1986 LSF 92 FORSLAG TIL LOV OM OPHÆVELSE AF LOV OM INVESTERINGSFONDS
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Lovforslag
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/198612K00092@1988-05-21/da
Indhold
§ 1
¬Lov om investeringsfonds, jf. lovbekendtgørelse nr. 422 af 15.
august 1984, som ændret ved lov nr. 257 af 22. maj 1986, ophæves.
§ 2
¬Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende og har
virkning fra den 1. januar 1987.
BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGET
¬Investeringsfondsordningen gør det muligt for erhvervsdrivende
personer og selskaber at fremskyde det skattemæssige fradrag for
omkostninger, som først afholdes mange år senere. Ordningen
indebærer derfor, at skattebetalingen kan udskydes i mange år,
typisk mellem 10 og 20 år. Ordningen er attraktiv på grund af den
rentefrie kredit, som derved ydes firmaerne, og som følge af, at
ordningen samtidig kan bruges til at »mindske de økonomiske
problemer, som den progressive beskatning medfører for
erhvervsdrivende med stærkt svingende indtægter« (jf.
bemærkningerne p. 5 til skatteministerens forslag til lov om
konsolideringsfonde (L 89), som var tænkt at skulle afløse
investeringsfondsloven, se Folketingstidende 1984-85, tillæg A,
sp. 1677.
Investeringsfondsmidler anvendes med fordel til forlodsafskrivninger
af investeringer, som afskrives over et langt tidsrum, såsom i
bygninger. Fradraget gives derudover op til 6 år, forinden
investeringen foretages. Ordningen benyttes formentlig i det
omfang, virksomhedernes overskud giver basis for, selv om nogle
midler derved risikerer at blive »brændt inde i
investeringsfonds«, som skatteministeren udtrykte det under
folketingsdebatten om skibsværftsaftalen (se Folketingstidende
1986-87, forhandlingerne sp. 619). Erhvervsdrivende personer
fradrog således ved henlæggelse til investeringsfond 2,9 mia. kr.
i den skattepligtige indkomst for 1983, mens selskaber i 1984
fradrog 4,7 mia. kr.
Disse skattemæssige fradrag vil først udgøre en DRIFTSMæSSIG
¬OMKOSTNING FOR VIRKSOMHEDERNE, EFTERHåNDEN SOM INVESTERINGERNE
FORBRUGES, OG VIL DERFOR OGSå FøRST FIGURERE SOM DRIFTSMæSSIGE
AFSKRIVNINGER I VIRKSOMHEDERNES åRSREGNSKABER I DE FøLGENDE MANGE
åR.
Ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd beløber denne indirekte
erhvervsstøtte sig til omkring 3 mia. kr. årligt. Dette skøn er
formentlig i underkanten.
Finansministeriet har desværre ikke fremlagt beregninger over
størrelsen af erhvervsstøtten gennem investeringsfondsloven.
Investeringsfondsloven foreslås ophævet, fordi der ikke er nogen som
helst sikkerhed for, at der investeres mere i virksomhederne
gennem denne ordning, end der ellers ville blive. Det er
formentlig alene driftsøkonomiske betragtninger, som afgør, om der
skal investeres.
Der foreslås ikke nogen overgangsordninger for afvikling af allerede
henlagte investeringsmidler, idet investeringsfondsloven samtidig
indebærer, at virksomhederne har indsat beløb svarende til den
udskudte skat på en bankkonto. Der vil derfor ikke være noget til
hinder for, at allerede henlagte midler indtægtsføres allerede ved
første regnskab efter lovens vedtagelse, idet de båndlagte midler
kan bruges til den skattebetaling, som indtægtsføringen medfører.