Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/198612K00064@1988-05-21/da

Indhold

1. Indledning

§ 1. Støtte efter denne lov ydes til investeringer i anlæg til

opbevaring af husdyrgødning, der er nødvendige til opfyldelse af

miljølovgivningens krav til landbrug og andre virksomheder med

husdyrhold. Støtte ydes endvidere til investeringer i sådanne

anlæg, hvis investeringen er nødvendig for at give anlægget en

større opbevaringskapacitet end krævet i miljølovgivningen.

Stk. 2. Miljøministeren kan efter forhandling med landbrugsministeren

fastsætte regler om støtte til investeringer i andre anlæg med

tilknytning til landbruget.

Stk. 3. Der kan ikke ydes støtte til virksomheder, der ejes af det

offentlige. Dette gælder dog ikke for fælles biogasanlæg samt

præstegårde.

Kapitel 2

Betingelser for støtte m.v.

§ 2. Støtte ydes til investeringer, der påbegyndes og afsluttes i

perioden fra 1. december 1985 og til 31. december 1989.

Stk. 2. Miljøministeren kan fastsætte regler om, at den i stk. 1

nævnte frist ikke skal gælde for opbevaringsanlæg, der har

forbindelse med eller indgår i fælles biogasanlæg og andre anlæg

til særlig udnyttelse af husdyrgødning, jf. § 4, stk. 2.

§ 3. Støtte efter denne lov kan kun ydes til investeringer, hvortil

der ikke kan opnås tilskud i medfør af lov nr. 198 af 9. april

1986 om støtte til forbedring af strukturen og effektiviteten i

jordbruget (forbedringsloven), jf. dog stk. 2. Når der meddeles

afslag på ansøgning efter forbedringslovens § 3, stk. 1, nr. 5, §

3, stk. 2, eller § 5, stk. 2, nr. 3, kan der ikke udbetales støtte

efter denne lov.

Stk. 2. Støtte kan ikke ydes til investeringer, der fradrages fuldt

ud i den skattepligtige indkomst (straksafskrives) efter reglerne

i §§ 3 A og 21 A i lov om skattemæssige afskrivninger m.v.

Stk. 3. Miljøministeren fastsætter efter forhandling med

landbrugsministeren regler om betingelserne for at opnå støtte

eller straksafskrivning som omtalt i stk. 1 og 2.

Stk. 4. Miljøministeren kan efter forhandling med

landbrugsministeren fastsætte særlige regler om betingelserne for

at opnå støtte til investeringer, der er påbegyndt i perioden fra

1. december 1985 og til denne lovs ikrafttræden.

§ 4. Støtte ydes til investeringer på ansøgerens ejendom, hvis

anlægget efter investeringens gennemførelse har en

opbevaringskapacitet, der svarer til produktionen af gødning i

mindst 6 måneder. For ejendomme med mindre end 20 dyreenheder er

det dog tilstrækkeligt med en opbevaringskapacitet på mindst 5

måneder. Miljøministeren fastsætter regler om beregning af

kapacitet og dyreenheder.

Stk. 2. Miljøministeren kan fastsætte særlige regler om støtte til

anlæg, der har forbindelse med eller indgår i fælles biogasanlæg

og andre anlæg til særlig udnyttelse af husdyrgødning.

Stk. 3. Miljøministren kan endvidere fastsætte særlige regler om

støtte til de i § 1, stk. 2, nævnte anlæg.

§ 5. Der ydes støtte til ansøgerens udgifter til investeringen

bortset fra udgifter til løn m.v. til ansatte hos ansøgeren.

Stk. 2. Der fradrages 15.000 kr. i udgifterne efter stk. 1, hvis

kommunalbestyrelsen efter miljøbeskyttelseslovgivningen har

stillet krav om lovligørelse af det hidtidige anlægs indretning.

Dette gælder dog ikke, såfremt ansøgeren godtgør, at kravet er

efterkommet, inden anmodning om forhåndsvurdering er indgivet til

kommunalbestyrelsen jfr. § 14.

§ 6. En investering kan kun støttes, hvis beløbet efter § 5 udgør

mindst 10.000 kr.

§ 7. Til investeringer, der ikke overstiger 85.000 kr., ydes støtten

som et kontant tilskud. Tilskuddet udgør den procentdel, der er

nævnt i stk. 2-4, af det beløb, der er opgjort efter § 5.

Stk. 2. For ejendomme med 0-19 dyreenheder udgør støtteprocenten 40,

hvis opbevaringskapaciteten svarer til 5-8 måneders

gødningsproduktion, og 45, hvis opbevaringskapaciteten svarer til

mere end 8 måneders produktion.

Stk. 3. For ejendomme med 20-49 dyreenheder udgør støtteprocenten

321/2, hvis opbevaringskapaciteten svarer til 6-8 måneders

gødningsproduktion, og 371/2, hvis opbevaringskapaciteten svarer

til mere end 8 måneders produktion.

Stk. 4. For ejendomme med 50 dyreenheder og derover udgør

støtteprocenten 25, hvis opbevaringskapaciteten svarer til 6-8

måneders gødningsproduktion, og 30, hvis opbevaringskapaciteten

svarer til mere end 8 måneders produktion.

Stk. 5. Antallet af dyreenheder i stk. 2-4 beregnes som et gennemsnit

af ejendommens dyreenheder inden for det sidste år, før ansøgning

om støtte efter § 15 modtages af kommunalbestyrelsen.

§ 8. Til investeringer på over 85.000 kr. ydes støtte i lige store

rater en gang årligt i 10 år. Den kapitaliserede værdi af raterne

skal svare til det støttebeløb, som var fremkommet, hvis støtten

var udbetalt som et kontant tilskud efter reglerne herom i § 7.

Miljøministeren fastsætter nærmere regler herom.

§ 9. Støtte til anlæg til opbevaring af gødning m.v. efter § 4, stk.

2, ydes som et kontant tilskud efter § 7, idet støtten dog udgør

mindst 35 pct.

§ 10. Miljøministeren kan efter ansøgning yde statsgaranti for lån,

der optages til investeringer, der er berettiget til støtte efter

loven.

Stk. 2. Ansøgning om garanti indsendes senest 30. juni 1990 til

miljøministeren. Lån, for hvilke der garanteres, kan ikke

overstige 400.000 kr., og garantien kan ikke udstrækkes til mere

end 15 år fra datoen for lånets optagelse. Ydelse af garanti er

betinget af, at ansøgeren ikke er i stand til selv at stille den

sikkerhed, der kræves for optagelse af lån på det almindelige

lånemarked, og at lånet sikres efter regler, der fastsættes af

miljøministeren.

Stk. 3. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om ydelse af

garanti, herunder om bortfald af statens garantiforpligtelse.

§ 11. Støtten medregnes ikke til modtagerens skattepligtige indkomst.

Støtte, der ydes i rater, opgøres som den kapitaliserede værdi

efter § 8. Investeringsudgifter svarende til den udbetalte støtte

kan ikke fradrages ved indkomstopgørelsen eller medregnes ved

opgørelsen af grundlaget for skattemæssige afskrivninger og

medregnes ikke til anskaffelsessummen ved opgørelsen af den

skattepligtige fortjeneste ved afståelse af ejendommen.

§ 12. Støtte til investeringer omfattet af lovens § 1, stk. 1, kan

kun ydes en gang pr. ejendom, og støttebeløbet kan højst være

100.000 kr. Når støtten udbetales efter reglerne i § 8, kan den

kapitaliserede værdi af raterne således højst udgøre et beløb på

100.000 kr.

§ 13. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om ydelse af

støtte m.v. efter denne lov.

Kapitel 3

Administrative bestemmelser

§ 14. For at opnå støtte efter denne lov, jf. § 1, stk. 1, skal

ansøgeren, inden investeringen påbegyndes, udarbejde en

projektbeskrivelse, som indsendes til kommunalbestyrelsen til

forhåndsvurdering.

Stk. 2. Ved forhåndsvurderingen attesterer kommunalbestyrelsen, at

de projekterede anlæg opfylder kravene i bekendtgørelse nr. 15 af

24. januar 1986 om husdyrgødning og ensilage m.v., kapitlerne 2, 3

og 5-8.

Stk. 3. Ved forhåndsvurderingen træffer kommunalbestyrelsen

afgørelse om, hvorvidt det projekterede anlæg opfylder

kapacitetskravet, jf. § 4, stk. 1. Endvidere træffer

kommunalbestyrelsen afgørelse om, hvorvidt der skal ske fradrag i

medfør af § 5, stk. 2.

Stk. 4. Det forhåndsvurderede projekt indsendes til

jordbrugskommissionen, som videresender dette til

Jordbrugsdirektoratet sammen med en forbedringsplan, udarbejdet

efter lov nr. 198 af 9. april 1986 om støtte til forbedring af

strukturen og effektiviteten i jordbruget, eller andet af

Jordbrugsdirektoratet godkendt ansøgningsskema. Hvis betingelserne

for at opnå forbedringsstøtte ikke er opfyldt, attesteres dette af

Jordbrugsdirektoratet. Investeringen må ikke påbegyndes, før

Jordbrugsdirektoratets attestation foreligger.

Stk. 5. Miljøministeren kan efter forhandling med

landbrugsministeren fastsætte nærmere regler om den i stk. 1-3

fastsatte ordning, herunder om anvendelse af særlige skemaer samt

om, hvilke oplysninger der skal tilvejebringes til brug for

forhåndsvurderingen.

Stk. 6. Miljøministeren fastsætter nærmere regler om opnåelse af

støtte til investeringer omfattet af § 1, stk. 2, og § 4, stk. 2.

Stk. 7. Miljøministeren kan efter forhandling med

landbrugsministeren fastsætte en særlig ordning for investeringer,

der er påbegyndt i perioden fra 1. december 1985 og til denne lovs

ikrafttræden jf. § 3, stk. 4.

§ 15. Når investeringen er afsluttet, indsendes ansøgning om støtte

til kommunalbestyrelsen. Ansøgningen om støtte skal være ledsaget

af den i § 14, stk. 4, nævnte attestation fra

Jordbrugsdirektoratet.

Stk. 2. Ansøgningen skal indeholde dokumentation for de udgifter, der

er medgået til investeringen, med attest af en statsautoriseret

eller registreret revisor eller en landbrugskonsulent i

driftsøkonomi.

Stk. 3. Ansøgning om støtte skal være indsendt til

kommunalbestyrelsen senest den 30. juni 1990.

§ 16. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse i sager om støtte, jf.

dog stk. 2.

Stk. 2. Miljøministeren træffer afgørelse i sager vedrørende § 1,

stk. 2, og § 4, stk. 2. Miljøministeren kan fastsætte regler om,

at afgørelser i visse af disse sager træffes af

kommunalbestyrelsen.

§ 17. Støtte efter loven udbetales af miljøministeren indenfor

beløbsrammer fastsat på de årlige finanslove. Den del af en

beløbsramme, der ikke er udnyttet i finansåret, kan overføres til

følgende finansår.

§ 18. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om behandlingen af

sagerne efter forhandling med landbrugsministeren, herunder om

ansøgningens form og indhold og om, hvilke oplysninger

kommunalbestyrelsen skal tilvejebringe i forbindelse med sagens

behandling.

§ 19. Miljøministeren kan bemyndige Miljøstyrelsen og Kongeriget

Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning til at udøve beføjelser,

der i denne lov er tillagt ministeren.

§ 20. Miljøministeren kan bestemme, at tilsagn om støtte efter denne

lov skal bortfalde helt eller delvis, hvis ansøgeren har afgivet

urigtige eller vildledende oplysninger eller har fortiet

oplysninger af betydning for støtten.

Stk. 2. I de tilfælde, der er nævnt i stk. 1, kan miljøministeren

bestemme, at udbetalt tilskud skal tilbagebetales helt eller

delvis.

Kapitel 4

Klagebestemmelser

§ 21. Kommunalbestyrelsens afgørelser i forbindelse med

forhåndsvurdering, jf. § 14, om, at kapacitetskravet, jf. § 4,

stk. 1, ikke er opfyldt, eller at fradrag skal ske efter § 5, stk.

2, kan af ansøgeren påklages til miljøministeren.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter § 16 om støtte kan af

ansøgeren påklages til miljøministeren.

Stk. 3. For kommunalbestyrelsens afgørelse efter stk. 1 og 2 er

klagefristen 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt ansøgeren.

Stk. 4. Miljøministeren kan fastsætte regler om adgang til at klage

over afgørelser, der er truffet i henhold til en bemyndigelse

efter § 19, herunder at afgørelser ikke kan indbringes for anden

administrativ myndighed.

Kapitel 5

Kortlægning m.v.

§ 22. Kommunalbestyrelsen skal foranledige en kortlægning af den

eksisterende og forventede husdyrgødningsmængde fra

landbrugsejendomme m.v i kommunen.

Stk. 2. På baggrund af kortlægningen udarbejder kommunalbestyrelsen

en vejledende plan om etablering af fælles opbevaringsanlæg og

fælles biogasanlæg. Den vejledende plan bør endvidere indeholde

kommunens overvejelser om etablering af kommunale fælles

biogasanlæg og dermed indpasning i den generelle varmeforsyning i

kommunen.

Stk. 3. Producenter af husdyrgødning skal efter anmodning fra

kommunalbestyrelsen meddele denne de oplysninger, der findes

nødvendige for kortlægning, planlægning og etablering af kommunale

fælles biogasanlæg.

Stk. 4. Undladelse af at give oplysninger som nævnt i stk. 3

straffes med bøde.

Stk. 5. Såfremt aktieselskaber, andelsselskaber eller lignende

undlader at give oplysninger som nævnt i stk. 3, kan der pålægges

selskabet som sådant bødeansvar.

Kapitel 6

Ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.

§ 23. Tidspunktet for lovens ikrafttræden fastsættes af

miljøministeren.

§ 24. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Oprindeligt fremsat lovforslag

Blad nr 148

Kapitel 1

Lovens område

§ 1. Støtte efter denne lov ydes til investeringer i anlæg til

opbevaring af husdyrgødning, der er nødvendige til opfyldelse af

miljølovgivningens krav til landbrug og andre virksomheder med

husdyrhold. Støtte ydes endvidere til investeringer i sådanne

anlæg, hvis investeringen er nødvendig for at give anlægget en

større opbevaringskapacitet end krævet i miljølovgivningen.

Stk. 2. Miljøministeren kan efter forhandling med landbrugsministeren

fastsætte regler om støtte til investeringer i andre anlæg med

tilknytning til landbruget.

Stk. 3. Der kan ikke ydes støtte til virksomheder, der ejes af det

offentlige. Dette gælder dog ikke for kommunale fælles

biogasanlæg og præstegårde.

Kapitel 2

Betingelser for støtte m.v.

§ 2. Støtte ydes til investeringer, der påbegyndes og afsluttes i

perioden fra 1. december 1985 og til 31. december 1989.

§ 3. Støtte efter denne lov kan kun ydes til investeringer, hvortil

der ikke kan opnås tilskud i medfør af lov nr. 198 af 9. april

1986 om støtte til forbedring af strukturen og effektiviteten i

jordbruget, jfr. dog stk. 2.

Stk. 2. Støtte kan dog ikke ydes til investeringer, der kan

fradrages på en gang i den skattepligtige indkomst

(straksafskrives) efter skattelovgivningens regler om

investeringer af den art, der er omtalt i nærværende lov.

Stk. 3. Miljøministeren fastsætter efter forhandling med

landbrugsministeren regler om betingelserne for at opnå støtte

eller straksafskrivning som omtalt i stk. 1 og 2.

Stk. 4. Miljøministeren kan efter forhandling med

landbrugsministeren fastsætte særlige regler om betingelserne for

at opnå støtte til investeringer, der er påbegyndt i perioden fra

1. december 1985 og til denne lovs ikrafttræden.

§ 4. Støtte ydes til investeringer på ansøgerens ejendom, hvis

anlægget efter investeringens gennemførelse har en

opbevaringskapacitet, der svarer til produktionen af gødning i

mindst 6 måneder. For ejendomme med mindre end 20 dyreenheder er

det dog tilstrækkeligt med en opbevaringskapacitet på mindst 5

måneder. Miljøministeren fastsætter regler om beregning af

kapacitet og dyreenheder.

Stk. 2. Miljøministeren kan fastsætte særlige regler om støtte til

anlæg, der har forbindelse med eller indgår i fælles biogasanlæg

og andre anlæg til særlig udnyttelse af husdyrgødning.

Stk. 3. Miljøministren kan endvidere fastsætte særlige regler om

støtte til de i § 1, stk. 2, nævnte anlæg.

§ 5. Der ydes støtte til ansøgerens udgifter til investeringen

bortset fra udgifter til løn m.v. til ansatte hos ansøgeren.

Stk. 2. Der fradrages 15.000 kr. i udgifterne efter stk. 1, hvis

kommunalbestyrelsen efter miljøbeskyttelseslovgivningen, har

stillet krav om lovligørelse af det hidtidige anlægs indretning.

Dette gælder dog ikke, såfremt ansøgeren godtgør, at kravet er

efterkommet, inden anmodning om forhåndsvurdering er indgivet til

kommunalbestyrelsen jfr. § 14.

§ 6. En investering kan kun støttes, hvis beløbet efter § 5 udgør

mindst 10.000 kr.

§ 7. Til investeringer, der ikke overstiger 85.000 kr., ydes støtten

som et kontant tilskud. Tilskuddet udgør den procentdel, der er

nævnt i stk. 2-4, af det beløb, der er opgjort efter § 5.

Stk. 2. For ejendomme med 0-19 dyreenheder udgør støtteprocenten 35,

hvis opbevaringskapaciteten svarer til 5-8 måneders

gødningsproduktion og 40, hvis opbevaringskapaciteten svarer til

mere end 8 måneders produktion.

Stk. 3. For ejendomme med 20-34 dyreenheder udgør støtteprocenten 30,

hvis opbevaringskapaciteten svarer til 6-8 måneders

gødningsproduktion og 35, hvis opbevaringskapaciteten svarer til

mere end 8 måneders produktion.

Stk. 4. For ejendomme med 35 dyreenheder og derover udgør

støtteprocenten 25, hvis opbevaringskapaciteten svarer til 6-8

måneders gødningsproduktion, og 30, hvis opbevaringskapaciteten

svarer til mere end 8 måneders produktion.

Stk. 5. Antallet af dyreenheder i stk. 2-4 beregnes som et gennemsnit

af ejendommens dyreenheder indenfor det sidste år, før ansøgning

om støtte efter § 15 modtages af kommunalbestyrelsen.

Stk. 6. Miljøministeren kan ændre stk. 2-4.

§ 8. Til investeringer på over 85.000 kr. ydes støtte i lige store

rater en gang årligt i 10 år. Den kapitaliserede værdi af raterne

skal svare til det støttebeløb, som var fremkommet, hvis støtten

var udbetalt som et kontant tilskud efter reglerne herom i § 7.

Miljøministeren fastsætter nærmere regler herom.

§ 9. Støtte til anlæg til opbevaring af gødning m.v. efter § 4, stk.

2, ydes som et kontant tilskud efter § 7, idet støtten dog udgør

mindst 30 pct.

§ 10. Miljøministeren kan efter ansøgning yde statsgaranti for lån,

der optages til investeringer, der er berettiget til støtte efter

loven.

Stk. 2. Ansøgning om garanti indsendes senest 30. juni 1990 til

miljøministeren. Lån, for hvilke der garanteres, kan ikke

overstige 400.000 kr., og garantien kan ikke udstrækkes til mere

end 15 år fra datoen for lånets optagelse. Ydelse af garanti er

betinget af, at ansøgeren ikke er i stand til selv at stille den

sikkerhed, der kræves for optagelse af lån på det almindelige

lånemarked, og at lånet sikres efter regler, der fastsættes af

miljøministeren.

Stk. 3. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om ydelse af

garanti, herunder om bortfald af statens garantiforpligtelse.

§ 11. Støtten medregnes ikke til modtagerens skattepligtige indkomst.

Investeringsudgifter svarende til den udbetalte støtte kan ikke

fradrages ved indkomstopgørelsen eller medregnes ved opgørelsen af

grundlaget for skattemæssige afskrivninger og medregnes ikke til

anskaffelsessummen ved opgørelsen af den skattepligtige

fortjeneste ved afståelse af ejendommen.

§ 12. Støtte til investeringer omfattet af lovens § 1, stk. 1, kan

kun ydes en gang pr. ejendom, og støttebeløbet kan højst være

100.000 kr. Når støtten udbetales efter reglerne i § 8, kan den

kapitaliserede værdi af raterne således højest udgøre et beløb på

100.000 kr.

§ 13. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om ydelse af

støtte m.v. efter denne lov.

Kapitel 3

Administrative bestemmelser

§ 14. For at opnå støtte efter denne lov, jfr. § 1, stk. 1, skal

ansøgeren, inden investeringen påbegyndes, udarbejde en

projektbeskrivelse, som indsendes til kommunalbestyrelsen til

forhåndsvurdering.

Stk. 2. Ved forhåndsvurderingen attesterer kommunalbestyrelsen, at

de projekterede anlæg opfylder kravene i bekendtgørelse nr. 15 af

24. januar 1986 om husdyrgødning og ensilage m.v., kapitlerne 2, 3

og 5-8.

Stk. 3. Ved forhåndsvurderingen træffer kommunalbestyrelsen

afgørelse om, hvorvidt det projekterede anlæg opfylder

kapacitetskravet, jfr. § 4, stk. 1. Endvidere træffer

kommunalbestyrelsen afgørelse om, hvorvidt der skal ske fradrag i

medfør af § 5, stk. 2.

Stk. 4. Det forhåndsvurderede projekt indsendes til

jordbrugskommissionen, som videresender dette til

Jordbrugsdirektoratet sammen med en forbedringsplan, udarbejdet

efter lov nr. 198 af 9. april 1986 om støtte til forbedring af

strukturen og effektiviteten i jordbruget, eller andet af

Jordbrugsdirektoratet godkendt ansøgningsskema. Hvis betingelserne

for at opnå forbedringsstøtte ikke er opfyldt, attesteres dette af

Jordbrugsdirektoratet. Investeringen må ikke påbegyndes før

Jordbrugsdirektoratets attestation foreligger.

Stk. 5. Miljøministeren kan efter forhandling med

landbrugsministeren fastsætte nærmere regler om den i stk. 1-3

fastsatte ordning, herunder om anvendelse af særlige skemaer samt

om, hvilke oplysninger der skal tilvejebringes til brug for

forhåndsvurderingen.

Stk. 6. Miljøministeren fastsætter nærmere regler om opnåelse af

støtte til investeringer omfattet af § 1, stk. 2, og § 4, stk. 2.

Stk. 7. Miljøministeren kan efter forhandling med

landbrugsministeren fastsætte en særlig ordning for investeringer,

der er påbegyndt i perioden fra 1. december 1985 og til denne lovs

ikrafttræden jfr. § 3, stk. 4.

§ 15. Når investeringen er afsluttet, indsendes ansøgning om støtte

til kommunalbestyrelsen. Ansøgningen om støtte skal være ledsaget

af den i § 14, stk. 4, nævnte attestation fra

Jordbrugsdirektoratet.

Stk. 2. Ansøgningen skal indeholde dokumentation for de udgifter, der

er medgået til investeringen, med attest af en statsautoriseret

eller registreret revisor eller en landbrugskonsulent i

driftsøkonomi.

Stk. 3. Ansøgning om støtte skal være indsendt til

kommunalbestyrelsen senest den 30. juni 1990.

§ 16. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse i sager om støtte jfr.

dog stk. 2.

Stk. 2. Miljøministeren træffer afgørelse i sager vedrørende § 1,

stk. 2, og § 4, stk. 2. Miljøministeren kan fastsætte regler om,

at afgørelser i visse af disse sager træffes af

kommunalbestyrelsen.

§ 17. Støtte efter loven udbetales af miljøministeren indenfor

beløbsrammer fastsat på de årlige finanslove. Den del af en

beløbsramme, der ikke er udnyttet i finansåret, kan overføres til

følgende finansår.

§ 18. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om behandlingen af

sagerne efter forhandling med landbrugsministeren, herunder om

ansøgningens form og indhold og om, hvilke oplysninger

kommunalbestyrelsen skal tilvejebringe i forbindelse med sagens

behandling.

§ 19. Miljøministeren kan bemyndige Miljøstyrelsen og Kongeriget

Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning til at udøve beføjelser,

der i denne lov er tillagt ministeren.

§ 20. Miljøministeren kan bestemme, at tilsagn om støtte efter denne

lov skal bortfalde helt eller delvis, hvis ansøgeren har afgivet

urigtige eller vildledende oplysninger eller har fortiet

oplysninger af betydning for støtten.

Stk. 2. I de tilfælde, der er nævnt i stk. 1, kan miljøministeren

bestemme, at udbetalt tilskud skal tilbagebetales helt eller

delvist.

Kapitel 4

Klagebestemmelser

§ 21. Kommunalbestyrelsens afgørelser i forbindelse med

forhåndsvurdering, jfr. § 14, om at kapacitetskravet, jfr. § 4,

stk. 1, ikke er opfyldt, eller at fradrag skal ske efter § 5, stk.

2, kan af ansøgeren påklages til miljøministeren.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter § 16 om støtte kan af

ansøgeren påklages til miljøministeren.

Stk. 3. For kommunalbestyrelsens afgørelse efter stk. 1 og 2 er

klagefristen 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt ansøgeren.

Stk. 4. Miljøministeren kan fastsætte regler om adgang til at klage

over afgørelser, der er truffet i henhold til en bemyndigelse

efter § 19, herunder at afgørelser ikke kan indbringes for anden

administrativ myndighed.

Kapitel 5

Kortlægning m.v.

§ 22. Kommunalbestyrelsen kan foranledige en kortlægning af den

eksisterende og den forventede husdyrgødningsmængde fra

landbrugsejendomme m.v. i kommunen, som vil kunne anvendes i

kommunale fælles biogasanlæg og dermed varmeforsyningen i

kommunen.

Stk. 2. Producenter af husdyrgødning skal efter anmodning fra

kommunalbestyrelsen meddele denne de oplysninger, der findes

nødvendige for kortlægning, planlægning og etablering af kommunale

fælles biogasanlæg.

Stk. 3. Undladelse af at give oplysninger som nævnt i stk. 2

straffes med bøde.

Stk. 4. Såfremt aktieselskaber, andelsselskaber eller lignende

undlader at give oplysninger som nævnt i stk. 2, kan der pålægges

selskabet som sådant bødeansvar.

Kapitel 6

Ikrafttrædelsesbestemmelser .m.v.

§ 23. Tidspunktet for lovens ikrafttræden fastsættes af

miljøministeren.

§ 24. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGET Almindelige bemærkninger

1. Forslagets baggrund

Folketinget vedtog ved 2. (sidste behandling den 31. maj 1985

beslutningsforslag om nedbringelse af forureningen med

næringssalte og organiske stoffer. Det fremgår af

beslutningsforslaget, at miljøministeren i folketingsåret 1985-86

skulle fremsætte lovforslag til en miljøstøtteordning til

finansiering af beslutningsforslaget i perioden 1986 til og med

1989.

I overensstemmelse hermed fremsatte miljøministeren den 13. november

1985 forslag til lov om støtte til miljøforbedrende investeringer

i landbruget m.v. Forslaget blev førstebehandlet den 22. november

1985, og efter en indgående udvalgsbehandling blev der afgivet

betænkning fra folketingets miljø- og planlægningsudvalg over

forslaget den 23. april 1986. 2. behandlingen den 29. april 1986

viste, at der var bred enighed om lovforslaget med de

ændringsforslag, der var stillet under udvalgsbehandlingen.

Forslaget blev imidlertid stillet i bero med henblik på

udarbejdelsen af en finansieringsplan.

Nærværende lovforslag svarer til det lovforslag, der var bred enighed

om i folketinget i sidste samling. Der er dog foretaget en række

justeringer af hensyn til den beskrevne finansieringsplan.

Om behandlingen af det tidligere lovforslag henvises til Folketingets

forhandling (l71) 1985. 1. beh. splt. 2700-2739, 2. beh. splt.

10300-10304, 3. beh. splt. 10554-10557.

2. Den gældende miljøstøttelov

I medfør af lov nr. 606 af 23. december 1980 om miljøstøtte kan

eksisterende private erhvervsvirksomheder opnå støtte til følgende

typer investeringer, der gennemføres i perioden 1. januar 1981-31.

december 1986.

1. Indførelse af ny teknologi, der er mindre forurenende end den

hidtil anvendte (lovens kapitel 2). Støtte kan ydes både til

udvikling, etablering og indkøring af produktionsanlæg.

2. Økonomisk tyngende investeringer, der skyldes skærpede krav fra

miljømyndighederne (lovens kapitel 3).

3. Pålignede anlægsbidrag i forbindelse med tilslutning til

offentlige renseanlæg eller forbedring af disse anlæg (lovens

kapitel 4). Støtte kan kun ydes til virksomheder, der var i drift

den 1. oktober 1974.

Investeringen skal være på mindst 40.000 kr., for at der kan ydes

støtte.

Støtten ydes som et tilskud på 25 pct. af støttegrundlaget, dvs. det

investerede beløb minus visse fradrag fastsat af miljøkreditrådet,

der efter loven er nedsat af miljøministeren. Rådet træffer den

endelige administrative afgørelse om alle ansøgninger vedrørende

miljøstøtte. Miljøstyrelsen fungerer som sekretariat for

miljøkreditrådet.

Med hensyn til de nærmere betingelser for at opnå støtte kan der

henvises til »Nyt fra miljøstyrelsen nr. 2, 1984: Miljøstøtte

1981-86«. Om den løbende administration af loven kan der henvises

til årsberetningerne fra miljøkreditrådet, der udgives af

Miljøstyrelsen.

I tabel 1 fremgår den bevilgede støtte i perioden 1981-85:

Tabel 1. Bevilget støtte i 1981-85 i alt. Tal vedrørende landbruget

er angivet i parentes

--------------------------------------------------------------------- Antal tilsagn Samlet støttebeløb, mill. kr. --------------------------------------------------------------------- 1981 23 (6) 17,2 (0.2) 1982 154 (82) 19,1 (1.9) 1983 193 (132) 17,7 (3.7) 1984 198 (161) 15,0 (4.4) 1985 272 (236) 11,0 (6.2) --------------------------------------------------------------------- I alt 840 (617) 80,0 (16.4) ---------------------------------------------------------------------

Der er især i de seneste år sket en stærk stigning i antal

ansøgninger fra landbruget. Dette skyldes formentlig en stigende

miljøbevidsthed indenfor landbruget med hensyn til forbedring af

gødningsopbevaringsforholdene. I de senere år har kommunerne

endvidere forøget tilsynet med landbrugsvirksomhederne.

Miljøkreditrådet har på sit sidste møde, der er afholdt i oktober

1986, disponeret over den resterende del af de bevilgede midler.

Herefter må 57 ansøgninger fra industrien med et samlet

investeringsbeløb på 197 mill. kr. afvises. 272 uafsluttede

landbrugsansøgninger med et samlet investeringsbeløb på 44 mill.

kr. vil udløse et støttebehov på ca. 5 mill. kr., som foreslås

overført fra midlerne til den støttelov, som nærværende lovforslag

omhandler. Når lovforslaget er vedtaget, vil der blive udarbejdet

et aktstykke herom.

3. Lovforslaget og den gældende miljøstøttelov

Efter den gældende miljøstøtteordning kan der som nævnt ydes støtte

til både industri og landbrug. Loven udløber med udgangen af 1986.

Gennemførelsen af handlingsplanen betyder at der skal gennemføres

mange relativt ensartede investeringer i landbruget. Det vil være

uhensigtsmæssigt, hvis ansøgningerne - som det sker efter den

gældende miljøstøttelov - skal behandles af et råd. Da det desuden

forudsættes, at der skal kunne ydes støtte til investeringer i

gødningsopbevaringsanlæg frem til den 31. december 1989, er det

fundet hensigtsmæssigt at foreslå en ny lov om støtte til

miljøforbedrende investeringer i landbruget.

I 1980 gav EF-Kommissionen medlemslandene mulighed for indtil

udgangen af 1986 at yde miljøstøtte til industrivirksomheder under

bestemte betingelser. Den gældende miljøstøttelov er udarbejdet

under hensyntagen til disse EF-regler. Disse retningslinjer på

fællesskabsplan vedrørende statsstøtte til miljøbeskyttelse gælder

ikke investeringer foretaget i forbindelse med produktion på

landbrugsejendomme.

4. Behovet for støtte

I miljøministerens redegørelse af 12. december 1984 vedrørende

NPO-handlingsplanen fastholdes princippet om, at

forureningsbekæmpelse skal betales af forureneren normalt ved at

meromkostningerne søges overvæltet på priserne. Princippet har

været gældende siden miljøreformen i 1973. Princippet er dog

modificeret ved lovgivningen om miljøstøtte. En fuldstændig

konsekvent gennemførelse af princippet er ikke altid mulig eller

hensigtsmæssig ud fra et samfundsmæssigt helhedshensyn. Dette

gælder også i denne situation, hvor krav om milliardinvesteringer,

i løbet af en kort årrække kan forvride strukturen i landbruget og

skabe utilsigtede produktionsvanskeligheder.

Regeringen fastholder derfor, at landbruget skal betale hovedparten

af investeringsudgiften i forbindelse med gennemførelsen af

handlingsplanen, men er dog indstillet på at afbøde de værste

økonomiske vanskeligheder for landmændene ved at staten bidrager

til investeringerne.

Der er i NPO-redegørelsen foretaget en række økonomiske overslag over

de investeringer, der følger af de foreslåede ændringer i

bestemmelserne om gødningsopbevaring.

Ifølge det skøn, der ligger til grund for miljøministerens

handlingsplan af 12. december 1984, skal der i perioden 1986-89

investeres ca. 3,5 mia kr. for at opfylde kravene om

gødningsopbevaringsanlæg m.v. Dette skøn blev udarbejdet i

samarbejde mellem De danske Landboforeninger, Danske

Husmandsforeninger og Miljøstyrelsen. Beregningerne tager

udgangspunkt i en rapport fra landbohøjskolen, udarbejdet af

Morten Gylling, april 1984, i hvilken det skønnes, at der for at

opnå 6 måneders kapacitet skal opføres ca. 11.000 gylleanlæg, ca.

5.500 møddingspladser, ca. 27.000 ajlebeholdere og ca. 61.000

møddingvandsbeholdere.

På baggrund heraf blev det beregnet, at de statslige udgifter til en

støtteordning til landbruget vil andrage ca. 200 mill. kr. årligt

i 1983-priser under forudsætning af en støtte på mellem 25 og 30

pct. af investeringsudgifterne. Det blev understreget, at det

anslåede investeringsbeløb var behæftet med en betydelig

usikkerhed.

Det beslutningsforslag (B 65) folketinget vedtog den 31. maj 1985

indeholder en handlingsplan, der på en lang række punkter er

forskellig fra miljøministerens.

Dette gælder bl.a. bestemmelsen om halmafbrænding og bestemmelserne

om gødningsopbevaring. I disse bestemmelser er nu fastsat en

minimumskapacitet på 6 måneders opbevaring for landbrug med mere

end 20 dyreenheder.

Folketingsbeslutningens bestemmelser om foranstaltninger mod

forurening fra gødning og ensilage er udmøntet i miljøministeriets

bekendtgørelse nr. 15 af 24 januar 1986 om husdyrgødning og

ensilage m.v. Heri er fastsat en række detaljerede bestemmelser om

indretning og placering m.v. af gødningsopbevaringsanlæg.

Endvidere er fastsat bestemmelser for opbevaringskapacitet,

hvorefter landbrug med mere end 20 dyreenheder skal have en

kapacitet på mindst 6 måneder, for landbrug med 15-19 dyreenheder

mindst 5 måneder, mens der ikke er kapacitetskrav for landbrug med

under 15 dyreenheder.

Da det ovenfor nævnte beslutningsforslag således afveg fra det

oprindelige, har Miljøstyrelsen i samarbejde med landbrugets

organisationer og landbrugsministeriet analyseret tallene nærmere

for at skaffe et mere sikkert skøn over investeringsbehovet. I

denne analyse er også indgået mulighederne for tilslutning til

fælles biogasanlæg samt støttemuligheder til ensilage og til

halmbortskaffelse.

Under udformningen af dette lovforslag har der ved forhandlinger med

landbrugets organisationer og landbrugsministeriet været enighed

om, at det er overordentlig vanskeligt på nuværende tidspunkt at

vurdere det samlede investeringsbeløbs størrelse. En række

faktorer peger på, at beløbet vil blive mindre end først antaget,

mens andre peger på, at det vil blive større. Dette beror bl.a.

på, at det ikke er muligt på nuværende tidspunkt at skønne over,

hvor mange landmænd, som vil vælge at skifte fra traditionel

gødningsopbevaring til gylleanlæg, og hvor mange landbrug, der i

den pågældende periode vil nedlægge den animalske produktion.

Under hensyn hertil, er det i beregningerne over de økonomiske og

administrative konsekvenser af lovforslaget lagt til grund, at de

samlede investeringsudgifter til gennemførelse af B 65 vil være på

ca. 2,7 mia kr. til 3 mia kr. beregnet i 1983-priser.

I forbindelse med gennemførelsen af beslutningsforslagets

bestemmelser skal miljøministeren inden udgangen af 1987 give

folketingets miljø- og planlægningsudvalg en redegørelse om

resultaterne af den øgede indsats mod NPO-forureningen. Der vil i

denne forbindelse blive søgt udarbejdet et mere præcis skøn over

de udgifter, som skal afholdes til gennemførelse af

handlingsplanen i B 65.

5. Miljøinvesteringers afledede virkninger

Beregninger af beskæftigelsesvirkningen foretaget på basis af

støttede miljøinvesteringer har vist, at den gennemsnitlige

lønkvote for miljøinvesteringer - det vil sige den del af en

investering, der anvendes til lønudgifter - er ca. 44 pct.

Lønkvoten afhænger i øvrigt af, hvilke typer investeringer, der

gennemføres.

Der er ikke foretaget særlige beregninger over

beskæftigelsesvirkningen ved den hidtidige miljøstøtte til

landbruget. Det vil være meget vanskeligt at opgøre den samlede

beskæftigelsesvirkning af det foreliggende lovforslag. Der er

imidlertid ingen tvivl om, at lovforslaget vil have en betydelig

beskæftigelsesvirkning, idet der vil komme et øget behov for

projektering af anlæg, produktion af det nødvendige anlægsudstyr

og udgravning og opsætning af anlæggene.

Lovforslaget må forventes at have en meget lille importvirkning.

Produktionsforøgelsen i bygge- og anlægsbranchen må imidlertid

forventes at ville medføre en betydelig produktudvikling indenfor

gødningsopbevaringsanlæg, herunder materialevalg,

produktionsmetoder, udmugningssystemer, lagrings- og

udbringningssystemer m.v. Det vil igen kunne danne baggrund for

udvidelse af eksporten af landbrugsudstyr.

6. Hvilke projekter kan støttes

Støtteordninger til miljøforbedrende investeringer.

Som anført i pkt. 1 og 4 er det en konsekvens af miljøministeriets

bekendtgørelse om husdyrgødning og ensilage m.v., at et stort

antal landbrugsbedrifter må investere i gødningsopbevaringsanlæg.

En stor del af disse investeringer vil kunne gennemføres med

støtte efter lov nr. 198 af 9. april 1986 om støtte til forbedring

af strukturen og effektiviteten i jordbruget. (forbedringsloven),

enten fordi investeringerne sammen med andre investeringer i

bedriften indgår i en samlet udbygning af bedriften, eller fordi

investeringerne som miljøforbedringsforanstaltninger i

overensstemmelse med forordning 797/ 85 art. 31 i sig selv vil

medføre en væsentlig og varig indkomstforbedring eller dog en

opretholdelse af det hidtidige niveau for arbejdsindkomsten, over

for et alternativ, som består i en reduktion af besætningen eller

i en økonomisk uhensigtsmæsig bortskaffelsesordning, som bl.a.

indebærer, at gødningen ikke kan udnyttes inden for bedriften.

Da betingelserne for at opnå støtte efter forbedringsloven ikke i

alle tilfælde vil være opfyldt, foreslås der med nærværende

lovforslag etableret en specifik national støtteordning, der

supplerer forbedringsordningen for investeringer, der ikke

opfylder forbedringslovens krav. Den foreslåede ordning omfatter

dog ikke investeringer, der falder uden for forbedringsordningen

på grund af bestemmelserne i forbedringslovens § 3, stk. 1, nr. 5,

(rimeligt økonomisk behov), § 3, stk. 2, eller § 5, stk. 2, nr. 3,

(indkomstgrænser), idet landmænd, der gennemfører sådanne

investeringer, henvises til muligheder for at foretage

straksafskrivning efter skattelovgivningens særlige regler herom.

Miljømæsig forhåndsvurdering

For at sikre, at de foretagne investeringer tilgodeser samme krav om

miljøforbedring, som er forudsat i NPO-handlingsplanen og

Folketingets dagsorden herom, stilles der krav om, at samtlige

ansøgninger om støtte skal undergives en kommunal

forhåndsvurdering med henblik på, om disse krav er opfyldt. Dette

gælder såvel for ansøgninger, som kan støttes efter

forbedringsloven som for ansøgninger, der henvises til

straksafskrivning, og for ansøgninger, som kan støttes efter dette

lovforslag.

Den miljømæssige vurdering foretages af kommunalbestyrelsen som en

obligatorisk forhåndsvurdering på baggrund af ansøgernes

beskrivelse af projektet.

Ved denne forhåndsvurdering påser kommunalbestyrelsen, at det

beskrevne projekt opfylder kravene i bekendtgørelse nr. 15 af 24.

januar 1986 om husdyrgødning og ensilage m.v., for så vidt angår

kravene til placering, indretning og opbevaring, som findes i

bekendtgørelsens kapitler 2, 3 samt 5-8. Hvis det beskrevne

projekt ikke umiddelbart opfylder bekendtgørelsens krav, f.eks.

derved, at projektet forudsætter, at en eller flere dispensationer

skal meddeles, skal endelig afgørelse herom være truffet, før det

ved forhåndsvurdering kan attesteres, at det projekterede anlæg er

i overensstemmelse med kravene i bekendtgørelsen. Forudsætter

attestationen, at sådanne afgørelser er truffet efter

bekendtgørelsen, skal reglerne om klagefrist og klageadgang efter

bekendtgørelsen være iagttaget, førend attestation kan meddeles.

Eventuel klage over kommunalbestyrelsens miljømæssige vurderinger

skal således ske efter reglerne i bekendtgørelse nr. 15 af 24.

januar 1986 om husdyrgødning og ensilage m.v.

Ved forhåndsvurderingen skal kommunalbestyrelsen endvidere træffe

afgørelse om, hvorvidt det projekterede anlæg opfylder

kapacitetskravet i § 4, stk. 1, samt om, hvorvidt der skal ske

fradrag på 15.000 kr. i medfør af § 5, stk. 2. Disse afgørelser,

der indgår i forhåndsvurderingen, kan selvstændigt påklages af

ansøgeren, jfr. reglerne herom i § 21. Såfremt kommunalbestyrelsen

derfor finder, at kapacitetskravet ikke er opfyldt, eller at

15.000 kr.fradraget skal foretages, kan endelig forhåndsvurdering

ikke meddeles før efter udløbet af den i § 21, stk. 3, nævnte

klagefrist, eller - hvis afgørelsen påklages - efter, at

klagemyndighedens afgørelse foreligger.

Forbedringsloven

I henhold til forbedringsloven kan der ydes støtte til bl.a.

miljøbeskyttelses- og miljøforbedringsforanstaltninger, der

gennemføres i en forbedringsplan, og som medfører en varig og

væsentlig forbedring af arbejdsindkomsten på bedriften eller dog

må anses for nødvendig, for at opretholde indkomsten på det

nuværende niveau.

Ansøgningen om støtte udarbejdes i samarbejde med de af

Jordbrugsdirektoratet udpegede særlige sagkyndige og indsendes

gennem jordbrugskommissionen til Jordbrugsdirektoratet. For så

vidt investeringerne i en forbedringsplan omfatter investeringer,

der er nødvendige for at opfylde kravene i miljøministeriets

bekendtgørelse om husdyrgødning og ensilage m.v., vil der blive

stillet krav om attestation fra kommunen om investeringernes

overensstemmelse med bekendtgørelsens krav, jfr. ovenfor.

Det er bl.a. en forudsætning for at opnå støtte efter

forbedringsloven, at ansøgeren har jordbrug som hovederhverv og

opfylder nærmere fastsatte krav til uddannelse, at bedriften efter

investeringens gennemførelse giver mindst 1400 timers

beskæftigelse (900 timer ved indgivelse af 1. forbedringsplan), at

bedriften ved investeringen giver en arbejdsindkomst pr.

heltidsbeskæftiget på mindst 50 pct. af referenceindkomsten, og at

investeringen er på mindst 50.000 kr. Endvidere er det en

betingelse, at bedriften ved planens indgivelse giver en

arbejdsindkomst pr. heltidsbdeskæftiget, der ikke overstiger 100

pct. af referenceindkomsten, og at arbejdsindkomsten efter

investeringen ikke overstiger 120 pct. af referenceindkomsten.

Støtte i medfør af forbedringsloven udgør maksimalt 35 pct. for

bygningsinvesteringer (kapitaltilskud udbetalt i rater over 10

år), og 20 pct. for andre investeringer (kapitaltilskud udbetalt i

rater over 7 år). Støttesatserne reduceres med 10 pct. i tilfælde,

hvor investeringerne ikke medfører en væsentlig og varig

indkomstforbedring, men alene en fastholdelse af indkomsten. De

støtteberettigede investeringer kan ikke overstige et beløb

svarende til 60.000 ECU pr. MAE (mandarbejdsenhed) inden for en 6

års periode.

For så vidt angår investeringer, der gennemføres af yngre jordbrugere

under 40 år, og som indsender ansøgning og forbedringsplan inden 5

år efter etableringen, forhøjes støttesatserne med 25 pct. I

tilfælde, hvor det ikke er muligt at finansiere investeringerne

gennem lån på det almindelige lånemarked, kan der ydes

statsgaranti for lån, der optages til finansiering af

investeringerne.

Støtte efter forbedringsloven henregnes til modtagerens

skattepligtige indkomst, mens investeringsudgiften i

overensstemmelse med almindelige regler i skattelovgivningen kan

fradrages ved indkomstopgørelse eller medregnes ved opgørelsen af

grundlaget for skattemæssige afskrivninger.

Straksafskrivning

For ansøgere, der på grund af for stor indkomst og/ eller formue,

ikke kan opnå tilskud i medfør af forbedringsloven, vil der blive

åbnet mulighed for at foretage straksafskrifning af de foretagne

miljøinvesteringer.

Miljøstøtte

For ansøgere, der ikke opfylder forbedringslovens øvrige betingelser

for opnåelse af forbedringsstøtte og det vil især dreje sig om

mindre brug - vil der kunne ydes tilskud til miljøforbedrende

investeringer i medfør af dette lovforslag.

Det forudsættes, at landmanden i forbindelse med ansøgning om tilskud

dokumenterer, at han ikke kan opnå tilskud efter forbedringsloven,

fordi betingelserne for en forbedringsplan ikke kan opfyldes,

f.eks. på grund af for ringe indtjening. Dette attesteres af

Jordbrugsdirektoratet. Herefter kan landmanden foretage sin

investering og derefter ansøge om tilskud i medfør af lovforslaget

hos kommunen.

Den udbetalte støtte skal ikke medregnes til modtagerens

skattepligtige indkomst, og der kan derfor heller ikke foretages

straksafskrivning af den støttede investering.

I medfør af lovforslaget kan der endvidere ydes støtte til fælles

biogasanlæg, herunder kommunale fælles anlæg, andre anlæg til

særlig udnyttelse af husdyrgødning og andre anlæg med tilknytning

til landbruget. Der vil efter forhandling med landbrugsministeren

blive fastsat nærmere bestemmelser herom.

Støtteberettigede investeringer efter lovforslaget

På denne baggrund kan der i medfør af lovforslaget ydes støtte til

investeringer i gødningsopbevaringsanlæg m.v., som efter

investeringens afslutning har en opbevaringskapacitet på mindst 6

måneder, henholdsvis 5 måneder, afhængig af antal dyreenheder, og

som opfylder bestemmelserne i bekendtgørelsen om husdyrgødning og

ensilage m.v. Støtteprocenterne fremgår af lovens § 7.

NPO-handlingsplanens gennemførelse vil medføre en stærk stigning i

efterspørgslen på gødningsopbevaringsanlæg som vil kræve store

udvidelser i branchens produktionsapparat. Dette er bl.a.

baggrunden for, at NPO-handlingsplanen skal gennemføres over en

årrække, og at det ikke er fundet hensigtsmæssigt at aftrappe

støtteprocenten igennem perioden.

Det er ikke muligt at sige noget nærmere om, hvordan investeringerne

faktisk vil fordele sig over årene. Der forudsættes derfor en jævn

fordeling.

Det er ikke muligt nærmere at angive, hvor stor kapacitet de opførte

anlæg vil få. For nogle anlæg er en kapacitet på 6-8 måneder den

mest økonomisk og miljømæssigt forsvarlige investering. For mange

anlæg er en større kapacitet dog at foretrække af miljømæssige

årsager. For at give et incitament til i disse tilfælde at bygge

større, foreslås større støtteprocent ved større kapacitet.

Fælles biogasanlæg medfører store miljømæssige og navnlig

energimæssige fordele. Teknologisk er anlæggene imidlertid endnu

ikke færdigudviklede. Det må forventes, at det inden

støtteordningens udløb vil blive teknisk og økonomisk fordelagtigt

at etablere fælles biogasanlæg. Det er nødvendigt at indrette

støtteordningen, så den ikke modvirker investeringer i sådanne

anlæg. Det tænkes stillet som betingelse for støtte, at de fælles

biogasanlæg bliver indarbejdet i varme/ energiplanlægningen i

kommunerne.

Af administrative og statsfinansielle grunde foreslås ordningen

tilrettelagt således, at støtten til investeringer på op til

85.000 kr. ydes som et direkte investeringstilskud. Til

investeringer på over 85.000 kr. ydes støtten i form af lige store

rater en gang årligt i 10 år.

I investeringsbeløbet kan der dog foretages fradrag på 15.000 kr.,

jfr. de særlige bemærkninger til § 5, stk. 2, en sådan bestemmelse

vil også indgå i landbrugsministeriets bekendtgørelse om

forbedringsloven. For at tilgodese de mindste familiebrug og brug

på under 20 dyreenheder foreslås minimumsgrænsen for det beløb,

hvortil der kan ydes støtte, sat til 10.000 kr. I den gældende

miljøstøttelov er grænsen som nævnt fastsat til 40.000 kr.

Støttens størrelse er afhængig dels af ejendommens størrelse og dels

af den kapacitet, der fremkommer efter det støtteberettigede

anlægs opførelse.

Støtteprocenterne for de enkelte anlægstyper fremgår af lovens § 7.

Det er ikke muligt præcist at forudsige støttebehovet i de enkelte

år, da det er usikkert, hvorledes ansøgningerne vil fordele sig

over lovens gyldighedstid. I konsekvens heraf er der også

usikkerhed med hensyn til det samlede støttebehov i lovens

gyldighedsperiode.

7. Økonomiske og administrative konsekvenser

Baggrund og forudsætninger

I miljøministerens NPO-handlingsplan af 12. december 1984 blev det

forventede behov for midler til en støtteordning til landbruget

inklusive administrationsomkostninger skønnet til ca. 800 mill.

kr. i 1983-priser.

Dette beløb, der var skønnet ud fra, at landmændene ikke investerer i

nye anlæg, men kun forbedrer de allerede eksisterende

gødninsopbevaringsanlæg, således at de opfylder de nye krav om

kapacitet m.m. indeholdt også udgifter til forskning og

administration i forbindelse med handlingsplanen.

Folketingsbeslutningen af 31. maj 1985 indeholder nogle ændrede krav

i forhold til handlingsplanen. Bl.a. skal der tages specielt

hensyn til mindre brug, og i folketingsbeslutningen lægges vægt

på, at der skal igangsættes forskellige forsknings- og

udredningsopgaver.

Den her foreslåede støttelov er endvidere på visse punkter forskellig

fra den støtteordning, der blev præsenteret i ministerens

handlingsplan.

På baggrund heraf har Miljøstyrelsen foretaget nye skøn over

landbrugets investeringsbehov og dermed det samlede statslige

udgiftsbehov.

Det er herved forudsat, at der p.t. er 70.000 ejendomme med dyrehold,

hvoraf de 30.000 har mindre end 20 dyreenheder, og at i alt 47.000

ejendomme skal foretage investeringer ifølge NPO-handlingsplanen.

I disse tal er medregnet det forventede fald i antal ejendomme med

husdyrhold som følge af EF's mælkekvoteordning.

Landbrugsministeriet skønner, at ca. 3.000 landbrug som følge

heraf vil ophøre med mælkeproduktion og dermed undlade

miljøinvesteringer. Af de 3.000 brug skønnes 1.000 at være af en

størrelse, der ikke skulle foretage miljøinvesteringer i skø

Disse 47.000 ejendomme forudsættes at fordele sig med 21.700 over 35

dyreenheder, 5.900 mellem 20 og 34 samt 19.400 under 20

dyreenheder. I den sidstnævnte gruppe har 16.000 ejendomme under

15 dyreenheder, og det er forudsat, at disse ikke vælger at

foretage investeringer, som udløser støtte.

Det er forudsat, at ingen ejendomme investerer i 8 måneders kapacitet

eller derover. Endvidere er det forudsat, at de kommende

investeringer har samme fordeling efter investeringsbeløb som de

støtteansøgninger, der indtil nu er indkommet i den nuværende

miljøstøttelov.

På basis af de ansøgninger, der er indkommet i 1984 og 1985 fra

landmændene efter den nuværende miljøstøttelov, har Miljøstyrelsen

og landbrugsministeriet under forudsætning af, at landmændene kun

udbedrer de eksisterende anlæg, så de opfylder de nye krav om

kapacitet m.m., skønnet følgende investeringsomfang og dermed

støttebehov:

1.Forbedringsordningen

Ud fra de opstillede forudsætninger skønnes det, at ca. 13.500

landmænd med et investeringsomfang på ca. 1,5 mia. kr. vil kunne

opfylde forbedringsordningens krav og dermed modtage støtte efter

denne ordning.

Landbrugsministeriet skønner, at de statslige udgifter hertil vil

være i alt ca. 180 mio.kr. i årene 1986-1990. Heraf skal trækkes

EF-refusion, der for disse år udgør ca. 25 mill. kr.

Til disse udgifter skal lægges tab på statsgarantier.

2. Straksafskrivninger

Ud fra de opstillede forudsætninger skønnes det, at ca. 3.500

landmænd med et investeringsomfang på 875 mill. kr. vil kunne

foretage straksafskrivninger.

Adgangen til at foretage straksafskrivninger i disse situationer vil,

i den udstrækning straksafskrivninger ikke allerede kan foretages

i henhold til gældende lovgivning, medføre en fremrykning af

straksafskrivningerne og dermed en udsættelse af skattebetalingen.

Ordningen vil derfor i de første år medføre en provenutab på

indkomstskatten for stat og kommune. På lidt længere sigt vil

dette provenutab dog helt eller delvist blive modsvaret af et

højere provenu.

3. Miljøstøtte

Ud fra de opstillede forudsætninger skønnes det, at ca. 14.000

landmænd med et investeringsomfang på 640 mill. kr. vil blive

omfattet af lovforslaget.

Som det fremgår af lovforslaget skal til investeringer på under

85.000 kr. gives direkte støtte, mens der til investeringer på

over 85.000 kr. skal gives et ydelsestilskud over en 10-årig

periode.

Imidlertid skønnes det, at forudsætningerne for støtte i medfør af

forbedringsordningen og muligheden for at foretage

straksafskrivninger vil medføre, at der i medfør af lovforslaget

stort set udelukkende vil blive tale om støtte i form af et

kontant investeringstilskud og garantistillelse for lån til

investeringer i forbindelse hermed.

På denne baggrund vurderes der et samlet statsligt udgiftsbehov til

kontanttilskud på ialt ca. 233,6 mill. kr. , i perioden 1986-1990.

Dette beløb forudsættes endvidere at skulle dække statens

garantiforpligtelser i medfør af lovforslaget.

Hertil skal lægges udgifter til forskning, kompensation til kommuner

og administrationsudgifter.

Erfaringsmæssigt slår en støttelov som den her foreslåede først fuldt

igennem, efter at den har været i kraft i nogen tid. Imidlertid er

der allerede foretaget et stort antal investeringer i

miljøforbedrende foranstaltninger efter den 1. december 1985. Der

er derfor opsamlet et støttebehov gennem denne periode, der skal

tages stilling til hurtigt efter lovforslagets tilblivelse.

Hertil kommer, at det foreslås, at der af de afsatte midler for 1986

overføres ca. 5 mill. kr. til behandling af ansøgninger fra

landmænd, der har investeret i medfør af den gældende

miljøstøttelov, men hvor der ikke er flere midler tilbage, jfr.

afsnit 2. Til dækning af udgifterne til tilskud, forsknings-,

udviklings- og udredningsvirksomhed samt administration er der

derfor på finansloven for 1986 afsat i alt 75 mill. kr., heraf

62,1 mill. kr. til tilskudsudbetalinger. Den tidsmæssige

forskydning samt ekspeditionstid m.v. betyder tillige, at der for

1990 skønnes et behov for kontant støtte på 8 mill. kr.

Det er vanskeligt at forudse, hvornår i perioden, de

støtteberettigede investeringer gennemføres og afsluttes, så

udbetaling af støtte kan ske. Det foreslås derfor, at der bliver

adgang til kumulativ overførsel til følgende finansår af ikke

forbrugte beløb, jfr. § 17. Hvis bevillingerne et år bruges op,

overføres ansøgningerne i datoorden til det følgende finansår.

8. Garanti

En forudsætning for, at de enkelte landbrug er i stand til at

foretage de krævede investeringer i anlæg til opbevaring af

gødning m.m. er, at den nødvendige kapital kan fremskaffes til at

finansiere investeringen. Det vil i almindelighed betyde, at der

skal optages lån med sikkerhed i ejendommen. Nogle landbrug har i

forvejen så stor en gældsbyrde, at de helt eller delvist vil være

afskåret fra at optage lånene på sædvanlige vilkår med sikkerhed i

ejendommen.

En forudsætning for, at de nødvendige miljøforbedrende investeringer

kan iværksættes, er derfor, at der i sådanne situationer skabes

mulighed for at lånene kan ydes med anden form for sikkerhed. Det

er baggrunden for, at der i loven foreslås etableret en ordning,

hvorefter staten kan stille garanti for lån overfor de

kapitalformidlende institutioner.

Det er herved forudsat, at der kun skal ydes garanti for lån til

støtteberettigede investeringer, når det ikke er muligt for

låntager selv at stille sikkerhed. Samtidig vil ordningen blive

udformet således, at der normalt kun kan ydes garanti for lån, som

optages med sikkerhed i ejendommen indenfor dennes værdi. Statens

garantiforpligtelser vil strække sig over samme årrække som

lånenes løbetid. Der vil formentlig gå en vis tid, inden det

bliver aktuelt for de kapitalformidlende institutioner at benytte

sig af muligheden for at lade staten betale for misligeholdte lån.

Der vil således næppe blive gjort nogen garantiforpligtigelser

gældende før tidligst i 1987.

Den samlede ramme for statens garantistillelse er skønnet til 500

mill. kr. Skønnet tager udgangspunkt i en opgørelse af antal

bedrifter efter antal storkreaturer og gældsprocent udarbejdet af

Statens Jordbrugsøkonomiske Institut. Der er foretaget beregninger

for brug med gældsprocent på mellem 70-100. Der er endvidere taget

udgangspunkt i forannævnte gennemsnitlige investeringsbeløb og

støtteprocenter fordelt på forskellige bedriftsstørrelser efter

antal dyreenheder.

Forskning og administration

Folketinget besluttede ved vedtagelsen af handlingsplanen at

miljøministeren skal sikre, at der igangsættes intensiveret

forsknings-, udviklings- og udredningsvirksomhed til belysning af

landbrugets bidrag til forureningen af grundvand og overfladevand

med næringssalte og organiske stoffer for at udbygge det faglige

grundlag, der skal til for at gennemføre intentionerne bag

folketingets beslutning.

Udover de bevillinger, der afsættes til gennemførelse af

handlingsplanens støtteordning, er der i 1986 afsat 10 mill. kr.

på Miljøstyrelsens forsknings- og udviklingskonto til

igangsættelse af forsknings-, udviklings- og udredningsprojekter.

Der afsættes endvidere i hvert af de følgende 4 år et tilsvarende

beløb, jfr. akt 174 af 25. marts 1986.

Som det fremgår, er der en betingelse for at kunne få støtte i medfør

af lovforslaget, at ansøgeren kan dokumentere, at

forbedringsordningen ikke kan udnyttes på bedriften grundet på

størrelse, driftsforhold eller lignende. Endvidere forudsættes, at

straksafskrivninger konkret ikke kan udnyttes på den omhandlede

ejendom.

Af denne grund skal alle ansøgninger om støtte indsendes til

Jordbrugsdirektoratet, der skal vurdere, om ansøgningen opfylder

forbedringsordningens betingelser.

Såfremt Jordbrugsdirektoratet meddeler afslag på ansøgningen, kan

ansøgeren herefter - sammen med afslaget - fremsende en ansøgning

om støtte til individuelle gødningsopbevaringsanlæg til kommunen,

mens administration af ansøgninger om fælles biogasanlæg m.v. vil

blive henlagt til Miljøstyrelsen efter bemyndigelse fra

ministeren. Udbetaling af støtte vil ske fra Kongeriget Danmarks

Hypotekbank og Finansforvaltning.

Der vil blive udarbejdet nærmere retningslinier for administrationen

af støtteordningerne for at lette behandlingen af det store antal

sager, således at ordningen kan blive så enkel og klar som muligt.

Miljøstyrelsen vil blive bemyndiget til at behandle klager over

kommunalbestyrelsens afgørelser om støtte. Endvidere skal

Miljøstyrelsen behandle klager over kommunalbestyrelsens

forhåndsvurdering vedrørende de miljømæssige krav til den

investering, som kan få støtte i medfør af forbedringsordningen.

Styrelsen skal samtidig forestå den meget betydelige forsknings-,

og udviklings- og udredningsvirksomhed, der skal igangsættes, og

koordinere denne med anden forskning indenfor området.

Miljøstyrelsen vil blive bemyndiget til at behandle klager over

kommunalbestyrelsens afgørelser om støtte. Endvidere skal

Miljøstyrelsen behandle klager over kommunalbestyrelsens

forhåndsvurdering vedrørende de miljømæssige krav til den

investering, som kan få støtte i medfør af forbedringsordningen.

Styrelsen skal samtidig forestå den meget betydelige forsknings-,

udviklings- og udredningsvirksomhed, der skal igangsættes og

koordinere denne med anden forskning indenfor området.

Det skønnes, at Miljøstyrelsens personaleforbrug til administration

af støtteloven vil udgøre 4 årsværk. Administrationen vil blive

varetaget af det kontor i Miljøstyrelsen, der administrerer den

gældende miljøstøttelov. Kontorchefstillingen hertil er

midlertidig godkendt indtil 31. marts 1988, idet den gældende

miljøstøtteordning skulle være afviklet på dette tidspunkt. Det

vil derfor være nødvendigt, at forlænge kontorchefstillingen til

udgangen af 1990.

Udgifter til lønninger samt annoncer og anden information om

støtteordningen, trykning af ansøgningsskemaer, konsulentbistand

m.v. vil udgøre 1,4 mill. kr. i hvert af årene 1986 og 1987 og 1,9

mill. kr. i hvert af årene 1988, 1989 og 1990.

Der vil herudover være udgifter forbundet med Hypotekbankens

administration af støtteordningen. Omfanget af udgifterne vil

afhænge af den endelige udformning af garantiordningen.

Hypotekbanken skønner på det foreliggende grundlag, at udgifterne

vil være i størrelsesordenen ca. 1,0 mill. kr. årligt, samt et

engangsbeløb på ca. 0,2 mill. kr. til etablering af EDB-systemet

til garantiordngen.

Det øgede personaleforbrug i Miljøstyrelsen til administration af

støtteloven vil blive tilvejebragt ved omprioritering af årsværk

indenfor miljøministeriet. Det skønnes at landbrugsministeriets,

herunder Jordbrugsdirektoratets, øgede personaleforbrug til

administration i forbindelse med det integrerede støttesystem vil

udgøre 6 årsværk. Udgiften hertil vil blive afholdt indenfor

landbrugsministeriets budget- og personaleramme.

Jordbrugsdirektoratets merudgifter til udvikling og drift af det

nødvendige EDB-system og øvrige administrative udgifter udover

lønudgifter, skønnes at ville beløbe sig til omkring 400.000 kr. i

1986 og ca. 1,0 mill. kr. om året derefter.

Primærkommunernes opgaver i medfør af lovforslaget vil først og

fremmest bestå i at behandle indkomne ansøgninger om støtte til

gødningsopbevaringsanlæg m.v. samt foretage en obligatorisk

miljømæssig forhåndsvurdering af de miljøforbedrende

investeringer, der søges støtte til i medfør af såvel

forbedringsordningen som miljøstøtteordningen efter lovforslaget.

Når investeringen er afsluttet træffer kommunalbestyrelsen

afgørelse om støtte, idet man fører tilsyn med, at

gødningsopbevaringsanlæg m.v. opfylder de krav, som er fastlagt

for at udmønte folketingets beslutning herom.

Kommunalbestyrelsens opgaver med hensyn til at påse, at

gødningsopbevaringsanlæg m.v. opfylder gældende krav er ikke nye

eller ændrede i forhold til det tilsyn, kommunerne har skullet

udføre siden miljøbeskyttelseslovens ikrafttræden 1. oktober 1974.

Der henvises i øvrigt til den opprioritering af tilsynet, der for

tiden gennemføres i kommunerne. Derimod pålægges primærkommunerne

nye arbejdsopgaver, dels med hensyn til forhåndsvurdering om

støtte, dels i beregningen af anlæggenes kapacitet samt beregning

af eventuelt støttebeløb.

I medfør af bekendtgørelse nr. 15 af 24. januar 1986 om husdyrgødning

og ensilage m.v. vil der i en række tilfælde kunne dispenseres fra

de generelle krav, ligesom der i nogle tilfælde kan gives

videregående tilladelser. Dette vil medføre nye konkrete sager for

primærkommunerne.

Størrelsen af de samlede primærkommunale merudgifter til

gennemførelse af folketingsbeslutningen er forhandlet med de

kommunale organisationer og kompeseret over bloktilskuddene..

Finansiering

Til dækning af udgifterne til det forventede akkumulerede støttebehov

fra 1. december 1985 er der på finansloven for 1986 afsat i alt

62,1 mill. kr., heraf 20 mill. kr fra landbrugsministeriets

promillefond.

Til dækning af udgifterne til tilskud og garantiindfrielsen i årene

1987-1990 afsættes der et gennemsnitligt beløb på 54,5 mill. kr.

årligt i 1987, 1988 og 1989, og 8 mill. kr. i 1990. Til

finansiering af udgifterne vil der blive overført 36 mill. kr. i

hvert af årene 1987, 1988 og 1989 og 8 mill. kr. i 1990 fra

landbrugsministeriets promillefond. De resterende 55,5 mill. kr.

forudsættes finansieret af forventede mindreudgifter indenfor

landbrugsministeriets totalramme.

I finansloven for 1986 og forslaget til finanslov for 1987 er afsat

midler til forskning og administration.

Det skal påny understreges, at forudsætningerne for udgiftsskønnene

er usikre, og vil blive revideret i forbindelse med, at

miljøministeren skal give folketinget en redegørelse om

resultaterne af den øgede indsats mod NPO-forureningen.

Til dækning af udgifterne til en evt. opfyldelse af

garantiforpligtelsen vil der på de årlige finanslove blive afsat

en beløbsramme udover de øvrige bevillinger til gennemførelse af

folketingsbeslutningen af 31. maj 1985. Som nævnt vil

garantiforpligtelsen næppe medføre udgifter i 1986.

Det lovforslag, der blev fremsendt den 13. november 1985, blev sendt

til høring hos energiministeriet, budgetdepartementet,

administrationsdepartementet, indenrigsministeriet,

industriministeriet, justitsministeriet, landbrugsministeriet,

landbrugsministeriets arealdatakontor, ministeriet for skatter og

afgifter, Landbrugsrådet, De danske Landboforeninger, Danske

Husmandsforeninger, Industrirådet, Håndværksrådet,

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Kommunernes Landsforening,

Amtsrådsforeningen i Danmark, Hovedstadsrådet, OOA, Natur og

Ungdom, Organisationen for Vedvarende Energi (O.V.E.), NOAH,

Danmarks Naturfredningsforening, Hedeselskabet, Samarbejdsudvalget

for Foreningen for biodynamisk Jordbrug, Biodynamiske Jordbrugeres

Samvirke, Landsforeningen Økologisk Jordbrug.

Dette lovforslag har ikke været sendt til høring.

Forholdet til EF-bestemmelserne om nationale støtteordninger

Det af miljøministeren i folketingssamlingen 1985/ 86 fremsatte

forslag til lov om støtte til miljøforbedrende investeringer i

landbruget m.v. er notificeret for og godkendt af EF-Kommissionen

i medfør af Traktaten om Det europæiske økonomiske Fællesskab,

art. 92-94. Da nærværende lovforslag, for så vidt angår den

foreslåede støtteordninger, struktur og de foreslåede

støttesatser, er en genfremsættelse, skønnes det unødvendigt at

fortage fornyet notifikation i henhold til traktatens

statsstøtteregler. Loven skal herefter alene fremsendes til

Kommissionen efter dens vedtagelse, og lovens ikrafttræden skal

ikke afvente Kommissionens stillingtagen.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til kapitel 1

Til § 1

Formålet med støtteordningen er at støtte de investeringer, der

gennemføres for at opfylde handlingsplanens skærpede bestemmelser

om opbevaring af husdyrgødning, hvorfor ordningen hovedsageligt

omfatter investeringer i anlæg til opbevaring af husdyrgødning.

Som eksempler på støtteberettigede investeringer kan nævnes,

gylletanke, ajlebeholdere, møddingvandbeholdere, pumper og

el-installation hertil. Foruden landbrugsbedrifter vil bl.a. mink-

og rævefarme, hønserier, andefarme og rideskoler kunne støttes.

Med hjemmel i miljøbeskyttelsesloven er der udstedt bekendtgørelse

nr. 15 af 24. januar 1986 om husdyrgødning og ensilage m.v., i

hvilken de skærpede krav til gødningsopbevaringsanlæg er fastsat.

Der vil også kunne ydes støtte til gødningsopbevaringsanlæg i

tilknytning til fælles biogasanlæg, komposteringsvarmeanlæg eller

andre alternative udnyttelsesformer af husdyrgødning.

Der kan ikke ydes støtte til offentligt ejede anlæg, jfr. dog § 1,

stk. 3. Såfremt et anlæg er delvist ejet af det offentlige,

delvist privat ejet, vil de private virksomheder, der har andele i

de pågældende anlæg kunne søge støtte efter denne lov til deres

forholdsmæssige del af investeringen.

Støtte kan også ydes til etablering af tagrender på tagflader, der

vender ind mod møddingsstedet, nedløbsbrønde, faskiner m.v. i

forbindelse med opbevaringsanlæggene for at forhindre regnvand i

at løbe til møddingsstedet. Tagrenderne skal være opsat i

overensstemmelse med de krav og tidsfrister, som er fastsat i den

kommende bekendtgørelse nr. 15 af 24. januar 1986 om husdyrgødning

og ensilage m.v.

Det vil også være muligt at yde støtte til anlæg, der bevirker, at

landmanden overgår fra een type gødningsopbevaringsanlæg til en

anden - typisk fra opbevaring på møddingsplads og ajletank til

opbevaring i gylletank eller gyllekælder.

I forbindelse med fælles biogasanlæg, komposteringsvarmeanlæg m.v.

vil det endvidere være muligt at yde støtte til transportudstyr,

der skal transportere gødningen mellem ejendommen og

fællesanlægget.

Der vil i medfør af denne lov ikke kunne ydes støtte til

udmugningssystemer, ændringer i stalde, indvendige gyllekanaler,

omrørere til gylletanke og udbringsanordninger - f.eks.

gyllevogne, da sådanne investeringer ikke primært gennemføres af

miljømæssige årsager.

I medfør af stk. 2 kan miljøministeren efter forhandling med

landbrugsministeren fastsætte nærmere bestemmelser om støtte til

andre miljøforbedrende investeringer til nedbringelse af

forureningen med næringssalte og organisk stof (NPO), som har

tilknytning til landbruget. Denne bestemmelse vil kunne give

mulighed for at yde støtte til investeringer i visse

ensilage-opbevaringspladser og til projekter til

halmbortskaffelse, dog ikke halmfyring.

Under hensyn til de energi- og miljømæssige fordele, der kan opnås

ved etablering af kommunale fælles biogasanlæg, foreslås det, at

disse undtages fra bestemmelsen om, at støtte ikke kan ydes til

virksomheder, der ejes af det offentlige. I medfør af § 4, stk. 2,

kan miljøministeren fastsætte nærmere retningslinier for støtte

til sådanne anlæg, således at støtten kommer de tilsluttede

landbrugsejendomme til gode.

Det foreslås endvidere, at præstegårde ligeledes undtages fra

bestemmelsen under hensyn til de særlige forhold, som gør sig

gældende for disse.

Til kapitel 2

Til § 2

Til opfølgning af handlingsplanen er der med hjemmel i

miljøbeskyttelsesloven udstedt bekendtgørelse nr. 15 af 24. januar

1986 om husdyrgødning og ensilage m.v., i hvilken de skærpede

krav til gødningsopbevaringsanlæg er fastsat.

Alle gødningsopbevaringsanlæg skal opfylde disse skærpede krav inden

udgangen af 1989. Det foreslås, at der kan ydes støtte til

projekter, hvor anlægsarbejderne påbegyndes og afsluttes i

perioden fra 1. december 1985 og til 31. december 1989.

I henhold til § 12 kan der kun ydes støtte een gang pr. ejendom efter

denne lov. Hvis landmanden skal foretage yderligere investeringer

for at opfylde de nye bestemmelser inden udgangen af 1989, kan der

ikke ydes støtte til denne yderligere investering.

Til § 3

Som nævnt i de almindelige bemærkninger, punkt 6, bygger lovforslaget

på, at de af forslaget omfattede miljøforbedrende investeringer i

videst muligt omfang skal søges støttet af ordningen i

forbedringsloven, suppleret af muligheden for straksafskrivning.

Dette indebærer, at kun ansøgere, som ikke kan opfylde

betingelserne for en forbedringsplan, jfr. de almindelige

bemærkninger, og derfor ikke kan opnå støtte efter

forbedringsloven, henvises til muligheden for straksafskrivning,

eller henvises til behandling efter miljøstøtteloven.

For at sikre, at de foretagne investeringer tilgodeser samme krav om

miljøforbedring, som er forudsat i NPO-handlingsplanen og

Folketingets dagsorden herom, stilles der krav om, at samtlige

ansøgninger om støtte skal undergives en kommunal

forhåndsvurdering med henblik på, om disse krav er opfyldt. Dette

gælder såvel for ansøgninger, som kan støttes efter

forbedringsloven som for ansøgninger, der henvises til

straksafskrivning, samt for ansøgninger, som kan støttes efter

dette lovforslag.

Miljøministeren vil efter forhandling med landbrugsministeren

fastsætte de nærmere regler om gennemførelsen af den integrerede

støtteordning, som er beskrevet i stk. 1 og 2. Hensigten er herved

at sikre den størst mulige enkelthed og klarhed for såvel landmænd

som myndigheder i forbindelse med gennemførelsen af ordningen.

I forbindelse med lovforslagets forberedelse i efteråret 1985 blev

det tilkendegivet, at den nye miljøstøtteordning kunne forventes

etableret med virkning fra 1. december 1985. En hel del landmænd

må herefter antages at have påbegyndt de ønskede miljøforberedende

investeringer efter denne dato i tillid til, at miljøstøtte kunne

opnås til disse anlæg.

Det foreliggende lovforslags sammenhæng med støtteordningen efter

forbedringsloven nødvendiggør imidlertid, at der tilvejebringes en

særlig ordning for de landmænd, som inden lovens ikrafttræden har

handlet ud fra de forudsætninger, som det tidligere forslag

byggede på.

Opmærksomheden henledes i øvrigt på, at der for så vidt angår

landmænd, der tidligere har modtaget støtte efter lov nr. 606 af

23. december 1980 om miljøstøtte eller tidligere gældende

miljøstøtteordninger, også vil have mulighed for at opnå støtte

efter reglerne i dette lovforslag.

Til § 4

En ejendom i denne lov defineres ud fra ejendommens matrikulære

forhold. Det er en betingelse for opnåelse af støtte, at

kapaciteten af anlægget er mindst 6 måneder. For ejendomme med

mindre end hvad der svarer til 20 dyreenheder, er det dog

tilstrækkeligt med 5 mdr.'s kapacitet, jfr. bemærkningerne til §

7. Det afgørende er, at den samlede opbevaringskapacitet opfylder

lovens krav for hver enkelt type af husdyrgødning, dvs. fast

gødning, ajle og gylle. Ved opgørelse af kapaciteten kan kun

medregnes anlæg, der findes på ansøgers ejendom. Anlægget skal

opfylde bestemmelser om gødningsopbevaring i miljøministeriets

bekendtgørelse nr. 15 af 24. januar 1986 om husdyrgødning og

ensilage m.v. I denne bekendtgørelse er det i § 2, jfr. bilaget

til bekendtgørelse, angivet, hvad der skal forstås ved en

dyreenhed. Disse nye krav skal senest være opfyldt den 1. januar

1990.

For så vidt angår investeringer i den type anlæg, som er nævnt i

lovforslagets § 1, stk. 2, kan der være behov for en særlig

støtteprocedure, hvorom miljøministeren kan fastsætte nærmere

regler.

Hvis ansøgers ejendom eller dele heraf er tilknyttet et fælles

biogasanlæg, komposteringsvarmeanlæg eller et andet fællesanlæg,

vil der kunne ydes støtte til den beholder på ansøgers ejendom,

der opbevarer den gødning, der skal tilføres det fælles anlæg. I

disse tilfælde kan beholderen have en kapacitet på mindre, end

hvad der ellers kræves for at være støtteberettiget. Der vil også

kunne ydes støtte til gødningsopbevaringsanlæg, der er placeret i

tilknytning til det fælles anlæg. Der vil blive fastsat nærmere

bestemmelser herom efter forhandling med de berørte ministre.

Nærmere bestemmelser vedrørende fælles biogasanlæg fastsættes

således efter forhandling med landbrugsministeren og

energiministeren.

Til § 5

Alle omkostninger, der er nødvendige for investeringens

gennemførelse, er støtteberettigede. Det vil sige materialer og

lønomkostninger. Til investeringen medregnes projektering,

jordarbejde, el-arbejder, montage, kanaler og afløb. Det skal

bemærkes, at værdien af landmandens eget arbejde og arbejde udført

af ansatte hos denne ikke er støtteberettiget. I

investeringsbeløbet indregnes udgift til konsulentbistand.

I medfør af stk. 2, jfr. § 14, stk. 3, skal kommunalbestyrelsen i

forbindelse med forhåndsvurderingen tage stilling til, om der skal

foretages et fradrag i støttebeløbet på 15.000 kr. Et sådant

fradrag skal foretages, hvis kommunalbestyrelsen efter

miljøbeskyttelseslovgivningen har stillet krav om lovliggørelse af

det hidtidige anlægs indretning.

Baggrunden for bestemmelsen er, at der ikke bør udbetales støtte til

lovliggørelse af ulovlige anlæg, der er omfattet af

miljøbeskyttelseslovgivningen og ikke er i overensstemmelse

hermed.

Hvis det pågældende gødningsopbevaringsanlæg efter et påbud er blevet

lovliggjort, inden anmodning om forhåndsvurdering er indgivet til

kommunalbestyrelsen, jfr. § 14, foretages 15.000 kr.s fradrag

ikke.

I »krav om ændring« forstås indretningskrav i medfør af

miljøreglementets kap. 5.

Det bemærkes, at der ved investering forstås fysiske

foranstaltninger.

Til §§ 7-9

Støtten udbetales til den, som har afholdt udgifterne i forbindelse

med investeringen. Når investeringsudgifterne er opgjort efter

kriterierne i lovens § 5, indsendes dokumentation herfor til

kommunalbestyrelsen i forbindelse med ansøgningen om støtte.

De procentsatser, som bestemmer støttens størrelse, er anført i § 7.

For at tilgodese de mindre familiebrug på under 20 dyreenheder,

foreslås en støtteprocent på 35, hvis disse brug investerer i en

opbevaringskapacitet på 5-8 måneder, og 40 pct., hvis

opbevaringskapaciteten er på mere end 8 mdr. og i øvrigt opfylder

kravene, jfr. § 3. For ejendomme med 20-34 dyreenheder gives 30

pct. i støtte ved en opbevaringskapacitet på 6-8 mdr., og 35 pct.

i støtte for kapacitet på mere end 8 mdr. For ejendomme med over

35 dyreenheder gives 25 pct. i støtte ved opbevaringskapacitet på

6-8 måneder og 30 pct. i støtte ved en kapacitet på mere end 8

mdr.

Ved at graduere støtteprocenten efter ejendommens størrelse,

tilsigtes det at modvirke en strukturforvridning i landbruget,

idet det er forholdsvis mere belastende for mindre brug at opfylde

kravene om investeringer i gødningsopbevaringsanlæg m.m. Ud fra

miljømæssige hensyn gives der større støtte ved større

opbevaringskapacitet.

Antallet af dyreenheder beregnes som et gennemsnit af dyreenhederne

på ejendommen i et år, før ansøgningen om forhåndsvurdering

modtages af kommunalbestyrelsen.

Til investeringer, der ikke overstiger 85.000 kr., ydes støtten som

et direkte investeringstilskud. I de tilfælde, hvor investeringen

overstiger 85.000 kr., gives støtten i form af et ydelsestilskud,

uanset om der i det enkelte tilfælde optages separat lån.

Tilskuddet, som udgør en nærmere angivet procentdel af den

foretagne investering, baseres på renteniveauet på

igangsættelsestidspunktet for investeringen, og udbetales med et

fast årligt beløb i 10 år, uden hensyntagen til den pågældende

finansierings specifikke vilkår.

Hvis man eksempelvis forudsætter en investering på 200.000 kr., en

støtteprocent på 25 og et renteniveau på 10 pct., vil den årlige

støtte udgøre 8.138 kr. eller i alt 81.380 kr. i stedet for et

engangsbeløb på 50.000 kr.

Støtte til investeringer i gødningsopbevaringsanlæg i forbindelse med

fælles biogasanlæg, komposteringsvarmeanlæg eller andre

alternative udnyttelsesformer af husdyrgødning samt støtte til

andre miljøforbedrende investeringer, jfr. § 9, ydes som et

direkte tilskud.

Til § 10

Miljøministeren fastsætter, efter forhandling med Kongeriget Danmarks

Hypotekbank og Finansforvaltning, landbrugets organisationer, de

långivende pengeinstitutter og landbrugsministeriet, nærmere

bestemmelser om, hvilke betingelser der skal være opfyldt, for at

der kan ydes tilsagn om garanti. Der vil blive fastsat nærmere

regler om rammerne for en garantistillelse, om

rykningsbestemmelser for lån med statsgaranti, om bortfald af

garantiforpligtelsen m.v. Det er tanken, at der som udgangspunkt

kan stilles garanti for lån, der ligger inden for en gældsprocent

mellem 70-100, idet der vil blive taget særligt hensyn til, om

ansøgeren har en rimelig mulighed for at opfylde sine økonomiske

forpligtelser, herunder tilbagebetaling af det statsgaranterede

lån. Omfanget af statens garantiforpligtigelse for de ydede lån

vil blive nærmere afklaret i forhandlingerne med de berørte

organisationer, herunder fordelingen af garantiforpligtelsen

mellem staten og pengeinstitutter i overensstemmelse med andre

lignende garantiordninger inden for landbruget. I denne

forbindelse vil placeringen i forhold til eventuelle øvrige

statsgaranterede lån blive fastlagt.

Til § 12

Der kan først ydes støtte, når den miljøforbedrende investering er

foretaget.

Støttebeløbet kan højst udgøre 100.000 kr. pr. ejendom. Såfremt flere

ejendomme beslutter sig til at opføre et fælles anlæg f.eks. i

forbindelse med et biogasanlæg, vil der til hver ejendom kunne

ydes en støtte på maximalt 100.000 kr. Når den støtteberettigede

investering er på mere end 85.000 kr., udbetales støtten ikke som

et kontant tilskud, men i rater over 10 år. Den kapitaliserede

værdi af raterne må højst udgøre et beløb på 100.000 kr.

Med hensyn til de anlæg, der er omfattet af lovforslagets § 1, stk.

2, kan der være behov for større fleksibilitet ved fastsættelsen

af de nærmere regler om det maksimale støttebeløb til

investeringer i sådanne anlæg. Herved er der åbnet mulighed for,

at ejendomme kan få støtte til investeringer i sådanne anlæg, selv

om ejendommen allerede har fået støtte til

gødningsopbevaringsanlæg efter de almindelige regler i dette

lovforslag.

Til kapitel 3

Til § 14

Som nævnt ovenfor i bemærkninger til § 3 er den integrerede

støtteordning bygget således op, at det sikres, at de foretagne

investeringer tilgodeser samme krav om miljøforbedring, som er

forudsat i NPO-handlingsplanen og Folketingets dagsorden herom.

Der stilles derfor krav om, at samtlige ansøgninger om støtte skal

undergives en kommunal forhåndsvurdering med henblik på, om disse

krav er opfyldt. Dette gælder såvel for ansøgninger, som kan

støttes efter forbedringsloven eller skatteministeriets særlige

regler om straksafskrivning, som for ansøgninger, som kan støttes

efter dette lovforslag.

Den miljømæssige vurdering foretages af kommunalbestyrelsen som en

obligatorisk forhåndsvurdering på baggrund af ansøgerens

beskrivelse af projektet.

Ved denne forhåndsvurdering påser kommunalbestyrelsen, at det

beskrevne projekt opfylder kravene i bekendtgørelse nr. 15 af 24.

januar 1986 om husdyrgødning og ensilage m.v., for så vidt angår

kravene til placering, indretning og opbevaring, som findes i

bekendtgørelsens kapitler 2, 3 samt 5-8. Hvis det beskrevne

projekt ikke umiddelbart opfylder bekendtgørelsens krav, f.eks.

derved, at projektet forudsætter, at en eller flere dispensationer

skal meddeles, skal endelig afgørelse herom være truffet, før det

ved forhåndsvurdering kan attesteres, at det projekterede anlæg er

i overensstemmelse med kravene i bekendtgørelsen.

Forudsætter attestationen, at sådanne afgørelser er truffet efter

bekendtgørelsen, skal reglerne om klagefrist og klageadgang efter

bekendtgørelsen være iagttaget, førend attestation kan meddeles.

Eventuel klage over kommunalbestyrelsens miljømæssige vurderinger

skal således ske efter reglerne i bekendtgørelse nr. 15 af 24.

januar 1986 om husdyrgødning og ensilage m.v.

Såfremt anlægget skal godkendes i medfør af kap. 5 i

lovbekendtgørelse nr. 85 af 8. marts 1985, om lov om

miljøbeskyttelse, skal endelig afgørelse herom være truffet,

førend attestation kan meddeles.

Ved forhåndsvurdering skal kommunalbestyrelsen endvidere træffe

afgørelse om, hvorvidt det projekterede anlæg opfylder

kapacitetskravet i § 4, stk. 1, samt om, hvorvidt der skal ske

fradrag på 15.000 kr. i medfør af § 5, stk. 2. Disse afgørelser,

der indgår i forhåndsvurderingen, kan selvstændigt påklages af

ansøgeren, jfr. reglerne herom i § 21. Såfremt kommunalbestyrelsen

derfor finder, at kapacitetskravet ikke er opfyldt, eller at

15.000 kr.-fradraget skal foretages, kan endelig forhåndsvurdering

ikke meddeles før efter udløbet af den i § 21, stk. 3, nævnte

klagefrist, eller - hvis afgørelsen påklages - efter at

klagemyndighedens afgørelse foreligger.

Det forhåndsvurderede projekt indsendes til jordbrugskommissionen,

som videresender dette til Jordbrugsdirektoratet sammen med en

forbedringsplan, udarbejdet efter forbedringsloven.

Jordbrugsdirektoratet udarbejder et særligt forenklet ansøgningsskema

til brug for de ansøgninger, der på forhånd må forventes ikke at

kunne opnå støtte efter forbedringsloven.

Såfremt forbedringsstøtte ikke kan opnås, fordi betingelserne for en

forbedringsplan ikke kan opfyldes, giver Jordbrugsdirektoratet

attestation herom til ansøgeren. Af attestationen vil fremgå,

hvorvidt ansøgeren henvises til straksafskrivning eller til

ansøgning om støtte efter lovforslagets regler. På grundlag af

denne attestation kan landmanden iværksætte investeringen efter

det beskrevne projekt.

Miljøministeren vil efter forhandling med landbrugsministeren

fastsætte nærmere regler om den administrative gennemførelse,

herunder fastsætte, hvilken ordning der skal gælde for de

investeringer, der er påbegyndt i perioden fra 1. december 1985 og

til lovens ikrafttræden. For så vidt angår de i § 1, stk. 2, samt

§ 4, stk. 2, nævnte anlæg, vil der ligeledes blive fastsat særlige

regler af miljøministeren

Til § 15

Ansøgninger om støtte til individuelle gødningsopbevaringsanlæg kan

først indsendes, når investeringen er gennemført, og udgifterne

hertil er afholdt.

Når investeringen er gennemført, indsendes ansøgning om støtte til

kommunalbestyrelsen. Ansøgningen skal ledsages af

kommunalbestyrelsens forhåndsvurdering, attestation fra

Jordbrugsdirektoratet, jfr. § 14, stk. 4, samt attesteret

dokumentation for afholdte udgifter.

Opgørelsen over de relevante udgifter i forbindelse med den

støtteberettigede investering skal attesteres af en

statsautoriseret eller registreret revisor, eller en af

landbrugets driftsøkonomikonsulenter.

Der tænkes udarbejdet et særligt ansøgningsskema til brug for

ansøgning om støtte samt et skema til brug for opgørelsen af de

relevante udgifter, hvorpå også revisorattestationen eller

attestationen af driftsøkonomikonsulenten skal ske.

Til § 16

Hjemlen i § 16, stk. 2, forudsættes anvendt således, at

kommunalbestyrelsen i forbindelse med ansøgninger om fællesanlæg

og andre miljøforbedrende investeringer omfattet af § 4, stk. 2,

udarbejder en indstilling om gennemførelsen af anlægget.

Endvidere skal kommunalbestyrelsen attestere, om kravene i denne lov

er opfyldt. Ansøgningen med indstilling og attestation fremsendes

til miljøministeren, der behandler ansøgningen, og derefter kan

give tilsagn om støtte.

I medfør af § 16, stk. 2, kan miljøministeren bestemme, at visse

afgørelser om ansøgning om støtte til andre investeringer end

individuelle gødningsopbevaringsanlæg kan træffes af

kommunalbestyrelsen.

Bestemmelsen tænkes først og fremmest anvendt, hvis miljøministeren i

henhold til § 1, stk. 2, giver mulighed for at yde støtte til

investeringer i visse ensilageopbevaringsanlæg.

I medfør af § 19 kan ministeren bestemme, at afgørelser efter § 16,

stk. 2, henlægges til miljøstyrelsen.

Til § 17

Baggrunden for denne bestemmelse er, at det er særdeles vanskeligt at

forudse, hvornår i perioden de støtteberettigede investeringer

gennemføres og afsluttes, så udbetaling af støtte kan ske, jfr. de

almindelige bemærkninger. Hvis bevillingerne i et finansår ikke

slår til, overføres ansøgningerne i datoorden til følgende

finansår.

Til § 18

I praksis tænkes ordningen gennemført således, at de nødvendige

oplysninger kan afgives i fortrykte skemaer. Bestemmelsen

indeholder hjemmel til at stille krav om anvendelse af særlige

skemaer, samt hjemmel til at fastsætte nærmere regler om sagernes

behandling i øvrigt.

Til § 19

Som det fremgår af de almindelige bemærkninger, tænkes

miljøministerens beføjelser efter loven henlagt til

miljøstyrelsen. Det er tanken at henlægge kompetencen til at

udbetale støttebeløbene og meddele statsgaranti for lån til

Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning.

Til § 21

Som nævnt i forbindelse med bemærkningerne til § 14 indeholder

kommunalbestyrelsens forhåndsvurdering to selvstændige afgørelser

efter denne lov. Det drejer sig om afgørelsen om, hvorvidt

kapacitetskravet efter § 4, stk. 1, er opfyldt, samt afgørelsen

om, hvorvidt fradrag skal ske efter § 5, stk. 2. Såfremt

kommunalbestyrelsen træffer afgørelse enten om, at

kapacitetskravet ikke kan anses for opfyldt, eller at fradrag på

15.000 kr. skal foretages i støttebeløbet, kan disse afgørelser i

forbindelse med forhåndsvurderingen selvstændigt påklages til

miljøministeren efter reglen i § 21, stk. 1.

Kommunalbestyrelsens afgørelse skal i sådanne tilfælde meddeles

ansøgeren med oplysning om, at afgørelsen kan påklages inden 4

uger, jfr. § 21, stk. 3.

For så vidt angår kommunalbestyrelsens afgørelse om støttegrundlaget

samt beregningen af støtten efter § 16, er der ligeledes

klageadgang for ansøgeren indenfor den i § 21, stk. 3, nævnte

frist på 4 uger regnet fra meddelelsen.

§ 21, stk. 4, indeholder desuden hjemmel til at bestemme, at

miljøstyrelsens og Hypotekbankens afgørelse ikke kan indbringes

for anden administrativ myndighed. Det er tanken, at

miljøstyrelsens afgørelser som klagemyndighed ikke skal kunne

indbringes for anden administrativ myndighed. Hvor miljøstyrelsen

træffer afgørelse som 1. instans, er det tanken, at kun væsentlige

afgørelser af mere principiel betydning skal kunne påklages til

miljøministeren.

Til § 22

Kommuner og amtskommuner har som led i den generelle varmeplanlægning

lavet opgørelser over lokale ressourcer, herunder biogas, og er på

nuværende tidspunkt i færd med at undersøge, hvor ressourcerne

bedst kan anvendes under hensyntagen til at opnå den samlet set

bedste samfundsøkonomi i varmeforsyningen.

Igennem kommunernes og amtskommunernes varmeplanlægning er der

konstateret et ressourcemæssigt grundlag for, at en betydelig del

af varmeforsyningen kan baseres på indenlandske ressourcer i form

af naturgas, overskudsvarme, halm, træflis, biogas m.v.

Forudsætningen for at etablere kommunale fælles biogasanlæg er

således, at etableringen af sådanne anlæg er den samfundsøkonomisk

bedste løsning, og at der eksisterer et varmebehov for det område,

som skal forsynes.

Forudsætningen for at kunne planlægge og etablere fælles biogasanlæg

er endvidere, at der er overskydende husdyrgødning på

landbrugsejendomme.

I medfør af § 22 kan kommunalbestyrelsen indhente de nødvendige

oplysninger om overskudsproduktion af gødning. Dette kan f.eks.

ske i form af en spørgeskemaundersøgelse.

Dette kan ses i sammenhæng med tilsynet med landbrugsejendomme efter

bekendtgørelse om husdyrgødning og ensilage m.v. nr. 14 af 24.

januar 1986.

Med udgangspunkt i en sådan kortlægning kan kommunen skønne over den

gødningsmængde, der ikke kan bruges på de enkelte ejendomme og

vurdere, om denne mængde vil kunne danne basis for etablering af

fælles biogasanlæg. Kommunerne kan herefter under hensyntagen til

varmeforsyningslovens bestemmelser om bedst mulig samfundsøkonomi

planlægge kommunale fælles biogasanlæg og tilbyde de implicerede

landmænd at aflevere deres overskydende gødning i det fælles

biogasanlæg.

Landmændene vil hermed undgå at skulle investere i individuelle

gødningsopbevaringsanlæg ud over i de anlæg, der giver mulighed

for løbende at opbevare husdyrgødning, inden den transporteres til

fælles biogasanlæg. Dette tidsrum vil i praksis nok ligge på

omkring en måned.

I § 22, stk. 3 og 4, er anført almindelige straffebestemmelser for

undladelse af at give de fornødne oplysninger.

Versioner

1. 1988-05-21