Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/198612K00063@1988-05-21/da

Indhold

1. Indledning

§ 1

I lov om det civile beredskab, jfr. lovbekendtgørelse nr. 279 af 3.

juni 1985, foretages følgende ændringer:

1. I § 3 a, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 1. pkt., udgår »eller truende

udsigt til krig«.

2. § 3 a, stk. 3, sidste pkt., ophæves.

§ 2

I lov nr. 232 af 26. maj 1982 om forsvarets personel ophæves § 9.

§ 3

I lov nr. 230 af 26. maj 1982 om forsvarets organisation m.v.

foretages følgende ændringer:

1. I § 2, stk. 5, indsættes som 2. pkt.:

»Dog kan overdragelse af ledelsen ikke ske, såfremt chefen for

forsvarets operative styrker tillige har militære

kommandobeføjelser i medfør af NATO-samarbejdet, medmindre

Folketinget giver sit samtykke hertil.«

2. § 6, stk. 1, nr. 1, ophæves.

§ 4

Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende.

BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGET

Almindelige bemærkninger

Hensigten med lovforslaget er, at der i en krisesituation sikres

parlamentarisk kontrol med den politisk-militære udvikling, og at

der bevares det størst mulige råderum for politiske

løsningsmuligheder. Derfor foreslås en række bestemmelser, som i

krigs- eller krisesituationer eller under ekstraordinære forhold

tildeler ministre, regering eller andre myndigheder en række

fuldmagter, ophævet.

I den såkaldte grå zone, som en politisk-militær krise jo er, er det

uhyre vigtigt, at der sikres så stor politisk handledygtighed som

muligt. Blandt andet drejer det sig om at sikre, at der ikke

sættes en eskalationsspiral i gang, som forhindrer

nedtrapningsskridt. Desuden er det vigtigt at hindre, at der i en

sådan situation ad administrativ vej kan ske indskrænkninger i de

demokratiske rettigheder. Med vedtagelse af dette lovforslag kan

sådanne tiltag kun gennemføres efter vedtagelse i Folketinget med

iagttagelse af de sædvanlige lovgivningsmæssige procedurer.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Ad § 1

Kommunernes styrelse

Ved ændringen af loven om det civile beredskab i folketingsåret

1984-85 blev der i loven indføjet regler, som betyder, at

kommunalbestyrelser under krig og under »truende udsigt til krig«

kan sættes fra bestillingen. Med den foreslåede ændring ønsker

forslagsstillerne at ændre loven, således at den ikke vil kunne

anvendes i den udefinerede grå zone, der i loven betegnes som

»truende udsigt til krig«.

Definitionen af denne grå zone må nødvendigvis i høj grad basere sig

på militære efterretningskilder, og selve afgørelsen af, om

situationen er »truende«, må siges at være alt andet end entydig

og vil i sidste instans altid være en politisk beslutning.

Politikere og befolkning vil ikke have mulighed for at tage

stilling til de efterretninger, som ligger til grund for en sådan

beslutning. Derfor er bestemmelsen aldeles udemokratisk. Den er

nemlig skræddersyet til en situation, hvor de politiske magthavere

ønsker visse politiske modstanderes indflydelse indskrænket ved at

forhindre deres deltagelse i det kommunale selvstyre, eller hvor

det danske militær, politi m.fl. eller et eller flere allierede

lande ønsker internering af danske borgere, herunder

kommunalbestyrelsesmedlemmer.

Ad § 2

Mobilisering

I § 9 i lov om forsvarets personel bemyndiges forsvarsministeren til

under krig eller andre ekstraordinære forhold at foretage de

nødvendige indkaldelser af personel. Med ophævelsen af denne

bemyndigelse ønsker forslagsstillerne at hindre, at regeringen i

en krise- eller krigssituation uden lovgivningsmagtens medvirken

vil kunne forøge antallet af indkaldte værnepligtige, indkalde

personel af reserven eller i det hele taget forøge det samlede

antal soldater og officerer i de væbnede styrker.

I en såkaldt ekstraordinær situation eller krisesituation vil

forøgelsen af de væbnede styrker ved indkaldelse af reserver

umiddelbart blive betragtet som en optrapning af krisen, hvilket

vil øge faren for, at der udbryder krig.

Skal man gøre sig håb om at styre en sådan krise, er det derfor

nødvendigt at sikre parlamentarisk kontrol, således at den slags

tiltag ikke iværksættes uden om lovgivningsmagten.

Ad § 3

Suverænitetsafgivelse til NATO

I henhold til lov om forsvarets organisation m.v. kan forsvarschefen

efter bemyndigelse fra forsvarsministeren overdrage den operative

ledelse af de militære styrker til chefen for forsvarets operative

styrker.

Med lovforslaget ønsker forslagsstillerne at sikre, at der ikke i

tilfælde, hvor chefen for forsvarets styrker er identisk med

chefen for den dansk-vesttyske enhedskommando, kan ske en

overdragelse af den operative ledelse til denne med den følge, at

Danmark i realiteten uden parlamentarisk stillingtagen i en

glidende bevægelse inddrages under NATOs enhedskommando.

Det kan forventes, at chefen for enhedskommandoen (COMBALTAP) på et

meget tidligt tidspunkt vil overtage den operative kommando over

de nordtyske styrker. Hvis han samtidig i sin egenskab af dansk

general overtager den operative kommando over det danske militær,

vil enhedskommandoen jo reelt have kommando over det samlede

dansk-nordtyske forsvar, også selv om Danmark ikke har overført

kommandoen til NATO.

Demokratiske rettigheder

Bestemmelsen, som ønskes ophævet, bemyndiger forsvarsministeren til

under krig eller ekstraordinære fohold at sætte bestemmelserne i

grundlovens § 72 om boligens ukrænkelighed, brev- og

telefonhemmeligheden etc. ud af kraft.

Forslagsstillerne ønsker med ændringen at sikre, at den slags

voldsomme indskrænkninger i borgernes rettigheder ikke kan ske

administrativt. Specielt den grå zone, der benævnes ekstraordinære

forhold, må give anledning til bekymring. Afgørelsen af, hvad der

er ekstraordinære forhold, må i sidste instans blive politisk.

Bestemmelsen vil derfor under en politisk krise kunne bruges til

at begrænse en politisk oppositions muligheder for at arbejde.

Versioner

1. 1988-05-21