1986 LSF 77 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM FRIKOMMUNER
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Lovforslag
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/198612K00077@1988-05-21/da
Indhold
§ 1
I lov nr. 309 af 4. juni 1986 om frikommuner foretages følgende
ændringer:
1. I § 1 ændres »1989« til: »1993«.
2. I § 5 ophæves stk. 2.
Stk. 3 bliver herefter stk. 2.
3. I § 8 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4. Arbejdsministeren kan godkende regler for frikommuneforsøg,
hvorefter tillige kommuner, der ikke er frikommuner, får mulighed
for at gennemføre forsøg som nævnt i stk. 1-3. Reglerne for
forsøget skal vedtages af amtsrådet i en amtskommune, der er
frikommune, og kommunerne skal være beliggende i denne
amtskommune.«
4. I § 9 indsættes som 2. pkt.:
»Frikommuneprojekter vedrørende iværksætterydelse kan godkendes, selv
om den ledige ikke er fyldt 25 år.«
5. I § 9 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Arbejdsministeren kan godkende regler for frikommuneforsøg,
hvorefter tillige kommuner, der ikke er frikommuner, får mulighed
for at gennemføre forsøg som nævnt i stk. 1. Reglerne for forsøget
skal vedtages af amtsrådet i en amtskommune, der er frikommune, og
kommunerne skal være beliggende i denne amtskommune.«
6. Efter § 12 indsættes i kapitel 4:
»§ 12 a. Boligministeren kan godkende regler for frikommuneforsøg,
der fraviger bestemmelserne i §§ 31 og 32, § 43, stk. 2, § 44, §
48, stk. 2, § 52, § 63, stk. 2, § 63 a, stk. 4, 5 og 6, § 67, stk.
2, § 70, stk. 1, § 72 og § 72 a i lov om boligbyggeri, jf.
lovbekendtgørelse nr. 80 af 3. februar 1986, som ændret ved § 2 i
lov nr. 303 af 4. juni 1986.
Stk. 2. Boligministeren kan endvidere godkende regler, der for
byggerier, der modtager støtte til opførelse i medfør af lov om
boligbyggeri, fraviger § 16, stk. 4, i lov om
realkreditinstitutter, jf. lovbekendtgørelse nr. 547 af 14. august
1986, som ændret ved lov nr. 691 af 17. oktober 1986. Det er en
betingelse, at kommunen samtidig garanterer bygningsejeren mod tab
som følge heraf.«
7. Efter § 18 indsættes i kapitel 7:
Ȥ 18 a. Indenrigsministeren kan godkende regler for
frikommuneforsøg, hvorefter en amtskommune uanset reglerne i § 5,
stk. 1, i lov om sygehusvæsenet, jf. lovbekendtgørelse nr. 476 af
7. november 1985, af en kommune i amtsrådskredsen kan opkræve
betaling pr. sengedag for patienter, der er indlagt på
amtskommunens sygehuse, og som har bopæl i den pågældende kommune.
§ 18 b. Indenrigsministeren kan godkende regler for frikommuneforsøg,
der fraviger bestemmelsen i § 16 i lov om et hovedstadsråd, jf.
lovbekendtgørelse nr. 315 af 20. juni 1984.
§ 18 c. Uanset bestemmelsen i § 1, stk. 2, i lov nr. 202 af 18. maj
1982 om lån til betaling af ejendomsskatter og om ændring af
ligningsloven, som ændret ved lov nr. 646 af 19. december 1984,
kan indenrigsministeren godkende regler for frikommuneforsøg,
hvorefter der kan ydes lån til betaling af ejendomsskatter m.v.
til personer, der modtager efterløn.«
8. I § 22, stk. 1, nr. 1, indsættes efter »landbrugsejendom,»:
»således at landbrugsministerens kompetence efter §§ 4 og 7 a
overføres til en kommune eller amtskommune, der har status som
frikommune,».
9. I § 22, stk. 1, indsættes som nr. 3:
»3) hvilke myndigheder der administrerer, herunder træffer
afgørelse i henhold til lovens § 7, stk. 3, og § 8, stk. 5 og 6,
vedrørende beboelsesbygning på en landbrugsejendom, og i
forbindelse hermed fravige reglerne i § 7, stk. 1, og § 8, stk. 3,
således at en frikommune kan opnå bemyndigelse til at tillade en
landbrugsejendom uden beboelsesbygning på nærmere vilkår.«
10. I § 22, stk. 2, 1. pkt., ændres »§§ 4 og 7 a« til: »§ 4, § 7,
stk. 1, § 7 a og § 8, stk. 3,».
11. Efter § 23 indsættes i kapitel 9 som ny paragraf:
Ȥ 23 a. Landbrugsministeren kan godkende regler for
frikommuneforsøg, der fraviger reglerne i § 1, stk. 2 og 3, i lov
om jordfordeling mellem landejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr.
63 af 14. februar 1983, om, hvem der kan rejse og behandle
jordfordelingssager.«
12. I § 24 indsættes efter 7:
»8) om, at Hovedstadsrådet i hovedstadsområdet efter § 39 i lov om
miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 85 af 8. marts 1985,
som ændret ved lov nr. 329 af 4. juni 1986, træffer afgørelse om
godkendelse af særligt forurenende virksomheder.
13. I § 24 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Miljøministeren kan godkende regler for frikommuneforsøg,
hvorefter tillige Roskilde Amtskommune og Københavns og
Frederiksberg Kommuner får mulighed for at gennemføre forsøg som
nævnt i stk. 1, nr. 5-8.«
14. Efter § 24 indsættes som ny paragraf:
»§ 24 a. Miljøministeren kan godkende regler for frikommuneforsøg,
der fraviger bestemmelserne i miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 om
godkendelse m.v. af særligt forurenende virksomheder m.v., således
at der gennemføres regler om, at visse typer af særligt
forurenende virksomheder m.v. kan etableres og drives i bestemte
områder i overensstemmelse med bestemmelser i et kommunalt
regulativ.
Stk. 2. Miljøministeren kan i forbindelse hermed godkende regler om,
1) at afgørelser efter et kommunalt regulativ ikke kan indbringes for
anden administrativ myndighed,
2) kommunalbestyrelsens adgang til at opkræve gebyrer for tilsyn med
de virksomheder, der er omfattet af et kommunalt regulativ, og
3) i hvilket omfang miljøbeskyttelseslovens bestemmelser i øvrigt
skal finde anvendelse på de virksomheder, der er omfattet af et
kommunalt regulativ.
Stk. 3. I regler, der udstedes i medfør af stk. 1 og 2, kan der
fastsættes straf af bøde. Det kan endvidere fastsættes, at
straffen kan stige til hæfte eller fængsel i indtil 1 år, hvis
overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og
hvis der ved overtrædelsen er
1) voldt skade på miljøet eller fremkaldt fare derfor eller
2) opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv
eller andre, herunder ved besparelser.
§ 83, stk. 4-6, i lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr.
85 af 8. marts 1985, som ændret ved lov nr. 329 af 4. juni 1986 og
§ 17 i lov nr. 925 af 19. december 1986, finder tilsvarende
anvendelse.«
15. Efter § 28 indsættes i kapitel 10:
»§ 28 a. Miljøministeren kan godkende regler for frikommuneforsøg,
der fraviger bestemmelsen i § 11, stk. 2, i lov om by- og
landzoner, jf. lovbekendtgørelse nr. 446 af 3. oktober 1985.«
16. Efter § 29 indsættes i kapitel 11 som ny paragraf:
Ȥ 29 a. Ministeren for offentlige arbejder kan godkende regler for
frikommuneforsøg, der fraviger bestemmelsen om, hvilke myndigheder
der administrerer, herunder træffer afgørelse, efter § 2, stk. 1
og 2, i lov om offentlige veje, jf. lovbekendtgørelse nr. 368 af
6. august 1985.«
17. Efter § 30 indsættes i kapitel 12:
Ȥ 30 a. Ministeren for skatter og afgifter kan godkende regler for
frikommuneforsøg, der fraviger bestemmelserne i § 7 i lov om
skattemyndighedernes organisation og om klageadgang m.m.
(skattestyrelsesloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 573 af 14.
november 1984, om, at klager over ligningskommissionens
ansættelser af indkomst og formue påkendes af skatterådene.
Stk. 2. Godkendes regler for forsøg efter stk. 1, kan
ligningskommissionens skatteansættelser af indkomst og formue
påklages efter reglerne i skattestyrelseslovens kapitel 4.
§ 30 b. Ministeren for skatter og afgifter kan godkende regler for
frikommuneforsøg, hvorefter vurderingsrådets kompetence og
skyldrådets kompetence som 1. klageinstans efter lov om vurdering
af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 437 af 14.
august 1984, overføres til kommunalbestyrelserne eller
ligningskommissionerne, jf. lov om skattemyndighedernes
organisation og om klageadgang m.m. (skattestyrelsesloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 573 af 14. november 1984.
Stk. 2. Godkendes regler for forsøg efter stk. 1, hvorefter
skyldrådets kompetence som 1. klageinstans overføres til
kommunalbestyrelsen eller ligningskommissionen, kan der fastsættes
bestemmelser, hvorefter disses afgørelser enten kan påklages til
skyldrådet som 2. klageinstans eller direkte til
Landsskatteretten.
Stk. 3. Der kan i forbindelse med frikommuneforsøg godkendt efter
stk. 1 pålægges vurderingsformanden og vurderingsmændene andre
opgaver end de i vurderingsloven opregnede.
Stk. 4. Der kan i forbindelse med godkendelse af regler for
frikommuneforsøg fastsættes bestemmelser, hvorefter
kommunalbestyrelsen eller ligningskommissionen kan efterprøve
vurderingsansættelser, fordelinger m.v. Der kan endvidere
fastsættes bestemmelser om fremgangsmåden ved sagsbehandlingen,
der fraviger vurderingslovens regler herom, samt bestemmelser,
hvorefter ligningskommissionen kan bemyndige
vurderingssekretariatet til at træffe afgørelser på kommissionens
vegne.
§ 30 c. Ministeren for skatter og afgifter kan godkende regler for
frikommuneforsøg, der fraviger reglerne i §§ 2 og 3 i lov om
vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr.
437 af 14. august 1984.«
18. § 32, stk. 1, affattes således:
»Socialministeren kan godkende regler for frikommuneforsøg, der til
det sociale udvalg henlægger revaliderings- og pensionsnævnets
kompetence til at træffe afgørelser i henhold til § 42, stk. 2,
jf. stk. 3, og § 58, stk. 3, jf. stk. 6, i lov om social bistand,
jf. lovbekendtgørelse nr. 171 af 25. marts 1987, som ændret ved
lov nr. 213 af 10 april 1987, samt i henhold til §§ 14, 16 og 18,
jf. § 59 i lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 901 af
15. december 1986, som ændret ved lov nr. 212 af 10. april 1987.«
19. I § 32 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Godkendes regler for forsøg angående kompetencen efter §§
14, 16 og 18, jf. § 59, i lov om social pension efter stk. 1, kan
det sociale udvalgs afgørelser indbringes for revaliderings- og
pensionsnævnet inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse
om afgørelsen. Revaliderings- og pensionsnævnets afgørelse kan
indbringes for den sociale ankestyrelse, jf. lov om social pension
§ 50, stk. 2.«
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.
20. I § 32, stk. 4, der bliver stk. 5, ændres »stk. 3« til: »stk. 1
og 4«.
21. I § 35 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Uanset bestemmelsen i § 52, stk. 1, i lov om social pension,
jf. lovbekendtgørelse nr. 901 af 15. december 1986, som ændret ved
lov nr. 212 af 10. april 1987, kan socialministeren godkende, at
der for forsøg efter § 32, stk. 1, hvorved kompetencen til at
træffe afgørelse efter §§ 14, 16 og 18, jf. § 59 i lov om social
pension henlægges til det sociale udvalg, fastlægges regler, der
tilstræber, at der ikke af statskassen i forsøgsperioden afholdes
større udgifter til førtidspension i den af forsøget omfattede
kommune, end hvis forsøget ikke var afholdt.«
22. I § 40 indføjes efter »§ 23, stk. 1, 1. pkt.,»: »§ 23, stk. 2,».
23. I § 40 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Undervisningsministeren kan godkende regler for
frikommuneforsøg, der fraviger bestemmelserne i § 19, stk. 1 og 5,
og § 40, stk. 1, i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr.
541 af 21. august 1986.«
24. Efter § 43 indsættes:
Ȥ 43 a. Undervisningsministeren kan godkende regler for
frikommuneforsøg, der fraviger bestemmelsen i § 1, stk. 1, i lov
nr. 269 af 6. juni 1985 om produktionsskoler.«
§ 2
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Oprindeligt fremsat lovforslag
Blad nr 190
§ 1
I lov nr. 309 af 4. juni 1986 om frikommuner foretages følgende
ændringer:
1. I § 1 ændres »1989« til: »1993«.
2. I § 8 indsættes efter STK. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4. Arbejdsministeren kan godkende regler for frikommuneforsøg,
hvorefter tillige kommuner, der ikke er frikommuner, får mulighed
for at gennemføre forsøg som nævnt i stk. 1-3. Reglerne for
forsøget skal vedtages af amtsrådet i en amtskommune, der er
frikommune, og kommunerne skal være beliggende i denne
amtskommune.«
3. I § 9 indsættes som STK. 2:
»Stk. 2. Arbejdsministeren kan godkende regler for frikommuneforsøg,
hvorefter tillige kommuner, der ikke er frikommuner, får mulighed
for at gennemføre forsøg som nævnt i stk. 1. Reglerne for forsøget
skal vedtages af amtsrådet i en amtskommune, der er frikommune, og
kommunerne skal være beliggende i denne amtskommune.«
4. Efter § 12 indsættes i kapitel 4:
»§ 12 a. Boligministeren kan godkende regler for frikommuneforsøg,
der fraviger bestemmelserne i §§ 31 og 32, § 43, stk. 2, § 44, §
48, stk. 2, § 52, § 63, stk. 2, § 63 a, stk. 4, 5 og 6, § 67, stk.
2, § 70, stk. 1, § 72 og § 72 a i lov om boligbyggeri, jfr.
lovbekendtgørelse nr. 80 af 3. februar 1986 som ændret ved § 2 i
lov nr. 303 af 4. juni 1986.
Stk. 2. Boligministeren kan endvidere godkende regler, der for
byggerier, der modtager støtte til opførelse i medfør af lov om
boligbyggeri, fraviger § 16, stk. 4, i lov om
realkreditinstitutter, jfr. lovbekendtgørelse nr. 547 af 14.
august 1986 som ændret ved lov nr. 691 af 17. oktober 1986. Det er
en betingelse, at kommunen samtidig garanterer bygningsejeren mod
tab som følge heraf.«
5. Efter § 18 indsættes i kapitel 7:
Ȥ 18 a. Indenrigsministeren kan godkende regler for
frikommuneforsøg, hvorefter en amtskommune uanset reglerne i § 5,
stk. 1, i lov om sygehusvæsenet, jfr. lovbekendtgørelse nr. 476 af
7. november 1985, af en kommune i amtsrådskredsen kan opkræve
betaling pr. sengedag for patienter, der er indlagt på
amtskommunens sygehuse, og som har bopæl i den pågældende kommune.
§ 18 b. Indenrigsministeren kan godkende regler for frikommuneforsøg,
der fraviger bestemmelsen i § 16 i lov om et hovedstadsråd, jfr.
lovbekendtgørelse nr. 315 af 20. juni 1984.
§ 18 c. Uanset bestemmelsen i § 1, stk. 2, i lov nr. 202 af 18. maj
1982 om lån til betaling af ejendomsskatter og om ændring af
ligningsloven, som ændret ved lov nr. 646 af 19. december 1984,
kan indenrigsministeren godkende regler for frikommuneforsøg,
hvorefter der kan ydes lån til betaling af ejendomsskatter mv. til
personer, der modtager efterløn.«
6. I § 24 indsættes efter 7):
»8) om at hovedstadsrådet i hovedstadsområdet efter § 39 i lov om
miljøbeskyttelse, jfr. lovbekendtgørelse nr. 85 af 8. marts 1985
som ændret ved lov nr. 329 af 4. juni 1986, træffer afgørelse om
godkendelse af særligt forurenende virksomheder.«
7. Efter § 28 indsættes i kapitel 10:
»§ 28 a. Miljøministeren kan godkende regler for frikommuneforsøg,
der fraviger bestemmelsen i § 11, stk. 2, i lov om by- og
landzoner, jfr. lovbekendtgørelse nr. 446 af 3. oktober 1985.«
8. Efter § 30 indsættes i kapitel 12:
Ȥ 30 a. Ministeren for skatter og afgifter kan godkende regler for
frikommuneforsøg, der fraviger bestemmelserne i § 7 i lov om
skattemyndighedernes organisation og om klageadgang m.m.
(skattestyrelsesloven), jfr. lovbekendtgørelse nr. 573 af 14.
november 1984, om at klager over ligningskommissionens ansættelser
af indkomst og formue påkendes af skatterådene.
Stk. 2. Godkendes regler for forsøg efter stk. 1, kan
ligningskommissionens skatteansættelser af indkomst og formue
påklages efter reglerne i skattestyrelseslovens kapitel 4.«
9. § 32, STK. 1, affattes således:
»Socialministeren kan godkende regler for frikommuneforsøg, der til
det sociale udvalg henlægger revaliderings- og pensionsnævnets
kompetence til at træffe afgørelser i henhold til § 42, stk. 2,
jfr. stk. 3, og § 58, stk. 3, jfr. stk. 6, i lov om social
bistand, jfr. lovbekendtgørelse nr. 413 af 5. juli 1984, som
senest ændret ved § 2 i lov nr. 250 af 22. maj 1986, samt i
henhold til §§ 14, 16 og 18, jfr. § 59, i lov nr. 217 af 16. maj
1984 om social pension, som senest ændret ved § 1 i lov nr. 351 af
4. juni 1986.«
10. I § 32 indsættes efter STK. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Godkendes regler for forsøg angående kompentencen efter §§
14, 16 og 18, jfr. § 59, i lov om social pension efter stk. 1, kan
det sociale udvalgs afgørelser indbringes for revaliderings- og
pensionsnævnet inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse
om afgørelsen. Revaliderings- og pensionsnævnets afgørelse kan
indbringes for den sociale ankestyrelse, jfr. lov om social
pension § 50, stk. 2.«
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.
11. I § 35 indsættes som STK. 2:
»Stk. 2. Uanset bestemmelsen i § 52, stk. 1, i lov nr. 217 af 16. maj
1984 om social pension, som senest ændret ved § 1 i lov nr. 351 af
4. juni 1986, kan socialministeren godkende, at der for forsøg
efter § 32, stk. 1, hvorved kompetencen til at træffe afgørelse
efter §§ 14, 16 og 18, jfr. § 59, i lov om social pension
henlægges til det sociale udvalg, fastlægges regler, der
tilstræber, at der ikke af statskassen i forsøgsperioden afholdes
større udgifter til førtidspension i den af forsøget omfattede
kommune, end hvis forsøget ikke var afholdt.«
12. I § 40 indføjes efter »§ 23, stk. 1, 1. pkt.«: »§ 23, stk. 2,»
13. Efter § 43 indsættes:
Ȥ 43 a. Undervisningsministeren kan godkende regler for
frikommuneforsøg, der fraviger bestemmelsen i § 1, stk. 1, i lov
nr. 269 af 6. juni 1985 om produktionsskoler.«
§ 2
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGET
ALMINDELIGE BEMÆRKNINGER
1. Frikommuneprojektet går ud på, at de medvirkende kommuner og
amtskommuner får mulighed for at afholde forsøg, de selv udformer,
med alternative opgaveløsninger og/ eller styreformer. Formålet
med projektet er at tilpasse kommunestyret bedst muligt til de
lokale forhold og at give kommunerne bedre muligheder for at
udnytte deres ressourcer. Frikommuneprojektet skal på denne måde
bane vej for et forøget kommunalt selvstyre.
Den gældende frikommunelov (lov nr. 309 af 4. juni 1986) blev
vedtaget af folketinget den 30. maj 1986, jfr. Folketingets
forhandlinger 1985-86, sp. 3535, sp. 11724 og sp. 30151, tillæg A,
sp. 2279, tillæg B, sp. 1891 og sp. 2231 og tillæg C, sp. 1007.
Lovforslaget indeholder DELS hjemler til frikommuneforsøg på nye
områder, DELS en forlængelse af forsøgsperioden fra 1989 til
udgangen af 1993.
2. Efter frikommunelovens vedtagelse har frikommunerne og
ministerierne færdigbehandlet så mange forsøgsforslag, at der nu
er over 100 godkendte frikommuneforsøg, og flere forsøg står
umiddelbart foran godkendelse.
Frikommunerne har imidlertid fremsat ønske om at gennemføre forsøg på
områder, hvor frikommuneloven ikke giver mulighed for at prøve
andre opgaveløsninger. Med lovforslaget skabes retsgrundlaget for
denne forsøgsvirksomhed.
De forsøgshjemler, der stilles forslag om, er udarbejdet af
indenrigsministeriet og de pågældende ministerier. Det gælder for
de nye bestemmelser som for reglerne i den gældende frikommunelov,
at de giver den enkelte minister adgang til at godkende
frikommuneforsøg, der falder inden for de af folketinget givne
rammer. Grundlaget for lovforslaget er forsøgsønsker fra nogle af
frikommunerne. Vedtages lovforslaget, vil imidlertid som
udgangspunkt alle frikommuner - og ikke kun de, der har givet
anledning til nye forsøgshjemler - have mulighed for at få
godkendt nye forsøgsprojekter.
3. Frikommunerne har fremsat ønske om, at frikommuneperioden
forlænges.
Flere frikommuner har inddraget lokale grupper som f.eks.
idrætsforeninger, forældreråd osv. i ideefasen og
tilrettelæggelsen af forsøgsprojekterne. Det har bevirket, at
forberedelsesarbejdet for de enkelte forsøg har strakt sig over et
forholdsvis langt tidsrum. Erfaringen med frikommunearbejdet i den
forløbne periode tyder generelt på, at især utraditionelle forsøg
og forsøg, der går på tværs af sektorgrænser, kræver en så
omfattende teknisk og politisk forberedelse, at der kun bliver
forholdsvis kort tid til rådighed for gennemførelsen af det
færdige forsøg. Af hensyn til en forsvarlig evaluering af
forsøgene og for at få rimelige arbejdsmæssige vilkår for
udarbejdelsen af nye forsøg har frikommunerne argumenteret for, at
forsøgsperioden bør forlænges.
Indenrigsministeriet er enigt i frikommunernes opfattelse. Det
foreslås derfor at forlænge frikommuneperioden med endnu en
kommunal valgperiode til udgangen af 1993.
4. Vedrørende forslagets økonomiske konsekvenser gælder fortsat, at
frikommuneforsøg skal være udgiftsneutrale i forholdet mellem
staten og kommunerne. Besparelser, som kommunerne opnår ved en
mere rationel opgaveløsning, vil således kunne anvendes efter
kommunalbestyrelsens beslutning.
BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGETS ENKELTE BESTEMMELSER
Til § 1
Til nr. 1
Efter ønske fra frikommunerne forlænges frikommuneperioden efter
forslaget til udgangen af næste kommunale valgperiode, dvs. til
udgangen af 1993.
Til nr. 2 og 3
Forslag til forsøg kan komme fra en frikommune og en friamtskommune.
De foreslåede bestemmelser er nødvendige for, at ikke-frikommuner
kan deltage i et forsøg, der forestås af en friamtskommune. Den
enkelte kommunalbestyrelse bestemmer selv, om den ønsker at
deltage i forsøget.
Til nr. 4
Enkelte frikommuner har udtrykt ønske om over en årrække selv at
kunne planlægge og træffe nærmere bestemmelse om karakteren og
omfanget af det offentligt støttede boligbyggeri. Kommunerne har
hermed lagt vægt på at få sikkerhed for at opnå en bestemt kvote
af støttet byggeri over flere år, og således at kommunerne selv
bestemmer tidspunkterne for byggeriernes igangsætning og selv
fordeler den samlede bevilgede kvote på almennyttigt boligbyggeri,
private andelsboliger og ungdomsboliger. Kommunerne ønsker også
selv at kunne bestemme, om byggeriet teknisk og prismæssigt i
fuldt omfang skal opfylde de for offentligt støttet byggeri
almindeligt gældende bestemmelser.
Efter disse kommuners opfattelse vil en sådan ordning muliggøre en
bedre tilpasning af konkrete byggeprojekters gennemførelse til den
kommunale planlægning (køb af grundarealer, byggemodning,
etablering af fællesfaciliteter, institutioner og lignende). Den
vil ligeledes forenkle og smidiggøre kommunens sagsbehandling
vedrørende offentligt støttet byggeri, og endelig vil man måske
kunne undgå dobbeltadministration imellem stat og kommune. Der er
tillige udtrykt ønske om - ved at få tildelt en maksimal kvote,
der gælder for en årrække - at være uafhængig af den årsopdelte
kvotetildeling og af den traditionelle typedeling mellem de
forskellige former for støttet byggeri. Endelig er det disse
kommuners opfattelse, at en mindre statslig styring vil indebære
en større handlefrihed i opførelsessituationen og i forbindelse
med den fremtidige udlejning.
Da det må anses at ville være af værdi at indhente erfaringer om,
hvorledes en smidigere administration af offentligt støttet
byggeri med en øget kommunal indflydelse vil virke i praksis, er
man indstillet på i et vist omfang at imødekomme ønsker herom fra
enkelte kommuner. Da kvoterne til støttet byggeri på landsbasis
fastsættes for 1 år ad gangen, kan den fortrinsret ved fordelingen
af kvoten, som forslaget indebærer, af hensyn til de øvrige
kommuner kun påregnes indrømmet i ganske enkelte tilfælde. Det er
dog hensigten ved godkendelsen af de enkelte frikommuneregulativer
bl.a. at sikre, at eventuelt uudnyttede dele af den kvote, der er
tiltænkt de pågældende kommuner, ikke går tabt, men kommer andre
kommuner til gode. Merudgifter, der følger af afvigelser fra
bestemmelserne om det støttede boligbyggeri, vil endvidere fuldt
ud skulle afholdes af de pågældende frikommuner, således at der
ikke fremkommer nogen merudgift for staten, bygningsejerne eller
boligtagerne.
Ud over at imødekomme disse ønsker foreslås endvidere - som der
ligeledes har været fremsat ønske om - at der i forbindelse med
offentligt støttet boligbyggeri åbnes mulighed for indretning af
erhvervsbyggeri i højere grad, end det er muligt efter de gældende
regler i realkreditloven (5 pct. af beboelsesbebyggelsens
bruttoetageareal). Det vil dog på baggrund af tidligere indhøstede
erfaringer, hvorefter store erhvervsarealer i flere tilfælde har
vist sig at være en økonomisk belastning for beboerne, være en
forudsætning, at kommunen garanterer for dækning af økonomiske
tab, som erhvervsdelen eventuelt måtte påføre boligdelen.
Om forslagets ADMINISTRATIVE konsekvenser kan oplyses, at de
pågældende frikommuner påregner en betydelig administrativ
lettelse, mens der for staten ikke påregnes administrative
konsekvenser af betydning.
Forslaget påregnes ikke at ville medføre ØKONOMISKE konsekvenser af
betydning. Det bemærkes, at det forhold, at der på forhånd
disponeres over en del af kvoten, ikke vil indebære overskridelse
af den samlede kvote, der måtte blive fastlagt for det pågældende
finansår.
For de pågældende kommuner kan der dog blive tale om merudgifter,
hvis fravigelse af de almindelige bestemmelser for støttet byggeri
indebærer anlægs- og driftsmæssige udgiftsforøgelser, for hvilke
staten, bygningsejerne og boligtagerne, jfr. ovenfor, skal
friholdes. Den enkelte kommune vil dog selv have mulighed for ved
sin administration af særordninger for det støttede byggeri at
bestemme, om byggeriet skal tillades udformet og udført således,
at det vil medføre en kommunal merudgift.
Til nr. 5
I henhold til sygehuslovens § 5, stk. 1, jfr. lovbekendtgørelse nr.
476 af 7. november 1985, skal hver amtskommune yde vederlagsfri
sygehusbehandling ved sit sygehusvæsen til de personer, der bor i
den pågældende amtskommune.
Den foreslåede bestemmelse i § 18 A giver indenrigsministeren
mulighed for at godkende frikommuneforsøg, der indebærer, at en
friamtskommune kan opkræve en takst fra en kommune i
amtsrådskredsen vedrørende visse grupper af patienter, der er
indlagt på amtskommunens sygehuse, og som har bopæl i vedkommende
kommune.
Et frikommuneforsøg i henhold til den foreslåede bestemmelse vil
f.eks. kunne omfatte patienter, der er indlagt på en
sygehusafdeling, og som i realiteten er færdigbehandlede som
sygehuspatienter, men som alligevel ikke kan udskrives, fordi der
i bopælskommunen er mangel på plejehjemspladser eller andre
passende kommunale social- og sundhedsmæssige tilbud, som den
pågældende gruppe patienters tilstand måtte gøre påkrævede.
Formålet med et sådant forsøg ville være at motivere kommunerne
til i videre omfang - som alternativer til sygehusindlæggelse - at
tilvejebringe de nødvendige og hensigtsmæssige efterbehandlings-
og plejetilbud til den pågældende gruppe patienter.
Den foreslåede bestemmelse i § 18 B giver indenrigsministeren
mulighed for at godkende, at Københavns og/ eller Frederiksborg
amtskommuners betaling til hovedstadsrådet nedsættes med et beløb,
der svarer til dokumenterede besparelser i hovedstadsrådet ved
frikommuneforsøg, som gennemføres af disse friamtskommuner.
Udgifterne til hovedstadsrådets virksomhed afholdes idag af
Københavns, Frederiksborg og Roskilde amtskommuner samt af
Københavns og Frederiksberg kommuner i forhold til deres
indkomstskattegrundlag.
Efter forslagets § 18 C kan indenrigsministeren godkende
frikommuneforsøg med kommunale lån til betaling af ejendomsskatter
til efterlønsmodtagere. Efter de gældende regler kan kun personer,
som er fyldt 65 år eller som modtager social pension, få lån til
betaling af ejendomsskatter.
Til nr. 6
Bestemmelsen giver hjemmel til at godkende frikommuneforsøg,
hvorefter hovedstadsrådets kompetence i hovedstadsområdet til at
træffe afgørelse om godkendelse af særligt forurenende
virksomheder overføres til amtsrådet.
Til nr. 7
Bestemmelsen giver hjemmel til, at miljøministeren kan godkende
forsøg, hvorefter by- og landzonelovens bestemmelser om frist for
klage til miljøankenævnet over afgørelser efter lovens § 9
fraviges.
Bestemmelsen er udarbejdet med baggrund i et forslag til
frikommuneforsøg, hvorefter fristen for klage over
kommunalbestyrelsens zonelovsafgørelser i landsbyer, der er
entydigt afgrænset i kommuneplanen, nedsættes fra 4 uger til 2
uger. En godkendelse af forsøget vil blive betinget af, at
helligdage ikke medregnes ved beregningen af fristen på 2 uger.
Til nr. 8
Bestemmelsen åbner mulighed for at godkende frikommuneforsøg,
hvorefter en skatteyder kan påanke en skatteansættelse direkte til
landsskatteretten efter de herom gældende regler, uden at sagen
forinden er påkendt af skatterådet, eller 6-måneders fristen i
skattestyrelseslovens § 9, stk. 4, er udløbet.
Til nr. 9
Med den ny affattelse får socialministeren mulighed for at godkende
frikommuneforsøg med overførsel af revaliderings- og
pensionsnævnets kompetence i sager om førtidspension til kommunens
sociale udvalg, der hidtil har foretaget undersøgelserne og
afgivet indstilling om sagernes afgørelse til revaliderings- og
pensionsnævnet. Derved forenkles sagsgangen, idet det sociale
udvalg nu selv kan træffe afgørelse i sagerne.
For dels at sikre erfaringer til brug for overvejelserne om en
generel ændring af reglerne om kompetencen på
førtidspensionsområdet, dels at sikre en løbende indsigt med de
sociale udvalgs varetagelse af kompetencen, kan socialministeren
betinge godkendelse af, at der foretages evalueringer af forsøgene
efter en kortere årrække, f.eks. 2 år.
Under hensyn til forsøgets principielle karakter forudsætter
socialministeriet, at det gøres til genstand for ekstern
evaluering. Det forudsættes, at denne finansieres af de pågældende
frikommuner og socialministeriet.
Det forudsættes i øvrigt, at forsøgene bringes til ophør, selv om den
aftalte forsøgsperiode ikke er afsluttet, hvis den nævnte
generelle ændring af reglerne om kompetence på
førtidspensionsområdet indføres.
Til nr. 10
Den foreslåede bestemmelse medfører, at afgørelser truffet af det
sociale udvalg i sager om førtidspension kan ankes til
revaliderings- og pensionsnævnet. Efter lovgivningens almindelige
regler træffes afgørelse i sager om førtidspension af
revaliderings- og pensionsnævnet, der derfor må anses for at være
bedst egnet som ankeinstans i sager, hvor afgørelsen er truffet af
en frikommunes sociale udvalg.
Til nr. 11
Efter lovgivningens almindelige regler afholdes udgifter til
førtidspension fuldt ud af statskassen, mens udgifter til f.eks.
kontanthjælp deles ligeligt mellem staten og primærkommunerne. I
henhold til den ved nr. 9 foreslåede nye affattelse af § 32, stk.
1, kan socialministeren godkende, at der også afholdes forsøg,
hvorved kompentecen i sager om førtidspension flyttes fra
revaliderings- og pensionsnævnet, der er et statsligt organ, til
kommunens sociale udvalg.
Det er et almindeligt princip for frikommuneforsøg, at de skal være
udgiftsneutrale i forholdet mellem staten og frikommunerne. For at
sikre dette giver den foreslåede bestemmelse mulighed for, at der
fastsættes regler, der tilstræber, at statskassens udgifter til
førtidspension ikke bliver større, end hvis forsøget ikke havde
været afholdt.
Økonomisk neutralitet kan f.eks. sikres ved at fastsætte et maksimum
for størrelsen af statsrefusion for en frikommunes samlede
udgifter til kontanthjælp og førtidspension. Dette maksimum kan
fastlægges som en procentdel af det beløb, som staten ialt
udbetaler pr. år til kommunernes og amtskommunernes udgifter til
disse to formål. Denne procentdel kan fastlægges ud fra den
pågældende kommunes andel i tidligere år af dette beløb. Herved
bortfalder kommunernes økonomiske tilskyndelse til at tildele
førtidspension fremfor kontanthjælp.
Til nr. 12
Bestemmelsen er udvidet til også at omfatte folkeskolelovens § 23,
stk. 2, der først og fremmest tager sigte på bevarelse af
7-klassede skoler med lavt årgangstal med henblik på at sikre
eleverne et passende ugentligt timetal. Hjemlen til at fravige
bestemmelsen kan anvendes til at godkende ordninger, hvorefter
klasserne inden for 1.-10. klassetrin også ved større skoler kan
sammensættes på utraditionel vis, f.eks. i forbindelse med en
afdelingsopdeling af en skole.
Til nr. 13
Bestemmelsen giver hjemmel til, at undervisningsministeren kan
godkende, at ledige over 25 år kan deltage i
produktionsskoleaktiviteter.