1986 LSF 79 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM VEDERLAG OG PENSION M.V. FOR DE DANSKE REPRÆSENTANTER I EUROPA-PARLAMENTET (DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABERS FORSAMLING) (OM EFTERVEDERLAG M.V.)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Lovforslag
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/198612K00079@1988-05-21/da
Indhold
§ 1
I lov nr. 225 af 31. maj 1979 om vederlag og pension m.v. for de
danske repræsentanter i Europa-Parlamentet (De europæiske
Fællesskabers Forsamling), som ændret ved § 3 i lov nr. 159 af 11.
april 1984 om ændring af lov om valg af danske repræsentanter i
Europa-Parlamentet, foretages følgende ændringer:
1. I § 2, stk. 2, 3. pkt., ændres »3 måneder« til: »6 måneder«.
2. I § 2, stk. 2, indsættes efter 3. pkt.:
»I ganske særlige tilfælde, hvor den pågældendes helbredsmæssige,
økonomiske eller sociale forhold i øvrigt taler derfor, kan der
dog ved beslutning af finansministeren bevilges eftervederlag i
yderligere indtil 12 måneder.«.
3. I § 3 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. De beføjelser, der efter § 85, stk. 1, i lov om valg til
Folketinget tilkommer Folketingets præsidium, udøves efter denne
lov af finansministeren.«.
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende og har virkning fra den 1. oktober 1986.
Stk. 2. Loven gælder ikke for repræsentanter i Europa-Parlamentet,
hvis hele medlemstid ligger forud for den 1. oktober 1986, samt
sådanne repræsentanters efterladte. Med hensyn til pensioner på
grundlag af medlemstid i Europa-Parlamentet finder reglerne i lov
nr. 311 af 4. juni 1986 om ændring af lov om valg til Folketinget
kun anvendelse, hvis medlemstiden eller en del heraf ligger efter
1. oktober 1986.
Oprindeligt fremsat lovforslag
Blad nr 192
§ 1
I lov nr. 225 af 31. maj 1979 om vederlag og pension m.v. for de
danske repræsentanter i Europa-Parlamentet (De europæiske
Fællesskabers Forsamling), som ændret ved § 3 i lov nr. 159 af 11.
april 1984 om ændring af lov om valg af danske repræsentanter i
Europa-Parlamentet, foretages følgende ændringer:
1. I § 2, STK. 2, 3. PKT., ændres »3 måneder« til: »6 måneder«.
2. I § 2, STK. 2, indsættes efter 3. pkt.:
»I ganske særlige tilfælde, hvor den pågældendes helbredsmæssige,
økonomiske eller sociale forhold i øvrigt taler derfor, kan der
dog ved beslutning af finansministeren bevilges eftervederlag i
yderligere indtil 12 måneder.«.
3. I § 3 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. De beføjelser, der efter § 85, stk. 1, i lov om valg til
folketinget, tilkommer folketingets præsidium, udøves efter denne
lov af finansministeren.«.
§ 2
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har
virkning fra den 1. oktober 1986.
Stk. 2. Loven gælder ikke for repræsentanter i Europa-Parlamentet,
hvis hele medlemstid ligger forud for den 1. oktober 1986, samt
sådanne repræsentanters efterladte. Med hensyn til pensioner på
grundlag af medlemstid i Europa-Parlamentet finder reglerne i lov
nr. 311 af 4. juni 1986 om ændring af lov om valg til folketinget
kun anvendelse, hvis medlemstiden eller en del heraf ligger efter
1. oktober 1986.
BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGET ALMINDELIGE BEMÆRKNINGER
De danske repræsentanter i Europa-Parlamentet oppebærer
grundvederlag, eftervederlag og pension m.v. i henhold til lov nr.
225 af 31. maj 1979 om vederlag og pension m.v. for de danske
repræsentanter i Europa-Parlamentet (De europæiske Fællesskabers
Forsamling) som ændret ved lov nr. 159 af 11. april 1984 om
ændring af lov om valg af danske repræsentanter i
Europa-Parlamentet (det grønlandske medlems udtræden).
Loven administreres af finansministeren, der afholder de hermed
forbundne udgifter på finanslovens § 23.02.10.
Lovens bestemmelser i §§ 1 og 3 er udformet således, at de i lov nr.
311 af 4. juni 1986 om ændring af lov om valg til folketinget
indeholdte ændringer i reglerne om grundvederlag og pension
umiddelbart får virkning for de danske repræsentanter i
Europa-Parlamentet.
Forhøjelsen af grundvederlaget medfører en merudgift på ca. 0,3 mill.
kr. i 1986 og ca. 1,2 mill. kr. i 1987 og følgende finansår. De
nævnte beløb er beregnet på grundlag af det vederlagsniveau, der
svarer til budgetteringsniveauet for de respektive finansår.
Merudgifter som følge af ændringerne i pensionsreglerne vil opstå
gradvis og vil i øvrigt afhænge af tilgangen af nye pensionister
og af varigheden af de enkelte medlemsperioder. Merudgifterne i
indeværende og følgende finansår lader sig derfor ikke på forhånd
beregne.
Lovforslaget fremsættes herefter som konsekvens af de i lov nr. 311
af 4. juni 1986 om ændring af lov om valg til folketinget i § 1,
nr. 4 og 5, indeholdte bestemmelser om eftervederlag, idet loven
om vederlag m.v. til medlemmer af Europa-Parlamentet på dette
punkt ikke alene bygger på en henvisning til folketingsvalgloven.
ADMINISTRATIVE OG ØKONOMISKE KONSEKVENSER
Administrativt indebærer forslaget, at det overlades til
finansministeren at træffe de beslutninger i visse socialt
betingede spørgsmål om eftervederlag og pension, som ifølge lov om
ændring af lov om valg til folketinget, § 1, nr. 5 og 7, træffes
af folketingets præsidium for folketingsmedlemmers vedkommende.
Den af lovforslaget følgende merudgift lader sig ikke på forhånd
beregne. Den vil være afhængig dels af opstået sygdom blandt
medlemmerne og dels af antallet af medlemmer, der ikke genvælges i
forbindelse med valg til Europa-Parlamentet samt af disses
medlemsanciennitet. Det skønnes dog, at den gennemsnitlige årlige
merudgift til eftervederlag vil udgøre ca. 0,4 mill. kr.
BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGETS ENKELTE BESTEMMELSER
Til § 1, nr. 1 og 2
Efter forslagene vil de ændringer, der er gennemført ved lov nr. 311
af 4. juni 1986 om ændring af lov om valg til folketinget, § 1,
nr. 4 og 5, om eftervederlag få tilsvarende virkning for
repræsentanter i Europa-Parlamentet.
Forslagene indebærer, at eftervederlaget til et medlem, hvis
medlemskab ophører ved et valg til Europa-Parlamentet, eller som
på grund af sygdom udtræder af Europa-Parlamentet, bliver ydet i
mindst 6 måneder mod hidtil i mindst 3 måneder. Forslagene
indebærer endvidere, at der indføres en adgang for
finansministeren til i ganske særlige socialt betingede tilfælde
at forlænge eftervederlagsperioden med indtil 12 måneder.
TIL § 1, NR. 3
Der henvises til de indledende bemærkninger om finansministerens
kompetence til at træffe beslutning i visse spørgsmål om
eftervederlag og pension.
TIL § 2
For at opretholde paralleliteten til lov om ændring af lov om valg
til folketinget, der trådte i kraft den 1. oktober 1986, foreslås,
at denne lov får virkning fra samme dato.
Princippet om at undgå sammenblanding af nye og gamle regler, der
kendes fra ændringer i lov om valg til folketinget, foreslås
anvendt også ved ændringer i denne lov.
BILAG I dette bilag er (markeret med --/ og /-- ) indsat gældende
formulering af de bestemmelser, der berøres af lovforslaget
1. I § 2, STK. 2, 3. PKT., ændres »3 måneder« til: »6 måneder«.
2. I § 2, STK. 2, indsættes efter 3. pkt.:
»I ganske særlige tilfælde, hvor den pågældendes helbredsmæssige,
økonomiske eller sociale forhold i øvrigt taler derfor, kan der
dog ved beslutning af finansministeren bevilges eftervederlag i
yderligere indtil 12 måneder.«.
--/
§ 2. En repræsentant oppebærer vederlag fra dagen for valget eller, hvis vedkommende er indtrådt i anledning af en anden repræsentants død eller udtræden af Europa-Parlamentet, fra dagen efter, at den hidtidige repræsentant er afgået ved døden eller udtrådt af Europa-Parlamentet, og indtil udgangen af den måned, hvori repræsentanten ophører at være medlem af Europa-Parlamentet.
Stk. 2. Bestemmelsen om eftervederlag i § 84, stk. 2, i lov om valg til folketinget finder også anvendelse på repræsentanter i Europa-Parlamentet, hvis medlemskab ophører ved valg eller ved udtræden på grund af sygdom. Eftervederlaget ydes i en periode på 1 måned for hvert hele år, den pågældende sammenlagt har været repræsentant i Europa-Parlamentet eller medlem af folketinget, idet en medlemsperiode, hvori den pågældende samtidig har været medlem af Europa-Parlamentet og folketinget, kun medregnes een gang. Eftervederlaget ydes mindst i 3 måneder og højst i 12 måneder. Medlemsperioder i folketinget, der tidligere har været medregnet ved fastsættelse af perioden for eftervederlag i henhold til lov om valg til folketinget, medregnes ikke ved fastsættelsen af perioden som nævnt i 2. punktum.
Stk. 3. Det i stykke 2 nævnte eftervederlag kan ikke oppebæres samtidig med vederlag som folketingsmedlem. /--
3. I § 3 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. De beføjelser, der efter § 85, stk. 1, i lov om valg til
folketinget, tilkommer folketingets præsidium, udøves efter denne
lov af finansministeren.«.
--/
§ 3. Bestemmelserne om pension og efterindtægt i §§ 85-93 i lov om valg til folketinget finder også anvendelse på repræsentanter i Europa-Parlamentet, idet medlemsperioder i Europa-Parlamentet ved pensionens beregning sidestilles med medlemsperioder i folketinget. Medlemsperioder, hvori den pågældende samtidig har været medlem af folketinget og Europa-Parlamentet, medregnes dog ikke dobbelt.