Gelex

1986 LSF 50 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM KOMMUNEPLANLÆGNING (BOPÆLSPLIGT)

GældendeVersion 1988-05-21
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Ikke selve loven: Lovforslag

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/198612K00050@1988-05-21/da

Indhold
  1. Indledning

§ 1

I lov om kommuneplanlægning, jfr. lovbekendtgørelse nr. 391 af 22.

juli 1985, foretages følgende ændring:

I § 18, stk. 1, indsættes efter nr. 19 som nyt nr. 20:

»20) at erhvervelse af en ejendom eller dele heraf med bolig, som

ejeren har benyttet til helårsbeboelse, kun kan ske på betingelse

af, at erhververen inden 6 måneder efter erhvervelsen tager fast,

varig bopæl på ejendommen og tilmeldes kommunens folkeregister som

boende på ejendommen, sådan at denne tjener som den pågældendes

hovedbopæl i skattemæssig forstand.«

§ 2

Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende.

BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGET

Bestemmelsen tilsigter at indføre en kompetence til

kommunalbestyrelsen, således at der i forbindelse med vedtagelsen

af en lokalplan kan optages en regel om bopælspligt for køberen.

Baggrunden for forslaget skal bl.a. søges i, at Skagen kommune i 1981

på 25 kommuners vegne rettede henvendelse til miljøministeren om

kommunernes mulighed for at forhindre helårsboligers overgang til

sommerbeboelse.

Kommunernes Landsforening har støttet kommunernes ønske om, at der

tilvejebringes en udvidet adgang for kommunerne til at hindre

helårsboligers anvendelse til sommerbeboelse.

Fra kommunal side har man blandt andet peget på, at de muligheder for

regulering, som er indeholdt i boligreguleringsloven og

kommuneplanloven, ikke er tilstrækkelige til at løse problemet.

Som mulige løsninger har været nævnt en bopælspligt, svarende til

hvad der gør sig gældende i landbrugslovgivningen.

Et afgiftssystem, hvor en del af fortjenesten ved salg af helårshuse

til sommerbeboelse inddrages til brug for kommunalt opkøb af

helårshuse, har også været nævnt.

For størsteparten af de berørte kommuner er problemet med overgang

fra helårsbeboelse til sommerbeboelse taget til i de senere år.

Det gælder specielt i byer beliggende langs kysten.

I enkelte bysamfund har udviklingen medført en betydelig affolkning

af de centrale dele til stor skade for blandt andet den lokale

handel.

Boligreguleringslovens bestemmelser kan kun hindre helårshuses

overgang til sommerbeboelse, hvis der findes boligsøgende i

lokalområdet, der både kan og vil betale den leje, der fastsættes

for udleje af de pågældende huse. Det vil der ofte ikke være, også

fordi ejeren er uinteresseret i at leje boligen ud.

Når der er forløbet 5 år, uden at en helårsbolig har været anvendt

til beboelse hele året, vil der ikke længere være hjemmel til at

forhindre, at denne fremtidigt anvendes til feriebolig eller

lignende.

Som situationen har udviklet sig, kan de ansvarlige kommunalpolitiske

myndigheder ikke styre og regulere udviklingen, og der er behov

for at udvide kommunalbestyrelsernes kompetence, således at de kan

gennemføre en mere vidtgående regulering, end hvad der er mulighed

for efter gældende lovgivning.

Derfor foreslås det, at kommunalbestyrelsen får kompetence til i

forbindelse med vedtagelse af en lokalplan at indføre en regel om

bopælspligt.

Versioner

  1. 1988-05-21