Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/198612K00086@1988-05-21/da

Indhold

1. Indledning

§ 1

I lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 646 af 18. december

1985, foretages følgende ændring:

I § 2, STK. 2, NR. 3, indsættes foran »arbejde« ordene: »i krigstid«.

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 1987.

BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGET

I den gældende arbejdsmiljølov er der en uklarhed med hensyn til

aktiviteter, der foregår i militært regi (arbejde på værksteder,

uddannelse, øvelser m.m.), idet lovens § 2, stk. 2, nr. 3,

generelt undtager »arbejde, der udføres af militære, og som kan

henregnes til egentlig militærtjeneste« fra arbejdsmiljøloven,

samtidig med at det af § 2, stk. 3, fremgår, at en række af lovens

bestemmelser også omfatter det arbejde, der er nævnt i § 2, stk.

2. Vedtagelsen af lovforslaget vil fjerne denne uklarhed og give

arbejdsmiljøloven fuld gyldighed inden for forsvaret i fredstid.

I 1985 var der 8 arbejdsulykker med dødelig udgang i forsvaret, i

1984 7 og i 1983 2.

Formålet med lovforslaget er primært at forhindre sådanne ulykker,

der kunne have været undgået, ved at styrke

arbejdsmiljøbestemmelserne for arbejde, der udføres af militære,

så de bringes i overensstemmelse med de bestemmelser, der gælder

alt andet arbejde. Undersøgelserne efter nogle af disse

dødsulykker har vist, at fortilfælde i form af såvel »nærulykker«

(dvs. situationer, der ikke fik alvorlige konsekvenser, men liges

så godt kunne have fået det) som mindre alvorlige ulykker ikke er

blevet behandlet seriøst nok, fordi de har været indsyltet i det

militære hemmelighedskræmmeri og kommandosystem. Med øgede krav om

sikkerhedsuddannelse af militære og om involvering af

Arbejdstilsynet (såvel med hensyn til anmeldelse som tilsyn) kunne

nogle dødsulykker have været undgået. Eksempelvis afslørede

undersøgelsen af kanonslagsulykken i frømandskorpset den 19. juli

1984, at den var konsekvensen af gentagne overtrædelser af

gældende sikkerhedsbestemmelser, der havde fundet sted i årevis,

uden at nogen havde grebet ind. Undersøgelsen afslørede ifølge

auditøren forhold, der gjorde det muligt at kriminalisere hele

frømandskorpset. Røggasulykken i Sandholmlejren i januar 1985, der

kostede to soldater livet, havde et fortilfælde uden dødelig

udgang et halvt år før, der end ikke havde været behandlet i det

lokale sikkerhedsudvalg.

Den uklare retstilstand, der hersker under den nugældende lov,

betyder, at arbejdsmiljøhensyn i praksis bliver underlagt det

militære kommandosystem. Hvis eksempelvis en værnepligtig talsmand

(sikkerhedsrepræsentanter eksisterer jo ikke) gør indsigelse mod

udførelsen af en given aktivitet og begrunder sin indsigelse med

arbejdsmiljølovens bestemmelser, som efter hans skøn gælder for

den pågældende aktivitet, kan han til enhver tid blive korrigeret

af en overordnet, som skønner, at der her er tale om »egentlig

militærtjeneste«, der er undtaget fra loven. Talsmanden har

derefter bare at adlyde øjeblikkeligt eller ryge ind i det

militære straffesystem, der fastsætter strenge straffe for

lydighedsnægtelse. Efterfølgende kan det selvfølgelig, hvis den

værnepligtige talsmand er meget ihærdig og standhaftig,

undersøges, hvor grænserne egentlig gik i det pågældende tilfælde.

Uanset om talsmanden får ret eller ej, er det under alle

omstændigheder for sent til at afværge de ulykker, der eventuelt

er sket i den pågældende situation. Hvis talsmanden ikke er 100

pct. sikker på, at han har ret (hvilket han sjældent kan være med

lovens uklarhed og den sparsomme sikkerhedsuddannelse, han har

fået), må han lade situationen passere, idet kun nægtelse af

direkte ulovlig ordre er straffri. I praksis betyder

arbejdsmiljølovens bestemmelser altså, at lovens gyldighedsområde

bestemmes af kommandosystemet.

Med fuld indførelse af arbejdsmiljøloven sikres det, at

værnepligtige, konstabler og andre personelgrupper får ret til at

vælge sikkerhedsrepræsentanter, der får samme beskyttelse (jf.

den, der gælder tillidsrepræsentanter) som på det civile

arbejdsmarked, og som får samme arbejdsmiljøuddannelse (§ 9).

Det sikres endvidere, at alle arbejdsulykker eller »nærulykker«

bliver anmeldt til Arbejdstilsynet i stedet for som i dag at gå

over materielkommandoen, der sorterer, hvad den vil videregive, og

hvad den vil tilbageholde(* 1).

Ethvert skridt mod en øget ligestilling imellem forholdene inden for

militæret og på det øvrige arbejdsmarked må betragtes som et

fremskridt, da det integrerer militæret i det øvrige samfund frem

for at gøre det til en stat i staten. 1970ernes store reform i den

retning var indførelsen af værnepligtslønnen, der ligestillede

værnepligtige med andre lavtlønnede offentligt ansatte. 1980ernes

bidrag kan blive ligestillingen på arbejdsmiljøområdet.

Militærets arbejdsmiljø er et alt for alvorligt emne (jævnfør de

ovenfor omtalte meningsløse dødsulykker) at overlade til de

militære myndigheder alene. Med vedtagelsen af lovforslaget vil

soldaternes og Arbejdstilsynets indsats på arbejdsmiljøområdet

blive styrket, hvilket kun kan føre til et bedre og sikrere

arbejdsmiljø.

BILAG

I dette bilag er (markeret med --/ og /-- ) indsat gældende

formulering af de bestemmelser, der berøres af lovforslaget

I lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 646 af 18. december

1985, foretages følgende ændring:

I § 2, STK. 2, NR. 3, indsættes foran »arbejde« ordene: »i krigstid«.

§ 2. Loven omfatter arbejde for en arbejdsgiver.

STK. 2. Undtaget er

1) arbejde i arbejdsgiverens private husholdning,

2) arbejde, der udelukkende udføres af de medlemmer af

arbejdsgiverens familie, som hører til hans husstand, jf. dog §

59, stk. 1-3,

3) arbejde, der udføres af militære, og som kan henregnes til

egentlig militærtjeneste.

STK. 3. Følgende bestemmelser omfatter også arbejde, der ikke udføres

for en arbejdsgiver, samt det arbejde, der er nævnt i stk. 2:

1) § 20 om flere arbejdsgivere m.v. på samme arbejdssted, §§ 30-36 om

leverandører m.fl. og § 37 om bygherrer m.v.,

2) §§ 38 og 39, for så vidt angår de i § 39, stk. 1, nr. 1 og 2,

omhandlede arbejder, samt § 41,

3) §§ 45-47 om tekniske hjælpemidler m.v.,

4) kapitel 8 om stoffer og materialer,

5) § 58 om vejtransport.

Versioner

1. 1988-05-21