Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/198612K00074@1988-05-21/da

Indhold

1. Indledning

§ 1. Der nedsættes en kommission til at bedømme etiske, tekniske og

juridiske spørgsmål i forbindelse med anvendelsen af moderne

medicinsk teknologi.

Stk. 2. Kommissionen skal igennem udarbejdelse og offentliggørelse af

en eller flere betænkninger, bedømme principperne for en

regulering af patienters og forsøgspersoners retsstilling.

Kommissionen skal ligeledes bedømme introduktion og anvendelse af

nye behandlingsmetoder og ny undersøgelsesteknik, der kan rejse

etiske spørgsmål, samt bidrage til en offentlig diskussion om den

ressourcemæssige prioritering mellem forskellige behandlings- og

undersøgelsestilbud (cost-benefit-overvejelser). Indledningsvis

skal kommissionen fremsætte forslag til principper for regulering

af:

a) videnskabelige forsøg med mennesker og menneskelige sæd- og

ægceller, embryoner og fostre, herunder også spørgsmålet om straf-

og erstatningsansvar i forbindelse hermed,

b) andre spørgsmål vedrørende brug, herunder i behandlingsmæssigt

øjemed, af menneskelige æg, kønsceller, embryoner og fostre,

c) anden anvendelse af behandlingsmetoder og undersøgelsesteknik, som

gør brug af moderne gen- og vækstteknologi,

d) indsamling, lagring og anvendelse af oplysninger om arvelige

sygdomme hos enkeltpersoner såvel som grupper, hvor oplysningerne

kan rejse etiske og juridiske spørgsmål,

e) anden anvendelse af nye medicinske teknologier i forebyggende

øjemed,

f) retsstillingen for børn, forældre og donorer ved anvendelse af

kunstig befrugtning, herunder brug af nedfrosne menneskelige æg,

sæd og befrugtede æg,

g) anvendelse af teknologi og medicin ved livets afslutning, herunder

spørgsmålet om afbrydelse af udsigtsløs behandling, h) den

styrings- og/ eller rådgivningsmæssige indsats til efterfølgelse

af kommissionens arbejde, herunder også spørgsmålet om en

høringsforpligtelse angående etiske og juridiske spørgsmål,

registrerings- og sanktionsordninger.

Stk. 3. Kommissionen kan inddrage andre emner med tilknytning til

anvendelsen af moderne medicinsk teknologi i sit arbejde.

Stk. 4. Kommissionen kan fremkomme med forslag til eventuel

lovgivning over for den minister, hvorunder det pågældende

anliggende hører. Kommissionen skal i sit arbejde i videst muligt

omfang tilstræbe at fremkomme med forslag til en enhedsregulering.

§ 2. Kommissionen, der nedsættes af indenrigsministeren, skal bestå

af 17 medlemmer, der beskikkes af indenrigsministeren efter

godkendelse af et af Folketinget nedsat udvalg for en periode af

foreløbig 31/2 år. Medlemmer af Folketinget, en kommunalbestyrelse

eller et amtsråd kan ikke være medlem af kommissionen.

Stk. 2. Til kommissionen udpeges 8 medlemmer, der har særlig

sagkundskab inden for et eller flere af følgende områder:

psykologi, biologi, almen lægepraksis, medicinsk forskning, syge-

og sundhedspleje, bio-medicinsk industri, socialpædagogik,

filosofi og etik samt mindst et medlem med særlig sagkundskab

vedrørende de juridiske spørgsmål, der indgår i kommissionens

arbejde.

Stk. 3. Til kommissionen udpeges endvidere 8 personer bl.a. med

kendskab til og indsigt i den bredere samfundsdebat, adoptions-,

ungdoms- og kvindeorganisationernes synspunkter.

Stk. 4. Indenrigsministeren udpeger efter indstilling fra det i stk.

1 nævnte udvalg endelig en formand, som har bred indsigt i de

spørgsmål, kommissionen skal bedømme, og som nyder almindelig

respekt i kraft af sin integritet og upartiskhed.

Stk. 5. Ved udpegningen af kommissionens medlemmer skal der være

ligelig repræsentation af kvinder og mænd, både for så vidt angår

de i stk. 2 og de i stk. 3 nævnte medlemmer.

§ 3. Kommissionen fastsætter selv sin forretningsorden.

Stk. 2. Kommissionens møder er offentlige, medmindre kommissionen i

enkelte tilfælde beslutter andet.

Stk. 3. Kommissionen skal løbende informere offentligheden om sit

arbejde og tager jævnligt initiativ til afholdelse af offentlige

høringer. Kommissionen kan nedsætte arbejdsgrupper til udredning

af specifikke spørgsmål og kan i denne forbindelse tilforordne

særligt sagkyndige personer.

§ 4. Kommissionens medlemmer kan ikke pålægges tavshedspligt med

hensyn til oplysninger, de erhverver i forbindelse med

kommissionens arbejde, bortset fra oplysninger, der vedrører

enkeltpersoners forhold, samt oplysninger modtaget i forbindelse

med lukket møde, jf. § 3, stk. 2.

§ 5. Til kommissionen knyttes et sekretariat, hvis ansatte antages og

afskediges af indenrigsministeren efter indstilling fra

kommissionen. I sekretariatet ansættes bl.a. en

informationsmedarbejder.

§ 6. De nødvendige midler til kommissionens virksomhed bevilges på de

årlige finanslove.

§ 7. Kommissionen aflægger mindst en gang om året en beretning til

Folketinget om de spørgsmål, den arbejder med.

Stk. 2. Det i § 2 nævnte udvalg kan anmode kommissionen om at

udarbejde redegørelser og foretage undersøgelser vedrørende

principielle emner.

§ 8. I tiden indtil anden lovgivning træder i kraft, er det på

offentlige sygehuse og andre offentligt finansierede og regulerede

klinikker tilladt, med de berørte parters samtykke, at udtage

menneskelige æg, befrugte og tilbageføre (implantere) disse i den

kvinde, hvorfra ægget er udtaget, med henblik på fremkaldelse af

en graviditet. Tilbageføringen af det befrugtede æg skal være

tilendebragt senest 14 dage efter befrugtningen.

Stk. 2. I tiden indtil anden lovgivning træder i kraft, er det ikke

tilladt at gøre indgreb i fosterets arvemasse. Det er ej heller

tilladt at foretage indgreb i menneskelige sæd- og ægceller eller

embryoner og fostre i forsknings- og behandlingsmæssigt øjemed,

når bortses fra de indgreb, der følger af behandlingsmæssige

tiltag over for moderen, akutte livsreddende behandlingsmæssige

tiltag over for fosteret, abortlovgivningen, i Danmark etablerede

fosterdiagnostiske undersøgelsesmetoder, nedfrysning af mandlige

sædceller, selve udtagelses- og indsættelsesproceduren samt

sikringen af det befrugtede ægs normale udviklingsproces, indtil

indsættelse af ægget i kvinden kan eller skal finde sted.

Overskydende æg skal destrueres.

Stk. 3. De i stk. 1 tilladte indgreb kan kun foretages på grundlag af

en forudgående tilladelse. Denne tilladelse, som kan angå en serie

indgreb, tildeles på grundlag af et af kommissionen godkendt

regelsæt. Indenrigsministeren træffer afgørelse om, hvorvidt

betingelserne for en tilladelse er til stede. Kopi af de af

indenrigsministeren trufne afgørelser tilstilles kommissionen til

underretning, således at kommissionen løbende er i stand til at

følge udviklingen og omfanget af den i stk. 1 nævnte virksomhed

samt tage initiativ til en ændring af det gældende regelsæt.

§ 9. Med bøde eller hæfte straffes den, der overtræder § 8, stk. 2,

samt den, der iværksætter et indgreb uden forudgående tilladelse,

jf. § 8, stk. 3.

§ 10. Loven træder i kraft den 1. oktober 1987.

BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGET

ALMINDELIGE BEMÆRKNINGER

Lovforslaget, som er en udbygning og revision af det i folketingsåret

1985-86 af Helle Degn (S) m.fl. fremsatte forslag til lov om

nedsættelse af en kommission til bedømmelse af etiske, tekniske og

juridiske spørgsmål i forbindelse med anvendelse af moderne

medicinsk teknologi (se Folketingstidende 1985-86, tillæg A sp.

2319 og forhandlingerne sp. 3172 og 3155) (L 93), søger at tage

højde for de bemærkninger, som er blevet fremsat fra forskellige

partiers side under behandlingen af dette lovforslag samt af det i

folketingsåret 1985-86 af indenrigsministeren fremsatte forslag

til lov om oprettelse af et etisk råd og regulering af visse

bio-medicinske forsøg (se Folketingstidende 1985-86, tillæg A sp.

2279 og forhandlingerne sp. 3026 og 3554) (L 91) i det af

Folketinget nedsatte ad hoc-udvalg, udvalget vedrørende et etisk

råd m.v., og skulle som sådant være egnet til at danne grundlag

for et kompromis mellem de forskellige standpunkter.

Kommissionen må sikres størst mulig uafhængighed af den til enhver

tid siddende regerings standpunkter, da der er tale om spørgsmål

af almen og moralsk karakter, som ikke umiddelbart bør ses i et

partipolitisk lys. Derfor er en række af bestemmelserne (især § 2,

§ 3, § 4 og § 6) opbygget i overensstemmelse med den model, som

Folketinget valgte i forbindelse med vedtagelsen af lov om et

teknologinævn (lov nr. 272 af 6. juni 1985).

Endvidere er det væsentligt, at den foreslåede kommission får en så

alsidig sammensætning som muligt, således at der fra begyndelsen

vil være skabt grundlag for en bred folkelig og politisk opbakning

bag de forslag, som kommissionen skal fremkomme med.

BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGETS ENKELTE BESTEMMELSER

Til § 1

I § 1, stk. 2, omtales kommissionens langsigtede arbejdsområde,

nemlig en generel styrkelse af patienters og forsøgspersoners

retsstilling i lyset af fremkomsten af nye behandlingsmetoder og

den nødvendige samfundsmæssige prioritering mellem forskellige

(omkostningskrævende) behandlingstilbud. De i litra a til g

omtalte spørgsmål er udtryk for, at forslagsstillerne finder, at

disse spørgsmål i første omgang bør vies særlig opmærksomhed på

grund af deres påtrængende karakter. Flere af de nævnte spørgsmål

forudsætter, at kommissionen koordinerer sin virksomhed med

igangværende udredningsarbejder af mere speciel karakter, f.eks.

overvejelserne om indførelse af et nyt dødskriterium i forbindelse

med transplantationer og overvejelserne om en

patientforsikringsordning.

Litra a betyder bl.a., at kommissionen nærmere skal overveje de

betingelser, hvorunder de nævnte forsøg kan foregå, herunder

fastlægge regler for straf- og erstatningsansvar for de personer

og organer, som tillader og gennemfører forsøgene.

Litra b omfatter bl.a. de regler, som skal gælde for brug af

legemsdele, sekreter m.v. (udvundet eller udtaget fra f.eks.

fosterhjerner) i patientbehandlingen.

Litra c angiver et område, hvor kommissionen navnlig bør bidrage til

en beskrivelse og offentlig debat om de forsøgs- og

behandlingsformer, som endnu ikke er fremkommet, men som med stor

sikkerhed kan ventes at fremkomme i de nærmeste år, og som ganske

givet vil rejse etiske og juridiske problemer.

Litra d og e tager sigte på indsamling af oplysninger om henholdsvis

fødte og (endnu) ikke fødte individer, herunder spørgsmålet om,

hvilke typer oplysninger der overhovedet bør registreres, og på

hvilken måde disse oplysninger bør opbevares. Endvidere skal

kommissionen overveje regler om brug af fosterdiagnostiske

metoder.

Litra f er det område, som hidtil har været mest berørt i den

offentlige debat. Her tænkes ikke blot på de problemer, som de

såkaldte surrogatmødre og anden brug af stedfortrædende mødre har

rejst, men også på de problemer af familie- og arveretlig

karakter, som anvendelsen af den moderne reproduktionsteknologi

vil rejse inden for en kort årrække.

Litra g omhandler bl.a. de juridiske og etiske problemer, som

afbrydelser af livsforlængende behandlinger eller livsforlængende

næringstilførsler til håbløst syge individer vil rejse.

Litra h indebærer, at kommissionen inden udløbet af den forudsete

funktionsperiode skal fremsætte forslag til videreførelsen af det

nødvendige udredningsarbejde samt forslag til oprettelse af

eventuelle organer, som skal forestå videreudviklingen og

administrationen af de af kommissionen fremsatte forslag til

reguleringer.

I § 1, stk. 4, gives der kommissionen adgang til at rette direkte

henvendelse til den minister, hvis område er særligt berørt af

kommissionens forslag, med henblik på en drøftelse af den mest

hensigtsmæssige fremgangsmåde samt eventuelle

lovgivningsinitiativer. Kommissionen bør dog til stadighed

tilstræbe en harmonisk og sammenhængende regulering, gerne samlet

i en lov om patienters og forsøgspersoners retsstilling.

TIL § 2

Kommissionen nedsættes af indenrigsministeren og sikres den fornødne

uafhængighed gennem udpegelsesproceduren og det finansielle

grundlag. Udpegelsen af kommissionens medlemmer og formand sker

med tiltræden fra Folketinget (dvs. det kompetente

folketingsudvalg), hvilket indebærer, at ministeren ikke kan

udpege personer, som Folketinget har fundet uegnede. Et udvalg som

det i folketingsåret 1985-86 nedsatte ad hoc-udvalg, udvalget

vedrørende et etisk råd m.v., vil være et egnet forum for

Folketingets stillingtagen til og godkendelse af egnede kandidater

til kommissionsmedlemskab samt indstilling af formand. Såfremt

Folketinget ikke ønsker på ny at nedsætte det nævnte ad

hoc-udvalg, kan kommunaludvalget indtræde i dettes sted.

Den i § 2, stk. 2, nævnte sagkundskab bør så vidt muligt være

repræsenteret i sin helhed, hvilket indebærer, at op til to

medlemmer bør have indsigt i mindst to af de nævnte områder.

TIL § 3

Som følge af den opgave, kommissionen efter lovforslaget pålægges,

bør kommissionens arbejde m.v. i videst muligt omfang være

tilgængeligt for den interesserede offentlighed. Kommissionen bør

selv tage initiativ til offentlig debat om emner, som kommissionen

finder af betydning for den demokratiske beslutningsproces og/

eller i øvrigt mener vil være af interesse for befolkningen.

Kommissionen bør råde over de fornødne midler til denne omfattende

informations- og oplysningsvirksomhed, og kommissionen bør have

midler til at bede uafhængige personer om at udarbejde

publikationer i eget navn som led i den offentlige debat. Det kan

dog i enkelte tilfælde besluttes at afholde lukkede møder.

TIL § 4

Det i § 4 nævnte forbud mod pålæg af en generel tavshedspligt berører

ikke de repræsentanter og andre personer, som indbydes til at

afgive udtalelser m.v. til kommissionen, og som er omfattet af en

lovbestemt tavshedspligt.

TIL § 5

Den personalemæssige normering forudsættes fastlagt efter forhandling

med kommissionen.

TIL § 6

Midlerne til kommissionens virksomhed forudsættes bevilget på de

årlige finanslove under § 13. Indenrigsministeriet.

TIL § 7

Den i § 7, stk. 2, nævnte adgang for Folketinget til at overlade

kommissionen forskellige udredningsopgaver af principiel karakter

svarer til bestemmelsen i § 5, stk. 2, i den ovenfor nævnte lov om

et teknologinævn, jf. lov nr. 272 af 6. juni 1985.

TIL § 8

De i § 8 nævnte bestemmelser tager sigte på at regulere de mest

presserende spørgsmål i forbindelse med anvendelse af moderne

medicinsk teknologi, indtil de af kommissionen udarbejdede

principper kan blive omsat til lovgivning.

§ 8 tillader fortsættelsen af den igangværende lægevidenskabelige

forsknings- og behandlingsvirksomhed vedrørende kunstig

befrugtning og afhjælpning af barnløshed. Denne virksomhed vil

imidlertid indtil videre kun kunne ske på offentlige sygehuse og

andre offentligt finansierede og regulerede klinikker og må kun

involvere indføring af befrugtede æg i den kvinde, som har

produceret de givne æg. Tiloversblevne æg skal destrueres, såfremt

de ikke kan anvendes til implantation under de i § 8 nævnte

betingelser.

I stk. 2, 1. pkt., forbydes indgreb af enhver art i fosterets

arvemasse, herunder de tilgrundliggende kønscellers indhold af

arvemasse. I stk. 2, 2. pkt., fastsættes, at alle øvrige indgreb i

kønsceller, embryoner, fostre m.v. som udgangspunkt indtil videre

ikke er tilladt, når bortses fra de i stk. 1 nævnte indgreb og de

situationer, hvor der foreligger hjemmel i lovgivningen eller

anden ligestillet hjemmel. § 8 indebærer, at de forbud, som var

indeholdt i det ovenfor omtalte af indenrigsministeren fremsatte

lovforslag, er videreført i nærværende lovforslag, om end

formuleringen og dermed anvendelsen er gjort klarere. Bestemmelsen

omfatter principielt både tilstande, som ud fra en biologisk

synsvinkel må betegnes som levende, og tilstande, som må betegnes

som døde, hvoraf følger, at det indtil videre ikke er tilladt at

anvende eller sælge f.eks. fostre fremkommet ved abort.

Bestemmelsen i stk. 2, 2. pkt., er ikke til hinder for, at der

foretages indgreb i fosteret, såfremt dette er nødvendiggjort af

et behandlingsmæssigt indgreb af hensyn til moderen, eller såfremt

der er tale om et led i behandlingen af selve fosteret af hensyn

til dettes overlevelse. Endvidere vil det fortsat være tilladt at

gøre brug af etablerede fosterdiagnostiske metoder (prænatal

diagnostik, moderkagebiopsier) med henblik på overvejelser om

abort, hvorved dog bør bemærkes, at kommissionen bl.a. vil få til

opgave at overveje brugen af prænatal diagnostik, herunder de

indikationer, der kan komme på tale som grundlag for en provokeret

abort.

Bestemmelsen i § 8, stk. 2, må ikke give anledning til

modsætningsslutninger, således at ikke-forbudte indgreb dermed er

tilladte. Ud over at legalitetsprincippet tilsiger, at der kræves

hjemmel til sådanne indgreb, er det i stk. 3 fastsat, at

kommissionen skal høres i ethvert tvivlstilfælde.

TIL § 9

Det er ikke fundet fornødent at fastsætte strengere

sanktionsbestemmelser end bøde og hæfte, idet disse

sanktionsmuligheder må skønnes at være tilstrækkelige til at sikre

overholdelsen af anførte begrænsninger i den lægevidenskabelige

forsknings- og behandlingsvirksomhed. I øvrigt vil

ansvarsbestemmelserne i lov om sygeplejersker og i lægeloven efter

omstændighederne kunne finde anvendelse.

Versioner

1. 1988-05-21