Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/198612K00101@1988-05-21/da

Indhold

1. Indledning

§ 1

I lov om boligbyggeri, jf. lovbekendtgørelse nr. 80 af 3. februar

1986, som ændret ved § 2 i lov nr. 303 af 4. juni 1986, foretages

følgende ændringer:

1. I § 3 indsættes efter stk. 5 som nyt stykke:

»Stk. 6. Ved anmeldelse til tinglysning af et dokument om afhændelse

af en fast ejendom, der tilhører et almennyttigt boligselskab,

skal dokumentet være ledsaget af et samtykke efter stk. 5. Det

samme gælder for et pantebrev i en ejendom, der tilhører et

almennyttigt boligselskab, medmindre pantebrevet indeholder

boligselskabets erklæring om, at betingelserne for udstedelse af

pantebrevet uden samtykke er opfyldt, jf. stk. 5, nr. 1-6. Hvis

samtykke eller erklæring ikke foreligger, sætter dommeren i

overensstemmelse med reglerne i tinglysningsloven en frist til

fremskaffelse af samtykket eller erklæringen.«.

Stk. 6 bliver herefter stk. 7.

2. § 10 affattes således:

»§ 10. Det påhviler selskabet at drage omsorg for, at selskabets

ejendomme og lejligheder holdes forsvarligt ved lige.

Stk. 2. Afdelingen foretager og afholder udgiften til vedligeholdelse

og fornyelse af låse, vand- og gashaner, elafbrydere, wc-kummer,

cisterner, vaskekummer, badekar, køleskabe, komfurer,

vaskemaskiner og lignende installationer, medmindre forringelsen

skyldes boligtagerens forsømmelse.

Stk. 3. Selskabet træffer beslutning om, hvorvidt lejlighedernes

vedligeholdelse i boperioden og istandsættelse ved fraflytning

skal ske efter reglerne i enten § 10 a eller § 10 b. Det besluttes

samtidig, om der skal fastsættes ens regler for alle selskabets

afdelinger. De vedtagne regler gælder for samtlige boligtagere

uanset eventuelle modstående kontraktbestemmelser. Det kan ikke

ved fraflytning forlanges, at lejligheden afleveres i en bedre

stand end den, hvori den blev overtaget.

Stk. 4. Ændring af den efter stk. 3 vedtagne vedligeholdelses- og

istandsættelsesordning kan tidligst ske, når ordningen har været i

kraft i 5 år.

Stk. 5. Ved fraflytning gennemføres et syn af lejligheden, hvorunder

omfanget af boligtagerens forpligtelser efter stk. 6 og § 10 a

fastlægges. Underretter selskabet ikke senest 2 uger efter synet

boligtageren om istandsættelsesarbejdernes omfang, den anslåede

udgift og boligtagerens andel heraf, bortfalder selskabets

eventuelle krav mod boligtageren, medmindre denne er fraflyttet

uden at give selskabet oplysning om den fremtidige adresse.

Overskridelser, der forhøjer boligtagerens andel af den anslåede

udgift med mere end 10 pct., er denne uvedkommende.

Stk. 6. Boligtageren skal uanset reglerne i §§ 10 a og 10 b afholde

samtlige udgifter som følge af misligholdelse, hvorved det lejede

er forringet eller skadet som følge af fejlagtig brug, fejlagtig

vedligeholdelse eller uforsvarlig adfærd af boligtageren,

medlemmer af dennes husstand eller andre, som boligtageren har

givet adgang til boligen.

Stk. 7. Selskabet kan uanset bestemmelsen i stk. 3 fastsætte særlige

regler om vedligeholdelse i boperioden og om istandsættelse ved

fraflytning af boliger, der er indrettet til unge under

uddannelse.

Stk. 8. Selskabet kan ved aftale med kommunalbestyrelsen fravige

bestemmelserne i stk. 2 og 3 for boliger, der udlejes til kommunen

og anvendes som kommunale pensionistboliger, jf. kap. 12 i lov om

individuel boligstøtte.

Stk. 9. Reglerne om vedligeholdelse i boperioden og istandsættelse

ved fraflytning finder ikke anvendelse på hus eller husrum, der

helt eller delvis er udlejet til andet end beboelse.«.

3. Efter § 10 indsættes:

»§ 10 a. Har selskabet efter § 10, stk. 3, truffet beslutning herom,

sørger boligtageren for og afholder udgiften til at vedligeholde

lejligheden med hvidtning, maling, tapetsering og gulvbehandling i

boperioden.

Stk. 2. Ved fraflytning af lejligheden gennemføres for boligtagerens

regning en normalistandsættelse, der omfatter nødvendig hvidtning,

maling og tapetsering af vægge og lofter samt rengøring. Selskabet

kan beslutte, at boligtageren i stedet betaler et af selskabet

fastsat hertil svarende normalistandsættelsesbeløb. Afdelingen

overtager i løbet af en periode på højst 10 år fra boligtagerens

overtagelse af lejligheden gradvis boligtagerens udgift til

normalistandsættelsen eller betaling af

normalistandsættelsesbeløbet. Ved fraflytning inden udløbet af den

fastsatte periode betaler boligtageren kun det beløb, som på det

tidspunkt, hvor lejemålet ophører, ikke er overtaget af

afdelingen.

§ 10 b. Har selskabet efter § 10, stk. 3, truffet beslutning herom,

vedligeholder afdelingen lejligheden indvendigt med hvidtning,

maling, tapetsering og gulvbehandling i boperioden. De nødvendige

midler tilvejebringes ved boligtagerens indbetaling af et beløb

til en vedligeholdelseskonto for lejligheden. Beløbet fastsættes

af selskabets ledelse efter drøftelse med afdelingsbestyrelsen til

et årligt beløb pr. m2 bruttoetageareal. Boligtageren kan

forlange, at der udføres vedligeholdelse af lejligheden med

hvidtning, maling, tapetsering og gulvbehandling, når det er

nødvendigt og udgifterne kan dækkes af lejlighedens

vedligeholdelseskonto.

Stk. 2. Selskabet fastsætter regler om istandsættelse ved

fraflytning. Udgiften hertil afholdes af de midler, der er hensat

på en fælleskonto for afdelingen.

§ 10 c. Boligministeren fastsætter nærmere regler om de forhold, der

er nævnt i § 10, § 10 a og § 10 b.«.

4. § 24, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. I 1987 udgør bidrag efter stk. 1 11,65 kr. pr. m2

bruttoetageareal for afdelinger, der er taget i brug i perioden

fra den 1. januar 1965 og indtil den 1. januar 1970, samt for

tidligere ibrugtagne afdelinger, der inden den 1. januar 1983 af

kommunalbestyrelsen har fået bevilget hel eller delvis fritagelse

for hidtidige bidrag. For øvrige afdelinger, der er taget i brug

før den 1. januar 1965, udgør bidraget i 1987 26,05 kr. pr. m2

bruttoetageareal. Bidragene indbetales med lige store beløb for

hvert af kvartalerne april, juli og oktober 1987.«.

5. I § 31 og § 43, stk. 1, ændres »12 pct.« til: »9 pct.«.

6. I § 31 og § 43, stk. 2, ændres »6 pct.« til: »4 pct.«.

7. I §§ 32 og 52 ændres »18 pct.« til: »13 pct.«.

8. I § 48, stk. 2, ændres »1986« til: »1987«.

9. I §§ 48, stk. 3, 63, stk. 3, 67, stk. 3 og 81, stk. 3, ændres

»kvota« til: »kvote«.

10. I § 54, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »1986«: », eller at et

tilsagn efter denne dato kun omfatter tilbygning til og mindre

ombygninger af en eksisterende bygning, jf. § 62 b, stk. 2«.

11. I § 54 a, stk. 2, ændres »1984, 1985 og 1986« til: »1984, 1985,

1986 og 1987«.

12. Overskriften til kapitel 8 a ændres til: »Ejerlejlighedsopdeling

af visse arealer«.

13. § 54 c ophæves.

14. § 59 affattes således:

Ȥ 59. Ejendommen skal forsikres mod brand i et forsikringsselskab,

der har Forsikringstilsynets tilladelse til at drive

bygningsbrandforsikringsvirksomhed.«.

15. I § 62 b, stk. 1, indføjes efter »1986«: », jf. stk. 2.«.

16. Efter § 62 b, stk. 1, indsættes som nye stykker:

»Stk. 2. Byggeskadefonden omfatter uanset tidspunkt for meddelelse

af tilsagn ikke tilbygning til og mindre ombygninger af en

eksisterende bygning, medmindre bygningen i forvejen er omfattet

af fonden.

Stk. 3. Ved om- og tilbygninger, der ikke er omfattet af stk. 2, skal

bygherren foranledige, at der foretages bygningsgennemgang samt

udfærdiges en rapport herom, inden der meddeles tilsagn efter §

48, § 63, § 67 eller § 81.

Stk. 4. Boligministeren fastsætter nærmere regler om bestemmelserne i

stk. 2 og 3.«.

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 5 og 6.

17. § 62 b, stk. 2 og 3, der bliver stk. 5 og 6, ændres til: § 62 c,

stk. 1 og 2.

§§ 62 c-h bliver herefter §§ 62 d-i.

18. I § 62 c, stk. 1, der bliver § 62 d, stk. 1, ændres »§ 60 g, stk.

2« til: »§ 62 h, stk. 2«.

19. I § 62 f, stk. 2, der bliver § 62 g, stk. 2, indsættes efter

»afleveringstidspunkt«: », ved private andelsboliger dog senest

på skæringsdagen for byggeriets overgang fra anlæg til drift«.

20. I § 62 h, der bliver § 62 i, ændres »§ 62 g« til: »§ 62 h«.

21. I § 63, stk. 2, 1. og 3. pkt., ændres »1986« til: »1987«.

22. I § 63 indsættes efter stk. 5 som nyt stykke:

»Stk. 6. Er tilsagn givet til personer, institutioner, selskaber,

fonde eller lignende, som påtager sig at opføre en boligbebyggelse

med henblik på overdragelse til en andelsboligforening, kan

kommunalbestyrelsen efter byggeriets påbegyndelse kun godkende en

overdragelse til en andelsboligforening bestående af kommende

beboere.«.

23. § 67, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Tilsagn om statsstøtte kan gives til opførelse af indtil

3.000 værelsesenheder i finansåret 1987. Udnyttes bevillingskvoten

i finansåret 1986 ikke fuldt ud på grund af bortfald af tidligere

meddelte tilsagn, overføres et hertil svarende antal

værelsesenheder til et senere finansår.«.

24. I § 67, stk. 4, ændres »§ 72, stk. 3,» til: »§ 72, stk. 2,».

25. § 69 affattes således:

»§ 69. De i § 67 nævnte boliger kan tilvejebringes ved

1) integration i almennyttigt boligbyggeri, hvortil der ydes støtte i

medfør af § 48,

2) erhvervelse og ombygning af eksisterende ejendomme,

3) ombygning af eksisterende ejendomme eller

4) nybyggeri.«.

26. I § 70, stk. 1, ændres »20 pct.« til: »15 pct.«.

27. § 70, stk. 3, 1. pkt., affattes således:

»Ved erhvervelse af boliger efter § 69 nr. 2 og 3, kan

boligministeren i særlige tilfælde godkende, at indestående

pantegæld overtages af erhververen eller bliver indestående i

ejendommen.«.

28. I § 72 ophæves stk. 2 og 3, og i stedet indsættes:

»Stk. 2. Kommunens andel af rentebidraget udgør et beløb, der svarer

til 10 pct. af det fulde rentebidrag på den del af indekslånet,

der ved lånets optagelse har pantesikkerhed inden for 80 pct. af

ejendommens værdi, jf. § 60. Resten af rentebidraget betales af

staten.«.

Stk. 4 bliver herefter stk. 3.

29. § 73 a, stk. 1, affattes således:

»Boligministeren kan på statskassens vegne i hvert af studieårene

1984/ 85 - 1989/ 90 yde tilskud til nedbringelse af lejen i

kollegier, der i perioden fra 1. april 1946 til 31. marts 1982 har

fået tilsagn om statsstøtte til opførelse efter byggestøtte-,

kollegiestøtte- eller boligbyggerilovgivningen.«.

30. § 73 a, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. I hvert af studieårene 1984/ 85-1986/ 87 kan der gives

tilsagn om tilskud på indtil 20 mill. kr. og indtil 22 mill. kr. i

hvert af studieårene 1987/ 88-1989/ 90.«

31. I § 73 a, stk. 3, indsættes som nyt 4. pkt.:

»Herefter forhøjes det for kollegiet fastsatte tilskud for studieåret

1984/ 85 med 10 pct., og det forhøjede tilskud ydes med samme

beløb i hvert af studieårene 1987/ 88-1989/ 90.«

4. pkt. bliver herefter 5. pkt.

32. I § 73 a, stk. 5, ændres »1987« til: »1990«.

33. I § 73 a, stk. 6, ændres »31. juli 1987« til: »1. august 1990«.

34. Efter § 73 a indsættes:

»§ 73 b. Boligministeren kan på statskassens vegne meddele tilsagn om

statslån til dækning af indtil 15 pct. af de godkendte udgifter

til udbedring af byggeskader, større ekstraordinære

renoveringsarbejder samt i ganske særlige tilfælde til

ekstraordinær opretning af økonomien i kollegier/ ungdomsboliger,

der har fået tilsagn om statsstøtte til opførelse efter

byggestøtte-, kollegiestøtte- eller boligbyggerilovgivningen før

1. juli 1986, i det omfang udgifterne ikke dækkes ved erstatninger

eller gennem forsikringer.

Stk. 2. Statens lån skal have oprykkende panteret efter indekslån.

Summen af stats- og indekslån kan udgøre indtil 100 pct. af de

godkendte udgifter, jf. stk. 1. Statslånet er rente- og

afdragsfrit, jf. § 70, stk. 2.

Stk. 3. Tilsagn om statslån efter stk. 1 afholdes af bevillingen til

lån til boliger for unge under uddannelse m.fl.

Stk. 4. Der ydes rentebidrag, afdragsbidrag samt garanti efter

bestemmelserne i §§ 72, 72 a, 72 b og 72 c.«.

35. I § 77 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Boliger for unge, der er indrettet i almennyttigt

boligbyggeri med tilsagn om støtte før 1. april 1982, er omfattet

af de for almennyttigt byggeri fastsatte bestemmelser, uanset at

boligerne er udlejet samlet ved en lejekontrakt til en institution

med sociale eller almennyttige formål.«

Stk. 2-9 bliver herefter stk. 3-10.

36. I § 77, stk. 10, 2. pkt., ændres »nr. 45 af 28. januar 1983« til:

»nr. 524 af 11. august 1986«.

37. § 81, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Tilsagn om statsstøtte kan gives til opførelse af indtil

1.000 lette kollektivboliger i finansåret 1987«.

38. I § 96 ændres »1986« til: »1987«.

§ 2

Lovforslaget kan stadfæstes straks efter dets vedtagelse.

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1987.

Stk. 2. § 1, nr. 2 og 3, får først virkning fra den 1. juli 1987.

§ 4

Stk. 1. Beslutninger, der er truffet om lejlighedernes indvendige

vedligeholdelse og istandsættelse ved fraflytning efter § 10, stk.

2, i lov om boligbyggeri, jf. lovbekendtgørelse nr. 80 af 3.

februar 1986, er fortsat gyldige. Efter den 30. juni 1987 anvendes

dog de i nærværende lovs § 1, nr. 2 og 3, indeholdte bestemmelser

i § 10, stk. 2, 5 og 6, samt § 10 a eller § 10 b ved de

vedligeholdelses- og istandsættelsesordninger, som selskabets

ledelse har besluttet efter henholdsvis § 10, stk. 3, og § 10,

stk. 4, i lov om boligbyggeri, jf. lovbekendtgørelse nr. 80 af 3.

februar 1986.

Stk. 2. De almennyttige boligselskabers beslutninger i medfør af §

10, stk. 2, i lov om boligbyggeri, jf. lovbekendtgørelse nr. 80 af

3. februar 1986, kan ændres efter reglerne i nærværende lovs § 1,

nr. 2. Beslutning herom kan træffes, selv om ordningen ikke har

været i kraft i 5 år.

Oprindeligt fremsat lovforslag

Blad nr 237

§ 1

I lov om boligbyggeri, jfr. lovbekendtgørelse nr. 80 af 3. februar

1986, som ændret ved § 2 i lov nr. 303 af 4. juni 1986, foretages

følgende ændringer:

1. I § 3 indsættes efter STK. 5 som nyt stykke:

»STK. 6. Ved anmeldelse til tinglysning af et dokument om afhændelse

af en fast ejendom, der tilhører et almennyttigt boligselskab,

skal dokumentet være ledsaget af et samtykke efter stk. 5. Det

samme gælder for et pantebrev i en ejendom, der tilhører et

almennyttigt boligselskab, med mindre pantebrevet indeholder

boligselskabets erklæring om, at betingelserne for udstedelse af

pantebrevet uden samtykke er opfyldt, jfr. stk. 5, nr. 1-6. Hvis

samtykke eller erklæring ikke foreligger, sætter dommeren i

overensstemmelse med reglerne i tinglysningsloven en frist til

fremskaffelse af samtykket eller erklæringen.«.

Stk. 6 bliver herefter stk. 7.

2. § 10 affattes således:

»§ 10. Det påhviler selskabet at drage omsorg for, at selskabets

ejendomme og lejligheder holdes forsvarligt ved lige.

Stk. 2. Afdelingen foretager og afholder udgiften til vedligeholdelse

og fornyelse af låse, vand- og gashaner, el-afbrydere, wc-kummer,

cisterner, vaskekummer, badekar, køleskabe, komfurer,

vaskemaskiner og lignende installationer, medmindre forringelsen

skyldes boligtagerens forsømmelse.

Stk. 3. Selskabet træffer beslutning om, hvorvidt lejlighedernes

vedligeholdelse i boperioden og istandsættelse ved fraflytning

skal ske efter reglerne i enten § 10 a eller § 10 b. Det besluttes

samtidig, om der skal fastsættes ens regler for alle selskabets

afdelinger. De vedtagne regler gælder for samtlige boligtagere

uanset eventuelle modstående kontraktbestemmelser. Det kan ikke

ved fraflytning forlanges, at lejligheden afleveres i en bedre

stand, end den hvori den blev overtaget.

Stk. 4. Ændring af den efter stk. 3 vedtagne vedligeholdelses- og

istandsættelsesordning kan tidligst ske, når ordningen har været i

kraft i 5 år.

Stk. 5. Ved fraflytning gennemføres et syn af lejligheden, hvorunder

omfanget af boligtagerens forpligtelser efter stk. 6 og § 10 a

fastlægges. Underretter selskabet ikke senest 2 uger efter synet

boligtageren om istandsættelsesarbejdernes omfang, den anslåede

udgift og boligtagerens andel heraf, bortfalder selskabets

eventuelle krav mod boligtageren, medmindre denne er fraflyttet,

uden at give selskabet oplysning om den fremtidige adresse.

Overskridelser, der forhøjer boligtagerens andel af den anslåede

udgift med mere end 10 pct., er denne uvedkommende.

Stk. 6. Boligtageren skal uanset reglerne i §§ 10 a og 10 b afholde

samtlige udgifter som følge af misligholdelse, hvorved det lejede

er forringet eller skadet som følge af fejlagtig brug, fejlagtig

vedligeholdelse eller uforsvarlig adfærd af boligtageren,

medlemmer af dennes husstand eller andre, som boligtageren har

givet adgang til boligen.

Stk. 7. Selskabet kan uanset bestemmelsen i stk. 3 fastsætte særlige

regler om vedligeholdelse i boperioden og om istandsættelse ved

fraflytning af boliger, der er indrettet til unge under

uddannelse.

Stk. 8. Selskabet kan ved aftale med kommunalbestyrelsen fravige

bestemmelserne i stk. 2 og 3 for boliger, der udlejes til kommunen

og anvendes som kommunale pensionistboliger, jfr. kap. 12 i lov om

individuel boligstøtte.

Stk. 9. Reglerne om vedligeholdelse i boperioden og istandsættelse

ved fraflytning finder ikke anvendelse på hus eller husrum, der

helt eller delvis er udlejet til andet end beboelse.«.

3. Efter § 10 indsættes:

»§ 10 a. Har selskabet efter § 10, stk. 3 truffet beslutning herom,

sørger boligtageren for og afholder udgiften til at vedligeholde

lejligheden med hvidtning, maling, tapetsering og gulvbehandling i

boperioden.

Stk. 2. Ved fraflytning af lejligheden gennemføres for boligtagerens

regning en normalistandsættelse, der omfatter nødvendig hvidtning,

maling og tapetsering af vægge og lofter samt rengøring. Selskabet

kan beslutte, at boligtageren i stedet betaler et af selskabet

fastsat hertil svarende normalistandsættelsesbeløb. Afdelingen

overtager i løbet af en periode på højst 10 år fra boligtagerens

overtagelse af lejligheden gradvis boligtagerens udgift til

normalistandsættelsen eller betaling af

normalistandsættelsesbeløbet. Ved fraflytning inden udløbet af den

fastsatte periode betaler boligtageren kun det beløb, som på det

tidspunkt, hvor lejemålet ophører, ikke er overtaget af

afdelingen.

§ 10 b. Har selskabet efter § 10, stk. 3 truffet beslutning herom,

vedligeholder afdelingen lejligheden indvendig med hvidtning,

maling, tapetsering og gulvbehandling i boperioden. De nødvendige

midler tilvejebringes ved boligtagerens indbetaling af et beløb

til en vedligeholdelseskonto for lejligheden. Beløbet fastsættes

af selskabets ledelse efter drøftelse med afdelingsbestyrelsen til

et årligt beløb pr. m2 bruttoetageareal. Boligtageren kan

forlange, at der udføres vedligeholdelse af lejligheden med

hvidtning, maling, tapetsering og gulvbehandling, når det er

nødvendigt, og udgifterne kan dækkes af lejlighedens

vedligeholdelseskonto.

Stk. 2. Selskabet fastsætter regler om istandsættelse ved

fraflytning. Udgiften hertil afholdes af de midler, der er hensat

på en fælleskonto for afdelingen.

§ 10 c. Boligministeren fastsætter nærmere regler om de forhold, der

er nævnt i § 10, § 10 a og § 10 b.«.

4. § 24, STK. 2, affattes således:

»STK. 2. I 1987 udgør bidrag efter stk. 1 11,65 kr. pr. m2

bruttoetageareal for afdelinger, der er taget i brug i perioden

fra den 1. januar 1965 og indtil den 1. januar 1970, samt for

tidligere ibrugtagne afdelinger, der har fået bevilget hel eller

delvis fritagelse for hidtidige bidrag. For øvrige afdelinger, der

er taget i brug før den 1. januar 1965, udgør bidraget i 1987

26,05 kr. pr. m2 bruttoetageareal. Bidragene indbetales med lige

store beløb for hvert af kvartalerne april, juli og oktober

1987.«.

5. I § 31 og § 43, STK. 1, ændres »12 pct.« til: »9 pct.«.

6. I § 31 og § 43, STK. 2, ændres »6 pct.« til: »4 pct.«.

7. I §§ 32 og 52 ændres »18 pct.« til: »13 pct.«.

8. I § 48, STK. 2, ændres »1986« til: »1987«.

9. I §§ 48, STK. 3, 63, STK. 3, 67, STK. 3 og 81, STK. 3, ændres

»kvota« til: »kvote«.

10. I § 54, STK. 1, 2. PKT., indsættes efter »1986«: », eller at et

tilsagn efter denne dato kun omfatter tilbygning til og mindre

ombygninger af en eksisterende bygning, jfr. § 62 b, stk. 2«.

11. I § 54 A, STK. 2, ændres »1984, 1985 og 1986« til: »1984, 1985,

1986 og 1987«.

12. Overskriften til KAPITEL 8 A, ændres til: »EJERLEJLIGHEDSOPDELING

AF VISSE AREALER«.

13. § 54 C ophæves.

14. § 59 affattes således:

Ȥ 59. Ejendommen skal forsikres mod brand i et forsikringsselskab,

der har Forsikringstilsynets tilladelse til at drive

bygningsbrandforsikringsvirksomhed.«.

15. I § 62 B, STK. 1, indføjes efter »1986«: », jfr. stk. 2.«.

16. Efter § 62 B, STK. 1, indsættes som nye stykker:

»STK. 2. Byggeskadefonden omfatter uanset tidspunkt for meddelelse

af tilsagn ikke tilbygning til og mindre ombygninger af en

eksisterende bygning, med mindre bygningen i forvejen er omfattet

af fonden.

Stk. 3. Ved om- og tilbygninger, der ikke er omfattet af stk. 2, skal

bygherren foranledige, at der foretages bygningsgennemgang samt

udfærdiges en rapport herom, inden der meddeles tilsagn efter §

48, § 63, § 67 eller § 81.

Stk. 4. Boligministeren fastsætter nærmere regler om bestemmelserne i

stk. 2 og 3.«.

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 5 og 6.

17. § 62 B, STK. 2 OG 3, der bliver stk. 5 og 6, ændres til: § 62 c,

stk. 1 og 2.

§§ 62 c-h bliver herefter §§ 62 d-i.

18. I § 62 C, STK. 1, der bliver § 62 d, stk. 1, ændres »§ 60 g, stk.

2« til: »§ 62 h, stk. 2«.

19. I § 62 F, STK. 2, der bliver § 62 g, stk. 2 indsættes efter

»afleveringstidspunkt«:

»,ved private andelsboliger dog senest på skæringsdagen for

byggeriets overgang fra anlæg til drift«.

20. I § 62 H, der bliver § 62 i, ændres »§ 62 g« til: »§ 62 h«.

21. I § 63, STK. 2, 1. OG 3. PKT. ændres »1986« til: »1987«.

22. I § 63 indsættes efter stk. 5 som nyt stykke:

»STK. 6. Er tilsagn givet til personer, institutioner, selskaber,

fonds eller lignende, som påtager sig at opføre en boligbebyggelse

med henblik på overdragelse til en andelsboligforening, kan

kommunalbestyrelsen efter byggeriets påbegyndelse kun godkende en

overdragelse til en andelsboligforening bestående af kommende

beboere.«.

23. § 67, STK. 2 affattes således:

»Tilsagn om statsstøtte kan gives til opførelse af indtil 3.000

værelsesenheder i finansåret 1987. Udnyttes bevillingskvoten i

finansåret 1986 ikke fuldt ud på grund af bortfald af tidligere

meddelte tilsagn, overføres et hertil svarende antal

værelsesenheder til et senere finansår.«.

24. § 69 affattes således:

»De i § 67 nævnte boliger kan tilvejebringes ved

1) integration i almennyttigt boligbyggeri, hvortil der ydes støtte i

medfør af § 48,

2) erhvervelse og ombygning af eksisterende ejendomme,

3) ombygning af eksisterende ejendomme, eller

4) nybyggeri.«.

25. I § 70, STK. 1, ændres »20 pct.« til: »15 pct.«.

26. § 70, STK. 3, 1. PKT., affattes således:

»Ved erhvervelse af boliger efter § 69 nr. 2 og 3, kan

boligministeren i særlige tilfælde godkende, at indestående

pantegæld overtages af erhververen eller bliver indestående i

ejendommen.«.

27. § 72, STK. 2, affattes således:

»Kommunens andel af rentebidraget udgør et beløb, der svarer til 10

pct. af det fulde rentebidrag på den del af indekslånet, der ved

lånets optagelse har pantesikkerhed inden for 80 pct. af

ejendommens værdi, jfr. § 60. Resten af rentebidraget betales af

staten.«.

Stk. 3 ophæves, og stk. 4 bliver herefter stk. 3.

28. § 73 A, STK. 1, affattes således:

»Boligministeren kan på statskassens vegne i hvert af studieårene

1984/ 85 - 1989/ 90 yde tilskud til nedbringelse af lejen i

kollegier, der i perioden fra 1. april 1946 til 31. marts 1982 har

fået tilsagn om statsstøtte til opførelse efter byggestøtte-,

kollegiestøtte- eller boligbyggerilovgivningen.«.

29. § 73 A, STK. 3, 3. PKT., affattes således:

»Der ydes tilskud med samme beløb i hvert af studieårene 1985/

86-1989/ 90.«.

30. I § 73 A, STK. 5, ændres »1987« til: »1990«.

31. I § 73 A, STK. 6, ændres »31. juli 1987« til: »1. august 1990.«.

32. Efter § 73 A indsættes:

»§ 73 b. Boligministeren kan på statskassens vegne meddele tilsagn om

statslån til dækning af indtil 15 pct. af de godkendte udgifter

til udbedring af byggeskader samt større ekstraordinære

renoveringsarbejder i kollegier/ ungdomsboliger, der har fået

tilsagn om statsstøtte til opførelse efter byggestøtte-,

kollegiestøtte- eller boligbyggerilovgivningen før 1. juli 1986, i

det omfang udgifterne ikke dækkes ved erstatninger eller gennem

forsikringer.

Stk. 2. Statens lån skal have oprykkende panteret efter indekslån.

Summen af stats- og indekslån kan udgøre indtil 100 pct. af de

godkendte udgifter, jfr. stk. 1. Statslånet er rente- og

afdragsfrit, jfr. § 70, stk. 2.

Stk. 3. Tilsagn om statslån efter stk. 1 afholdes af bevillingen til

lån til boliger for unge under uddannelse m.fl.

Stk. 4. Der ydes rentebidrag, afdragsbidrag samt garanti efter

bestemmelserne i §§ 72, 72 a, 72 b og 72 c.«.

33. I § 77, STK. 9, 2. PKT. ændres:

»nr. 45 af 28. januar 1983« til: »nr. 524 af 11. august 1986«.

34. § 81, STK. 2, affattes således:

»Tilsagn om statsstøtte kan gives til opførelse af indtil 1.000 lette

kollektivboliger i finansåret 1987«.

35. I § 96 ændres »1986« til: »1987«.

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1987.

Stk. 2. § 1, nr. 2 og 3 får først virkning fra den 1. juli 1987.

§ 3

Stk. 1. Beslutninger, der er truffet om lejlighedernes indvendige

vedligeholdelse og istandsættelse ved fraflytning efter § 10, stk.

2, i lov om boligbyggeri, jfr. lovbekendtgørelse nr. 80 af 3.

februar 1986, er fortsat gyldige. Efter den 30. juni 1987 anvendes

dog de i nærværende lovs § 1, nr. 2 og 3, indeholdte bestemmelser

i § 10, stk. 2, 5 og 6 samt § 10 a eller § 10 b ved de

vedligeholdelses- og istandsættelsesordninger, som selskabets

ledelse har besluttet efter henholdsvis § 10, stk. 3, og § 10,

stk. 4, i lov om boligbyggeri, jfr. lovbekendtgørelse nr. 80 af 3.

februar 1986.

Stk. 2. De almennyttige boligselskabers beslutninger i medfør af §

10, stk. 2, i lov om boligbyggeri, jfr. lovbekendtgørelse nr. 80

af 3. februar 1986, kan ændres efter reglerne i nærværende lovs §

1, nr. 2. Beslutning herom kan træffes, selvom ordningen ikke har

været i kraft i 5 år.

BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGET

ALMINDELIGE BEMÆRKNINGER

Lovforslaget indeholder for det offentligt støttede boligbyggeri i

det væsentligste følgende elementer:

I. Bevillingskvoter for 1987 for det offentlige støttede

boligbyggeri, d.v.s. almennyttigt boligbyggeri, ungdomsboliger,

private andelsboliger og lette kollektivboliger.

II. Ændret finansiering af ungdomsboliger.

III. Ændret finansiering af almennyttigt boligbyggeri.

IV. Ændring af boligselskabernes og beboernes rettigheder og

forpligtelser vedrørende vedligeholdelse af boligerne i boperioden

og istandsættelse ved fraflytning.

V. Forlængelse af de såkaldte pligtmæssige bidrag til

Boligselskabernes Landsbyggefond til også at gælde for 1987.

VI. Ændret finansiering af istandsættelsesarbejder, energibesparende

foranstaltninger og bygningsændringer på statsstøttede kollegier/

ungdomsboliger.

VII. Ændring i byggeskadefondens anvendelsesområde.

VIII. Rammebeløbet for ungdomsboliger vil administrativt blive hævet

med 15 pct.

Herudover indeholder lovforslaget mindre væsentlige ændringer,

hovedsagelig af redaktionel og præciserende karakter.

Ved ændringsforslag til forslag til finanslov for 1987 vil den

samlede investeringsramme for byfornyelse for 1987 blive foreslået

forhøjet fra 960 til 1.200 mill. kr.

AD I:

Lovforslaget indeholder forslag om bevillingskvoter for det støttede

byggeri for finansåret 1987, idet den gældende boligbyggerilov

ikke indeholder bevillingskvoter for tiden efter 1986. Den

samlede kvote for det støttede byggeri foreslås fastsat til 17.000

enheder i 1987, fordelt således:

Antal enheder Almennyttigt boligbyggeri 9.000 Andelsboliger 4.000 Ungdomsboliger (værelsesenheder) 3.000 Lette kollektiv boliger 1.000

Kvoten for almennyttigt boligbyggeri foreslås i lighed med 1986

fastsat til 9.000 boliger.

Kvoten for ungdomsboliger foreslås i forhold til 1986 forhøjet med

500 enheder til i alt 3.000 enheder, hvilket er begrundet i ønsker

om en yderligere indsats for at afhjælpe unges boligproblemer. Med

den samtidigt foreslåede ændring af byggeskadefinansieringen,

betyder denne kvoteforhøjelse, at antallet af nybyggede

ungdomsboliger øges med ca. 900 årligt.

På baggrund af erfaringerne med ungdomsboligbyggeriet må konstateres,

at det i 1982 fastsatte rammebeløb har vist sig at være for lavt.

Derfor vil rammebeløbet for ungdomsboliger blive forhøjet med 15

pct. med virkning fra 1. januar 1987. Som følge heraf vil lejen

blive forhøjet tilsvarende. For ungdomsboligprojekter, hvortil der

er meddelt tilsagn i 1986, men som først igangsættes i 1987, vil

rammebeløbet på igangsættelsestidspunktet blive lagt til grund,

hvilket vil være til fordel for den overvejende del af

1986-kvoten.

Andelsboligkvoten og lette kollektivboligkvoten foreslås uændret

fastsat til henholdsvis 4.000 og 1.000 boliger.

Som udgangspunkt for forhandlingerne mellem boligstyrelsen og

kommunerne om det 4-årige bevillingsprogram, foreslås følgende

vejledende bevillingskvoter for perioden 1988-90:

1988 1989 1990 Almennyttigt boligbyggeri 9.000 9.000 9.000 Andelsboliger 4.000 4.000 4.000 Ungdomsboliger (værelsesenheder) 3.000 3.000 3.000 Lette kollektiv boliger - -

Når der i perioden 1988-90 ikke er sat antal på lette

kollektivboliger, hænger det sammen med, at en ny

ældreboliglovgivning forventes at træde i kraft den 1. januar

1988. Der fremsættes forslag herom i begyndelsen af december 1986.

AD II:

Ungdomsboliger finansieres i dag med 20 pct. statslån og 80 pct.

indekslån. Til indekslånet ydes der rentebidrag, hvoraf staten

betaler 90 pct. og kommunerne 10 pct. Endvidere ydes der

afdragsbidrag til den del af indekslånet, der ligger mellem 50

pct. og 80 pct. af anskaffelsessummen. Afdragsbidraget betales

fuldt ud af staten.

Finansieringen foreslås ændret, således at statslånet nedsættes til

15 pct. og indekslånet forøges til 85 pct. Kommunernes andel af

rentebidraget fastholdes på det nugældende niveau. Staten betaler

således den fulde forøgelse af rentebidraget samt det forøgede

afdragsbidrag.

Finansieringsomlægningen får således ikke nogen huslejekonsekvenser

for lejerne.

AD III:

Almennyttige boliger finansieres idag med 18 pct. grundkapital, 80

pct. indekslån og 2 pct. beboerindskud. Staten betaler to

tredjedele af grundkapitalen (12 pct.) og kommunerne en tredjedel

(6 pct.). Til indekslånet ydes der rentebidrag, som staten dækker,

samt afdragsbidrag til den del af indekslånet, der ligger mellem

75 pct. og 80 pct. af anskaffelsessummen, ligeledes betalt af

staten.

Finansieringen foreslås nu ændret, således at grundkapitalen

nedsættes til 13 pct.,og indekslånet forøges til 85 pct. De 13

pct. grundkapital foreslås fordelt med 9 pct. til staten og 4 pct.

til kommunerne.

Staten betaler rente- og afdragsbidrag på den forøgede

indeksbelåning, således at finansieringsændringen ingen

huslejekonsekvenser får for lejerne.

AD IV:

Ved lov nr. 705 af 22.12.1982 om ændring af lov om boligbyggeri blev

der - bl.a. for at imødegå den kritik, der havde været rejst over

for boligselskabernes krav om istandsættelse ved fraflytning -

gennemført bestemmelser om vedligeholdelse og istandsættelse ved

fraflytning. Disse bestemmelser synes imidlertid ikke fuldt ud at

have medvirket til den forudsatte begrænsning af boligtagernes

udgifter ved fraflytning.

Bl.a. som følge heraf besluttede Boligselskabernes Landsforening i

eftersommeren 1985 at lade det tidligere udvalg om

fraflytningsreglerne i det almennyttige boligbyggeri genoptage sit

arbejde. Fraflytningsudvalgets arbejde resulterede i et oplæg, som

i januar 1986 blev udsendt til debat i landsforeningens kredse og

blandt medlemmerne i øvrigt. Efter en omfattende medlemsdebat har

Boligselskabernes Landsforening herefter i september 1986 vedtaget

og fremsendt et forslag til Boligministeren om revision af de

gældende regler om vedligeholdelse i boperioden og istandsættelse

ved fraflytning.

Nærværende lovforslag bygger på dette forslag. Ifølge lovforslaget

fastholdes valgfriheden for det enkelte boligselskab mellem de to

modeller, A- og B-ordningen. Der åbnes dog mulighed for, at der i

tilfælde, hvor det enkelte selskab måtte finde det

hensigtsmæssigt, kan ske overgang fra den nuværende ordning til

den anden hovedmodel, ligesom der vil kunne skiftes ordning efter

5 år.

Det vil tillige efter forslaget blive muligt for et selskab at have

forskellige ordninger i sine afdelinger, såfremt de beboervalgte

organer - fællesmødet i selvejende boligselskaber og

garantiselskaber og repræsentantskabet/ generalforsamlingen i

andelsboligforeninger - måtte ønske dette.

Stort set alle selskaber anvender i dag A-modellen. Kun godt 4 pct.

har vedtaget B-modellen. Den væsentligste forskel på disse to

modeller består i, at boligtageren ved A-modellen selv skal

vedligeholde lejligheden i boperioden, medens udgifterne til

vedligeholdelse i B-modellen afholdes af afdelingen af de midler,

boligtagerne har indbetalt hertil. Dette indebærer endvidere, at

der, hvor A-ordningen gælder, skal ske istandsættelse, når

boligtageren flytter, mens der normalt ikke ved B-ordningen skal

ske istandsættelse ved fraflytning. Efter A-ordningen overtager

selskabet (afdelingen) over højst en 10-årig periode gradvist

udgifterne til istandsættelsen, mens udgifterne til en eventuel

istandsættelse efter B-ordningen altid skal afholdes af

afdelingen.

Den vigtigste ændring i lovforslaget i forhold til de gældende regler

er, at der ved A-ordningen sker en reduktion af boligtagerens

forpligtelser til istandsættelse ved fraflytning. Den fraflyttende

boligtagers forpligtelser vil ifølge lovforslaget fremover

begrænses til alene at omfatte dækning af udgifter til en

normalistandsættelse, eventuelt afregnet i form af et NI-

(normalistandsættelses-) beløb.

En normalistandsættelse vil ifølge forslaget alene bestå i nødvendig

maling og tapetsering af vægge og lofter samt rengøring.

Såfremt der ud over en sådan normalistandsættelse ønskes gennemført

andre arbejder, f.eks. maling af træværk, afhøvling af gulve m.v.,

udføres disse arbejder for afdelingens regning. Boligtageren skal

dog altid - uanset om A- eller B-ordningen er gældende - betale

for udgifter, der skyldes misligholdelse, hvorved ifølge

lovforslaget forstås forringelse eller skader som følge af

fejlagtig brug, fejlagtig vedligeholdelse, eller uforsvarlig

adfærd, men altså ikke hvad der skyldes almindeligt slid og ælde.

For B-modellen foreslås ikke gennemført mere principielle ændringer,

da ordningen ikke i den forløbne tid har givet anledning til

større problemer.

Uanset hvilken ordning, der måtte være gældende i den enkelte

afdeling, vil en lejlighed i forbindelse med fraflytning fortsat

skulle synes for at konstatere, i hvilket omfang, der skal

gennemføres arbejder, som den fraflyttende boligtager vil skulle

betale.

For at sikre den fraflyttende boligtager et hurtigt overblik over

sine økonomiske forpligtelser i forbindelse med fraflytningen,

skal boligselskabet senest 2 uger fra den dato, hvor lejligheden

synes, give fraflytteren oplysning om omfanget af

normalistandsættelsen eller NI-beløbet ifølge A-ordningen,

eventuel misligholdelse, udgiften hertil samt om boligtagerens

andel af udgifterne.

For at udbrede kendskabet til de ændringer, der måtte blive

gennemført, og baggrunden herfor har Boligselskabernes

Landsforening besluttet at følge de nye regler op med en betydelig

informationsvirksomhed, der skal henvende sig til såvel

selskaberne og deres ledelser, den medarbejdergruppe, der

beskæftiger sig med syn af lejligheder, som til beboerne. Endelig

vil Boligministeriet (Boligstyrelsen) snarest muligt efter

forslagets eventuelle vedtagelse udstede en bekendtgørelse om

indholdet af de ændrede bestemmelser.

AD V:

I efteråret 1985 nedsatte Boligministeren et udvalg, som skal

overveje den almennyttige sektors fremtidige rolle på det samlede

boligmarked (John Winther-udvalget). Ifølge kommissoriet for

udvalgsarbejdet, som ventes afsluttet omkring udgangen af 1986,

skal blandt andet spørgsmålet om størrelsen og anvendelsen af de

pligtmæssige indbetalinger til Boligselskabernes Landsbyggefond

gøres til genstand for overvejelser. Indtil udvalget har afgivet

sin betænkning - og denne er udmøntet i eventuelle lovforslag -

skønnes det ikke hensigtsmæssigt at foreslå ændringer i den

gældende ordning for afdelingernes pligtmæssige bidrag til

Boligselskabernes Landsbyggefond. Derfor foreslås de gældende

bestemmelser om indbetaling for 1983-1986 forlænget til også at

gælde for 1987.

Det bemærkes, at indbetalingerne til Boligselskabernes Landsbyggefond

fra boligselskabsafdelinger, der er taget i brug før 1. januar

1970, ventes at andrage ca. 374 mill. kr. i 1986. Såfremt

forslaget vedtages, forventes et beløb af samme størrelsesorden i

1987. Hertil kommer bidrag på ca. 69 mill. kr. efter lovens § 23.

De nævnte midler anvendes dels til tilskud til delvis finansiering af

forbedringer og ombygninger i de indbetalende selskabers

afdelinger m.v., og dels til den fælles moderniseringsfond.

AD VI:

Ved tekstanmærkning nr. 2 på finansloven for 1986 har boligministeren

en bemyndigelse til inden for et beløb på 10 mill. kr. at yde

støtte i form af rente- og afdragsfri lån til istandsættelse,

energibesparende foranstaltninger og bygningsændringer m.v. på

statsstøttede kollegier/ ungdomsboliger.

Finansieringen af disse foranstaltninger foreslås ændret, således at

finansieringsformen svarer til nybyggeriets, dvs. med 15 pct.

statslån og 85 pct. indekslån med rentebidrag og afdragsbidrag

samt stats- og kommunal garanti.

Med denne finansieringsform vil en investering for en bebyggelse på

f.eks. 1 million kr. give anledning til en huslejeforhøjelse for

bebyggelsen som helhed på ca. 25.000 kr. årligt.

Boligministeriet påregner, at der vil være et finansieringsbehov på

25 mill. kr., svarende til at udgiften til grundkapital udgør 3,75

mill. kr. Ungdomsboligkvoten bliver derfor kun reduceret med 100

værelsesenheder, hvor de senere års kvotereduktion har ligget på

omkring 500 boliger (værelsesenheder).

AD VII:

For i rimeligt omfang at søge at begrænse Byggeskadefondens risiko

foreslås det, at tilbygning til og mindre ombygninger af en

eksisterende bygning ikke skal omfattes af fonden, med mindre

bygningen i sin helhed er omfattet af fonden. Baggrunden herfor

er, at det vil være meget vanskeligt at fastslå, om en skade

hidrører fra den oprindelige bygning eller fra om- og

tilbygningen.

Ved større ombygninger af eksisterende bygninger, vil der desuden

skulle foretages et »førsyn«, for at disse kan blive omfattet af

fonden. Ved »førsynet« foretages en tilstandsvurdering af

bygningen med henblik på at få konstateret, om bygningen er egnet

til den påtænkte ombygning. Virkningen af den foreslåede ordning

vil være, at der kun kan ydes støtte til de ombygningsprojekter,

hvor der er foretaget et »førsyn«. Baggrunden herfor er ligeledes

at begrænses fondens risiko.

De foreslåede ændringer vedrørende Byggeskadefondens dækningsområde

omfatter alt støttet byggeri efter boligbyggeriloven. Det vil sige

almennyttigt boligbyggeri, privat andelsboligbyggeri,

ungdomsboliger og lette kollektivboliger.

ADMINISTRATIVE OG ØKONOMISKE KONSEKVENSER

Forslaget forventes ikke at medføre større ændringer af den

offentlige administration.

Med hensyn til de udgiftsmæssige konsekvenser for stat og kommuner er

forslaget søgt tilrettelagt, således at de forskellige forslag

(kvoteforhøjelser, finansieringsomlægninger m.v.) set i SAMMENHÆNG

tilnærmelsesvis er udgiftsneutrale i 1987 og 1988 og kun medfører

begrænsede merudgifter i årene 1989 og 1990.

De enkelte forslags udgiftsmæssige konsekvenser for staten og for

kommunerne fremgår af nedenstående tabeller:

Oversigt over MERudgifter i forhold til FFL 87 for nedennævnte

ændringer:

Mill. kr. medio 87-priser 1987 1988 1989 1990 Kvoten for almennyttigt byggeri hæves fra 7.000 til 9.000 boliger 108 153 183 214 72 72 72 72 180 225 255 286 Rammebeløbet for 2.500 ungdomsboliger hæves med 15 pct.S 15 17 20 22 K - - - I alt 15 17 20 23 Kvoten for ungdomsboliger øges fra 2.500 enheder til 3.000 enheder (med forøget rammebe løb) 16 24 30 33 - - 1 2 I alt 16 24 31 35 Omlægning af støtten til istandsættelsesarbejder m.v. - 1 3 5 - - - I alt - 1 3 5 S 139 195 236 274 72 72 73 75 I alt 211 267 309 349

S = stat

K = Kommuner

Oversigt over MINDRE udgifter i forhold til FFL 87 for nedennævnte

ændringer:

Mill. kr. medio 87-priser 1987 1988 1989 1990 Finansieringsomlægning for almennyttigt byggeri MED forhøjet kvote 125 160 139 111 74 74 74 74 I alt 199 234 213 185 Finansieringsomlægning for ungdomsboliger MED forhøjet kvote og rammebeløbsforhøjelse 22 33 36 34 - - - I alt 22 33 36 34 I alt 147 193 175 145 74 74 74 74 221 267 249 219

S = stat

K = Kommuner

BEMÆRKNINGER TIL DE ENKELTE BESTEMMELSER

Til § 1

Til nr. 1

I forbindelse med Boligministeriets (i praksis Boligstyrelsen og

Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning)

administration af boligbyggerilovens regler om godkendelse af

salg, væsentlig forandring og pantsætning af almennyttige

boligselskabers ejendomme, er det i enkelte tilfælde konstateret,

at lovens § 3, stk. 5 ikke er overholdt. Boligministeriet skal

blandt andet give sit samtykke til frasalg af en ubebygget grund,

inden en ejendomshandel endeligt kan indgås. En slutseddel eller

et skøde skal derfor være betinget af Boligministeriets

godkendelse, og ansøgning om salg skal forelægges ministeriet

sammen med alle relevante oplysninger. Der er imidlertid

forekommet tilfælde, hvor disse betingelser ikke har været

opfyldt, eller hvor skødet er blevet tinglyst, inden ministeriet

fik salget forelagt, eller ministeriet kun ved en tilfældighed

blev opmærksom på, at en ejendomshandel havde fundet sted. Det er

blandt andet Boligministeriets opgave i forbindelse med

godkendelsesproceduren at vurdere, om salgssummen svarer til

værdien af ejendommen i handel og vandel. Hvis en ejendomshandel

er tinglyst og afsluttet, er Boligministeriet i realiteten

afskåret fra at foretage en egentlig behandling af sagen.

Tilsvarende gælder for godkendelse af udstedelse af pantebreve til

finansiering af forandringer m.v.

Forslaget indebærer, at tinglysningsdommeren pålægges en egentlig

pligt til at påse, at samtykket til salg eller pantsætning

foreligger. Da der i stk. 5 er opregnet en række tilfælde, hvor

udstedelse af pantebreve ikke kræver samtykke, indfører forslaget

for disse tilfælde et krav om, at pantebrevet indeholder en

erklæring fra boligselskabet om, at samtykke ikke er nødvendig.

Herved er det sikret, at selskabet er opmærksom på

godkendelsesreglerne inden endelig tinglysning. Forslaget svarer

til en bestemmelse om selskabers erhvervelse af fast ejendom i § 8

i lov om sommerhuse, campering m.v.

Til nr. 2

Lovforslaget viderefører hovedprincippet i den nuværende

lovbestemmelse om 2 hovedmodeller, det enkelte boligselskab kan

vælge imellem: A- og B-ordningen.

A-ordningen indebærer, at boligtageren selv sørger for den indvendige

vedligeholdelse af lejligheden samt betaler for istandsættelse ved

fraflytning. Udgiften til istandsættelse ved fraflytning aftrappes

over en højst 10-årig periode.

B-modellen minder meget om den ordning, der kendes fra det private

udlejningsbyggeri, hvorefter udlejeren - boligselskabet - har den

indvendige vedligeholdelsespligt, og hvor udgiften dækkes af de

midler, der indbetales af boligtageren på lejlighedens indvendige

vedligeholdelseskonto. Skal der ske istandsættelse ved fraflytning

afholdes udgiften af afdelingen over en dertil oprettet

fælleskonto.

Som nævnt i de almindelige bemærkninger bygger forslaget om de

ændrede regler om vedligeholdelse i boperioden og istandsættelse

ved fraflytning på det forslag, som Boligselskabernes

Landsforening har vedtaget herom, og som i det væsentligste

vedrører A-ordningen (lovforslagets § 1, nr. 3, vedrørende § 10

a).

Ifølge forslaget overtager afdelingen både ved A- og B-ordningen

pligten til vedligeholdelse og fornyelse af forskellige tekniske

installationer, der hidtil - ifølge lejeloven - som udgangspunkt

har påhvilet boligtageren. Som noget nyt foreslås endvidere, at

det enkelte boligselskab skal have mulighed for at ændre ordning.

Den vedligeholdelses- og istandsættelsesordning, selskabet

vedtager, er en del af boligkontrakten og vil ifølge forslaget

tilsidesætte eventuelle modstående kontraktsbestemmelser. Det

foreslås derfor samtidig, at en ordning skal have haft virkning i

mindst 5 år, før der kan ske overgang til en anden ordning.

Da de foreslåede regler iøvrigt indebærer et ændret indhold af

specielt A-ordningen - som er vedtaget i langt de fleste

selskaber, ca. 96 pct. - foreslås dog også, at den hidtidige

ordning efter den 1. juli 1987 skal kunne ændres, uanset at den på

ændringstidspunktet ikke har været i kraft i 5 år.

SYN OG PRISSÆTNING

Der vil fortsat i forbindelse med fraflytning skulle foretages syn af

lejligheden dels for at fastsætte omfanget af

normalistandsættelsen/ istandsættelsesbeløbet ved A-ordningen, og

- ved både A- og B-ordningen - for at konstatere, om der er sket

misligholdelse af lejligheden. Selskabets ledelse træffer den

nærmere beslutning om, hvem der forestår synet og prissætningen.

For hurtigst muligt at sikre den fraflyttende boligtager kendskab til

sine økonomiske forpligtelser i forbindelse med fraflytningen

foreslås, at fraflytteren senest 2 uger fra synet skal have

skriftlig oplysning om arbejdernes omfang og sin andel af

udgifterne. I det omfang, det overhovedet er muligt, bør

oplysningerne gives i forbindelse med selve synet, ligesom det

også skal tilstræbes, at fraflytteren i videst muligt omfang får

de nødvendige oplysninger om, hvorledes der skal forholdes ved

fraflytningen i forbindelse med synet, herunder også om

konsekvenserne af ikke at have oplyst den fremtidige adresse til

selskabet.

Pligten til at give prisoplysning skal være bindende for

boligselskabet, men fraflytteren må dog acceptere, at der ved den

endelige afregning kan være en overskridelse i forhold til den

oplyste andel af udgifterne denne skal afholde på indtil 10 pct.

Det er endvidere efter de almindelige erstatningsregler muligt for

selskabet at rejse krav i tilfælde af svig fra boligtagerens side.

Såfremt der opstår uenighed mellem boligtager og boligselskab, om

hvilke beløb boligtageren skal udrede i forbindelse med

fraflytningen, må sagen indbringes for domstolene.

Giver selskabet ikke oplysning om omfanget af de nødvendige arbejder

og udgifterne hertil inden for den angivne tidsfrist, bortfalder

selskabets krav om betaling af istandsættelsesudgifterne og

eventuelle misligholdelsesudgifter, medmindre der fra den

fraflyttende beboer ikke foreligger oplysning om den fremtidige

adresse.

MISLIGHOLDELSE

Ifølge forslaget bevares den nugældende regel om, at boligtageren

altid - uanset om A- eller B-ordningen gælder - skal afholde

samtlige udgifter som følge af misligholdelse. Som noget nyt

foreslås dog, at misligholdelse skal defineres i loven som

forringelser eller skader som følge af fejlagtig brug, fejlagtig

vedligeholdelse eller uforsvarlig adfærd.

UNDTAGELSER

Endelig bemærkes, at lovforslaget ikke finder anvendelse for blandede

beboelses- og erhvervslejemål som følge af disse lejemåls særlige

karakter. Boligselskabets og lejerens rettigheder og forpligtelser

må her fastlægges i forbindelse med lejekontrakten. Rene

erhvervslejemål vil heller ikke være omfattet af bestemmelserne.

For ungdomsboliger vil selskaberne fortsat kunne fastsætte særlige

regler, og boligselskaberne og kommunerne kan fortsat aftale,

hvilke regler der skal gælde for lejligheder, der udlejes til

kommunen som kommunale pensionistboliger.

OVERGANGSREGLER

Lovforslaget foreslås at skulle træde i kraft den 1. januar 1987,

således at boligselskaber og beboere fra dette tidspunkt kan

iværksætte de formelle procedurer for et eventuelt skift af

ordning. For at give beboerne, boligselskaberne og de

medarbejdere, der skal syne lejlighederne, mulighed for at få et

grundigt kendskab til indholdet af de ændrede regler foreslås dog

samtidig i lovforslagets § 3, at de nye regler for lejlighedernes

indvendige vedligeholdelse i boperioden og istandsættelse samt

selskabernes pligt til at overtage vedligeholdelse og fornyelse af

visse tekniske installationer m.v. først skal have virkning fra

den 1. juli 1987.

Den foreslåede overgangsbestemmelse i § 3 indebærer endvidere, at

selskaber, der ønsker det, kan fortsætte med den nugældende

ordning - tilpasset de nye regler - uden at træffe formel

beslutning herom.

Overgangsbestemmelserne skulle således både sikre, at der skulle være

tilstrækkelig tid for de enkelte selskaber til at træffe

beslutning om overgang til anden ordning i forbindelse med

nyordningens start,og at denne ordning kan tilpasses forholdene

omkring selskabets hidtidige ordning og regnskabsår.

Men uanset om selskabet beslutter at ændre ordning eller ej, vil de

nye regler for henholdsvis boligselskabernes og beboernes

rettigheder og forpligtelser vedrørende vedligeholdelse i

boperioden og istandsættelse ved fraflytning skulle finde

anvendelse fra 1. juli 1987. Boligtagere under A-ordningen, der

fraflytter en lejlighed efter denne dato, vil ikke kunne afkræves

beløb ud over, hvad der følger af loven, dvs. udgifter som følge

af misligholdelse samt udgifter til hel eller delvis dækning af

udgifterne til den tidligere nævnte normalistandsættelse.

Det skal endelig understreges, at de ændrede regler kun vedrører

vedligeholdelse og istandsættelse, herunder misligholdelse, i

forbindelse med fraflytning. Således vil eksempelvis

lejerestancer, retableringsudgifter i forbindelse med ændringer af

det lejede m.v. naturligvis fortsat kunne gøres gældende

uafhængigt af nærværende lovforslags bestemmelser.

Til nr. 3

AD § 10 A

Den foreslåede bestemmelse vedrører A-modellen.

VEDLIGEHOLDELSE I BOPERIODEN

Forslaget fastslår, at boligtageren i boperioden selv skal sørge for

og selv afholde udgifterne til at vedligeholde boligen med

hvidtning, maling, gulvbehandling og tapetsering.

I den nugældende lov er det anført, at boligen ved fraflytning skal

afleveres i en sådan stand, at den fremtræder »normalt

vedligeholdt«. Det har imidlertid vist sig at være vanskeligt

klart og entydigt at definere, hvad der forstås ved »normalt

vedligeholdt«. De foreslåede ændringer indebærer derfor i stedet,

at boligen ved fraflytning skal afleveres uden forringelser og

skader, som ikke skyldes almindeligt slid og ælde.

ISTANDSÆTTELSE VED FRAFLYTNING

Ved fraflytning af boligen skal der gennemføres en

normalistandsættelse, som kun kan omfatte nødvendig hvidtning,

maling og tapetsering af lofter og vægge samt rengøring. Således

skal flader, der ved indflytning var malet males, tapetserede

tapetseres etc., medmindre boligselskabet og boligtageren aftaler

en ændret overfladebehandling. Ønsker selskabet foretaget andre

istandsættelser af lejligheden, herunder eksempelvis afrensning af

opsat tapet, maling af træværk eller gulvbehandling, er udgifter

hertil boligtageren uvedkommende, medmindre de skyldes

misligholdelse.

Der er ikke i den nuværende bestemmelse en afgrænsning af de

arbejder, boligselskabet kan forlange udført under henvisning til,

at lejligheden ved fraflytning skal fremtræde normalt

vedligeholdt, og det har vist sig, at boligselskabernes praksis -

og dermed flytteregningerne - har været ganske forskellige.

Afdelingen skal som nu i løbet af en periode, der højst kan andrage

10 år, gradvist overtage boligtagerens udgift til istandsættelse

ved fraflytning.

Normalistandsættelse ved fraflytning skal i almindelighed altid

udføres, medmindre boligen for alle eller nogle af de pågældende

bygningsoverflader fremtræder nyistandsat.

For de afdelinger, der har vedtaget eller vedtager A-ordningen med

det såkaldte normalistandsættelsesbeløb, NI-beløb, betaler

boligtageren - efter tilsvarende regler - i stedet dette NI-beløb,

der er et af boligselskabet skønsmæssigt anslået beløb, svarende

til udgiften ved en normalistandsættelse. Beløbet stilles til

rådighed for den nye boligtager.

AD § 10 B

Bestemmelsen vedrører B modellen.

Der foreslås ikke større ændringer i de gældende regler. I

overensstemmelse med vedligeholdelsens omfang under A-ordningen

foreslås, at afdelingens pligt ligeledes kommer til at omfatte

gulvbehandling. Boligtagerne er fortsat ikke forpligtet til at

bekoste istandsættelse ved fraflytning, men hvis selskabet ønsker

dette foretaget, kan det ske ved, at afdelingen afholder udgiften

hertil. Midler hertil må i givet fald hensættes på en særlig konto

i afdelingens budget.

AD § 10 C

Bestemmelsen er en bemyndigelse til Boligministeren til at udfylde

lovgivningen og fastsætte nærmere detaljerede regler om

vedligeholdelses- og istandsættelsesordningerne.

Ud over det tidligere nævnte er det tanken i en bekendtgørelse at

fastsætte regler om beslutningsprocedure og kompetence i

forbindelse med skift af ordning. Det vil blive beboerne gennem et

fællesmøde for afdelingsbestyrelserne i de selvejende

boligselskaber og i garantiselskaberne og repræsentantskabet eller

generalforsamlingen i andelsboligforeningerne, der får kompetence

til at vedtage overgang til anden ordning, herunder også om der

skal kunne være forskellige ordninger i selskabets forskellige

afdelinger. I givet fald vil det i den enkelte afdeling blive

overladt til afdelingsmødet at træffe beslutning om overgang til

en ny ordning. Der vil tillige blive fastsat regler om afdelingens

og boligtagerens økonomiske forhold i forbindelse med overgang fra

en model til en anden. Herudover vil bl.a. boligselskabets og

boligtagerens rettigheder og forpligtelser vedrørende

vedligeholdelse og istandsættelse ved fraflytning blive uddybet,

herunder adgangen til, at vedligeholdelsesarbejder, når dette

skønnes hensigtsmæssigt, kan overtages af den enkelte afdeling som

turnusarbejder. En sådan bekendtgørelse vil danne udgangspunkt for

de vedligeholdelsesreglementer, som selskabets beslutninger

formentlig vil finde udtryk i.

Til nr. 4

Som anført i de almindelige bemærkninger foreslås, at reglerne om

indbetaling af de såkaldte pligtmæssige bidrag til

Boligselskabernes Landsbyggefond for afdelinger, der er taget i

brug før den 1. januar 1970 forlænges et år. Ved beregningen af

satserne for 1987 er anvendt samme beregningsmåde, som var

gældende for indbetalinger i perioden 1984-86. Reguleringen er

således sket på basis af den konstaterede udvikling i

byggeomkostningsindekset for montagebyggeri for juli måned.

Grundlaget for beregningen er bruttoetagearealet, således som dette

er fastsat i Boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 311 af 27. juni

1983 om beregning af arealet af boliger og erhvervslokaler.

Bidragene foreslås indbetalt i lige store beløb for årets 3 sidste

kvartaler. Herved sikres, at boligselskaberne kan overholde

reglerne om varsling af huslejestigninger i lov om boligbyggeri.

Til nr. 5-7

Som nævnt i de almindelige bemærkninger foreslås, at statens og

kommunernes udlån til Boligselskabernes Landsbyggefond til

videreudlån til nyt almennyttigt boligbyggeri (grundkapitalen)

nedsættes fra 18 pct. til 13 pct. af ejendommens værdi.

Grundkapitalen foreslås fordelt med 9 pct. fra staten og 4 pct.

fra kommunen.

I de tilfælde, hvor en kommune uden statens medvirken yder støtte til

et byggeri, nedsættes grundkapitalen tilsvarende til indtil 13

pct. af ejendommens værdi.

Til nr. 8

Bevillingskvoten for almennyttigt boligbyggeri foreslås for 1987

uændret fastsat til 9.000 lejligheder. Der henvises til de

almindelige bemærkninger.

Til nr. 9

Ændringen er af redaktionel karakter.

Til nr. 10

Som anført i forslagets nr. 16 foreslås, at tilbygning til og mindre

ombygninger af en eksisterende bygning ikke længere skal være

omfattet af byggeskadefondens dækningsområde, med mindre selve

bygningen i forvejen er omfattet. Det er derfor fundet nødvendigt

at lade de hidtil gældende regler om støtte til udbedring af

bygningsskader også omfatte almennyttigt byggeri, der som led i et

forsøg, jfr. lovens § 62 a modtager tilsagn om offentlig støtte

til tilbygning til og mindre ombygninger af en eksisterende

bygning, der ikke i forvejen er omfattet af byggeskadefonden.

Forslaget sikrer således, at der også vil kunne ydes støtte til

udbedring af bygningsskader, der måtte opstå i en eksisterende

bygning, hvortil der er givet støttetilsagn til tilbygning eller

mindre ombygninger efter den 30. juni 1986. Det er i

overensstemmelse med de gældende forældelsesregler dog en

betingelse herfor, at den eksisterende bygningkerne ikke er mere

end ca. 20 år.

Til nr. 11

I forbindelse med meddelelse af tilladelse til omprioritering efter

loven om omprioritering m.v. af en række boligafdelinger er det

forudsat, at afdelingerne skal ombygge store ledige lejligheder

til mindre lejligheder eller foretage miljøforbedrende

foranstaltninger med offentlig støtte efter § 54 a. Af praktiske

grunde kan en væsentlig del af ansøgningerne om støtte ikke nå at

blive færdigbehandlet i 1986, hvorfor ordningen foreslås udvidet

til også at gælde i 1987. Den samlede økonomiske ramme på 40 mill.

kr. ændres ikke. Forslaget indebærer, at der gives tilsagn til

opførelse af flere nybyggede almennyttige lejligheder i 1986 end

hidtil forudsat mod en tilsvarende reduktion i 1987.

Til nr. 12 og 13

Ved lov nr. 577 af 19. december 1985 om ændring af lov om

boligbyggeri blev der i § 54 d åbnet mulighed for, at ejendomme,

der ejes af almennyttige boligselskaber kan opdeles i

ejerlejligheder, såfremt en del af ejendommen anvendes til andet

end beboelse, og såfremt beboelsesarealet og de sædvanlige

fællesarealer for beboerne efter opdelingen udgør en fælles

ejerlejlighed. Der er herefter ikke længere behov for bestemmelsen

i § 54 c om udskillelse i en selvstændig fast ejendom af

lokaliteter, der ikke anvendes til beboelse.

Til nr. 14

Den ændrede formulering foreslås for at udelukke en teoretisk

mulighed for, at brandforsikring tegnes i et forsikringsselskab,

der betegner sig som et bygningsbrandforsikringsselskab, men som

kun er godkendt til anden forsikringsvirksomhed end

bygningsbrandforsikring.

Til nr. 15

Ændringen er af redaktionel karakter og skal ses i sammenhæng med nr.

16.

Til nr. 16

Efter formuleringen af § 62 b, stk. 1, er alt boligbyggeri, hvortil

der efter den 30. juni 1986 ydes offentlig støtte i medfør af

boligbyggeriloven, omfattet af Byggeskadefonden uanset, om der er

tale om nybyggeri, totalrenovering, tilbygning eller mindre

ombygninger.

For i rimeligt omfang at søge at begrænse Byggeskadefondens risiko

foreslås i stk. 2, at fonden ikke skal omfatte skader, der måtte

opstå i tilslutning til en gennemført tilbygning eller mindre

ombygning af en eksisterende bygning, med mindre bygningen i

forvejen i sin helhed er omfattet af fonden. Dette gælder uanset

tidspunktet for meddelelsen af tilsagnet. Hertil kommer

yderligere, at det i givet fald kan blive overordentligt

vanskeligt ved senere indtrufne skader at fastslå, fra hvilken del

af bygningen en skade hidrører. Efter forslaget vil

Byggeskadefonden herefter omfatte nybyggeri og større ombygninger

af en eksisterende bygning.

Som eksempler på fondens dækningsområde efter de foreslåede

bestemmelser kan nævnes:

Ombygning af en tagetage i et almennyttigt boligbyggeri til

ungdomsboliger vil kun være omfattet af fonden, såfremt den

eksisterende bygning allerede er omfattet af Byggeskadefonden. I

det omfang det almennyttige byggeri er opført inden for de sidste

ca. 20 år, vil dog også den ombyggede del være omfattet af

byggeskadebestemmelsen i lovens § 54, således som denne er

foreslået ændret i nr. 10. Denne ombygning vil altså ikke være

omfattet af fonden. Et projekt, der består dels af en større

ombygning af en bygning og dels af opførelse af en ny bygning, vil

efter det anførte være omfattet af fonden. I den situation, hvor

der på ejendommen (matriklen) er en bygning, der ombygges, samt

f.eks. et garageanlæg, der ikke ombygges, vil kun bygningen blive

omfattet. En større ombygning af en bygning, hvor f.eks. kælder

eller kvist dog ikke ombygges, vil være omfattet af fonden.

Det bemærkes, at bestemmelserne gælder både for ungdomsboliger, der

indrettes ved ombygning af eksisterende bygninger i medfør af § 67

og for almennyttige boliger, private andelsboliger og lette

kollektivboliger, der i medfør af forsøgsbestemmelsen i § 62 a

indrettes ved ombygning af eksisterende bygninger.

Rammebeløbet for projekter, der ikke er omfattet af Byggeskadefonden,

vil blive reduceret med 1 pct. som følge af, at der heller ikke

skal betales bidrag til fonden.

For yderligere at mindske fondens risiko er det i stk. 3 fundet

hensigtsmæssigt i forbindelse med en større ombygning af en

bygning at lade bygherren foranledige, at der foretages en

bygningsgennemgang (førsyn) af bygningen og udfærdiges en rapport

herom.

Det er hensigten med denne ordning at sikre, at bygningen er velegnet

til ombygning, og at de nødvendige arbejder til sikring af

projektets kvalitet efter ombygningen udføres. Rapporten skal

således danne grundlag for kommunernes tekniske sagsbehandling.

Endelig skal rapporten tilgå Byggeskadefonden.

I en bekendtgørelse vil der, jfr. forslagets stk. 4, blive fastsat

nærmere regler om udførelsen m.v. af dette såkaldte »førsyn«. Som

udgangspunkt tænkes fastsat bl.a. følgende retningslinier:

- Rapporten skal sigte på at belyse hele bygningens tilstand, såvel

hvad angår bygningsdele, der er tilgængelige for visuelt eftersyn,

som skjulte bygningsdele, samt angive hvilke arbejder, der skal

udføres, for at bygningen kan anses for at være i god og solid

stand..

- Bygningsgennemgangen skal udføres af fagfolk, som forudsættes at

have byggeteknisk fagkundskab og erfaring fra byggepraksis.

- Rapporten skal danne grundlag for kommunernes tekniske

sagsbehandling.

- De sagkyndiges erklæring forsynet med kommunalbestyrelsens

godkendelsespåtegning fremsendes til Boligstyrelsen. Det skal

fremgå af erklæringen, at bygningerne er i god og solid stand,

uden kendte svigt eller tegn på svigt i tilgængelige og skjulte

dele af bygningen samt, at bygningen findes egnet til den påtænkte

ombygning, når de arbejder, som fremgår af rapporten er udført.

- Kommunen sender rapporten til Byggeskadefonden.

- Udgifterne til rapporten afholdes af bygherren og indgår på samme

måde som øvrige projekteringsudgifter. Udgifterne skal således

afholdes inden for rammebeløbet.

- Det påhviler kommunen at påse, at de i rapporten nævnte nødvendige

arbejder udføres.

Til nr. 17

Ændringen er af redaktionel karakter.

Til nr. 18

Der er tale om en ændring af redaktionel karakter og om rettelse af

en korrekturfejl.

Til nr. 19

Den almindelige afleveringsfrist for bidraget til Byggeskadefonden er

på byggeriets afleveringstidspunkt.

Da dette afleveringstidspunkt kan give praktiske problemer for

andelsboligprojekter, der opføres i eget regi, er det fundet

hensigtsmæssigt at lade byggeriets overgang fra anlæg til drift

være seneste indbetalingsfrist for bidraget til Byggeskadefonden.

Til nr. 20

Ændringen er af redaktionel karakter.

Til nr. 21

Bevillingskvoten for private andelsboliger med offentlig støtte

foreslås uændret fastsat til 4.000 boliger i finansåret 1987. Der

henvises til de almindelige bemærkninger.

Til nr. 22

Hensigten med bestemmelsen er at sikre andelshaverne, dvs. de

kommende beboere af foreningens boliger, en reel indflydelse på

aftalegrundlaget mellem bygherren og andelsboligforeningen og

dermed deres boliger i de tilfælde, hvor andelsboligforeningen

ikke selv er bygherre.

Boligministeriet er bekendt med, at bygherrer i en række tilfælde har

overdraget projektet til en form for andelsboligforening, hvor

bygherren selv - og ikke de kommende andelshavere - har en

betydelig indflydelse. Herved opstår der risiko for en

interessekollision mellem bygherren og andelsboligforeningen, som

ikke findes at være i overensstemmelse med andelstanken.

Til nr. 23

Bevillingskvoten for ungdomsboliger foreslås forhøjet fra 2.500

værelsesenheder i 1986 til 3.000 værelsesenheder i finansåret

1987. For så vidt angår de økonomiske konsekvenser af forhøjelsen

af kvoten henvises til de almindelige bemærkninger.

Det foreslås endvidere, at der åbnes mulighed for, at projekter,

hvortil der gives tilsagn i 1986, og som opgives efter finansårets

udløb, kan udnyttes i et senere finansår.

Baggrunden herfor er, at der har foreligget tilfælde, hvor et

ungdomsboligprojekt er bortfaldet efter det pågældende finansårs

udløb med det resultat, at ungdomsboligkvoten utilsigtet er blevet

reduceret.

Der eksisterer en tilsvarende overførselsadgang vedrørende kvoten for

private andelsboliger.

Til nr. 24

Forslaget indebærer, at der tilvejebringes en ligestilling mellem de

forskellige former for ungdomsboligbyggerier. Baggrunden herfor

er, at det især i de mindre kommuner er meget vanskeligt at

fremskaffe ejendomme, der er velegnede til ombygning til

ungdomsboliger.

Det vil fortsat være hensigten, at de ungdomsboligbebyggelser, der

opføres med statsstøtte, ikke får karakter af kategoribebyggelser.

Bebyggelserne bør derfor højst omfatte 100 ungdomsboliger og helst

noget mindre.

Til nr. 25

Det foreslås, at statens grundkapitalindskud nedsættes fra 20 pct. af

ejendommens anskaffelsessum til 15 pct. Som følge heraf øges

indeksbelåningen til 85 pct. af anskaffelsessummen. Der vil i

konsekvens heraf blive fremsat forslag om ændring af

indekslåneloven, således at den maximale lånegrænse forhøjes til

85 pct.

Den foreslåede ændring vil ikke få indflydelse på lejen, men vil

bevirke øgede statslige udgifter for så vidt angår betaling af

rente- og afdragsbidrag.

Vedrørende de økonomiske konsekvenser heraf henvises til de

almindelige bemærkninger.

Til nr. 26

Ændringen er en konsekvens af den under nr. 24 foreslåede ændring.

Desuden er bestemmelsen ændret redaktionelt.

Til nr. 27

Forslaget indebærer, at kommunens andel af rentebidraget fastholdes

på det nugældende niveau, dvs. 10 pct. af rentebidraget på den del

af indekslånet, der ved lånets optagelse har pantesikkerhed inden

for 80 pct. af ejendommens værdi. Den ændrede finansiering

bevirker således ikke øgede kommunale udgifter, idet staten

betaler den forhøjelse af rentebidragsbeløbet, der er en følge af

den ændrede finansiering.

Til nr. 28-31

Det foreslås, at forlænge den nuværende ordning vedrørende tilskud

til nedbringelse af lejen i statsstøttede kollegier m.v. for en

3-årig periode. Samtidig foreslås, at ordningerne med kriselån og

henstandslån videreføres i samme periode.

Til nr. 32

Det foreslås, at den nuværende ordning, hvorefter der i de senere år

har været adgang til at anvende indtil 10 mill. kr. til ydelse af

rente- og afdragsfrie lån til ekstraordinær opretning af økonomien

og til nødvendige istandsættelsesarbejder, energibesparende

foranstaltninger på statsstøttede kollegier, afløses af en

finansieringsordning, der svarer til finansieringen af nye

ungdomsboliger.

Det bemærkes, at bevillingsproceduren opretholdes, således at

Boligstyrelsen modtager ansøgninger om støtte, der er anbefalet af

kommunen. Udbetaling af lån foretages af Kongeriet Danmarks

Hypotekbank og Finansforvaltning efter kommunens attestation af

arbejdets udførelse.

Den ændrede finansieringsmodel betyder, at udgifterne til de

omhandlede arbejder ikke som hidtil finansieres ved rente- og

afdragsfrie statslån, men på samme måde som indretning af nye

ungdomsboliger, ved en statslig grundkapital samt indekslån,

hvortil staten yder afdragsbidrag, og staten og kommunerne yder

rentebidrag samt garanti.

Den foreslåede ordning indebærer, at kommunerne inddrages i

finansieringen i form af betaling af en del af rentebidraget samt

i form af garantistillelse for en del af indekslånet.

For beboerne på kollegier/ ungdomsboliger vil forslaget i modsætning

til den nugældende ordning indebære en begrænset

huslejeforhøjelse, idet de skal betale ca. 21/2 pct. af de samlede

udgifter som afdrag. Dette skal dog sammenholdes med, at de rente-

og afdragsfrie statslån, der hidtil er blevet givet, i visse

tilfælde ikke har kunnet dække den fulde udgift til renoveringen,

hvorfor kollegiet/ ungdomsboliginstitutionen har måttet finansiere

de yderligere udgifter ved optagelse af realkreditlån (nominallån)

med deraf følgende huslejeforhøjelse.

Det bemærkes, at beboerne i almennyttigt boligbyggeri også bidrager

til finansieringen af byggeskader, jf. § 54 b i boligbyggeriloven.

Det beløb, der vil blive anvendt til den foreslåede ordning, vil i

lighed med, hvad der gælder i dag skulle kompenseres over

ungdomsboligkvoten. Boligministeriet skønner, at der vil være et

finansieringsbehov på op til 25 mill. kr. på årsbasis. Det vil

sige, at udgifterne til grundkapitalen vil udgøre ca. 3,75 mill.

kr. svarende til en reduktion på ungdomsboligkvoten for 1987 på

100 værelsesenheder. Til sammenligning skal nævnes, at de senere

års kvotereduktion har ligget på omkring 500 boliger

(værelsesenheder). Den statslige udgift til den foreslåede ordning

- med forøget anlægsaktivitet - vil således være væsentligt mindre

end hidtil.

Som hidtil vil ordningen omfatte kollegier/ ungdomsboliger, der har

fået tilsagn om statsstøtte efter byggestøtte-, kollegiestøtte-

eller boligbyggerilovgivningen.

I modsætning til den gældende ordning vil den foreslåede ordning kun

omfatte byggeskader og større ekstraordinære renoveringsarbejder,

idet det ikke er fundet hensigtsmæssigt, at lade opretning af

kollegiernes/ ungdomsboligernes økonomi finansiere over ordningen.

Forslaget forudsætter en konsekvensændring i indekslåneloven. Der

henvises til det samtidig fremsatte ændringsforslag til

indekslåneloven. Forslaget indeholder tillige en adgang til at

optage indekslån uden rente og/ eller afdragsbidrag til

renoveringsarbejder på kollegier/ ungdomsboliger.

Vedrørende de økonomiske konsekvenser henvises til de almindelige

bemærkninger.

Til nr. 33

Ændringen er af redaktionel karakter.

Til nr. 34

Bevillingskvoten for lette kollektivboliger foreslås uændret fastsat

til 1.000 boliger i finansåret 1987.

Til nr. 35

Som nævnt i de almindelige bemærkninger afventer fremsættelsen af

lovforslag om påligning af de såkaldte pligtmæssige bidrag efter

1987 afslutningen af et udvalgsarbejde under Boligministeriet. For

1987 henvises til lovforslagets nr. 4.

TIL § 3

Bestemmelsen indeholder regler om, hvorledes der skal forholdes ved

fraflytninger efter lovens ikrafttræden og giver boligselskaberne

mulighed for at beslutte ny vedligeholdelses- og

istandsættelsesordning, uanset at de nugældende regler ikke har

været i kraft i 5 år. Der henvises i øvrigt om bestemmelsens

indhold til bemærkningerne til § 1, nr. 2 og 3.

BILAG I dette bilag er (markeret med --/ og /-- ) indsat gældende

formulering af de bestemmelser, der berøres af lovforslaget

1. I § 3 indsættes efter STK. 5 som nyt stykke:

»STK. 6. Ved anmeldelse til tinglysning af et dokument om afhændelse

af en fast ejendom, der tilhører et almennyttigt boligselskab,

skal dokumentet være ledsaget af et samtykke efter stk. 5. Det

samme gælder for et pantebrev i en ejendom, der tilhører et

almennyttigt boligselskab, med mindre pantebrevet indeholder

boligselskabets erklæring om, at betingelserne for udstedelse af

pantebrevet uden samtykke er opfyldt, jfr. stk. 5, nr. 1-6. Hvis

samtykke eller erklæring ikke foreligger, sætter dommeren i

overensstemmelse med reglerne i tinglysningsloven en frist til

fremskaffelse af samtykket eller erklæringen.«.

Stk. 6 bliver herefter stk. 7.

2. § 10 affattes således:

»§ 10. Det påhviler selskabet at drage omsorg for, at selskabets

ejendomme og lejligheder holdes forsvarligt ved lige.

Stk. 2. Afdelingen foretager og afholder udgiften til vedligeholdelse

og fornyelse af låse, vand- og gashaner, el-afbrydere, wc-kummer,

cisterner, vaskekummer, badekar, køleskabe, komfurer,

vaskemaskiner og lignende installationer, medmindre forringelsen

skyldes boligtagerens forsømmelse.

Stk. 3. Selskabet træffer beslutning om, hvorvidt lejlighedernes

vedligeholdelse i boperioden og istandsættelse ved fraflytning

skal ske efter reglerne i enten § 10 a eller § 10 b. Det besluttes

samtidig, om der skal fastsættes ens regler for alle selskabets

afdelinger. De vedtagne regler gælder for samtlige boligtagere

uanset eventuelle modstående kontraktbestemmelser. Det kan ikke

ved fraflytning forlanges, at lejligheden afleveres i en bedre

stand, end den hvori den blev overtaget.

Stk. 4. Ændring af den efter stk. 3 vedtagne vedligeholdelses- og

istandsættelsesordning kan tidligst ske, når ordningen har været i

kraft i 5 år.

Stk. 5. Ved fraflytning gennemføres et syn af lejligheden, hvorunder

omfanget af boligtagerens forpligtelser efter stk. 6 og § 10 a

fastlægges. Underretter selskabet ikke senest 2 uger efter synet

boligtageren om istandsættelsesarbejdernes omfang, den anslåede

udgift og boligtagerens andel heraf, bortfalder selskabets

eventuelle krav mod boligtageren, medmindre denne er fraflyttet,

uden at give selskabet oplysning om den fremtidige adresse.

Overskridelser, der forhøjer boligtagerens andel af den anslåede

udgift med mere end 10 pct., er denne uvedkommende.

Stk. 6. Boligtageren skal uanset reglerne i §§ 10 a og 10 b afholde

samtlige udgifter som følge af misligholdelse, hvorved det lejede

er forringet eller skadet som følge af fejlagtig brug, fejlagtig

vedligeholdelse eller uforsvarlig adfærd af boligtageren,

medlemmer af dennes husstand eller andre, som boligtageren har

givet adgang til boligen.

Stk. 7. Selskabet kan uanset bestemmelsen i stk. 3 fastsætte særlige

regler om vedligeholdelse i boperioden og om istandsættelse ved

fraflytning af boliger, der er indrettet til unge under

uddannelse.

Stk. 8. Selskabet kan ved aftale med kommunalbestyrelsen fravige

bestemmelserne i stk. 2 og 3 for boliger, der udlejes til kommunen

og anvendes som kommunale pensionistboliger, jfr. kap. 12 i lov om

individuel boligstøtte.

Stk. 9. Reglerne om vedligeholdelse i boperioden og istandsættelse

ved fraflytning finder ikke anvendelse på hus eller husrum, der

helt eller delvis er udlejet til andet end beboelse.«.

--/

§ 10. Det påhviler selskabets ledelse at drage omsorg for, at selskabets ejendomme og lejlighederne holdes forsvarligt vedlige.

Stk. 2. Selskabet fastsætter inden den 1. januar 1984 for samtlige afdelinger nærmere regler om lejlighedernes indvendige vedligeholdelse og istandsættelse ved fraflytning efter bestemmelserne i enten stk. 3 eller stk. 4. Der skal fastsættes ens regler for alle selskabets afdelinger.

Stk. 3. Boligtageren har pligt til at vedligeholde lejligheden med hvidtning, maling og tapetsering og skal ved fraflytning aflevere lejligheden i en sådan stand, at den fremtræder som normalt vedligeholdt. Det kan dog ikke kræves, at lejligheden afleveres i en bedre stand end den, hvori den blev overtaget ved lejemålets indgåelse. Afdelingen overtager i løbet af en periode, der højst kan andrage 10 år, gradvis boligtagerens udgifter til lejlighedens istandsættelse ved fraflytning. Ved fraflytning inden udløbet af den fastsatte periode betaler boligtageren kun den del af istandsættelsesudgifterne, som på tidspunktet for lejemålets ophør ikke er overtaget af afdelingen. Selskabets ledelse fastsætter de nærmere regler om istandsættelse ved fraflytning.

Stk. 4. Afdelingen forpligter sig til at foretage indvendig vedligeholdelse af lejlighederne. Forpligtelsen vil tillige omfatte istandsættelse af lejlighederne ved fraflytning. De nødvendige midler til udførelse af vedligeholdelse og istandsættelse af lejlighederne tilvejebringes ved boligtagernes indbetaling af beløb til en vedligeholdelseskonto for hver lejlighed samt en fælleskonto til dækning af øvrige istandsættelsesarbejder i lejlighederne. Beløbene til disse konti fastsættes af selskabets ledelse efter drøftelse med afdelingsbestyrelsen til et årligt beløb pr. m2 bruttoetageareal.

Stk. 5. Hvis afdelingen påtager sig vedligeholdelsespligten efter stk. 4, kan boligtageren kræve, at der udføres vedligeholdelse af lejligheden med hvidtning, maling og tapetsering, når det er nødvendigt og udgifterne kan afholdes af det beløb, der er til rådighed på lejlighedens vedligeholdelseskonto.

Stk. 6. Boligtageren skal uanset reglerne i stk. 3-5 om det lejedes vedligeholdelse afholde samtlige udgifter som følge af, at der er forvoldt skade på det lejede ved uforsvarlig adfærd af boligtageren, medlemmer af dennes husstand eller andre, som boligtageren har givet adgang til det lejede.

Stk. 7. Selskabets ledelse skal inden den 1. juni 1983 på et fælles møde for afdelingsbestyrelserne have forelagt forslag til beslutning om, hvilken af de i stk. 3 eller i stk. 4 anførte regler der skal gælde for boligtagernes vedligeholdelsesforpligtelser. Reglerne vedtages endeligt af selskabets øverste myndighed. Beslutningen gælder for samtlige boligtagere uanset eventuelle modstående kontraktbestemmelser.

Stk. 8. Overskrides fristen i stk. 7, træffer selskabets øverste myndighed, eventuelt på baggrund af forslag fra afdelingsbestyrelserne, beslutning om gennemførelse af ændrede regler for indvendig vedligeholdelse og istandsættelse ved fraflytning. Er sådan beslutning ikke truffet inden 1. januar 1984, kan en boligtager, der flytter efter det nævnte tidspunkt, ikke afkræves udgifter ud over, hvad der følger af stk. 6.

Stk. 9. Selskabets ledelse kan uanset bestemmelsen i stk. 2 fastsætte særlige regler for den indvendige vedligeholdelse samt istandsættelse ved fraflytning af boliger, der er indrettet til unge under uddannelse.

Stk. 10. Selskabets ledelse kan ved aftale med kommunalbestyrelsen fravige bestemmelserne i stk. 3 for boliger, der udlejes til kommunen og anvendes som kommunale pensionistboliger, jfr. kap. 12 i lov om individuel boligstøtte.

Stk. 11. Boligministeren kan fastsætte nærmere regler om de i stk. 1-10 nævnte forhold.

/--

3. Efter § 10 indsættes:

»§ 10 a. Har selskabet efter § 10, stk. 3 truffet beslutning herom,

sørger boligtageren for og afholder udgiften til at vedligeholde

lejligheden med hvidtning, maling, tapetsering og gulvbehandling i

boperioden.

Stk. 2. Ved fraflytning af lejligheden gennemføres for boligtagerens

regning en normalistandsættelse, der omfatter nødvendig hvidtning,

maling og tapetsering af vægge og lofter samt rengøring. Selskabet

kan beslutte, at boligtageren i stedet betaler et af selskabet

fastsat hertil svarende normalistandsættelsesbeløb. Afdelingen

overtager i løbet af en periode på højst 10 år fra boligtagerens

overtagelse af lejligheden gradvis boligtagerens udgift til

normalistandsættelsen eller betaling af

normalistandsættelsesbeløbet. Ved fraflytning inden udløbet af den

fastsatte periode betaler boligtageren kun det beløb, som på det

tidspunkt, hvor lejemålet ophører, ikke er overtaget af

afdelingen.

§ 10 b. Har selskabet efter § 10, stk. 3 truffet beslutning herom,

vedligeholder afdelingen lejligheden indvendig med hvidtning,

maling, tapetsering og gulvbehandling i boperioden. De nødvendige

midler tilvejebringes ved boligtagerens indbetaling af et beløb

til en vedligeholdelseskonto for lejligheden. Beløbet fastsættes

af selskabets ledelse efter drøftelse med afdelingsbestyrelsen til

et årligt beløb pr. m2 bruttoetageareal. Boligtageren kan

forlange, at der udføres vedligeholdelse af lejligheden med

hvidtning, maling, tapetsering og gulvbehandling, når det er

nødvendigt, og udgifterne kan dækkes af lejlighedens

vedligeholdelseskonto.

Stk. 2. Selskabet fastsætter regler om istandsættelse ved

fraflytning. Udgiften hertil afholdes af de midler, der er hensat

på en fælleskonto for afdelingen.

§ 10 c. Boligministeren fastsætter nærmere regler om de forhold, der

er nævnt i § 10, § 10 a og § 10 b.«.

4. § 24, STK. 2, affattes således:

»STK. 2. I 1987 udgør bidrag efter stk. 1 11,65 kr. pr. m2

bruttoetageareal for afdelinger, der er taget i brug i perioden

fra den 1. januar 1965 og indtil den 1. januar 1970, samt for

tidligere ibrugtagne afdelinger, der har fået bevilget hel eller

delvis fritagelse for hidtidige bidrag. For øvrige afdelinger, der

er taget i brug før den 1. januar 1965, udgør bidraget i 1987

26,05 kr. pr. m2 bruttoetageareal. Bidragene indbetales med lige

store beløb for hvert af kvartalerne april, juli og oktober

1987.«.

--/

§ 24. Ud over eventuelle bidrag i henhold til § 23 yder afdelinger, der er taget i brug før den 1. januar 1970, bidrag til selskabets byggefond til indskud i Boligselskabernes Landsbyggefond til anvendelse efter reglerne i kap. 5. Bidrag ydes alene for boligareal.

Stk. 2. Bidrag efter stk. 1 udgør 5 kr. pr. m2 bruttoetageareal i 1983 og 10 kr. i hvert af årene 1984, 1985 og 1986 for afdelinger, der er taget i brug i perioden fra den 1. januar 1965 og indtil den 1. januar 1970, samt for tidligere ibrugtagne afdelinger, der har fået bevilget hel eller delvis fritagelse for hidtidige bidrag. For øvrige afdelinger, der er taget i brug før den 1. januar 1965, udgør bidraget pr. m2 bruttoetageareal 17,30 kr. i 1983 og 22,30 kr. i hvert af årene 1984, 1985 og 1986. Beløbene efter 1. og 2. punktum reguleres den 1. januar 1985 og den 1. januar 1986 på basis af den konstaterede udvikling i byggeomkostningsindekset for montagebyggeri for juli måned.

Stk. 3. Boligselskabernes Landsbyggefond kan bevilge fritagelse for indbetaling af den del af bidragene, der overstiger de i 1982 betalte bidrag, til afdelinger, der i de seneste 3 år har modtaget driftsstøtte fra fonden, samt til afdelinger, der modtager tilskud fra kommunen eller staten til nedbringelse af huslejen.

Stk. 4. Fondens påligning af bidrag efter stk. 1 skal ske så betids, at lejeforhøjelser kan varsles som anført i § 7,

Stk. 4.

/--

5. I § 31 OG § 43, STK. 1, ændres »12 pct.« til: »9 pct.«.

6. I § 31 OG § 43, STK. 2, ændres »6 pct.« til: »3 pct.«.

--/

§ 31. Udlånsmidlerne tilvejebringes ved stats- og kommunelån til fonden i medfør af kap. 6. Statslånene udgør 12 pct. af de belånte ejendommes værdi, jfr. § 60. Kommunelånene udgør 6 pct. af værdien.

§ 43. Tilsagn om statslån kan gives op til 12 pct. af den skønnede værdi af de ejendomme, til hvis opførelse fonden venter at yde lån. Lånenes endelige størrelse fastsættes ligeledes til denne procent af ejendommenes godkendte værdi efter fuldførelsen.

Stk. 2. Statslån kan kun ydes i det omfang, kommunen udlåner 6 pct. af værdien til landsbyggefonden til videre udlån til finansieringen, jfr. § 44. 2 pct. af værdien tilvejebringes ved indskud fra boligtagerne.

/--

7. I §§ 32 OG 52, ændres »18 pct.« til: »13 pct.«.

--/

§ 32. Lånet skal udgøre mindst 18 pct. af ejendommens værdi, jfr. § 60, og have oprykkende panteret efter lån i institutter, som er godkendt i medfør af lov om realkreditinstitutter, jfr. dog § 62. Summen af disse låns nettoprovenu og landsbyggefondens lån skal udgøre 98 pct. af ejendommens værdi.

§ 52 På samme vilkår som gældende for statsstøtte kan kommunalbestyrelsen yde garanti samt helt eller delvist rente- og afdragsbidrag til almennyttigt nybyggeri. Kommunens udlån til Boligselskabernes Landsbyggefond kan i sådanne tilfælde udgøre indtil 18 pct. af ejendommens værdi, jfr. § 60.

/--

8. I § 48, STK. 2, ændres »1986« til: »1987«.

--/

Stk. 2. Rentebidrag, afdragsbidrag og garanti kan ydes til indtil 9.000 lejligheder i finansåret 1986, jfr. dog § 54 b,

Stk. 1.

/--

9. I §§ 48, STK. 3, 63, STK. 3, 67, STK. 3 og 81, STK. 3, ændres

»kvota« til: »kvote«.

--/

Stk. 3. Meddeles der i et finansår ikke tilsagn om statsstøtte til det i stk. 2 anførte antal boliger, kan indtil 10 pct. af årets kvota tillægges kvoten for det følgende finansår.

/--

10. I § 54, STK. 1, 2. PKT., indsættes efter »1986«: », eller at et

tilsagn efter denne dato kun omfatter tilbygning til og mindre

ombygninger af en eksisterende bygning, jfr. § 62 b, stk. 2«.

--/

§ 54. Boligselskabernes Landsbyggefond kan i ganske særlige tilfælde med boligministerens tilladelse yde lån til udbedring af ekstraordinære bygningsskader i almennyttigt boligbyggeri, som ikke dækkes ved erstatninger eller gennem forsikringer. Det er en betingelse, at der til byggeriet er meddelt tilsagn om offentlig støtte inden 1. juli 1986. Udbedringsudgiften efter fradrag af erstatnings- eller forsikringsbeløb skal udgøre mindst 10 pct. af bygningsværdien inden skadens indtræden. Sidstnævnte betingelse kan dog fraviges ved byggeri, hvortil der er bevilget driftssikring i medfør af lov om midlertidig offentlig støtte til almennyttigt boligbyggeri og statsstøttede kollegier, og byggeri, hvortil der er givet tilladelse til omprioritering til indekslån eller bevilget støtte i medfør af lov om omprioritering m.m. af visse almennyttige boligafdelinger og om ændring af lov om realkreditinstitutter og lov om boligbyggeri.

/--

11. I § 54 A, STK. 2, ændres »1984, 1985 og 1986« til: »1984, 1985,

1986 og 1987«.

--/

Stk. 2. Lån efter stk. 1 kan ydes til byggeri, der har fået tilsagn om ofentlig støtte i perioden 1. januar 1965-31. marts 1975, eller som har modtaget driftsstøtte fra Boligselskabernes Landsbyggefond. Lån kan i finansårene 1984, 1985 og 1986 ydes inden for en samlet ramme på i alt 40 mill. kr.

/--

12. Overskriften til KAPITEL 8 A, ændres til: »EJERLEJLIGHEDSOPDELING

AF VISSE AREALER«.

--/ Kapitel 8 a UDSKILLELSE SAMT EJERLIGHEDSOPDELING af visse arealer

/--

13. § 54 C ophæves.

--/

§ 54 c. Boligministeren kan i særlige tilfælde meddele samtykke til, at lokaliteter, der ikke anvendes til beboelse, i en bygning under en almennyttig boligafdeling udskilles i en selvstændig fast ejendom, der ejes særskilt, såfremt dette skønnes nødvendigt for at sikre boligafdelingens fortsatte beståen som almennyttigt byggeri.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 kan kun finde anvendelse, når følgende betingelser er opfyldt:

1) Afdelingen skal have modtaget tilsagn om offentlig støtte inden den 1. juni 1975.

2) Der skal være konstateret et væsentligt økonomisk tab som følge af de pågældende lokaliteters betydelige størrelse og manglende mulighed for at udleje dem til en leje, der gør det muligt at afholde de udgifter, der er forbundet med driften af disse lokaliteter.

3) Det konstaterede tab skal være af en sådan størrelse, at det skønnes åbenbart urimeligt at kræve dette afviklet ved en forhøjelse af boligafgiften.

4) Boligselskabet skal forud for en udskillelse have indgået de nødvendige aftaler med indehavere af rettigheder over ejendommen.

Stk. 3. Boligministeren godkender i forbindelse med udskillelse efter stk. 1 de nærmere bestemmelser om ejendomsret til grunden, fælles bestanddele og tilbehør m.v. samt om fordeling af fællesudgifter.

Stk. 4. De nærmere bestemmelser om tinglysning af rettigheder over den opdelte ejendom dels i et boligafsnit og dels i et afsnit vedrørende øvrige lokaliteter fastsættes af justitsministeren.

/--

14. § 59 affattes således:

Ȥ 59. Ejendommen skal forsikres mod brand i et forsikringsselskab,

der har Forsikringstilsynets tilladelse til at drive

bygningsbrandforsikringsvirksomhed.«.

--/

§ 59. Ejendommen skal forsikres i et bygningsbrandforsikringsselskab, der har forsikringstilsynets tilladelse til at drive forsikringsvirksomhed.

/--

15. I § 62 B, STK. 1, indføjes efter »1986«: », jfr. stk. 2.«.

--/

§ 62 b. Byggeskadefonden er en selvejende institution, der har til formål at yde støtte til forbedring af skader, som har deres årsag i forhold ved opførelsen af byggeriet. Fonden omfatter byggeri, som modtager tilsagn om offentlig støtte efter § 48, § 63, § 67 eller § 81 efter den 30. juni 1986.

/--

16. Efter § 62 B, STK. 1, indsættes som nye stykker:

»Stk. 2. Byggeskadefonden omfatter uanset tidspunkt for meddelelse af

tilsagn ikke tilbygning til og mindre ombygninger af en

eksisterende bygning, med mindre bygningen i forvejen er omfattet

af fonden.

Stk. 3. Ved om- og tilbygninger, der ikke er omfattet af stk. 2, skal

bygherren foranledige, at der foretages bygningsgennemgang samt

udfærdiges en rapport herom, inden der meddeles tilsagn efter §

48, § 63, § 67 eller § 81.

Stk. 4. Boligministeren fastsætter nærmere regler om bestemmelserne i

stk. 2 og 3.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 5 og 6.

17. § 62 B, STK. 3, der bliver stk. 5 og 6, ændres til: § 62 c, stk.

1 og 2.

§§ 62 c - h bliver herefter §§ 62 d - i.

18. I § 62 C, STK. 1, der bliver § 62 d, stk. 1, ændres »§ 60 g, stk.

2« til: »§ 62 h, stk. 2«.

--/

§ 62. c. Fonden yder støtte efter regler, der fastsættes af boligministeren, til dækning af indtil 95 pct. af bygningsejernes udgifter til udbedring af byggeskader. Fonden kan dog gøre støtte betinget af, at bygningsejeren forpligter sig til at stille pantesikkerhed i det pågældende byggeri efter bestemmelserne i § 60 g, stk. 2.

/--

19. I § 62 F, STK. 2, der bliver § 62 g, stk. 2, indsættes efter

»afleveringstidspunkt«: »,ved private andelsboliger dog senest på

skæringsdagen for byggeriets overgang fra anlæg til drift«.

--/

Stk. 2. Bidraget for det enkelte byggeri udgør 1 pct. af den inden byggeriets påbegyndelse senest godkendte anskaffelsessum. Bidraget indbetales kontant senest på byggeriets afleveringstidspunkt.

/--

20. I § 62 H, der bliver § 62 i, ændres »§ 62 g« til: »§ 62 h«.

--/

§ 62 h. Realkreditinstitutter kan yde de indekslån, der er nævnt i § 62 g, stk. 1 og 2, efter samme regler, som i henhold til lov om indeksregulerede realkreditlån gælder for lån til opførelse af byggerier, hvortil der ydes rentebidrag.

/--

21. I § 63, STK. 2, 1. OG 3. PKT. ændres »1986« til: »1987«.

--/

Stk. 2. Tilsagn om statsstøtte kan gives til opførelse af indtil 4.000 andelsboliger i finansåret 1986. Udnyttes bevillingskvoten i et finansår ikke fuldt ud på grund af bortfald af tidligere meddelte tilsagn, overføres et hertil svarende antal boliger til et følgende finansår. Meddelelse tilsagn fra tidligere år, der bortfalder, overføres til 1986.

/--

22. I § 63 indsættes efter stk. 5 som nyt stykke:

»Stk. 6. Er tilsagn givet til personer, institutioner, selskaber,

fonds eller lignende, som påtager sig at opføre en boligbebyggelse

med henblik på overdragelse til en andelsboligforening, kan

kommunalbestyrelsen efter byggeriets påbegyndelse kun godkende en

overdragelse til en andelsboligforening bestående af kommende

beboere.«

23. § 67, STK. 2 affattes således:

»Tilsagn om statsstøtte kan gives til opførelse af indtil 3.000

værelsesenheder i finansåret 1987. Udnyttes bevillingskvoten i

finansåret 1986 ikke fuldt ud på grund af bortfald af tidligere

meddelte tilsagn, overføres et hertil svarende antal

værelsesenheder til et senere finansår.«.

--/

Stk. 2. Tilsagn om statsstøtte kan gives til opførelse af indtil 2.500 værelsesenheder i finansåret 1986.

/--

24. § 69 affattes således:

»De i § 67 nævnte boliger kan tilvejebringes ved

1) integration i almennyttigt boligbyggeri, hvortil der ydes støtte i

medfør af § 48,

2) erhvervelse og ombygning af eksisterende ejendomme,

3) ombygning af eksisterende ejendomme, eller

4) nybyggeri.«.

--/

§ 69. Boligerne skal fortrinsvis indrettes i forbindelse med almennyttigt boligbyggeri, der opføres med støtte efter reglerne i denne lov.

Stk. 2. Støtte efter dette kapitel kan efter samme retningslinjer som i stk. 1 ydes til erhvervelse og eventuel ombygning af bebyggede ejendomme med henblik på indretning af boliger som nævnt i § 67.

/--

25. I § 70, STK. 1, ændres »20 pct.« til: »15 pct.«.

--/

§ 70. Tilsagn om statslån kan gives op til 20 pct. af ejendommens værdi, jfr. § 60. Statens lån skal have oprykkende panteret efter indekslån. Summen af stats- og indekslån kan udgøre indtil 100 pct. af ejendommens værdi. Der ydes ikke kommunale lån til byggeri, der opføres med støtte efter dette kapitel.

/--

26. § 70, STK. 3, 1. PKT. affattes således:

»Ved erhvervelse af boliger efter § 69 nr. 2 og 3, kan

boligministeren i særlige tilfælde godkende, at indestående

pantegæld overtages af erhververen eller bliver indestående i

ejendommen.«

--/

Stk. 3. Ved erhvervelse og eventuel ombygning af bebyggede ejendomme efter § 69, stk. 2, kan boligministeren i særlige tilfælde godkende, at indestående pantegæld overtages af erhververen. Den samlede belåning, hvori sådan pantegæld medregnes efter kursværdi, må dog ikke overstige 100 pct. af ejendommens værdi, jfr. § 60.

/--

27. § 72, STK. 2, affattes således:

»Kommunens andel af rentebidraget udgør et beløb, der svarer til 10

pct. af det fulde rentebidrag på den del af indekslånet, der ved

lånets optagelse har pantesikkerhed inden for 80 pct. af

ejendommens værdi, jfr. § 60. Resten af rentebidraget betales af

staten.«.

Stk. 3 ophæves, og stk. 4 bliver herefter stk. 3.

--/

Stk. 2. Statens andel af rentebidraget udgør et beløb, der svarer til 90 pct. af det fulde rentebidrag.

Stk. 3. Kommunens andel af rentebidraget udgør et beløb, der svarer til 10 pct. af det fulde rentebidrag.

Stk. 4. Halvdelen af kommunens andel af rentebidraget fordeles i hovedstadsområdet mellem kommunerne i dette område efter reglerne om fordeling af boligstøtte i lov om individuel boligstøtte.

/--

28. § 73 A, STK. 1, affattes således:

»Boligministeren kan på statskassens vegne i hvert af studieårene

1984/ 85 - 1989/ 90 yde tilskud til nedbringelse af lejen i

kollegier, der i perioden fra 1. april 1946 til 31. marts 1982 har

fået tilsagn om statsstøtte til opførelse efter byggestøtte-,

kollegiestøtte- eller boligbyggerilovgivningen.«.

--/

§ 73 a. Boligministeren kan på statskassens vegne i perioden 1. august 1984-31. juli 1985 (studieåret 1984-85), samt i studieårene 1985-86 og 1986-87 yde tilskud til nedbringelse af lejen i kollegier, der i perioden fra 1. april 1946 til 31. marts 1982 har fået tilsagn om statsstøtte til opførelse efter byggestøtte-, kollegiestøtte- eller boligbyggerilovgivningen.

/--

29. § 73 A, STK. 3, 3. PKT. affattes således:

»Der ydes tilskud med samme beløb i hvert af studieårene 1985/ 86 -

1989/ 90.«

--/

Stk. 3. For hvert kollegium fastsættes et tilskud for studieåret 1984-85. Tilskuddet fastsættes under hensyntagen til antallet af boliger, disses størrelse og kvalitet samt de forventede driftsudgifters størrelse og art. Der ydes tilskud med samme beløb i studieårene 1985-86 og 1986-87. Boligministeren fastsætter nærmere regler for tilskuddets beregning.

/--

30. I § 73 A, STK. 5, ændres »1987« til: »1990«.

--/

Stk. 5. Tilbagebetaling af de særlige kriselån, der er ydet med tilslutning fra folketingets finansudvalg i finansårene 1975-76 og 1976-77 til kollegier, udsættes indtil 1. august 1987.

/--

31. I § 73 A, STK. 6, ændres »31. juli 1987« til: »1. august 1990«.

--/

Stk. 6. For kollegier, der med tilslutning fra folketingets finansudvalg har fået bevilget henstand med betaling af renter og afdrag på statslån, kan boligministeren forlænge henstandsperioden til 31. juli 1987.

/--

32. Efter § 73 A indsættes:

»§ 73 B. Boligministeren kan på statskassens vegne meddele tilsagn om

statslån til dækning af indtil 15 pct. af de godkendte udgifter

til udbedring af byggeskader samt større ekstraordinære

renoveringsarbejder i kollegier/ ungdomsboliger, der har fået

tilsagn om statsstøtte til opførelse efter byggestøtte-,

kollegiestøtte- eller boligbyggerilovgivningen før 1. juli 1986, i

det omfang udgifterne ikke dækkes ved erstatninger eller gennem

forsikringer.

Stk. 2. Statens lån skal have oprykkende panteret efter indekslån.

Summen af stats- og indekslån kan udgøre indtil 100 pct. af de

godkendte udgifter, jf. stk. 1. Statslånet er rente- og

afdragsfrit, jf. § 70, stk. 2.

Stk. 3. Tilsagn om statslån efter stk. 1 afholdes af bevillingen til

lån til boliger for unge under uddannelse mfl.

Stk. 4. Der ydes rentebidrag, afdragsbidrag samt garanti efter

bestemmelserne i §§ 72, 72 a, 72 b og 72 c«.

33. I § 77, STK. 9, 2. PKT. ændres:

»nr. 45 af 28. januar 1983« til »nr. 524 af 11. august 1986«.

--/

Stk. 9. Selskabet eller institutionen kan opsige lejemålet med 3 måneders varsel, når lejeren har fuldført sin uddannelse, eller de forudsætninger, hvorunder boligen blev udlejet ikke længere er opfyldt. § 87 i lov om leje, jfr. lovbekendtgørelse nr. 45 af 28. januar 1983, finder tilsvarende anvendelse.

/--

34. § 81, STK. 2, affattes således:

»Tilsagn om statsstøtte kan gives til opførelse af indtil 1.000 lette

kollektivboliger i finansåret 1987.«

--/

Stk. 2. Tilsagn om statsstøtte kan gives til opførelse af indtil 1.000 lette kollektivboliger i finansåret 1986.

/--

35. I § 96 ændres »1986« til: »1987«.

--/

§ 96. Forslag om påligning af bidrag efter § 24, stk. 2, fremsættes for folketinget i 1986. Bilag 2 Folketingets forhandlinger vedrørende lov om boligbyggeri FOLKETINGSåRET 1982-83 Lovforslag nr. 190 Fremsættelse F 9505 1. behandling F 10062 2. behandling F 12299 Ikke vedtaget Lovforslag nr. 216 Fremsættelse F 12368 1. behandling F 12531 Ikke vedtaget FOLKETINGSåRET 1983-84 (1. SAMLING) Lovforslag nr. 7 Fremsættelse F 73 1. behandling F 428 2. behandling F 1155 3. behandling F 1351 Loven stadfæstet 16. november 1983 (Lovtidende nr. 532) FOLKETINGSåRET 1983-84 (2. SAMLING) Lovforslag nr. 145 Fremsættelse F 3095 1. behandling F 3555 2. behandling F 6484 Loven stadfæstet den 6. juni 1984 (Lovtidende nr. 283) FOLKETINGSåRET 1984-85 Lovforslag nr. 184 Fremsættelse F 6290 1. behandling F 6876 Ikke vedtaget Lovforslag nr. 217 Fremsættelse F 8902 1. behandling F 9248 2. behandling F 10800 3. behandling F 11070 Loven stadfæstet den 6. juni 1985 (Lovtidende nr. 248) FOLKETINGSåRET 1985-86 Lovforslag nr. 29 Fremsættelse F 435 1. behandling F 770 2. behandling F 4098 3. behandling F 4647 Loven stadfæstet den 19. december 1985 (Lovtidende nr. 577) Lovforslag nr. 140 Fremsættelse F 5960 1. behandling F 6618 Ikke vedtaget Lovforslag nr. 255 Fremsættelse F 10757 1. behandling F 10949 2. behandling F 12153 3. behandling F 12504 Loven stadfæstet 4. juni 1986 (Lovtidende nr. 303)

Versioner

1. 1988-05-21