1986 LSF 70 FORSLAG TIL LOV OM VIDEREGÅENDE TEKNIKERUDDANNELSER M.V.
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Lovforslag
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/198612K00070@1988-05-21/da
Indhold
Kapitel 1
»Uddannelserne, deres opbygning og indhold§
§ 1. Undervisningsministeren tilrettelægger videregående
teknikeruddannelser, der bygger på de grundlæggende faglige
uddannelser, samt uddannelser på konstruktørniveau, der bygger på
de videregående teknikeruddannelser.
Stk. 2. Undervisningsministeren tilrettelægger tekniker- og
ingeniørforkurser for uddannelsessøgende, som ikke umiddelbart har
adgang til uddannelserne.
Stk. 3. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om
uddannelserne.
§ 2. Undervisningsministeren fastsætter antallet af
uddannelsespladser på de videregående teknikeruddannelser og
uddannelserne på konstruktørniveau.
Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om adgangen
til de videregående teknikeruddannelser og uddannelserne på
konstruktørniveau samt om optagelse af studerende.
§ 3. Uddannelserne efter § 1, stk. 1, varer i almindelighed mellem 1
og 2 år som heltidsundervisning.
Stk. 2. Undervisningen kan tilrettelægges på anden måde end som
heltidsundervisning.
§ 4. De videregående teknikeruddannelser grupperes normalt i områder.
Uddannelserne omfatter undervisning af teoretisk og praktisk
karakter, herunder i teknologiske og værksteds- eller
laboratorietekniske fag samt i almene fag.
Stk. 2. I uddannelserne på konstruktørniveau kan der både indgå fag,
der sigter på et højere teoretisk niveau, og fag, der sigter på
faglig fordybelse.
Stk. 3. I de videregående teknikeruddannelser og uddannelserne på
konstruktørniveau skal undervisning i tilvalgsfag kunne indgå,
herunder fag, der er særligt tilpasset med henblik på opfyldelse
af lokale behov.
§ 5. Der tilbydes ansøgere og studerende rådgivning om valg af
uddannelse og erhverv.
Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om
specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand.
§ 6. Teknikeruddannelserne inden for et område indledes normalt med
en undervisning, der er fælles for områdets uddannelser.
Stk. 2. Den efterfølgende undervisning gennemføres inden for den
enkelte teknikeruddannelse, eventuelt inden for et valgt
speciale, og har til formål at kvalificere den studerende til at
arbejde som tekniker på et videregående niveau inden for den
enkelte uddannelse eller specialet.
§ 7. Uddannelserne på konstruktørniveau indeholder normalt en
undervisning, der er fælles for studerende fra forskellige
teknikeruddannelser, eventuelt fra flere områder. Undervisningen
skal omfatte et valgt speciale.
§ 8. Undervisningen tilbydes af tekniske skoler.
Stk. 2. Skolerne kan helt eller delvis henlægge undervisningen til
andre private eller offentlige institutioner eller virksomheder.
Undervisningsministeren fastsætter regler herom efter indstilling
fra Teknikerrådet.
Kapitel 2
»Styringsorganernes sammensætning§
»og beføjelser§
§ 9. Undervisningsministeren nedsætter et teknikerråd. Ministeren
udpeger formanden. 2 medlemmer udpeges af det
erhvervsuddannelsesråd, som er nedsat i henhold til lov om
erhvervsfaglige grunduddannelser, 8 medlemmer af de
arbejdsgiverorganisationer, inden for hvis område teknikerne
beskæftiges, og 8 medlemmer af de arbejdstagerorganisationer, der
organiserer teknikerne. Efter indstilling fra rådet udpeger
undervisningsministeren 3 uafhængige særligt sagkyndige til som
tilforordnede at deltage i rådets arbejde. Rådet tilforordnes
herudover 2 repræsentanter udpeget af skoleledernes og lærernes
organisationer, 1 repræsentant fra Arbejdsministeriet samt 2
repræsentanter fra Undervisningsministeriet. Medlemmerne og de
tilforordnede beskikkes for 4 år, dog kan de tilforordnede særligt
sagkyndige beskikkes for et kortere tidsrum.
Stk. 2. Erhvervsuddannelsesrådets formand og formanden for Rådet for
Ingeniøruddannelserne kan deltage i Teknikerrådets møder.
Stk. 3. Det skal ved udpegningen af repræsentanter for arbejdsgiver-
og arbejdstagerorganisationerne sikres, at henholdsvis
arbejdsledere og studerende repræsenteres.
§ 10. Teknikerrådet afgiver indstilling til undervisningsministeren
om oprettelse eller nedlæggelse af uddannelser, om opdeling i
områder, om rammer for uddannelsernes og undervisningsfagenes mål,
uddannelsernes struktur, varighed, adgangsbetingelser,
eksamensordninger, optagelse og generelle krav til lærernes
kvalifikationer samt om fastsættelse af regler for rådets
virksomhed.
Stk. 2. Rådet er i øvrigt rådgivende for undervisningsministeren og
kan på eget initiativ drøfte og afgive udtalelse om alle
spørgsmål, der efter rådets opfattelse har betydning for
uddannelserne efter loven.
§ 11. For hvert område, jf. § 4, nedsætter undervisningsministeren et
teknikerudvalg efter indstilling fra Teknikerrådet, jf. § 10. Et
teknikerudvalg skal normalt bestå af 7-11 medlemmer og
tilforordnede og sammensættes ligeligt af repræsentanter for
arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationerne inden for området.
Undervisningsministeren samt lærernes og skoleledernes
organisationer udpeger hver 1 tilforordnet.
Undervisningsministeren kan efter indstilling fra et
teknikerudvalg udpege yderligere et antal særligt sagkyndige
tilforordnede. Medlemmerne og de tilforordnede beskikkes for 4 år,
dog kan de tilforordnede særligt sagkyndige beskikkes for et
kortere tidsrum. Udvalget vælger en formand og kan tillige vælge
een eller to næstformænd.
Stk. 2. Undervisningsministeren kan efter indstilling fra
Teknikerrådet nedsætte teknikerudvalg til at varetage særlige
tværgående opgaver og udvalg til at behandle forslag om
uddannelser, som ikke umiddelbart henhører under et område. Stk. 1
finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 3. Et teknikerudvalg fastsætter selv sin forretningsorden.
§ 12. Teknikerudvalgene afgiver inden for hver deres område
indstilling til undervisningsministeren om oprettelse eller
nedlæggelse af de enkelte uddannelser, om uddannelsernes og
undervisningsfagenes mål, uddannelsernes struktur, varighed,
adgangsbetingelser, eksamensordninger, optagelse samt om generelle
krav til lærernes kvalifikationer inden for rammer fastsat i
medfør af § 10, stk. 1. For uddannelser, der ikke er henført til
noget udvalg, afgiver Teknikerrådet indstilling til
undervisningsministeren om disse spørgsmål.
Stk. 2. Udvalgene skal følge udviklingen inden for hver deres område
med hensyn til behovet for ændringer eller oprettelse af
uddannelser, herunder om, i hvilket omfang fornyelse skal ske i
form af efteruddannelse. Udvalgene kan på eget initiativ drøfte og
afgive udtalelse til undervisningsministeren om alle spørgsmål,
der efter udvalgets opfattelse har betydning for uddannelserne
inden for området.
§ 13. De enkelte tekniske skoler skal følge behovet for udvikling af
uddannelserne og kan afgive forslag til undervisningsministeren
vedrørende behov for ændringer og nye initiativer.
Stk. 2. Hver skole nedsætter i samråd med de lokale afdelinger af de
organisationer, der er repræsenteret i teknikerudvalget, et eller
flere lokale undervisningsudvalg for teknikeruddannelserne og
uddannelserne på konstruktørniveau, sammensat af lokale
fagkyndige. Organisationerne samt lærere og studerende skal være
repræsenteret i udvalget.
Stk. 3. Undervisningsudvalget rådgiver skolen i spørgsmål, der
vedrører uddannelsen, herunder efteruddannelse, ligesom det
medvirker til at formidle forbindelsen mellem studerende og
erhverv under uddannelsen og ved dennes afslutning.
Stk. 4. Undervisningsudvalget kan tage initiativ over for skolen med
hensyn til etablering af lokalt tilpassede dele af uddannelsen.
Stk. 5. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om
undervisningsudvalgenes virksomhed.
§ 14. Undervisningsministeren stiller sekretariatsbistand til
rådighed for Teknikerrådet og teknikerudvalgene.
Kapitel 3
»Forskellige bestemmelser§
§ 15. Udgifterne ved undervisningen, herunder udgifter til udstyr,
inventar og anlæg, afholdes af staten som tilskud m.v. i medfør af
lov om godkendelse af handelsskoler, tekniske skoler samt
maskinmester- og maskinistskoler og tilskud m.v. til disse skoler.
Stk. 2. Når en teknisk skole har henlagt undervisning til anden
privat eller offentlig institution eller virksomhed eller i andre
særlige tilfælde, kan undervisningsministeren dog godkende, at
udgifterne helt eller delvis afholdes af private midler eller af
den offentlige institution. Ministeren kan fastsætte nærmere
regler om udgifternes afholdelse.
§ 16. Undervisningsministeren kan efter indstilling fra Teknikerrådet
godkende afvigelser fra lovens bestemmelser med henblik på at
fremme uddannelsesforsøg.
Stk. 2. Teknikerrådet træffer afgørelse om udvikling og gennemførelse
af begrænsede forsøg, som kan gennemføres inden for lovens rammer.
Teknikerrådet indkalder fra teknikerudvalg og de tekniske skoler
forslag til sådan forsøgsvirksomhed.
Stk. 3. Udgifterne til forsøgsvirksomhed afholdes af
undervisningsministeren. Bestemmelsen i § 15, stk. 2, finder dog
tilsvarende anvendelse på forsøgsvirksomheden.
§ 17. Undervisningsministeren fastsætter efter indstilling fra
Teknikerrådet og Rådet for Ingeniøruddannelserne regler om, i
hvilket omfang uddannelser og kurser efter loven giver adgang til
ingeniøruddannelserne.
§ 18. Har undervisningsministeren bemyndiget ministeriets
direktorater til at udøve de beføjelser, der i denne lov er
tillagt ministeren, kan ministeren fastsætte bestemmelser om
adgangen til at klage over afgørelser, der er truffet i henhold
til bemyndigelsen, herunder om at afgørelser ikke skal kunne
indbringes for ministeren.
Kapitel 4
»Ikrafttræden m.v.§
§ 19. Loven træder i kraft den 1. august 1987.
Stk. 2. §§ 9 og 11 træder dog i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende.
§ 20. §§ 6, 9 og 10 i lov om tekniske skoler, teknika og
teknologiske institutter, jf. lovbekendtgørelse nr. 38 af 22.
januar 1987, gælder ikke for uddannelserne efter denne lov.
Stk. 2. Erhvervsuddannelsesrådet, rådets underudvalg og
uddannelsesnævnene fortsætter dog deres virksomhed med hensyn til
de videregående teknikeruddannelser, indtil Teknikerrådet og
teknikerudvalgene er nedsat. Eksamenskommissionen fortsætter
ligeledes sin virksomhed, indtil der er fastsat nye regler om
afholdelse af eksamen for uddannelserne.
Stk. 3. De hidtidige uddannelser og de godkendte undervisningsplaner
m.v. bevarer deres gyldighed, indtil de ændres eller ophæves ved
regler fastsat i medfør af loven.
§ 21. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Oprindeligt fremsat lovforslag
Blad nr 159
Kapitel 1
Uddannelserne, deres opbygning og indhold
§ 1. Undervisningsministeren tilrettelægger videregående
teknikeruddannelser, der bygger på de grundlæggende faglige
uddannelser, samt uddannelser på konstruktørniveau, der bygger på
de videregående teknikeruddannelser.
Stk. 2. Undervisningsministeren tilrettelægger tekniker- og
ingeniørforkurser for uddannelsessøgende, som ikke umiddelbart har
adgang til uddannelserne.
Stk. 3. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om
uddannelserne.
§ 2. Undervisningsministeren fastsætter antallet af
uddannelsespladser på de videregående teknikeruddannelser og
uddannelserne på kontruktørniveau.
Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om
adgangen til de videregående teknikeruddannelser og uddannelserne
på konstruktørniveau samt om optagelse af studerende.
§ 3. Uddannelserne efter § 1, stk. 1, varer i almindelighed mellem 1
og 2 år som heltidsundervisning.
Stk. 2. Undervisningen kan tilrettelægges på anden måde end som
heltidsundervisning.
§ 4. De videregående teknikeruddannelser grupperes normalt i
områder. Uddannelserne omfatter undervisning af teoretisk og
praktisk karakter, herunder i teknologiske og værksteds- eller
laboratorietekniske fag samt i almene fag.
Stk. 2. I uddannelserne på konstruktørniveau kan der både indgå fag,
der sigter på et højere teoretisk niveau, og fag, der sigter på
faglig fordybelse.
Stk. 3. I de videregående teknikeruddannelser og uddannelserne på
konstruktørniveau skal undervisning i tilvalgsfag kunne indgå,
herunder fag der er særligt tilpasset med henblik på opfyldelse af
lokale behov.
§ 5. Der tilbydes ansøgere og studerende rådgivning om valg af
uddannelse og erhverv.
Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om
specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand.
§ 6. Teknikeruddannelserne inden for et område indledes normalt med
en undervisning, der er fælles for områdets uddannelser.
Stk. 2. Den efterfølgende undervisning gennemføres inden for den
enkelte teknikeruddannelse, eventuelt inden for et valgt
speciale, og har til formål at kvalificere den studerende til at
arbejde som tekniker på et videregående niveau inden for den
enkelte uddannelse eller specialet.
§ 7. Uddannelserne på konstruktørniveau indeholder normalt en
undervisning, der er fælles for studerende fra forskellige
teknikeruddannelser, eventuelt fra flere områder. Undervisningen
skal omfatte et valgt speciale.
§ 8. Undervisningen tilbydes af tekniske skoler.
Stk. 2. Skolerne kan helt eller delvis henlægge undervisningen til
andre private eller offentlige institutioner eller virksomheder.
Undervisningsministeren fastsætter regler herom efter indstilling
fra Teknikerrådet.
Kapitel 2
Styringsorganernes sammensætning
og beføjelser
§ 9. Undervisningsministeren nedsætter et teknikerråd. Ministeren
udpeger formanden. 2 medlemmer udpeges af det
erhvervsuddannelsesråd, som er nedsat i henhold til lov om
erhvervsfaglige grunduddannelser, 8 medlemmer af de
arbejdsgiverorganisationer, inden for hvis område teknikerne
beskæftiges, og 8 medlemmer af de arbejdstagerorganisationer, der
organiserer teknikerne. Efter indstilling fra rådet udpeger
undervisningsministeren 3 uafhængige særligt sagkyndige til som
tilforordnede at deltage i rådets arbejde. Rådet tilforordnes
herudover 2 repræsentanter udpeget af skoleledernes og lærernes
organisationer, 1 repræsentant fra Arbejdsministeriet samt 2
repræsentanter fra Undervisningsministeriet. Medlemmerne og de
tilforordnede beskikkes for 4 år, dog kan de tilforordnede særligt
sagkyndige beskikkes for et kortere tidsrum.
Stk. 2. Erhvervsuddannelsesrådets formand og formanden for Rådet for
Ingeniøruddannelserne kan deltage i Teknikerrådets møder.
Stk. 3. Det skal ved udpegningen af repræsentanter for arbejdsgiver-
og arbejdstagerorganisationerne sikres, at henholdsvis
arbejdsledere og studerende repræsenteres.
§ 10. Teknikerrådet afgiver indstilling til undervisningsministeren
om oprettelse eller nedlæggelse af uddannelser, om opdeling i
områder, om rammer for uddannelsernes og undervisningsfagenes mål,
uddannelsernes struktur, varighed, adgangsbetingelser,
eksamensordninger, optagelse og generelle krav til lærernes
kvalifikationer samt om fastsættelse af regler for rådets
virksomhed.
Stk. 2. Rådet er i øvrigt rådgivende for undervisningsministeren og
kan på eget initiativ drøfte og afgive udtalelse om alle
spørgsmål, der efter rådets opfattelse har betydning for
uddannelserne efter loven.
§ 11. For hvert område, jfr. § 4, nedsætter undervisningsministeren
et teknikerudvalg efter indstilling fra Teknikerrådet, jfr. § 10.
Et teknikerudvalg skal normalt bestå af 7-11 medlemmer og
tilforordnede og sammensættes ligeligt af repræsentanter for
arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationerne inden for området.
Undervisningsministeren samt lærernes og skoleledernes
organisationer udpeger hver 1 tilforordnet.
Undervisningsministeren kan efter indstilling fra et
teknikerudvalg udpege yderligere et antal særligt sagkyndige
tilforordnede. Medlemmerne og de tilforordnede beskikkes for 4 år,
dog kan de tilforordnede særligt sagkyndige beskikkes for et
kortere tidsrum. Udvalget vælger en formand og kan tillige vælge
en eller to næstformænd.
Stk. 2. Undervisningsministeren kan efter indstilling fra
Teknikerrådet nedsætte teknikerudvalg til at varetage særlige
tværgående opgaver og udvalg til at behandle forslag om
uddannelser, som ikke umiddelbart henhører under et område. Stk. 1
finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 3. Et teknikerudvalg fastsætter selv sin forretningsorden.
§ 12. Teknikerudvalgene afgiver inden for hver deres område
indstilling til undervisningsministeren om oprettelse eller
nedlæggelse af de enkelte uddannelser, om uddannelsernes og
undervisningsfagenes mål, uddannelsernes struktur, varighed,
adgangsbetingelser, eksamensordninger, optagelse samt om generelle
krav til lærernes kvalifikationer inden for rammer fastsat i
medfør af § 10, stk. 1. For uddannelser, der ikke er henført til
noget udvalg, afgiver Teknikerrådet indstilling til
undervisningsministeren om disse spørgsmål.
Stk. 2. Udvalgene skal følge udviklingen inden for hver deres område
med hensyn til behovet for ændringer eller oprettelse af
uddannelser, herunder om, i hvilket omfang fornyelse skal ske i
form af efteruddannelse. Udvalgene kan på eget initiativ drøfte og
afgive udtalelse til undervisningsministeren om alle spørgsmål,
der efter udvalgets opfattelse har betydning for uddannelserne
inden for området.
§ 13. De enkelte tekniske skoler skal følge behovet for udvikling af
uddannelserne og kan afgive forslag til undervisningsministeren
vedrørende behov for ændringer og nye initiativer.
Stk. 2. Hver skole nedsætter i samråd med de lokale afdelinger af de
organisationer, der er repræsenteret i teknikerudvalget, et eller
flere lokale undervisningsudvalg for teknikeruddannelserne og
uddannelserne på konstruktørniveau, sammensat af lokale
fagkyndige. Organisationerne samt lærere og studerende skal være
repræsenteret i udvalget.
Stk. 3. Undervisningsudvalget rådgiver skolen i spørgsmål, der
vedrører uddannelsen, herunder efteruddannelse, ligesom det
medvirker til at formidle forbindelsen mellem studerende og
erhverv under uddannelsen og ved dennes afslutning.
Stk. 4. Undervisningsudvalget kan tage initiativ over for skolen med
hensyn til etablering af lokalt tilpassede dele af uddannelsen.
Stk. 5. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om
undervisningsudvalgenes virksomhed.
§ 14. Undervisningsministeren stiller sekretariatsbistand til
rådighed for Teknikerrådet og teknikerudvalgene.
Kapitel 3
Forskellige bestemmelser
§ 15. Udgifterne ved undervisningen, herunder udgifter til udstyr,
inventar og anlæg, afholdes af staten som tilskud m.v. i medfør af
lov om godkendelse af handelsskoler, tekniske skoler samt
maskinmester- og maskinistskoler og tilskud m.v. til disse skoler.
Stk. 2. Når en teknisk skole har henlagt undervisning til anden
privat eller offentlig institution eller virksomhed eller i andre
særlige tilfælde, kan undervisningsministeren dog godkende, at
udgifterne helt eller delvis afholdes af private midler eller af
den offentlige institution. Ministeren kan fastsætte nærmere
regler om udgifternes afholdelse.
§ 16. Undervisningsministeren kan efter indstilling fra
Teknikerrådet godkende afvigelser fra lovens bestemmelser med
henblik på at fremme uddannelsesforsøg.
Stk. 2. Teknikerrådet træffer afgørelse om udvikling og
gennemførelse af begrænsede forsøg, som kan gennemføres inden for
lovens rammer. Teknikerrådet indkalder fra teknikerudvalg og de
tekniske skoler forslag til sådan forsøgsvirksomhed.
Stk. 3. Udgifterne til forsøgsvirksomhed afholdes af
undervisningsministeren. Bestemmelsen i § 15, stk. 2, finder dog
tilsvarende anvendelse på forsøgsvirksomheden.
§ 17. Undervisningsministeren fastsætter efter indstilling fra
Teknikerrådet og Rådet for Ingeniøruddannelserne regler om, i
hvilket omfang uddannelser og kurser efter loven giver adgang til
ingeniøruddannelserne.
§ 18. Har undervisningsministeren bemyndiget ministeriets
direktorater til at udøve de beføjelser, der i denne lov er
tillagt ministeren, kan ministeren fastsætte bestemmelser om
adgangen til at klage over afgørelser, der er truffet i henhold
til bemyndigelsen, herunder om at afgørelser ikke skal kunne
indbringes for ministeren.
Kapitel 4
Ikrafttræden m.v.
§ 19. Loven træder i kraft den 1. august 1987.
Stk. 2. §§ 9 og 11 træder dog i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende.
§ 20. § 6 i lov nr. 197 af 7. juni 1958 om tekniske skoler, teknika
og teknologiske institutter, som ændret ved lov nr. 213 af 18. maj
1982, gælder ikke for uddannelserne efter denne lov.
Erhvervsuddannelsesrådet, rådets underudvalg og uddannelsesnævnene
fortsætter dog deres virksomhed med hensyn til de videregående
teknikeruddannelser, indtil Teknikerrådet og teknikerudvalgene i
henhold til lovens §§ 9 og 11 er nedsat. De hidtidige uddannelser
og de godkendte undervisningsplaner m.v. bevarer deres gyldighed,
indtil de ændres eller ophæves ved regler fastsat i medfør af
loven.
§ 21. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGET
A. Almindelige bemærkninger
1. Baggrunden for lovforslaget
Det danske samfund er for øjeblikket inde i en periode med store
omlægninger i forbindelse med den offentlige og den private
sektors anvendelse af ny teknologi. Dette fører bl.a. til ændret
organisering af virksomhederne. Arbejdsstyrkens kvalifikationer
skal derfor ikke »kun« ajourføres i takt med arbejdsindholdets
ændring fra håndteringspræget arbejde til teknisk betonet og
teoretisk baseret arbejde. Men også i forhold til behov for nye
funktionsafgrænsninger de enkelte medarbejderkategorier imellem.
Den teknologiske udvikling i de kommende år vil betyde en øget
integration af forskellige arbejdsfunktioner. Denne integration
indebærer, at alle niveauer i produktionen i øget omfang skal være
i stand til at planlægge og gennemføre hele produktionsforløb.
Den ny teknologi udvikler sig med en sådan hast, at
uddannelsesbehovet ikke vil kunne tilfredsstilles alene ved
oprettelse af nye grundlæggende uddannelser.
For nærmere at undersøge behovet for en revision af tekniker- og
ingeniøruddannelserne på baggrund af ændringerne i samfundet,
herunder indflydelsen af den ny teknologi, og for at stille
forslag til ændringer af uddannelsessystemet nedsatte
undervisningsministeren i august 1985 et udvalg vedrørende
ingeniør- og teknikeruddannelsernes fremtid (Steffen Møller
udvalget). Nedsættelsen af udvalget måtte også ses som et led i
regeringens bestræbelser for at medvirke til en styrkelse af
vækstområderne i dansk erhvervsliv.
Udvalget fik til opgave at udarbejde en handlingsplan med
initiativer, der skulle sikre, at der fremtidig både uddannes og
efteruddannes et tilstrækkeligt antal ingeniører og teknikere på
det videregående niveau med kvalifikationer, der passer til
fremtidens behov. Et næsten enigt udvalg afgav i juni 1986
betænkning 1074/ 1986. Nogle af hovedpunkterne i betænkningen, som
der i øvrigt nærmere henvises til, er følgende:
Der er brug for en meget kraftig ekspansion af uddannelserne på de
videregående tekniske niveauer. Der er i dag ca. 75.000
beskæftiget inden for ingeniørernes og de videregående teknikeres
arbejdsmarked. I slutningen af 90'erne vil der efter udvalgets
skøn være behov for henved 200.000 medarbejdere med sådanne
tekniske kvalifikationer.
For at dække dette behov må der satses både på omstilling af
uddannelseskapaciteten og på etablering af nye efter- og
videreuddannelsesmuligheder, herunder videreuddannelse på
konstruktørniveau, dvs. i området mellem teknikere og ingeniører.
Der stilles forslag, der sigter mod en konsekvent synliggørelse af
uddannelserne, adgangsvejene og beskæftigelsesmulighederne,
herunder etablering af tekniker- og ingeniørforkurser (TIF) som
brobygning mellem tekniker- og ingeniøruddannelserne på den ene
side og de adgangsgivende uddannelser på den anden side. Der
henvises i øvrigt til bemærkningerne under afsnit B og
bemærkningerne til § 1.
Betænkningen indeholder en række generelle og konkrete forslag til
initiativer og ændringer, som løbende vil blive taget op med
henblik på gennemførelse, idet Undervisningsministeriet i det
væsentlige kan tilslutte sig de intentioner, der ligger bag
forslagene.
Udvalget foreslår, at der lovgives om teknikeruddannelserne, og
betænkningen indeholder en skitse til et lovforslag om
videregående teknikeruddannelser m.v.
Undervisningsministeriet har i umiddelbar forlængelse af
betænkningens afgivelse iværksat en vurdering af dens forslag med
henblik på gennemførelse. En række forslag vedrørende
ingeniøruddannelserne er således forelagt Rådet for
Ingeniøruddannelserne til videre behandling parallelt med
udarbejdelsen af lovforslaget.
2. Lovforslaget som et led i Undervisningsministeriets initiativer
med hensyn til den fremtidige uddannelse af ingeniører og af
teknikere på det videregående niveau
Det er Undervisningsministeriets opfattelse, at der er behov for et
selvstændigt lovgrundlag for de videregående teknikeruddannelser i
lighed med grundlaget for lærlinge-, efgog
teknikumingeniøruddannelserne. Derved vil uddannelsesområdet opnå
en regulering på grundlag af egne forudsætninger. Herudover vil en
lovgivning om de videregående teknikeruddannelser ved sin
synliggørelse af uddannelserne kunne bidrage til den nødvendige
øgede tilgang til uddannelserne og til øget produktion af
teknikere med de relevante kvalifikationer.
Lovforslaget, der i det væsentlige følger udvalgets skitse, omfatter
videregående teknikeruddannelser, der bygger på de grundlæggende
faglige uddannelser, samt uddannelser på konstruktørniveau, der
bygger på de videregående teknikeruddannelser. Lovforslaget
indeholder bestemmelser om tilbud om supplerende kurser for
uddannelsessøgende, tekniker- og ingeniørforkurser (TIF).
Der foreslås nedsat et teknikerråd, der skal overtage
Erhvervsuddannelsesrådets kompetence vedrørende de videregående
teknikeruddannelser. Endvidere foreslås der nedsat et antal
teknikerudvalg, der skal overtage uddannelsesnævnenes opgaver,
samt undervisningsudvalg i tilknytning til de enkelte tekniske
skoler.
Lovforslaget hviler på en forudsætning om decentralisering af ansvar
og kompetence til de tekniske skoler, hvilket indebærer, at den
centrale styring så vidt muligt skal ske gennem fastsættelse af
overordnede mål og ressourcerammer.
Lovforslaget skal ses i sammenhæng med det arbejde, der for tiden
udføres vedrørende undersøgelse af styringen af erhvervsskolernes
virksomhed, og i sammenhæng med en revision af de grundlæggende
erhvervsuddannelser. Sammen har de til formål at sikre
gennemførelsen af en uddannelsesstruktur og en overordnet
økonomisk styring, der understøtter erhvervslivets omstilling og
udvikling.
Undervisningsministeriet er opmærksom på, at de omhandlede arbejder
kan medføre forslag om ændringer i relation til styringen af
erhvervsskolerne. Hvis sådanne ændringer aktualiseres, kan det
blive nødvendigt at ajourføre bestemmelserne i lovforslaget,
således at der skabes overensstemmelse mellem forudsætningerne
vedrørende styringen af de videregående teknikeruddannelser og af
de grundlæggende erhvervsuddannelser m.v., der begge finder sted
på erhvervsskolerne.
Ministeriets udkast til lovforslag har været sendt til udtalelse i
Erhvervsuddannelsesrådet. Endvidere er medlemmerne af Steffen
Møller udvalget blevet hørt over udkastet. Om lovforslaget
henvises i øvrigt til bemærkningerne til de enkelte bestemmelser,
jfr. afsnit C.
B. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser
1. Uddannelseskapacitet
Behovet for videregående teknikere og konstruktører skønnes at være
stærkt stigende.
Den normale indgang til teknikeruddannelserne skal fortsat være en
fuldført faglig grunduddannelse. For at sikre den ønskede
tilgangsstigning vil det som nævnt endvidere være nødvendigt at
etablere forkurser, der retter sig mod tekniker- og
ingeniøruddannelserne (TIF-kurser).
Antalsmæssigt vurderes det, at der i 1990 er behov for, at ca. 1300
med en faglig uddannelse gennemfører et TIF-kursus med alment
studieforberedende indhold. Studenter, der søger
teknikeruddannelse, vil kun i begrænset omfang have behov for
sådanne almene kurser. Det forventes, at i alt ca. 100 studenter
fra den sproglige linie og HF'ere med sprog som tilvalg i 1990 vil
søge enkeltfagskurser inden for hovedsagelig fysik og kemi.
Efteruddannelse af teknikere har gennem årene fundet sted på de
tekniske skoler i ret begrænset omfang ved udbud af specialkurser.
Erkendelsen af, at netop teknikernes øgede efteruddannelsesbehov
burde imødekommes, var en væsentlig årsag til loven om
efteruddannelse (lov nr. 271 af 6. juni 1985).
Efteruddannelsesloven giver gode muligheder for efter- og
videreuddannelse af teknikere. Kurserne er baserede på et lokalt
samarbejde mellem erhvervsliv og uddannelsesinstitutioner, men det
forhindrer ikke, at Teknikerrådet f.eks. vil kunne foranledige
udvikling af landsdækkende kursusmodeller.
Den nuværende aktivitet med specialkurser planlægges at indgå under
efteruddannelsesloven.
2. Udstyr og lokaleindretning
Udbygningen af teknikeruddannelserne og uddannelserne på
konstruktørniveau forudsættes primært at skulle ske inden for
områder i vækst. Ofte vil disse områder samtidig være
karakteriseret ved produktion eller brug af højteknologiske
produkter.
Dette indebærer behov for, at der i forbindelse med
teknikeruddannelsernes udbygning skabes mulighed for
udstyrsanskaffelser, ligesom der må påregnes behov for ombygninger
og ændrede lokaleindretninger (edb-rum, laboratorier m.v.).
3. Udviklingsarbejde samt læreruddannelse
Udbygningen af teknikeruddannelserne og uddannelserne på
konstruktørniveau må følges op af en ajourføring af de
eksisterende uddannelser og af etablering af nye uddannelser på
områder, hvor den teknologiske udvikling giver behov for
medarbejdere med teknikerkvalifikationer.
Ud over udgifter til et intensiveret udviklingsarbejde vil der i
forbindelse med uddannelsernes udbygning og løbende fornyelse være
et stort behov for læreruddannelse.
4. Merbevillingsbehovet
De økonomiske konsekvenser fra 1988 af en udbygning af
teknikeruddannelserne og TIF-kurserne samt nye
konstruktøruddannelser vil blive taget op i forbindelse med
udarbejdelsen af forslaget til finanslov for 1988.
5. Administrative konsekvenser
Kraftig udbygning, hurtig ajourføring af eksisterende uddannelser og
etablering af nye uddannelser, herunder inden for brancheområder
uden etableret tradition for uddannelser på tekniker- og
konstruktørniveau, giver merarbejde i Undervisningsministeriet,
Direktoratet for Erhvervsuddannelserne.
Udgifterne skønnes at udgøre 1,3 mill. kr. pr. år, heraf 1,0 mill.
kr. i lønudgift, opgjort i januar 1986-pris- og lønniveau.
C. Bemærkninger til forslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Bestemmelsen i stk. 1 afgrænser de teknikeruddannelser, der foreslås
omfattet af loven. Med hensyn til, hvilke allerede eksisterende
uddannelser der nærmere tænkes på, henvises til betænkningens
kapitel 2.
De videregående teknikeruddannelser er betegnelsen for de
erhvervskompetencegivende tekniske uddannelser, som uddannelses-
og beskæftigelsesmæssigt er placeret i området mellem de
grundlæggende faglige uddannelser (efg-uddannelser,
lærlingeuddannelser og grundlæggende teknikeruddannelser) på den
ene side og ingeniøruddannelserne på den anden side.
Som en ny mulighed for at tilgodese arbejdsmarkedets behov for nye og
højere tekniske kvalifikationer foreslås indført et nyt
kvalifikationsniveau, konstruktørniveau, som sigter på
varetagelse af brede, overordnede funktioner i området mellem
teknikeruddannelserne og ingeniøruddannelserne.
Forslaget om uddannelser på konstruktørniveau er til dels inspireret
af den mulighed for videreuddannelse for byggeteknikere, som i dag
eksisterer, dvs. bygningskonstruktøruddannelsen. Forslaget bygger
dog på en forventning om, at det normalt vil være mest
hensigtsmæssigt, at videreuddannelsen knytter sig til en bredere
vifte af teknikeruddannelser, hvor der er behov for det. Behovet
forventes at kunne dækkes med 5-7 uddannelser på
konstruktørniveau. Dette udtryk anvendes som en samlet betegnelse
i lovforslaget, men det forudsættes, at der ved etableringen af de
enkelte uddannelser tages stilling til uddannelsernes nærmere
betegnelse.
Bestemmelsen i stk. 2 omhandler tekniker- og ingeniørforkurser (TIF).
Hovedadgangsvejen til teknikeruddannelserne skal fortsat gå gennem
relevante grundlæggende faglige uddannelser (efg-uddannelser,
lærlingeuddannelser eller grundlæggende teknikeruddannelser) og
højere teknisk eksamen (htx). At grunduddannelsen skal være
relevant sigter på, at de enkelte teknikeruddannelser bygger på
bestemte faglige og teoretiske forudsætninger. Tilsvarende gælder
studerende med htx.
Det forudsættes, at denne adgangsvej gøres bredest mulig, dvs. at der
til de enkelte teknikeruddannelser gives adgang fra flest mulige
grundlæggende uddannelser.
Da behovet for teknikere ikke fuldt ud kan forventes dækket ved øget
adgang ad denne vej, vil det være nødvendigt at udbygge og
synliggøre adgangsmulighederne for andre grupper.
Der er behov for at give den enkelte, som ikke har gennemført en
umiddelbart adgangsgivende uddannelse, en faglig og teoretisk
supplering. Der kan f.eks. være tale om efg-uddannelser,
lærlingeuddannelser og grundlæggende teknikeruddannelser, som ikke
har umiddelbar tilknytning til den enkelte teknikeruddannelse, om
studentereksamen samt om specialarbejderuddannelser og
etatsuddannelser m.v.
På tilsvarende måde er der behov for at styrke adgangsmulighederne
til ingeniøruddannelserne, herunder navnlig til teknika.
Det forudsættes, at TIF tillige kan være et tilbud til
uddannelsessøgende, som vel opfylder de formelle
adgangsbetingelser, men som reelt har behov for supplering eller
ajourføring af den adgangsgivende grunduddannelse, før de begynder
på den videregående uddannelse.
Tilbudene sammensættes af elementer fra de adgangsgivende uddannelser
svarende til de nuværende værkstedskurser, enkeltfagstilbud,
gymnasiale suppleringskurser og adgangskurser til teknikum m.v. og
kombinationer heraf. Det forudsættes, at de enkelte dele af TIF
tilrettelægges efter de regler om høring m.v., der gælder for de
enkelte uddannelser. Lovforslagets kap. 2 om styringsorganerne
gælder således ikke for TIF.
Bestemmelsen i stk. 3 skal give hjemmel til at udstede regler om de
enkelte uddannelser.
Det forudsættes, at ministeriets regler om uddannelserne fastsættes i
form af målbeskrivelser med mange frihedsgrader for så vidt angår
undervisningens indhold, således at det er de enkelte tekniske
skoler, der løbende fornyer og tilpasser uddannelserne uden
regelændringer. Der henvises til bemærkningerne til §§ 9 og 10
samt til §§ 11 og 12 om Teknikerrådets og teknikerudvalgenes
indstilling til undervisningsministeren om uddannelsernes indhold
i form af målbeskrivelser snarere end detaljerede
indholdsbeskrivelser. Ministeriet kan ikke gå ud over
målbeskrivelser uden at indhente rådgivning fra Teknikerrådet
eller teknikerudvalgene.
Ministeriets regler bør indeholde en beskrivelse af de
forudsætninger, der kræves af de studerende, både i almen og
faglig og i praktisk og teoretisk henseende. Beskrivelsen skal
kunne danne grundlag for den enkeltes valg af passende tilvalgsfag
i de forudgående uddannelser. Beskrivelsen skal endvidere ligge
til grund for afgørelsen om, i hvilket omfang en eventuel
nødvendig supplering eller ajourføring af den forudgående
uddannelse gennem TIF bør have. Tilsvarende skal reglerne
indeholde de krav, der stilles til de studerende om forudgående
praktisk beskæftigelse i virksomheder (erhvervspraktik).
Til § 2
De nærmere regler om adgangen til de videregående teknikeruddannelser
og uddannelserne på konstruktørniveau og om optagelse af
studerende fastsættes administrativt i medfør af stk. 2.
Til § 3
Formuleringen af stk. 1 tilsigter en vis fleksibilitet med hensyn til
uddannelsernes varighed. Det skal således være muligt, at enkelte
teknikeruddannelser er af kortere varighed end 1 år, ligesom man
må forvente, at der kan blive behov for uddannelser af længere
varighed, dvs. eventuelt over 2 år. Tilsvarende gælder for
uddannelserne på konstruktørniveau.
Bestemmelsen i stk. 2 åbner mulighed for, at uddannelserne kan
gennemføres som deltidsuddannelser, således at de studerende under
uddannelsen kan opretholde en beskæftigelsesmæssig tilknytning til
arbejdsmarkedet. Man kunne tænke sig en form, hvor undervisningen
delvis finder sted inden for den daglige arbejdstid, eller en
form, hvor den studerende skifter mellem skole og virksomhed nogle
uger ad gangen i hele den daglige arbejdstid. Også andre former og
kombinationer vil kunne tænkes.
Til §§ 4-7
Bestemmelserne angiver rammerne for undervisningens indhold og
uddannelsernes struktur.
Den foreslåede gruppering i områder har til formål at skabe grundlag
for brede indgange til teknikeruddannelserne, at øge den
geografiske spredning af uddannelserne og at sikre uddannelsernes
fleksibilitet og omstillingsevne. Efter formuleringen udelukkes
det dog ikke, at en uddannelse ikke henføres til et område sammen
med andre uddannelser.
Det overlades til det foreslåede teknikerråd at stille forslag om den
nærmere områdeopdeling. Som udgangspunkt kan man forestille sig
5-7 områder grupperet ud fra slægtskab med hensyn til funktioner
og metoder m.v. i højere grad end ud fra branchetilhørsforhold.
Undervisningen er i hovedsagen teoriundervisning med et vist element
af praksisorienterede øvelser og kursusarbejder.
Om tekniker- og konstruktøruddannelsernes indhold foreskriver § 4, at
uddannelsernes fagrække både omfatter område- og specialebestemte
teknologiske, værksteds-, laboratorie-, drifts- og
virksomhedstekniske fag og almene fag, der danner grundlag for de
tekniske og teknologiske fag, f.eks. matematik, fysik, kemi,
datalære, ledelsesværktøjer, fremmedsprog og samfundsorientering.
Bestemmelsen i § 4, stk. 3, har til formål at give yderligere
specialiseringsmuligheder og at styrke tilpasningen af
uddannelserne til lokale behov.
Det vil således være ønskeligt, at der fra et tidligt tidspunkt af
uddannelserne er mulighed for, at de studerende kan vælge mellem
forskellige (tilvalgs)fag. Dette vil bidrage til at motivere de
studerende og til en dynamisk udvikling af uddannelserne.
Indholdet af disse fag skal ikke være godkendt af en central
myndighed eller instans, men alene være fastsat af den enkelte
skole inden for de almindelige økonomiske rammer for uddannelsen.
Fagene kan være tilrettelagt efter lokale virksomheders behov og
de studerendes ønsker sammenholdt med skolens muligheder.
De lokale undervisningsudvalg skal være rådgivende for skolerne med
hensyn til disse fag. Det er hensigten med denne nye frihedsgrad
for skolerne og de lokale parter at sikre en smidig og dynamisk
vej til fornyelse af uddannelserne. Der henvises i øvrigt til
bemærkningerne til § 13.
Samtidig vil et behov for specialisering delvis kunne imødekommes på
denne måde. Eventuelle udækkede behov for specialisering påregnes
at blive dækket ved kurser i henhold til lov nr. 271 af 6. juni
1985 om efteruddannelse (Erhvervsretttede kurser m.v.). Kurser
efter denne lov udspringer i det væsentlige af lokale behov,
hvilket også normalt er tilfældet for (andre) kurser, der bygger
på ønsker om specialisering.
Uddannelsernes organisering i områder vil medføre, at undervisningen
i et vist omfang kan være fælles for områdets enkelte
uddannelsesretninger. Det foreskrives i § 6, at uddannelserne
inden for et område normalt har fælles indledende uddannelsestrin.
Undervisningen har til formål at give den studerende forberedende
kvalifikationer inden for det valgte område. Den indledende
undervisning efterfølges af en, eventuelt trinvis, specialisering.
Formuleringen udelukker ikke, at der i nogle tilfælde kan være
behov for, at en uddannelse har sit helt eget forløb inden for
området.
Noget tilsvarende gælder efter § 7 i princippet for uddannelserne på
konstruktørniveau. Det valgte speciale kan være uddybende i
forhold til specialet i teknikeruddannelsen eller til den
indledende fælles undervisning.
§ 5 indeholder bestemmelser om studievejledning og
specialundervisning.
Undervisningsministeren vil kunne fastsætte regler om
studievejledning i medfør af § 1, stk. 3. Det forudsættes, at
Rådet for Uddannelses- og Erhvervsvejledning inddrages i
spørgsmålet om vejledningsordningens nærmere indhold med henblik
på koordinering med andre vejledningsordninger.
Bestemmelsen om specialundervisning eller anden specialpædagogisk
bistand sigter på en fortsættelse af eksisterende støttemuligheder
for handicappede studerende.
Til § 8
Det er de tekniske skoler, der tilbyder teknikeruddannelserne og
uddannelserne på konstruktørniveau, og uddannelserne vil normalt
foregå på disse skoler. Bestemmelsen åbner mulighed for, at de
tekniske skoler kan henlægge undervisning til andre, herunder
private virksomheder. Dette, sammenholdt med mulighederne for at
give uddannelserne et lokalt tilsnit, jfr. § 13, stk. 4, og
bemærkningerne til §§ 4-7, åbner helt nye muligheder for at
nedbryde barrierer, som kan hindre lokal opfyldelse af lokale
behov. Undervisningen foregår dog i alle tilfælde på den tekniske
skoles ansvar.
Ordene »efter indstilling« betyder her som andetsteds i loven en
udtalelse, som ikke er bindende for ministeren. Initiativet til
udtalelsen kan i alle tilfælde tages såvel af ministeren som af
det pågældende rådgivningsorgan.
Til §§ 9 og 10
De nuværende styringsorganer er omtalt i udvalgets betænkning, kap.
3, hvortil der henvises.
Lovforslagets kap. 2 indebærer, at de videregående
teknikeruddannelser får et selvstændigt rådgivningsapparat.
Samtidig betyder det en forenkling i forhold til det nuværende
system af rådgivende organer, erhvervsuddannelsesråd,
teknikerudvalg og uddannelsesnævn.
Bestemmelserne i §§ 9 og 10 medfører, at Erhvervsuddannelsesrådets
kompetence vedrørende teknikeruddannelserne bortset fra de
grundlæggende uddannelser overføres til et nyoprettet teknikerråd.
I konsekvens heraf vil det nuværende teknikerudvalg under
Erhvervsuddannelsesrådet tillige med uddannelsesnævnene blive
nedlagt. Om de foreslåede nye teknikerudvalg og
undervisningsudvalg henvises til bemærkningerne til §§ 11-13.
Teknikerrådets sammensætning er omtalt nærmere i § 9. Det skal -
udover en formand, der udpeges af ministeren - bestå af 2
medlemmer, der udpeges af Erhvervsuddannelsesrådet, 8 medlemmer,
der udpeges af de arbejdsgiverorganisationer, inden for hvis
område teknikerne beskæftiges, og 8 medlemmer, der udpeges af de
arbejdstagerorganisationer, der organiserer teknikerne, samt et
antal tilforordnede.
Medlemmerne udpeget af arbejdsmarkedets organisationer skal sikre
paritetisk repræsentation fra vedkommende arbejdsgiver- og
arbejdstagerorganisationer. Det forudsættes, at arbejdsledernes og
de studerendes interesser tilgodeses af organisationerne.
For at sikre en sammenhæng mellem grunduddannelserne, de videregående
teknikeruddannelser og ingeniøruddannelserne foreslås det som
anført, at Erhvervsuddannelsesrådet udpeger 2 medlemmer af
Teknikerrådet, samt at Erhvervsuddannelsesrådets formand og
formanden for Ingeniørrådet deltager i Teknikerrådets møder uden
stemmeret.
Det forventes, at de organisationsvalgte medlemmer af rådet samt de 2
medlemmer, der vælges af Erhvervsuddannelsesrådet, repræsenterer
følgende organisationer m.v.:
På arbejdsgiverside:
Dansk Arbejdsgiverforening (udpeget af Erhvervsuddannelsesrådet),
Jernets Arbejdsgiverforening, Industrifagene, FR -
Hovedorganisation for Arbejdsleder- og tekniske
Funktionærforeninger i Danmark, Sammenslutningen af Landbrugets
Arbejdsgiverforeninger, Entreprenørforeningen, Industrirådet,
Håndværksrådet samt Kommunernes Landsforening, Københavns og
Frederiksberg kommuner og Amtsrådsforeningen i Danmark i
fællesskab.
På arbejdstagerside:
Landsorganisationen i Danmark (udpeget af Erhvervsuddannelsesrådet),
Teknisk Landsforbund (i alt 5, heraf 1 studerende), Handels- og
Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark, Funktionærernes og
Tjenestemændenes Fællesråd og Dansk Metalarbejderforbund.
De foreslåede 3 tilforordnede udpeget af undervisningsministeren
efter indstilling fra rådet forudsættes at være personligt
udpegede særligt sagkyndige, som skal kunne tilføre rådet
informationer og synspunkter fra den teknologiske forskning og
uddannelsesforskningen m.v. Det forudsættes, at der kan tillægges
disse sagkyndige et vederlag, som fastsættes konkret for den
enkeltes beskikkelsesperiode.
Herudover foreslås det, at 1 repræsentant fra Arbejdsministeriet, 2
repræsentanter fra Undervisningsministeriet, dvs. Direktoratet for
Erhvervsuddannelserne, og 2 repræsentanter for skoleledernes og
lærernes organisationer tilforordnes udvalget, og at de således
deltager i rådets møder uden stemmeret.
Teknikerrådet skal i følge § 10 afgive indstilling til
undervisningsministeren om oprettelse eller nedlæggelse af
uddannelser, om opdeling i områder, om rammer for uddannelsernes
og undervisningsfagenes mål, uddannelsernes struktur, varighed,
adgangsbetingelser, eksamensordninger, optagelse og generelle krav
til lærernes kvalifikationer samt om fastsættelse af regler for
rådets virksomhed.
Det forudsættes, at rådet som sin hovedopgave i øvrigt påtager sig at
følge udviklingen inden for teknikernes arbejdsmarked med henblik
på at stille forslag, der kan fremme en dynamisk fornyelse af
teknikeruddannelserne og sikre en løbende tilpasning mellem
erhvervslivets behov og uddannelserne inden for det samlede
teknikerområde.
Rådets sammensætning skal sikre, at det kan være forum for den
uddannelsespolitiske debat inden for uddannelsesområdet. Rådet
skal virke for tilvejebringelse af et indbyrdes sammenhængende og
dækkende system af videregående teknikeruddannelser og uddannelser
på konstruktørniveau og være disse uddannelsers overordnede
talerør over for andre rådgivende organer, herunder
Erhvervsuddannelsesrådet og Ingeniørrådet, samt over for
Undervisningsministeriet, andre ministerier, erhvervslivets
organisationer m.fl.
Til §§ 11 og 12
Der er i dag nedsat uddannelsesnævn for de enkelte videregående
teknikeruddannelser. Uddannelsesnævnene er dog i nogle tilfælde
fælles for flere uddannelser og omfatter i visse tilfælde både
grundlæggende og videregående teknikeruddannelser.
I konsekvens af forslaget om at samle de videregående
teknikeruddannelser og uddannelserne på konstruktørniveau i
områder foreslås uddannelsesnævnenes opgaver henlagt til et antal
teknikerudvalg, således at der oprettes et udvalg for hvert
område.
Teknikerudvalgene skal virke for fornyelse og tilpasning inden for
hver deres hovedområde og kan i samarbejde tillige virke for
forandringer på tværs af hovedområderne. Udvalgene skal endvidere
drøfte og afgive indstilling til undervisningsministeren om alle
spørgsmål vedrørende de enkelte uddannelser inden for området,
f.eks. de nærmere bestemmelser om adgangen til uddannelserne samt
uddannelsernes struktur. Teknikerudvalgene skal afgive
indstilling om indholdet i form af målbeskrivelser inden for de
rammer, der vil blive fastsat i medfør af § 10. Herved tages der
hensyn til ønsket om fleksibilitet og omstillingshastighed og
skolernes mulighed for selv at udforme uddannelsernes indhold
inden for de givne mål styrkes, jfr. bemærkningerne til § 1 om
Undervisningsministeriets udformning af reglerne som
målbeskrivelser, og om, at ministeriet ikke kan gå ud over
målbeskrivelser uden at indhente rådgivning fra teknikerudvalgene.
Det findes naturligt, at teknikerudvalgene i deres overvejelser og
rådgivning med hensyn til teknikeruddannelserne efter loven også
inddrager spørgsmål om efteruddannelse inden for deres område.
Herunder, om fornyelse af uddannelsen bør ske gennem ændringer af
uddannelsen, i form af efteruddannelse eller gennem en kombination
af ajourført uddannelse og efteruddannelse, eventuelt gennem
kurser tilrettelagt såvel for studerende som for færdiguddannede.
For efteruddannelsen gælder lov nr. 271 af 6. juni 1985 om
efteruddannelse (Erhvervsrettede kurser m.v.).
Det overlades til Teknikerrådet at overveje og afgive indstilling til
undervisningsministeren om oprettelse og nedlæggelse af områder.
Disse spørgsmål vil i princippet løbende kunne tages op med
henblik på ændringer som følge af indhøstede erfaringer eller den
teknologiske, erhvervsmæssige og arbejdsmarkedsmæssige udvikling.
Bestemmelsen i § 11 om udvalgenes sammensætning er en ramme, som
udfyldes af undervisningsministeren efter indstilling fra
Teknikerrådet.
Initiativ til nedsættelse af et teknikerudvalg efter stk. 1 eller
stk. 2 kan - ud over fra undervisningsministeren - udgå fra rådet,
arbejdsmarkedets organisationer eller andre.
Det må forventes, at de enkelte områder kan blive meget forskellige
med hensyn til det antal uddannelser, som henføres til området, og
med hensyn til graden af slægtskab mellem uddannelsernes indhold,
de uddannedes funktioner, branchetilhørsforhold,
arbejdsmarkedsforhold osv.
Der åbnes i § 11, stk. 2, mulighed for, at undervisningsministeren
kan nedsætte udvalg til behandling af spørgsmål, som ikke
umiddelbart hører under et område, eller som hører under flere
områder.
Lovforslaget angiver derfor ret vide rammer for sammensætningen af
det enkelte udvalg, hvad angår antallet af medlemmer. Forslaget
fastsætter dog, at der til udvalgene skal være tilfordnet 3 som
repræsentanter for henholdsvis Undervisningsministeriet
(Direktoratet for Erhvervsuddannelserne), skolerne og lærerne.
Det er herudover alene et krav, at udvalget i øvrigt sammensættes
ligeligt af repræsentanter for arbejdsgiver- og
arbejdstagerorganisationerne inden for området. Det er hensigten,
at undervisningsministeren ved sammensætningen af et udvalg skal
afveje hensynet til, at udvalget ikke bliver for stort, normalt
7-11 medlemmer, over for hensynet til, at organisationerne inden
for området opnår en passende repræsentation. Med hensyn til
repræsentationen bør der lægges vægt på, at ikke alene
arbejdsmæssige, men også erhvervsmæssige interesser tilgodeses,
ligesom både arbejdsledernes og de studerendes interesser skal
kunne varetages i udvalget.
Om rollefordelingen mellem styringsorganerne forudsættes det, at
Teknikerrådet som nævnt medvirker ved varetagelse af de
overordnede, koordinerende og tværgående opgaver, herunder
fastsættelse af rammer og principper for teknikeruddannelserne
m.v., f.eks. med hensyn til adgangsbetingelser, optagelsesregler
og uddannelsernes struktur og eksaminer.
Teknikerudvalgene har derimod til opgave at medvirke, når der skal
fastsættes regler for de enkelte uddannelser om adgangsbetingelser
m.v. Det er ikke tanken, at indstillinger fra et teknikerudvalg om
disse spørgsmål vedrørende de enkelte uddannelser normalt skal
forelægges for rådet til udtalelse, før afgørelse træffes.
I enkelte tilfælde kan der være behov for, at både et udvalg og rådet
udtaler sig i samme sag, f.eks. hvis udvalgets indstilling afviger
væsentligt fra de generelle rammer og principper.
I spørgsmål om oprettelse af nye uddannelser og nedlæggelse af
uddannelser bør både rådet og vedkommende udvalg altid udtale sig.
Da de enkelte områder i almindelighed vil omfatte flere uddannelser
end de nuværende uddannelsesnævn, og da områderne typisk vil
omfatte flere brancheområder, er der mulighed for, at udvalgene
kan nedsætte midlertidige, i hovedsagen ekspertorienterede,
underudvalg til at bistå sig i spørgsmål om ændring i eller
oprettelse af uddannelser.
Til § 13
Bestemmelsen i § 13 giver de enkelte tekniske skoler en central
placering med hensyn til teknikeruddannelserne. I stk. 1
understreges det, at skolerne skal følge behovet for udvikling af
uddannelser, og at de kan afgive forslag til
undervisningsministeren om behov for ændringer og nye initiativer.
Bl.a. til at rådgive de tekniske skoler foreslås der i stk. 2, jfr.
stk. 3-5, som et supplement til de centrale styringsorganer
oprettet undervisningsudvalg i tilknytning til de enkelte skoler.
Det er hensigten, at undervisningsudvalgene - sammen med skolerne
- skal sikre en dynamisk og fleksibel udvikling af
teknikeruddannelserne.
Lokale udvalg er allerede i mange tilfælde etableret af skolerne med
hjemmel i reglerne om de enkelte uddannelser. Det foreslås, at
sådanne lokale udvalg får en styrket placering med hensyn til
lokalt tilpassede dele af teknikeruddannelserne og med hensyn til
varetagelse af lokale interesser i øvrigt.
Det enkelte undervisningsudvalg foreslås nedsat af skolen
(bestyrelsen) i samråd med de lokale afdelinger af de
organisationer, der er repræsenteret i det pågældende
teknikerudvalg. Den nødvendige sammenhæng med de centrale
styringsorganer tilgodeses herved og ved bestemmelsen om, at
disse organisationer skal være repræsenteret i det lokale
undervisningsudvalg. Dets saglige og stedlige kompetenceområde
skal følge vedkommende skoles område. Eksempelvis vil der (med
uddannelsernes nuværende skolemæssige placering) blive et
undervisningsudvalg for uddannelsen til levnedsmiddeltekniker
(Slagteriskolen i Roskilde). Dette udvalgs lokalområde vil være
hele landet, hvilket svarer til skolens opland. Derimod vil der
blive 6 undervisningsudvalg for uddannelsen til elektroniktekniker
(Sønderborg, Århus, Struer, Odense, Frederiksberg, Ballerup)
svarende til 6 tekniske skolers lokalområder for denne uddannelse.
De lokale udvalgs opgaver er knyttet til skolernes arbejde og
vedrører derfor rådgivning af skolerne om spørgsmål, som er
overladt til decentrale beslutninger om uddannelserne. Det drejer
sig bl.a. om udfyldning af undervisningsplaner og -vejledninger
samt om udbud af valgfag og efteruddannelseskurser.
Udvalgene vil i øvrigt udgøre et vigtigt element i kontakten mellem
skolerne og det lokale arbejdsmarked for teknikere. Denne kontakt
finder sædvanligvis kun i mindre omfang sted gennem en skoles
bestyrelse, idet bestyrelsen normalt er sammensat i forhold til
interesserne på grunduddannelsesområdet.
Til § 14
Det forudsættes, at Undervisningsministeriet, Direktoratet for
Erhvervsuddannelserne, sikrer Teknikerrådet og teknikerudvalgene
den fornødne sekretariatsmæssige betjening.
Til § 15
Regler om finansiering af videregående teknikeruddannelser er fastsat
i lovgivningen om tilskud til bl.a. tekniske skoler. Hovedreglen i
stk. 1 om finansieringen af undervisningen henviser til denne
ordning.
Efter disse regler yder staten på visse betingelser normalt et
tilskud på 100 pct. af driftsudgifterne til undervisningen.
Udstyr og inventar stilles normalt til rådighed af staten, medens der
til anlægsarbejder normalt ydes rente- og afdragsfrie lån, i visse
tilfælde dog kun med 5/6 af anskaffelses- eller opførelsessummen.
Da forslaget til § 8 åbner mulighed for, at tekniske skoler helt
eller delvis henlægger undervisning til andre institutioner eller
virksomheder, er der behov for, at hovedreglen om finansiering kan
fraviges.
Det påregnes, at den tekniske skole i forbindelse med udlægning af
undervisning i almindelighed vil købe eller leje ydelser og
faciliteter af den modtagende institution. Disse udgifter er
omfattet af hovedreglen i stk. 1.
For at fremme muligheden for lokale initiativer og for at give en
særlig mulighed for eventuel etablering af særlig bekostelig
undervisning foreslås der i stk. 2 tilvejebragt hjemmel til, at
private virksomheder, fonde, foreninger, kommuner eller andre kan
deltage i finansiering af undervisning efter loven, når
undervisning udlægges til sådanne virksomheder m.v. Bestemmelsen i
stk. 2 giver endvidere mulighed for, at udgifterne til
undervisningen i andre særlige tilfælde helt eller delvis kan
afholdes af private m.fl. Der sigtes herved bl.a. til særlig
bekostelig undervisning, der finder sted på en teknisk skole.
Til § 16
Under hensyn til forventningerne om en meget betydelig
udviklingshastighed på tekniker- og konstruktøruddannelsernes
område kan der ud over forsøgsvirksomhed inden for lovens rammer
blive behov for forsøgsvirksomhed, der ikke rummes inden for
loven. Det er derfor nødvendigt med en vidtgående
dispensationsbestemmelse. Efter forslagets stk. 1 kan enhver af
lovens bestemmelser fraviges af undervisningsministeren efter
indstilling fra Teknikerrådet, hvis det sker for at fremme
uddannelsesforsøg. Det forudsættes, at sådanne forsøg afvikles og
evalueres inden for et på forhånd fastlagt og begrænset åremål.
Udgifterne til forsøgsvirksomhed afholdes af
undervisningsministeren. Der er endvidere mulighed for, at
udgifterne helt eller delvis kan afholdes af private m.fl., jfr.
stk. 3.
Som en betydelig nydannelse åbner forslagets stk. 2 mulighed for, at
Teknikerrådet kan træffe beslutning om udvikling og iværksættelse
af forsøg inden for visse grænser. Rådets beføjelser er således
begrænset af størrelsen af det rådighedsbeløb, der forudsættes
afsat til formålet på de årlige bevillingslove og af, at
undtagelser fra loven ikke besluttes af rådet.
Forslaget tilsigter at forsyne Teknikerrådet med et virkemiddel, som
sætter rådet i stand til på eget ansvar at foretage konkrete
skridt til fornyelse af uddannelserne. Det er samtidig et
væsentligt element i forslaget, at Teknikerrådet indkalder forslag
til en sådan forsøgsvirksomhed fra de tekniske skoler og
teknikerudvalgene, og at skolerne på denne måde inddrages i
udviklingsarbejdet bag forsøgsvirksomheden.
Det er Teknikerrådet, der har den endelige afgørelse vedrørende
forsøgsvirksomhed inden for rådighedsbeløbets rammer, men
undervisningsministeren skal sikre bevillingens tilvejebringelse
og administration samt i øvrigt, at et forsøg falder inden for
lovens rammer, jfr. stk. 3. Undervisningsministeren er ikke
afskåret fra at iværksætte yderligere forsøgsvirksomhed efter
rådgivning fra Teknikerrådet eller teknikerudvalgene.
Til § 17
Bestemmelsen sigter på at fremme mulighederne for videreuddannelse
for teknikere og teknikere på konstruktørniveau. Det må anses for
hensigtsmæssigt, at betingelserne for adgang til de
længerevarende, videregående uddannelser, herunder navnlig de
forskellige ingeniøruddannelser, får en særlig udformning i
forhold til teknikere og teknikere på konstruktørniveau. Eventuelt
således at det videregående studieforløb afkortes på grundlag af
den gennemførte uddannelse.
Til § 18
Baggrunden for den foreslåede bestemmelse er regeringens
moderniseringsprogram, der bl.a. går ud på at uddelegere ansvar og
kompetence og at forenkle reglerne inden for ankesystemerne og
herunder i videst muligt omfang at undgå unødig dobbeltbehandling
og enkeltsagsbehandling på departementalt niveau.
Til §§ 19 og 20
Overgangsbestemmelserne skal sikre, at der kan ske en glidende
overgang til det fremtidige uddannelses- og styringssystem.
Overgangsperioden bør blive så kort som mulig, og det forudsættes
derfor, at Teknikerrådet straks nedsættes. Uddannelsesnævnene vil
kunne fungere som teknikerudvalg indtil videre, men de forudsættes
nedlagt, efterhånden som de enkelte teknikerudvalg bliver nedsat.
De hidtidige regler om uddannelserne skal forblive i kraft, indtil
nye regler er fastsat i medfør af loven.