Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/198612K00049@1988-05-21/da

Indhold

1. Indledning

§ 1

I lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v., jfr.

lovbekendtgørelse nr. 615 af 12. september 1986, foretages

følgende ændringer:

1. § 40 ophæves.

2. I § 68, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:

»Et medlem af en kasse for selvstændige erhvervsdrivende kan dog ikke

betragtes som deltidsforsikret.«.

3. I § 75 c, stk. 2, 1. pkt., ændres »40« til: »39«.

4. § 75 d, stk. 3 og 4, affattes således:

»Stk. 3. Fra det tidspunkt, da medlemmets dagpenge vil være ophørt

efter § 55, stk. 1, kan efterlønnen dog højst udgøre 80 pct. af

højeste dagpenge efter § 47. Perioder med delpension efter lov om

delpension ligestilles med perioder med efterløn. Arbejde i

perioder med delpension forlænger ikke den i 1. pkt. nævnte

periode.

Stk. 4. Efterløn, der fra overgangen til den i stk. 3 nævnte periode

ydes med 80 pct. af højeste dagpenge, reguleres efter § 47.«

5. § 75 e, stk. 2 og 3, affattes således:

»Stk. 2. Fra det tidspunkt, da medlemmets dagpengeret vil være ophørt

efter § 72, stk. 1, kan efterlønnen dog højst udgøre 80 pct. af

højeste dagpenge efter § 70. Perioder med delpension efter lov om

delpension ligestilles med perioder med efterløn. Arbejder i

perioder med delpension forlænger ikke den i 1. pkt. nævnte

periode.

Stk. 3. Efterløn, der fra overgangen til den i stk. 2 nævnte periode

ydes med 80 pct. af højeste dagpenge, reguleres efter § 70.«

6. I § 76, stk. 1, 1. pkt., ændres »7,35 gange« til: »8 gange«.

7. I § 84, stk. 1, 2. pkt., ændres »11,50 gange« til: »12 gange«.

8. § 86 affattes således:

Ȥ 86. Har et medlem givet kassen urigtige oplysninger eller fortiet

omstændigheder, der er af betydning for retten til dagpenge eller

efterløn, eller i øvrigt mod bedre vidende uberettiget modtaget

dagpenge eller efterløn, skal dagpenge- eller efterlønsbeløbet,

som er modtaget med urette, tilbagebetales af medlemmet.

Stk. 2. Tilbagebetaling af beløb efter stk. 1 kan ske ved hel eller

delvis modregning i den løbende udbetaling af dagpenge eller

efterløn samt i andre krav, medlemmet har mod kassen. Modregning

kan også ske, efter at medlemmet har skiftet arbejdsløshedskasse.

Stk. 3. Er dagpenge- eller efterlønsbeløb, som skal tilbagebetales

efter stk. 1 og 2, ikke tilbagebetalt inden en frist, som kassen

har fastsat, kan direktøren for arbejdsløshedsforsikringen

bestemme, at pågældende slettes som medlem af kassen.

Stk. 4. I tilfælde, hvor der er udbetalt dagpenge eller efterløn med

urette, har kassen ikke krav på refusion fra statskassen, og

udbetalte refusionsbeløb skal tilbagebetales, medmindre den

fejlagtige udbetaling skyldes medlemmets svigagtige forhold.

Kassen kan bestemme, at dagpenge- eller efterlønsbeløb, som kassen

herefter ikke får refunderet, endeligt skal afholdes af

vedkommende tillidsmand eller afdeling af kassen, såfremt den

fejlagtige udbetaling kan tilregnes tillidsmanden eller

afdelingen.

Stk. 5. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen kan fastsætte

regler om administrationen af stk. 4, 1. pkt. Direktøren for

arbejdsløshedsforsikringen kan herunder bestemme, at kassen skal

have krav på refusion i ganske særlige situationer, selv om

fejludbetalingen ikke skyldes medlemmets svigagtige forhold.

Stk. 6. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen kan fastsætte

nærmere regler om kassernes inddrivelse af dagpenge- eller

efterlønsbeløb, som skal tilbagebetales efter stk. 1, herunder om

at kassen ikke har krav på refusion fra statskassen, og at

udbetalte refusionsbeløb skal tilbagebetales, hvis disse regler

ikke overholdes.«.

9. I § 87, stk. 4, indsættes efter »1«: »eller i henhold til § 86,

stk. 3,».

10. I § 88, stk. 1, udgår »bistået af arbejdsformidlingskontorerne«.

11. I § 88, stk. 2, indsættes efter »1«: »herunder regler om, i

hvilket omfang arbejdsformidlingskontorerne bistår med tilsynet«.

12. § 91, stk. 5, ophæves, og i stedet indsættes:

»Stk. 5. Pensionskasser og livsforsikringsselskaber skal på begæring

af direktøren for arbejdsløshedsforsikringen eller et

arbejdsformidlingskontor give oplysninger om bestemte

efterlønsmodtageres pensionsforhold m.v. i det omfang,

pensionskassen eller livsforsikringsselskabet er i besiddelse af

de ønskede oplysninger.«.

13. § 101, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Er overtrædelsen i stk. 1 og 2 begået af et aktieselskab,

andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som

sådant bødeansvar. Er overtrædelsen begået af en kommune eller et

kommunalt fællesskab, jfr. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan

der pålægges kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.«.

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 1987.

Oprindeligt fremsat lovforslag

Blad nr 64

§ 1

I lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v., jfr.

lovbekendtgørelse nr. 615 af 12. september 1986, foretages

følgende ændringer:

1. § 40 ophæves.

2. I § 68, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:

»Et medlem af en kasse for selvstændige erhvervsdrivende kan dog ikke

betragtes som deltidsforsikret.«.

3. I § 75 c, stk. 2, 1. pkt., ændres »40« til: »39«.

4. I § 76, stk. 1, 1. pkt., ændres »7,35 gange« til: »7,50 gange«.

5. I § 84, stk. 1, 2. pkt., ændres »11,50 gange« til: »12 gange«.

6. § 86 affattes således:

Ȥ 86. Har et medlem givet kassen urigtige oplysninger eller fortiet

omstændigheder, der er af betydning for retten til dagpenge eller

efterløn, eller i øvrigt mod bedre vidende uberettiget modtaget

dagpenge eller efterløn, skal dagpenge- eller efterlønsbeløbet,

som er modtaget med urette, tilbagebetales af medlemmet.

Stk. 2. Tilbagebetaling af beløb efter stk. 1 kan ske ved hel eller

delvis modregning i den løbende udbetaling af dagpenge eller

efterløn samt i andre krav, medlemmet har mod kassen. Modregning

kan også ske, efter at medlemmet har skiftet arbejdsløshedskasse.

Stk. 3. Er dagpenge- eller efterlønsbeløb, som skal tilbagebetales

efter stk. 1 og 2, ikke tilbagebetalt inden en frist, som kassen

har fastsat, kan direktøren for arbejdsløshedsforsikringen

bestemme, at pågældende slettes som medlem af kassen.

Stk. 4. I tilfælde, hvor der er udbetalt dagpenge eller efterløn med

urette, har kassen ikke krav på refusion fra statskassen, og

udbetalte refusionsbeløb skal tilbagebetales, medmindre den

fejlagtige udbetaling skyldes medlemmets svigagtige forhold.

Kassen kan bestemme, at dagpenge- eller efterlønsbeløb, som kassen

herefter ikke får refunderet, endeligt skal afholdes af

vedkommende tillidsmand eller afdeling af kassen, såfremt den

fejlagtige udbetaling kan tilregnes tillidsmanden eller

afdelingen.

Stk. 5. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen kan fastsætte

regler om administrationen af stk. 4, 1. pkt. Direktøren for

arbejdsløshedsforsikringen kan herunder bestemme, at kassen skal

have krav på refusion i ganske særlige situationer, selv om

fejludbetalingen ikke skyldes medlemmets svigagtige forhold.

Stk. 6. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen kan fastsætte

nærmere regler om kassernes inddrivelse af dagpenge- eller

efterlønsbeløb, som skal tilbagebetales efter stk. 1, herunder om

at kassen ikke har krav på refusion fra statskassen, og at

udbetalte refusionsbeløb skal tilbagebetales, hvis disse regler

ikke overholdes.«.

7. I § 87, stk. 4, indsættes efter »1«: »eller i henhold til § 86,

stk. 3,».

8. I § 88, stk. 1, udgår: »bistået af arbejdsformidlingskontorerne«.

9. I § 88, stk. 2, indsættes efter »1«: »herunder regler om, i

hvilket omfang arbejdsformidlingskontorerne bistår med tilsynet«.

10. § 91, stk. 5, ophæves, og i stedet indsættes:

»Stk. 5. Pensionskasser og livsforsikringsselskaber skal på begæring

af direktøren for arbejdsløshedsforsikringen eller et

arbejdsformidlingskontor give oplysninger om bestemte

efterlønsmodtageres pensionsforhold m.v. i det omfang,

pensionskassen eller livsforsikringsselskabet er i besiddelse af

de ønskede oplysninger.«.

11. § 101, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Er overtrædelsen i stk. 1 og 2 begået af et aktieselskab,

andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som

sådant bødeansvar. Er overtrædelsen begået af en kommune eller et

kommunalt fællesskab, jfr. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan

der pålægges kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.«.

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 1987.

BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGET

Almindelige bemærkninger

Lov nr. 114 af 24. marts 1970 om arbejdsformidling og

arbejdsløshedsforsikring m.v. (Folketingstidende 1969-70, FF. sp.

3222, 3605 og 4473, tillæg A sp. 2369; tillæg B sp. 673; tillæg C

sp. 321) er senest bekendtgjort ved lovbekendtgørelse nr. 615 af

12. september 1986.

Lovforslaget indeholder en justering af medlems- og

arbejdsgiverbidragene til arbejdsløshedsforsikringen som følge af

det såkaldte nettofinansieringsprincip for efterlønsordningen.

I forbindelse med efterlønsordningens gennemførelse, jfr. lov nr. 555

af 15. november 1978, forhøjedes medlems- og arbejdsgiverbidragene

til arbejdsløshedsforsikringen med henblik på at finansiere

efterlønsordningens nettoudgifter. Baggrunden for forhøjelsen var

forudsætningen om, at medlemmer og arbejdsgivere skulle finansiere

efterlønsordningen. Udgifterne blev fordelt således, at

medlemmerne skulle bære 1/3 og arbejdsgiverne 2/3.

Da de forventede nettoudgifter naturligvis kun kan opgøres

skønsmæssigt, er der efterfølgende sket forhøjelser af bidragene

som følge af nettofinansieringsprincippet, senest ved lov nr. 575

af 19. december 1985, hvor medlemsbidraget blev forhøjet til 7,35

gange dagpengenes størrelse og arbejdsgiverbidraget til 11,50

gange højeste dagpenge (Folketingstidende 1985-86, FF 1784, 2739,

4080 og 4646).

Siden denne forhøjelse har det vist sig, at nettoudgifterne til

efterlønsordningen er steget yderligere især som følge af en

uforudset stor tilgang til ordningen.

Det foreslås derfor i § 1, nr. 4 og 5, at medlems- og

arbejdsgiverbidragene forhøjes til henholdsvis 7,50 gange

dagpengenes størrelse og 12 gange højeste dagpenge pr. 1. oktober

det foregående år.

Lovforslaget indeholder desuden en række mindre ændringer, navnlig

med henblik på forenkling og præcisering af reglerne og ændring af

reglerne om tilsynet med arbejdsløshedskasserne. Af disse

ændringer skal fremhæves:

I § 1, nr. 6, foreslås, at den eksisterende praksis for modregning

præciseres i loven. Efter § 86, stk. 1, i

arbejdsløshedsforsikringsloven skal et medlem, som uberettiget har

modtaget dagpenge eller efterløn, tilbagebetale beløbet.

Efter praksis kan tilbagebetalingen ske ved, at kassen helt eller

delvis modregner i medlemmets dagpenge eller efterløn.

Modregningen skal ske under hensyn til, at der levnes medlemmet

tilstrækkelige midler til dennes underhold.

I § 1, nr. 8 og 9, foreslås det i forlængelse af opdelingen af

arbejdsdirektoratet i 2 direktorater helt at overdrage ansvaret

for statens tilsyn med de statsanerkendte arbejdsløshedskasser til

direktøren for arbejdsløshedsforsikringen. Arbejdsministeren

foreslås dog i første omgang bemyndiget til at fastsætte regler

om, i hvilket omfang arbejdsformidlingskontorerne fortsat skal

bistå med tilsynet.

I § 1, nr. 10, foreslås, at direktøren for arbejdsløshedsforsikringen

og arbejdsformidlingskontorerne får mulighed for at indhente

oplysninger fra pensionskasser og livsforsikringsselskaber.

Efter reglerne om arbejde og indtægters betydning for dagpengenes og

efterlønnens størrelse skal der foretages fradrag for løbende

udbetalinger af pensioner.

Indhentning af oplysningerne om pensionsudbetalinger fra

pensionskasser og livforsikringsselskaber er til brug for den

efterfølgende kontrol af, om der har fundet fejludbetalinger sted.

I § 1, nr. 11, foreslås det at tilvejebringe en direkte hjemmel til

at pålægge kommuner og kommunale fællesskaber bødeansvar.

Baggrunden herfor er, at en højesteretsdom har fastslået, at en

kommune ikke kunne pålægges ansvar efter kildeskattelovens § 77,

som svarer til den gældende § 101, stk. 3, i

arbejdsløshedsforsikringsloven. Herudover foreslås en teknisk

ændring af § 101, stk. 3.

Økonomiske og administrative

konsekvenser

Forslaget om justering af medlems- og arbejdsgiverbidragene skønnes

at give en merindtægt på knap 100 mill. kr. i øget medlemsbidrag

og knap 200 mill. kr. i øget arbejdsgiverbidrag i 1987 og følgende

år.

Merindtægten medfører, at nettoudgifterne til udbetaling af efterløn

stort set vil blive finansieret af arbejdsgiverne og medlemmer i

1986-88 under forudsætning af et antal efterlønsmodtagere på

96.000 i 1986, 99.000 i 1987 og 101.000 i 1988.

Forslaget har ikke administrative konsekvenser.

Forslaget om ændring af arbejdsformidlingskontorernes deltagelse i

tilsynet med arbejdsløshedskasserne vil medføre administrative

omlægninger for direktoratet for arbejdsløshedsforsikringen og

arbejdsformidlingskontorerne.

Det samlede lovforslag indebærer herudover ikke økonomiske eller

administrative konsekvenser af betydning.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte

bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Bestemmelsen i lovens § 40 har efterhånden meget begrænset betydning,

idet arbejdsløshedskassernes formuer i dag stort set er opbrugt.

Det foreslås derfor, at lovens § 40 ophæves. Bestemmelsen om formuers

anvendelse ved statsanerkendelsens bortfald vil herefter alene

fremgå af standardvedtægterne for arbejdsløshedskasserne.

Til nr. 2

Som følge af indførelse af delpension fra 1. januar 1987, jfr. lov

nr. 346 af 4. juni 1986, er der ved lov nr. 294 af 4. juni

vedtaget en række ændringer i lov om arbejdsformidling og

arbejdsløshedsforsikring m.v. (Folketingstidende 1985-86, FF. sp.

4642, 5765, 11748 og 11969). Herefter skal medlemmer, der overgår

til delpension, overflyttes til deltidsforsikring.

Efter de gældende regler optages selvstændige erhvervsdrivende som

fuldtidsforsikrede. Det afgørende er ikke arbejdstidens længde,

men om der udøves selvstændig virksomhed som hovederhverv.

Det vil give store administrative og kontrolmæssige problemer at gøre

selvstændiges forhold i arbejdsløshedsforsikringssystemet afhængig

af tidsmæssige kriterier.

Det foreslås derfor, at der ikke gives de selvstændige kasser

mulighed for at søge etableret en deltidsforsikringsordning.

Forslaget vil medføre, at selvstændige medlemmer, der går på

delpension og ønsker at forblive i kassen, fortsat skal have

status som fuldtidsforsikrede.

Til nr. 3

Ændringen er en konsekvens af nedsættelsen af den normale ugentlige

arbejdstid fra 40 til 39 timer.

Til nr. 4

Forslaget medfører en forhøjelse af det beløb, som

arbejdsløshedskassen skal indbetale for hvert medlem, fra 7,35 til

7,50 gange dagpengenes størrelse.

Bidraget for det enkelte medlem vil maksimalt stige med 52 kr. til

2.564 kr. om året. For efterlønsmodtagere vil bidraget dog

maksimalt stige med 28 kr. til 1.284 kr. om året.

Der henvises til de almindelige bemærkninger.

Til nr. 5

Forslaget medfører en forhøjelse af arbejdsgiverbidraget fra 11,50

til 12 gange højeste dagpenge, jfr. lovens § 47.

Bidraget pr. bidragspligtig ansat vil stige med 171 kr. til 4.104

kr. om året.

Der henvises til de almindelige bemærkninger.

Til nr. 6

Lov om social pension indeholder i § 47, stk. 2, en udtrykkelig

hjemmel til modregning. Der foreslås indført en tilsvarende

udtrykkelig hjemmel i arbejdsløshedsforsikringsloven.

Der er af tekniske grunde byttet rundt på rækkefølgen af de enkelte

stykker i forhold til den gældende § 86. De nye stykker er stk. 2

og stk. 6.

Bemyndigelsen i stk. 6 forventes anvendt til at fastsætte nærmere

retningslinjer for arbejdsløshedskassernes inddrivelse af

tilbagebetalingskravene, herunder at en arbejdsløshedskasse

administrativt skal kunne pålægges ansvar for tilbagebetalingen,

hvis den har forsømt sine pligter i henhold til de fastsatte

retningslinjer.

Der henvises til de almindelige bemærkninger.

Til nr. 7

Ændringen, der er redaktionel, er en følge af forslagets pkt. 6.

Til nr. 8 og 9

Lovforslaget er et led i den endelige organisatoriske deling af

arbejdsdirektoratet i to selvstændige direktorater.

Efter delingen, jfr. lov nr. 235 af 6. juni 1985, er opgaver

vedrørende arbejdsløshedsforsikring blevet varetaget af

direktoratet for arbejdsløshedsforsikringen, mens

arbejdsdirektoratet fortsat har varetaget opgaver vedrørende

arbejdsformidling m.v.

Ansvaret for tilsynet med arbejdsløshedskasserne overgik ved delingen

til direktøren for arbejdsløshedsforsikringen.

Arbejdsformidlingskontorerne, som arbejdsdirektøren leder, har dog

fortsat ydet bistand med tilsynet.

Det overvejes nu at frigøre tilsynet fra arbejdsformidlingen, så

direktøren for arbejdsløshedsforsikringen får ansvaret ikke alene

for udførelsen af tilsynet, men også for hele det personale m.v.,

der udfører tilsynet.

For at give mulighed herfor foreslås det at ophæve den generelle

regel om, at arbejdsformidlingskontorerne bistår med tilsynet.

Samtidig foreslås det, at arbejdsministeren bemyndiges til at

fastsætte regler om, i hvilket omfang arbejdsformidlingskontorerne

bistår med tilsynet. Herved gives der mulighed for, at omlægningen

kan strække sig over en periode.

Til nr. 10

Efter de gældende regler foretages fradrag i dagpengene eller

efterlønnen for visse pensioner.

Oplysninger om udbetaling af pensioner vil normalt kun kunne

fremskaffes fra pensionskasserne og livsforsikringsselskaberne,

men disse er ikke omfattede af oplysningspligten i § 91.

Det foreslås derfor, at der tilvejebringes en hjemmel til at pålægge

pensionskasser og livsforsikringsselskaber en oplysningspligt, som

svarer til den, der er pålagt offentlige myndigheder i den

gældende § 91, stk. 5.

De oplysninger, som det kan komme på tale at indhente fra

pensionskasser og livsforsikringsselskaber, vil være oplysninger

om pensionsudbetalingernes størrelse og udbetalingstidspunkterne,

herunder oplysninger om, hvorvidt pensionen helt eller delvis er

finansieret af en arbejdsgiver. Oplysningspligten omfatter dog kun

oplysninger vedrørende enkeltpersoner, som pensionskasserne og

livsforsikringsselskaberne er i besiddelse af. Oplysningspligten

indebærer således ikke, at kasserne eller selskaberne skal

indsamle oplysninger alene med henblik på at videregive disse til

direktøren for arbejdsløshedsforsikringen eller et

arbejdsformidlingskontor.

Den gældende § 91, stk. 5, ophæves som følge af den nye

forvaltningslovs ikrafttræden den 1. januar 1987.

Det skal i forhold til § 91 i øvrigt bemærkes, at de oplysninger, som

en arbejdsløshedskasse efter § 91 har krav på at få udleveret til

brug for administrationen af forsikringssystemet, idag ikke er

undergivet tavshedspligt efter straffelovens § 152 eller 264 b

eller efter den nye regel i straffelovens § 152 a, som træder i

kraft den 1. januar 1987. Oplysningerne er heller ikke undergivet

særlige tavshedspligtsbestemmelser.

Med hjemmel i forvaltningslovens § 1, stk. 2, kan arbejdsministeren

ved administrativ beslutning helt eller delvis inddrage

arbejdsløshedskasserne under forvaltningslovens regler.

Hvis der ved en sådan administrativ beslutning fastsættes regler om

tavshedspligt, følger det af forvaltningslovens § 27, stk. 4, at

straffelovens § 152 og §§ 152 c-152 f finder tilsvarende

anvendelse.

Til nr. 11

Der henvises til de almindelige bemærkninger.

Til § 2

Det foreslås, at lovforslaget træder i kraft den 1. januar 1987.

BILAG I dette bilag er (markeret med --/ og /-- ) indsat gældende

formulering af de bestemmelser, der berøres af lovforslaget

I lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v., jfr.

lovbekendtgørelse nr. 615 af 12. september 1986, foretages

følgende ændringer:

1. § 40 ophæves.

--/

§ 40. Den afgørelse, der ved anerkendelsens bortfald træffes om anvendelsen af den del af kassens formue, som ikke vedrører administrationsudgifter, jfr. § 76, stk. 3, er først gyldig, når afgørelsen godkendes af direktøren for arbejdsløshedsforsikringen. Ingen del af denne formue kan fordeles mellem medlemmerne.

/--

2. I § 68, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:

»Et medlem af en kasse for selvstændige erhvervsdrivende kan dog ikke

betragtes som deltidsforsikret.«

--/

§ 68. Et medlem, som til kassen anmelder at have deltidsarbejde, betragtes som deltidsforsikret.

/--

3. I § 75 c, stk. 2, 1. pkt., ændres »40« til: »39«.

--/

§ 75 c - -

Stk. 2. Perioder, i hvilke medlemmet modtager sygedagpenge efter dagpengeloven, medregnes som arbejdsperioder efter forholdet mellem det gennemsnitlige ugentlige timetal i den periode, der danner grundlag for fastsættelsen af sygedagpengene efter dagpengeloven, og en 40 timers arbejdsuge. Perioder med løn under sygdom medregnes tilsvarende.

/--

4. I § 76, stk. 1, 1. pkt., ændres »7,35 gange« til: »7,50 gange«.

--/

§ 76. Kassen indbetaler for hvert medlem, bortset fra medlemmer, der ikke kan pålægges bidrag efter stk. 5 og 6, et beløb til staten, der på årsbasis svarer til 7,35 gange dagpengenes størrelse pr. 1. oktober det foregående år, jfr.

§ 46, stk. 2. For efterlønsmodtagere indbetales dog kun halvdelen af det beløb, som er fastsat i medfør af 1. pkt.

/--

5. I § 84, stk. 1, 2. pkt., ændres »11,50 gange« til: »12 gange«.

--/

§ 84. Arbejdsgiverbidraget beregnes af Arbejdsmarkedets Tillægspension på grundlag af indbetalte ATP-bidrag. Bidraget fastsættes således, at det for hver lønmodtager, for hvem arbejdsgiveren skal betale fuldt ATP-bidrag, årligt udgør et beløb, der svarer til 11,50 gange højeste dagpenge pr. 1. oktober det foregående år, jfr. § 47. Udgør ATP-bidraget mindre end fuldt bidrag, nedsættes arbejdsgiverbidraget forholdsmæssigt.

/--

6. § 86 affattes således:

Ȥ 86. Har et medlem givet kassen urigtige oplysninger eller fortiet

omstændigheder, der er af betydning for retten til dagpenge eller

efterløn, eller i øvrigt mod bedre vidende uberettiget modtaget

dagpenge eller efterløn, skal dagpenge- eller efterlønsbeløbet,

som er modtaget med urette, tilbagebetales af medlemmet.

Stk. 2. Tilbagebetaling af beløb efter stk. 1 kan ske ved hel eller

delvis modregning i den løbende udbetaling af dagpenge eller

efterløn samt i andre krav, medlemmet har mod kassen. Modregning

kan også ske, efter at medlemmet har skiftet arbejdsløshedskasse.

Stk. 3. Er dagpenge- eller efterlønsbeløb, som skal tilbagebetales

efter stk. 1 og 2, ikke tilbagebetalt inden en frist, som kassen

har fastsat, kan direktøren for arbejdsløshedsforsikringen

bestemme, at pågældende slettes som medlem af kassen.

Stk. 4. I tilfælde, hvor der er udbetalt dagpenge eller efterløn med

urette, har kassen ikke krav på refusion fra statskassen, og

udbetalte refusionsbeløb skal tilbagebetales, medmindre den

fejlagtige udbetaling skyldes medlemmets svigagtige forhold.

Kassen kan bestemme, at dagpenge- eller efterlønsbeløb, som kassen

herefter ikke får refunderet, endeligt skal afholdes af

vedkommende tillidsmand eller afdeling af kassen, såfremt den

fejlagtige udbetaling kan tilregnes tillidsmanden eller

afdelingen.

Stk. 5. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen kan fastsætte

regler om administrationen af stk. 4, 1. pkt. Direktøren for

arbejdsløshedsforsikringen kan herunder bestemme, at kassen skal

have krav på refusion i ganske særlige situationer, selv om

fejludbetalingen ikke skyldes medlemmets svigagtige forhold.

Stk. 6. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen kan fastsætte

nærmere regler om kassernes inddrivelse af dagpenge- eller

efterlønsbeløb, som skal tilbagebetales efter stk. 1, herunder om

at kassen ikke har krav på refusion fra statskassen, og at

udbetalte refusionsbeløb skal tilbagebetales, hvis disse regler

ikke overholdes.«.

--/

§ 86. Har et medlem givet kassen urigtige oplysninger eller fortiet omstændigheder, der er af betydning for retten til dagpenge eller efterløn, eller i øvrigt mod bedre vidende uberettiget modtaget dagpenge eller efterløn, skal dagpenge- eller efterlønsbeløbet, som er modtaget med urette, tilbagebetales af medlemmet.

Stk. 2. I tilfælde, hvor der er udbetalt dagpenge eller efterløn med urette, har kassen ikke krav på refusion fra statskassen, og udbetalte refusionsbeløb skal tilbagebetales, medmindre den fejlagtige udbetaling skyldes medlemmets svigagtige forhold. Kassen kan bestemme, at dagpenge- eller efterlønsbeløb, som kassen herefter ikke får refunderet, endeligt skalafholdes af vedkommende tillidsmand eller afdeling af kassen, såfremt den fejlagtige udbetaling kan tilregnes tillidsmanden eller afdelingen.

Stk. 3. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen kan fastsætte regler om administrationen af stk. 2, 1. pkt. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen kan herunder bestemme, at kassen skal have krav på refusion i ganske særlige situationer, selv om fejludbetalingen ikke skyldes medlemmets svigagtige forhold.

Stk. 4. Er dagpenge- eller efterlønsbeløb, som skal tilbagebetales i henhold til stk. 1 og 2, ikke tilbagebetalt inden en frist, som kassen har fastsat, kan direktøren for arbejdsløshedsforsikringen bestemme, at pågældende slettes som medlem af kassen.

/--

7. I § 87, stk. 4, indsættes efter »1«: »eller i henhold til § 86,

stk. 3«.

--/

§ 87. - -

Stk. 4. Slettes et medlem af kassen i henhold til stk. 1, kan han kun med tilladelse fra direktøren for arbejdsløshedsforsikringen ubedrettiget modtaget dagpenge eller efterløn, skal dagpenge- eller efterlønsbeløbet, som er modtaget med urette, tilbagebetales af medlemmet.

/--

8. I § 88, stk. 1, udgår: »bistået af arbejdsformidlingskontorerne«.

--/

§ 88. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen fører bistået af arbejdsformidlingskontorerne tilsyn med de anerkendte arbejdsløshedskasser, er kasserne behjælpelig med oplysning og vejledning og yder bistand ved oprettelse af nye kasser.

/--

9. I § 88, stk. 2, indsættes efter »1«: »herunder regler om, i

hvilket omfang arbejdsformidlingskontorerne bistår med tilsynet«.

--/

§ 88. - -

Stk. 2. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om tilsynet efter stk. 1.

/--

10. § 91, stk. 5, ophæves, og i stedet indsættes:

»Stk. 5. Pensionskasser og livsforsikringsselskaber skal på begæring

af direktøren for arbejdsløshedsforsikringen eller et

arbejdsformidlingskontor give oplysninger om bestemte

efterlønsmodtageres pensionsforhold m.v. i det omfang,

pensionskassen eller livsforsikringsselskabet er i besiddelse af

de ønskede oplysninger.«.

--/

§ 91. - -

Stk. 5. Offentlige myndigheder skal på begæring give direktøren for arbejdsløshedsforsikringen eller et arbejdsformidlingskontor enhver oplysning til brug ved administrationen af reglerne i dette afsnit.

/--

11. § 101, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Er overtrædelsen i stk. 1 og 2 begået af et aktieselskab,

andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som

sådant bødeansvar. Er overtrædelsen begået af en kommune eller et

kommunalt fællesskab, jfr. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan

der pålægges kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.«.

--/

§ 101. - -

Stk. 3. Er overtrædelsen i stk. 2 begået af et aktieselskab, andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar.

Versioner

1. 1988-05-21