1986 LSF 50 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM KOMMUNEPLANLÆGNING (BOPÆLSPLIGT)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Lovforslag
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/198612K00050@1988-05-21/da
Indhold
§ 1
I lov om kommuneplanlægning, jfr. lovbekendtgørelse nr. 391 af 22.
juli 1985, foretages følgende ændring:
I § 18, stk. 1, indsættes efter nr. 19 som nyt nr. 20:
»20) at erhvervelse af en ejendom eller dele heraf med bolig, som
ejeren har benyttet til helårsbeboelse, kun kan ske på betingelse
af, at erhververen inden 6 måneder efter erhvervelsen tager fast,
varig bopæl på ejendommen og tilmeldes kommunens folkeregister som
boende på ejendommen, sådan at denne tjener som den pågældendes
hovedbopæl i skattemæssig forstand.«
§ 2
Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende.
BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGET
Bestemmelsen tilsigter at indføre en kompetence til
kommunalbestyrelsen, således at der i forbindelse med vedtagelsen
af en lokalplan kan optages en regel om bopælspligt for køberen.
Baggrunden for forslaget skal bl.a. søges i, at Skagen kommune i 1981
på 25 kommuners vegne rettede henvendelse til miljøministeren om
kommunernes mulighed for at forhindre helårsboligers overgang til
sommerbeboelse.
Kommunernes Landsforening har støttet kommunernes ønske om, at der
tilvejebringes en udvidet adgang for kommunerne til at hindre
helårsboligers anvendelse til sommerbeboelse.
Fra kommunal side har man blandt andet peget på, at de muligheder for
regulering, som er indeholdt i boligreguleringsloven og
kommuneplanloven, ikke er tilstrækkelige til at løse problemet.
Som mulige løsninger har været nævnt en bopælspligt, svarende til
hvad der gør sig gældende i landbrugslovgivningen.
Et afgiftssystem, hvor en del af fortjenesten ved salg af helårshuse
til sommerbeboelse inddrages til brug for kommunalt opkøb af
helårshuse, har også været nævnt.
For størsteparten af de berørte kommuner er problemet med overgang
fra helårsbeboelse til sommerbeboelse taget til i de senere år.
Det gælder specielt i byer beliggende langs kysten.
I enkelte bysamfund har udviklingen medført en betydelig affolkning
af de centrale dele til stor skade for blandt andet den lokale
handel.
Boligreguleringslovens bestemmelser kan kun hindre helårshuses
overgang til sommerbeboelse, hvis der findes boligsøgende i
lokalområdet, der både kan og vil betale den leje, der fastsættes
for udleje af de pågældende huse. Det vil der ofte ikke være, også
fordi ejeren er uinteresseret i at leje boligen ud.
Når der er forløbet 5 år, uden at en helårsbolig har været anvendt
til beboelse hele året, vil der ikke længere være hjemmel til at
forhindre, at denne fremtidigt anvendes til feriebolig eller
lignende.
Som situationen har udviklet sig, kan de ansvarlige kommunalpolitiske
myndigheder ikke styre og regulere udviklingen, og der er behov
for at udvide kommunalbestyrelsernes kompetence, således at de kan
gennemføre en mere vidtgående regulering, end hvad der er mulighed
for efter gældende lovgivning.
Derfor foreslås det, at kommunalbestyrelsen får kompetence til i
forbindelse med vedtagelse af en lokalplan at indføre en regel om
bopælspligt.