Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/198612K00073@1988-05-21/da

Indhold

1. Indledning

§ 1

I lov nr. 258 af 8. juni 1983 om handelshøjskoler og

handelshøjskoleafdelinger som ændret ved lov nr. 245 af 23. maj

1984 foretages følgende ændringer:

1. I lovens navn indsættes efter handelshøjskoleafdelinger: »m.v.«.

2. I § 6, stk. 1, indsættes som 2., 3. og 4. pkt.:

»Dog kan undervisningsministeren bestemme, at der etableres en

betalingsordning til delvis dækning af udgifterne ved

erhvervsøkonomiske og erhvervssproglige uddannelser, der alene

tilrettelægges som deltidsuddannelser. Bestemmelsen gælder også,

når de nævnte uddannelser afholdes ved andre

uddannelsesinstitutioner. Undervisningsministeren fastsætter

nærmere bestemmelser om betalingsordningen«.

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 1987 og har virkning for

studerende, der begynder en uddannelse efter dette tidspunkt.

BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGET

Lovforslaget bemyndiger undervisningsministeren til at etablere en

betalingsordning til delvis dækning af udgifterne ved undervisning

ved erhvervsøkonomiske og erhvervssproglige uddannelser, der

udelukkende er etableret som deltidsuddannelse med henblik på at

give videreuddannelsesmuligheder for erhvervsaktive inden for de

pågældende områder.

Etablering af en betalingsordning vil skabe økonomisk grundlag for at

opretholde fri adgang til HD- og ED-uddannelserne over hele

landet.

Undervisningsministeren fastsætter de nærmere bestemmelser om

betalingsordningen, men det er en forudsætning for lovforslaget,

at en ordning kun kan omfatte studerende, der er erhvervsaktive,

dvs. studerende der er i et ansættelsesforhold eller driver

selvstændig virksomhed.

De studerende er normalt ansat i virksomheder, der har en direkte

interesse i, at medarbejderne gennemfører videreuddannelsen, og

som derfor vil være indstillet på at betale uddannelsesudgiften.

Hidtil har staten afholdt alle udgifter, der er forbundet med de

pågældende uddannelser.

Af eksisterende uddannelser omfattes alene HD- og ED-uddannelserne af

bemyndigelsen. HD-uddannelsen (det erhvervsøkonomiske

diplomstudium) er en 4-årig deltidsuddannelse. Uddannelsen er

tilrettelagt som videreuddannelse for erhvervsaktive, og

undervisningen ligger uden for normal arbejdstid. ED-uddannelsen

(den erhvervssproglige diplomuddannelse) er en 2-årig

deltidsuddannelse, der bygger oven på korrespondentuddannelsen.

Uddannelsen er ligesom HD-uddannelsen tilrettelagt som

videreuddannelse for erhvervsaktive. Uddannelserne findes

fortrinsvis ved handelshøjskoler og handelshøjskoleafdelinger. I

forbindelse med sammenlægning af handelshøjskoleafdelingerne i

Odense og Aalborg med henholdsvis Odense Universitet og Aalborg

Universitetscenter blev uddannelserne også en del af disse

institutioners uddannelsestilbud.

Baggrunden for undervisningsministeriets ønske om at få mulighed for

at indføre en betalingsordning er den stærkt stigende tilgang til

de to uddannelser de seneste år, og det heraf følgende behov for

ekstra ressourcer til uddannelserne.

Samtidig opkræves allerede betaling ved bl.a. merkonomuddannelsen,

der på nogle punkter kan sammenlignes med HD-uddannelsen, og som i

nogle tilfælde fungerer som en alternativ

videreuddannelsesmulighed i forhold til denne uddannelse.

På baggrund af tilgangsstigningen og det heraf følgende ressoucebehov

blev det nødvendigt at indføre adgangsbegrænsning til

HD-uddannelsen i 1986.

Tilgangen til uddannelsen havde udviklet sig fra 2773 i 1983 til 2976

i 1984 og 3728 i 1985, altså en stigning på 955 eller 34 pct. på

kun 2 år.

Tilgangen til ED-uddannelsen havde kun udviklet sig væsentligt ved

handelshøjskolen i København fra 173 i 1983 til 250 i 1984 og 275

i 1985.

Der havde været indregnet en stigning i søgningen til uddannelserne i

de hidtidige budgetprognoser, men den faktiske stigning oversteg

langt den forventede. Merudgiften i forhold til de hidtidige

budgettal ved en fastholdelse af tilgangsniveauet fra 1985 og den

hidtil forudsatte uddannelsesstandard kunne opgøres til omkring

6,3 mill. kr. i 1986, omkring 9,2 mill. kr. i 1987 og omkring 11

mill. kr. på længere sigt.

Ved adgangsreguleringen i 1986 blev der afvist 484 ansøgere. Alle fra

handelshøjskolen i København. Ministeriet modtog i den anledning

en række henvendelser, der pegede på, at en meget stor del af de

afviste er i et ansættelsesforhold, der forudsætter, at de

samtidig læser HD, og at disse personers samlede uddannelsesforløb

nu blev forsinket. Det blev angivet, at der i mange tilfælde er

tale om, at virksomhederne har en reel forpligtelse til at

gennemføre en uddannelse af sine medarbejdere, hvori

HD-uddannelsen indgår. Af henvendelserne fra forskellige

erhvervsorganisationer fremgik det også klart, at en

betalingsordning var at foretrække frem for adgangsbegrænsning, og

at virksomhederne var indstillet på at betale for medarbejdernes

uddannelse.

Ministeriet finder heller ikke, at adgangsregulering til

HD-uddannelsen er en god løsning, og man gennemførte alene

adgangsbegrænsningen på grund af de akutte ressourcemæssige

problemer.

Man har på baggrund af de problemer, adgangsreguleringen i 1986 har

skabt for virksomheder og medarbejdere, fundet ressourcer i 1986

til, at alle, der blev afvist, er optaget pr. oktober 1986 kan

gennemføre uddannelsen på normaltid. Merudgiften som følge af

ekstraoptaget kan i indeværende finansår opgøres til ca. 1,5 mill.

kr.

Ekstraoptaget i 1986 medfører også merudgifter i 1987-90. Da

ministeriet endvidere finder, at en betalingsordning til

finansiering af fri adgang til uddannelserne over hele landet er

en langt mere hensigtsmæssig ordning end adgangsbegrænsning,

fremsættes lovforslag om en sådan ordning.

Fri adgang til uddannelserne er klart at foretrække for de studerende

og må også antages at bidrage til fortsat udvikling af dansk

erhvervsliv. En betalingsordning efter forslaget vil heller ikke

belaste virksomhederne i noget væsentligt omfang. En

HD-uddannelse, der varer 4 år, vil således i 1987 ikke koste meget

mere end mange kurser af under en uges varighed, og en

ED-uddannelse mindre.

Betalingsordningen tænkes udformet således, at der i 1987 betales

4.500 kr. for den samlede HD-uddannelse og 1.500 kr. for

ED-uddannelsen.

Der er ved beregningen af betalingen for 1987 sigtet mod, at

betalingen skal dække omkring 16 pct. af udgifterne ved

undervisningen. Der er herved taget udgangspunkt i

tilskudsordningen for merkonomuddannelsen, hvor statstilskuddet

siden 1980 har udgjort 84 pct. af udgifterne, jfr. lov nr. 244 af

4. juni 1980 og lov nr. 247 af 23. maj 1984 om ændring af lov om

godkendelse af handelsskoler, tekniske skoler samt maskinmester-

og maskinistskoler og tilskud m.v. til disse skoler.

Der er dog ved fastsættelsen af betalingen taget hensyn til de

budgetterede udgifter på lidt længere sigt. Aktuelt er uddannelsen

nemlig billigere på grund af de ovennævnte ekstraordinære

tilgangsstigninger. Alle indtægter fra betalingen forudsættes

anvendt ved uddannelserne, bl.a. til at rette op på de uforudsete

standardforringelser, der er fulgt med tilgangsstigningerne.

Ministeren vil i medfør af bemyndigelsen og af lovens § 8 kunne

fastsætte regler om aflæggelse af regnskab for institutionernes

anvendelse af de beløb, der kommer ind ved betalingsordningen.

Ministeriet finder, at betalingsordningen alene bør indføres for nye

studerende, dvs. studerende, der begynder på en uddannelse i 1987.

Betalingsordningen ventes under de nævnte forudsætninger at ville

indbringe følgende indtægter i mill. kr.:

--------------------------------------------------------------------- 1987 1988 Længere sigt --------------------------------------------------------------------- HD 7,5 7,5 11,0 ED 0,4 0,4 0,4 --------------------------------------------------------------------- Ialt 7,9 7,9 11,4 ---------------------------------------------------------------------

Betalingen fremover vil blive forelagt folketinget i de årlige

finanslovforslag. Der vil kun blive stillet forslag om

realforhøjelse af betalingen i det omfang, det er nødvendigt som

følge af yderligere stigninger i tilgangen.

BILAG I dette bilag er (markeret med --/ og /-- ) indsat gældende

formulering af de bestemmelser, der berøres af lovforslaget I lov

nr. 258 af 8. juni 1983 om handelshøjskoler og

handelshøjskoleafdelinger som ændret ved lov nr. 245 af 23. maj

1984 foretages følgende ændringer:

1. I lovens navn indsættes efter handelshøjskoleafdelinger: »m.v.«.

--/ Lov om handelshøjskoler og handelshøjskoleafdelinger.

/--

2. I § 6, stk. 1, indsættes som 2., 3. og 4. pkt.:

»Dog kan undervisningsministeren bestemme, at der etableres en

betalingsordning til delvis dækning af udgifterne ved

erhvervsøkonomiske og erhvervssproglige uddannelser, der alene

tilrettelægges som deltidsuddannelser. Bestemmelsen gælder også,

når de nævnte uddannelser afholdes ved andre

uddannelsesinstitutioner. Undervisningsministeren fastsætter

nærmere bestemmelser om betalingsordningen«.

--/

§ 6. Udgifterne ved driften af handelshøjskoler og handelshøjskoleafdelinger afholdes af statskassen.

Versioner

1. 1988-05-21