1986 LSF 61 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM RADIOKOMMUNIKATION
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Lovforslag
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/198612K00061@1988-05-21/da
Indhold
I lov om radiokommunikation, jf. lovbekendtgørelse nr. 210 af 6.
april 1976, foretages følgende ændringer:
§ 1
1. I § 1 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. For radioanlæg i Grønland, som ikke indgår i det offentlige
telenet, meddeles tilladelse af Grønlands hjemmestyre. Ministeren
for offentlige arbejder fastsætter regler herom.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
2. I § 3, stk. 1, ændres »for Færøerne dog landsstyret« til: »for
Færøerne og Grønland dog henholdsvis landsstyret og hjemmestyret«.
3. § 3, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Ministeren for offentlige arbejder kan fastsætte regler om
gebyrer til dækning af de udgifter, som er forbundet med
administrationen af §§ 1-6. Gebyrer for tilladelser, der udstedes
af Grønlands hjemmestyre efter § 1, stk. 2, tilfalder
hjemmestyret.«
§ 2
Loven træder i kraft den 1. januar 1987.
Oprindeligt fremsat lovforslag
Blad nr 140
I lov om radiokommunikation, jfr. lovbekendtgørelse nr. 210 af 6.
april 1976, foretages følgende ændringer:
§ 1
1. I § 1 indsættes efter stk. 1 som nyt stk.:
»Stk. 2. For radioanlæg i Grønland, som ikke indgår i det offentlige
telenet, meddeles tilladelse af Grønlands hjemmestyre. Ministeren
for offentlige arbejder fastsætter regler herom.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
2. I § 3, stk. 1, ændres »for Færøerne dog landsstyret« til:
»for Færøerne og Grønland dog henholdsvis landsstyret og
hjemmestyret«.
3. § 3, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Ministeren for offentlige arbejder kan fastsætte regler om
gebyrer til dækning af de udgifter, som er forbundet med
administrationen af §§ 1-6. Gebyrer for tilladelser, der udstedes
af Grønlands hjemmestyre efter § 1, stk. 2, tilfalder
hjemmestyret.«
§ 2
Loven træder i kraft den 1. januar 1987.
BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGET
I det af ministeren for Grønland den 8. oktober 1986 fremsatte
forslag til lov for Grønland om el, vand og varme, brandvæsen,
havne, veje, telekommunikation m.v. (lovforslag nr. L 26)
foreslås, at Grønlands tekniske Organisation med virkning fra 1.
januar 1987 overføres til Grønlands hjemmestyre. Samtidig foreslås
det, at hjemmestyret overtager ansvaret for en række sagsområder,
herunder eneretten til telekommunikation i Grønland.
Den daglige forvaltning af tilladelser i henhold til lov om
radiokommunikation med de dertil knyttede tilsyns- og
kontrolopgaver har hidtil for Grønlands vedkommende været
varetaget af Grønlands tekniske Organisation inden for visse af
Post- og Telegrafvæsenet nærmere fastlagte rammer for de anlæg,
som ikke indgår i det offentlige grønlanske telenet. Denne ordning
hviler på en administrativ praksis, hvor arbejdet foregik i
statsligt regi, dvs. under ministeren for Grønlands område.
Nærværende lovforslag har til formål at sikre, at den hidtidige
praksis kan videreføres efter hjemmestyrets overtagelse af
Grønlands tekniske Organisation.
Tilladelsesudstedelse i henhold til lov om radiokommunikation er så
nært forbundet med internationale traktatlige forpligtelser, at
rigsmyndighedernes ansvar i denne henseende nødvendiggør, at
tilladelsesudstedelse i Grønland fortsat bevares under ministeren
for offentlige arbejders ansvarsområde. Instruktionsbeføjelsen
forbliver således hos ministeren, som tillige vil være ankeinstans
for tilladelses- og kontrolfunktionen også for så vidt angår
Grønland.
Lovforslaget berører ikke rigsmyndighedernes varetagelse af de
internationale relationer og forpligtelser på
radioforvaltningsområdet. For radioanlæg, som indgår i det
offentlige grønlandske telenet, er det på grund af disse anlægs
omfang og betydning, særligt i international sammenhæng, fundet
nødvendigt, at tilladelserne som hidtil udstedes af ministeren for
offentlige arbejder. Det offentlige grønlandske telenet, der i
øjeblikket drives af Grønlands tekniske Organisation, vil efter
lovforslaget fra ministeren for Grønland blive overtaget af
hjemmestyret den 1. januar 1987, men der er efter lovforslagets §
8 mulighed for, at hjemmestyret kan give andre koncession hertil i
Grønland.
Ændringen af § 3, stk. 2, bringer bestemmelsen i overensstemmelse med
nyere praksis, hvor det præciseres, at der er tale om gebyrer, som
opkræves hos brugerne af radioanlæg til dækning af udgifter ved
lovens administration. Der vil bl.a. være tale om gebyrer for
afholdelse af prøver og for afprøvning af udstyret, gebyr for
udstedelse af typegodkendelse og tilladelser samt for årlig
fornyelse af tilladelser.
Lovforslaget har ikke økonomiske eller administrative konsekvenser.