretsdom har fastslået, at en
kommune ikke kunne pålægges ansvar efter kildeskattelovens § 77,
som svarer til den gældende § 101, stk. 3, i
arbejdsløshedsforsikringsloven. Herudover foreslås en teknisk
ændring af § 101, stk. 3.
Økonomiske og administrative
konsekvenser
Forslaget om justering af medlems- og arbejdsgiverbidragene skønnes
at give en merindtægt på knap 100 mill. kr. i øget medlemsbidrag
og knap 200 mill. kr. i øget arbejdsgiverbidrag i 1987 og følgende
år.
Merindtægten medfører, at nettoudgifterne til udbetaling af efterløn
stort set vil blive finansieret af arbejdsgiverne og medlemmer i
1986-88 under forudsætning af et antal efterlønsmodtagere på
96.000 i 1986, 99.000 i 1987 og 101.000 i 1988.
Forslaget har ikke administrative konsekvenser.
Forslaget om ændring af arbejdsformidlingskontorernes deltagelse i
tilsynet med arbejdsløshedskasserne vil medføre administrative
omlægninger for direktoratet for arbejdsløshedsforsikringen og
arbejdsformidlingskontorerne.
Det samlede lovforslag indebærer herudover ikke økonomiske eller
administrative konsekvenser af betydning.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte
bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Bestemmelsen i lovens § 40 har efterhånden meget begrænset betydning,
idet arbejdsløshedskassernes formuer i dag stort set er opbrugt.
Det foreslås derfor, at lovens § 40 ophæves. Bestemmelsen om formuers
anvendelse ved statsanerkendelsens bortfald vil herefter alene
fremgå af standardvedtægterne for arbejdsløshedskasserne.
Til nr. 2
Som følge af indførelse af delpension fra 1. januar 1987, jfr. lov
nr. 346 af 4. juni 1986, er der ved lov nr. 294 af 4. juni
vedtaget en række ændringer i lov om arbejdsformidling og
arbejdsløshedsforsikring m.v. (Folketingstidende 1985-86, FF. sp.
4642, 5765, 11748 og 11969). Herefter skal medlemmer, der overgår
til delpension, overflyttes til deltidsforsikring.
Efter de gældende regler optages selvstændige erhvervsdrivende som
fuldtidsforsikrede. Det afgørende er ikke arbejdstidens længde,
men om der udøves selvstændig virksomhed som hovederhverv.
Det vil give store administrative og kontrolmæssige problemer at gøre
selvstændiges forhold i arbejdsløshedsforsikringssystemet afhængig
af tidsmæssige kriterier.
Det foreslås derfor, at der ikke gives de selvstændige kasser
mulighed for at søge etableret en deltidsforsikringsordning.
Forslaget vil medføre, at selvstændige medlemmer, der går på
delpension og ønsker at forblive i kassen, fortsat skal have
status som fuldtidsforsikrede.
Til nr. 3
Ændringen er en konsekvens af nedsættelsen af den normale ugentlige
arbejdstid fra 40 til 39 timer.
Til nr. 4
Forslaget medfører en forhøjelse af det beløb, som
arbejdsløshedskassen skal indbetale for hvert medlem, fra 7,35 til
7,50 gange dagpengenes størrelse.
Bidraget for det enkelte medlem vil maksimalt stige med 52 kr. til
2.564 kr. om året. For efterlønsmodtagere vil bidraget dog
maksimalt stige med 28 kr. til 1.284 kr. om året.
Der henvises til de almindelige bemærkninger.
Til nr. 5
Forslaget medfører en forhøjelse af arbejdsgiverbidraget fra 11,50
til 12 gange højeste dagpenge, jfr. lovens § 47.
Bidraget pr. bidragspligtig ansat vil stige med 171 kr. til 4.104
kr. om året.
Der henvises til de almindelige bemærkninger.
Til nr. 6
Lov om social pension indeholder i § 47, stk. 2, en udtrykkelig
hjemmel til modregning. Der foreslås indført en tilsvarende
udtrykkelig hjemmel i arbejdsløshedsforsikringsloven.
Der er af tekniske grunde byttet rundt på rækkefølgen af de enkelte
stykker i forhold til den gældende § 86. De nye stykker er stk. 2
og stk. 6.
Bemyndigelsen i stk. 6 forventes anvendt til at fastsætte nærmere
retningslinjer for arbejdsløshedskassernes inddrivelse af
tilbagebetalingskravene, herunder at en arbejdsløshedskasse
administrativt skal kunne pålægges ansvar for tilbagebetalingen,
hvis den har forsømt sine pligter i henhold til de fastsatte
retningslinjer.
Der henvises til de almindelige bemærkninger.
Til nr. 7
Ændringen, der er redaktionel, er en følge af forslagets pkt. 6.
Til nr. 8 og 9
Lovforslaget er et led i den endelige organisatoriske deling af
arbejdsdirektoratet i to selvstændige direktorater.
Efter delingen, jfr. lov nr. 235 af 6. juni 1985, er opgaver
vedrørende arbejdsløshedsforsikring blevet varetaget af
direktoratet for arbejdsløshedsforsikringen, mens
arbejdsdirektoratet fortsat har varetaget opgaver vedrørende
arbejdsformidling m.v.
Ansvaret for tilsynet med arbejdsløshedskasserne overgik ved delingen
til direktøren for arbejdsløshedsforsikringen.
Arbejdsformidlingskontorerne, som arbejdsdirektøren leder, har dog
fortsat ydet bistand med tilsynet.
Det overvejes nu at frigøre tilsynet fra arbejdsformidlingen, så
direktøren for arbejdsløshedsforsikringen får ansvaret ikke alene
for udførelsen af tilsynet, men også for hele det personale m.v.,
der udfører tilsynet.
For at give mulighed herfor foreslås det at ophæve den generelle
regel om, at arbejdsformidlingskontorerne bistår med tilsynet.
Samtidig foreslås det, at arbejdsministeren bemyndiges til at
fastsætte regler om, i hvilket omfang arbejdsformidlingskontorerne
bistår med tilsynet. Herved gives der mulighed for, at omlægningen
kan strække sig over en periode.
Til nr. 10
Efter de gældende regler foretages fradrag i dagpengene eller
efterlønnen for visse pensioner.
Oplysninger om udbetaling af pensioner vil normalt kun kunne
fremskaffes fra pensionskasserne og livsforsikringsselskaberne,
men disse er ikke omfattede af oplysningspligten i § 91.
Det foreslås derfor, at der tilvejebringes en hjemmel til at pålægge
pensionskasser og livsforsikringsselskaber en oplysningspligt, som
svarer til den, der er pålagt offentlige myndigheder i den
gældende § 91, stk. 5.
De oplysninger, som det kan komme på tale at indhente fra
pensionskasser og livsforsikringsselskaber, vil være oplysninger
om pensionsudbetalingernes størrelse og udbetalingstidspunkterne,
herunder oplysninger om, hvorvidt pensionen helt eller delvis er
finansieret af en arbejdsgiver. Oplysningspligten omfatter dog kun
oplysninger vedrørende enkeltpersoner, som pensionskasserne og
livsforsikringsselskaberne er i besiddelse af. Oplysningspligten
indebærer således ikke, at kasserne eller selskaberne skal
indsamle oplysninger alene med henblik på at videregive disse til
direktøren for arbejdsløshedsforsikringen eller et
arbejdsformidlingskontor.
Den gældende § 91, stk. 5, ophæves som følge af den nye
forvaltningslovs ikrafttræden den 1. januar 1987.
Det skal i forhold til § 91 i øvrigt bemærkes, at de oplysninger, som
en arbejdsløshedskasse efter § 91 har krav på at få udleveret til
brug for administrationen af forsikringssystemet, idag ikke er
undergivet tavshedspligt efter straffelovens § 152 eller 264 b
eller efter den nye regel i straffelovens § 152 a, som træder i
kraft den 1. januar 1987. Oplysningerne er heller ikke undergivet
særlige tavshedspligtsbestemmelser.
Med hjemmel i forvaltningslovens § 1, stk. 2, kan arbejdsministeren
ved administrativ beslutning helt eller delvis inddrage
arbejdsløshedskasserne under forvaltningslovens regler.
Hvis der ved en sådan administrativ beslutning fastsættes regler om
tavshedspligt, følger det af forvaltningslovens § 27, stk. 4, at
straffelovens § 152 og §§ 152 c-152 f finder tilsvarende
anvendelse.
Til nr. 11
Der henvises til de almindelige bemærkninger.
Til § 2
Det foreslås, at lovforslaget træder i kraft den 1. januar 1987.
BILAG I dette bilag er (markeret med --/ og /-- ) indsat gældende
formulering af de bestemmelser, der berøres af lovforslaget
I lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v., jfr.
lovbekendtgørelse nr. 615 af 12. september 1986, foretages
følgende ændringer:
1. § 40 ophæves.
--/
§ 40. Den afgørelse, der ved anerkendelsens bortfald træffes om anvendelsen af den del af kassens formue, som ikke vedrører administrationsudgifter, jfr. § 76, stk. 3, er først gyldig, når afgørelsen godkendes af direktøren for arbejdsløshedsforsikringen. Ingen del af denne formue kan fordeles mellem medlemmerne.
/--
2. I § 68, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:
»Et medlem af en kasse for selvstændige erhvervsdrivende kan dog ikke
betragtes som deltidsforsikret.«
--/
§ 68. Et medlem, som til kassen anmelder at have deltidsarbejde, betragtes som deltidsforsikret.
/--
3. I § 75 c, stk. 2, 1. pkt., ændres »40« til: »39«.
--/
§ 75 c - -
Stk. 2. Perioder, i hvilke medlemmet modtager sygedagpenge efter dagpengeloven, medregnes som arbejdsperioder efter forholdet mellem det gennemsnitlige ugentlige timetal i den periode, der danner grundlag for fastsættelsen af sygedagpengene efter dagpengeloven, og en 40 timers arbejdsuge. Perioder med løn under sygdom medregnes tilsvarende.
/--
4. I § 76, stk. 1, 1. pkt., ændres »7,35 gange« til: »7,50 gange«.
--/
§ 76. Kassen indbetaler for hvert medlem, bortset fra medlemmer, der ikke kan pålægges bidrag efter stk. 5 og 6, et beløb til staten, der på årsbasis svarer til 7,35 gange dagpengenes størrelse pr. 1. oktober det foregående år, jfr.
§ 46, stk. 2. For efterlønsmodtagere indbetales dog kun halvdelen af det beløb, som er fastsat i medfør af 1. pkt.
/--
5. I § 84, stk. 1, 2. pkt., ændres »11,50 gange« til: »12 gange«.
--/
§ 84. Arbejdsgiverbidraget beregnes af Arbejdsmarkedets Tillægspension på grundlag af indbetalte ATP-bidrag. Bidraget fastsættes således, at det for hver lønmodtager, for hvem arbejdsgiveren skal betale fuldt ATP-bidrag, årligt udgør et beløb, der svarer til 11,50 gange højeste dagpenge pr. 1. oktober det foregående år, jfr. § 47. Udgør ATP-bidraget mindre end fuldt bidrag, nedsættes arbejdsgiverbidraget forholdsmæssigt.
/--
6. § 86 affattes således:
»§ 86. Har et medlem givet kassen urigtige oplysninger eller fortiet
omstændigheder, der er af betydning for retten til dagpenge eller
efterløn, eller i øvrigt mod bedre vidende uberettiget modtaget
dagpenge eller efterløn, skal dagpenge- eller efterlønsbeløbet,
som er modtaget med urette, tilbagebetales af medlemmet.
Stk. 2. Tilbagebetaling af beløb efter stk. 1 kan ske ved hel eller
delvis modregning i den løbende udbetaling af dagpenge eller
efterløn samt i andre krav, medlemmet har mod kassen. Modregning
kan også ske, efter at medlemmet har skiftet arbejdsløshedskasse.
Stk. 3. Er dagpenge- eller efterlønsbeløb, som skal tilbagebetales
efter stk. 1 og 2, ikke tilbagebetalt inden en frist, som kassen
har fastsat, kan direktøren for arbejdsløshedsforsikringen
bestemme, at pågældende slettes som medlem af kassen.
Stk. 4. I tilfælde, hvor der er udbetalt dagpenge eller efterløn med
urette, har kassen ikke krav på refusion fra statskassen, og
udbetalte refusionsbeløb skal tilbagebetales, medmindre den
fejlagtige udbetaling skyldes medlemmets svigagtige forhold.
Kassen kan bestemme, at dagpenge- eller efterlønsbeløb, som kassen
herefter ikke får refunderet, endeligt skal afholdes af
vedkommende tillidsmand eller afdeling af kassen, såfremt den
fejlagtige udbetaling kan tilregnes tillidsmanden eller
afdelingen.
Stk. 5. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen kan fastsætte
regler om administrationen af stk. 4, 1. pkt. Direktøren for
arbejdsløshedsforsikringen kan herunder bestemme, at kassen skal
have krav på refusion i ganske særlige situationer, selv om
fejludbetalingen ikke skyldes medlemmets svigagtige forhold.
Stk. 6. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen kan fastsætte
nærmere regler om kassernes inddrivelse af dagpenge- eller
efterlønsbeløb, som skal tilbagebetales efter stk. 1, herunder om
at kassen ikke har krav på refusion fra statskassen, og at
udbetalte refusionsbeløb skal tilbagebetales, hvis disse regler
ikke overholdes.«.
--/
§ 86. Har et medlem givet kassen urigtige oplysninger eller fortiet omstændigheder, der er af betydning for retten til dagpenge eller efterløn, eller i øvrigt mod bedre vidende uberettiget modtaget dagpenge eller efterløn, skal dagpenge- eller efterlønsbeløbet, som er modtaget med urette, tilbagebetales af medlemmet.
Stk. 2. I tilfælde, hvor der er udbetalt dagpenge eller efterløn med urette, har kassen ikke krav på refusion fra statskassen, og udbetalte refusionsbeløb skal tilbagebetales, medmindre den fejlagtige udbetaling skyldes medlemmets svigagtige forhold. Kassen kan bestemme, at dagpenge- eller efterlønsbeløb, som kassen herefter ikke får refunderet, endeligt skalafholdes af vedkommende tillidsmand eller afdeling af kassen, såfremt den fejlagtige udbetaling kan tilregnes tillidsmanden eller afdelingen.
Stk. 3. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen kan fastsætte regler om administrationen af stk. 2, 1. pkt. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen kan herunder bestemme, at kassen skal have krav på refusion i ganske særlige situationer, selv om fejludbetalingen ikke skyldes medlemmets svigagtige forhold.
Stk. 4. Er dagpenge- eller efterlønsbeløb, som skal tilbagebetales i henhold til stk. 1 og 2, ikke tilbagebetalt inden en frist, som kassen har fastsat, kan direktøren for arbejdsløshedsforsikringen bestemme, at pågældende slettes som medlem af kassen.
/--
7. I § 87, stk. 4, indsættes efter »1«: »eller i henhold til § 86,
stk. 3«.
--/
§ 87. - -
Stk. 4. Slettes et medlem af kassen i henhold til stk. 1, kan han kun med tilladelse fra direktøren for arbejdsløshedsforsikringen ubedrettiget modtaget dagpenge eller efterløn, skal dagpenge- eller efterlønsbeløbet, som er modtaget med urette, tilbagebetales af medlemmet.
/--
8. I § 88, stk. 1, udgår: »bistået af arbejdsformidlingskontorerne«.
--/
§ 88. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen fører bistået af arbejdsformidlingskontorerne tilsyn med de anerkendte arbejdsløshedskasser, er kasserne behjælpelig med oplysning og vejledning og yder bistand ved oprettelse af nye kasser.
/--
9. I § 88, stk. 2, indsættes efter »1«: »herunder regler om, i
hvilket omfang arbejdsformidlingskontorerne bistår med tilsynet«.
--/
§ 88. - -
Stk. 2. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om tilsynet efter stk. 1.
/--
10. § 91, stk. 5, ophæves, og i stedet indsættes:
»Stk. 5. Pensionskasser og livsforsikringsselskaber skal på begæring
af direktøren for arbejdsløshedsforsikringen eller et
arbejdsformidlingskontor give oplysninger om bestemte
efterlønsmodtageres pensionsforhold m.v. i det omfang,
pensionskassen eller livsforsikringsselskabet er i besiddelse af
de ønskede oplysninger.«.
--/
§ 91. - -
Stk. 5. Offentlige myndigheder skal på begæring give direktøren for arbejdsløshedsforsikringen eller et arbejdsformidlingskontor enhver oplysning til brug ved administrationen af reglerne i dette afsnit.
/--
11. § 101, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Er overtrædelsen i stk. 1 og 2 begået af et aktieselskab,
andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som
sådant bødeansvar. Er overtrædelsen begået af en kommune eller et
kommunalt fællesskab, jfr. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan
der pålægges kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.«.
--/
§ 101. - -
Stk. 3. Er overtrædelsen i stk. 2 begået af et aktieselskab, andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar.