Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/198612K00111@1988-05-21/da

Indhold

1. Indledning

§ 1

I lov om rettens pleje, jf. lovbekendtgørelse nr. 567 af 1. september

1986, foretages følgende ændringer:

1. § 835, 3. pkt., ophæves.

2. I § 835 indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. Statsadvokaten kan give forsvareren pålæg om ikke at

videregive oplysninger om et vidnes bopæl til den tiltalte,

såfremt statsadvokaten under domsforhandlingen agter at fremsætte

begæring om rettens bestemmelse om, at denne oplysning ikke må

meddeles tiltalte, jf. § 848, stk. 3. Afgørelsen kan af

forsvareren indbringes for retten.«

3. I § 848 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. Retten kan på begæring bestemme, at et vidnes bopæl ikke må

oplyses for tiltalte, såfremt afgørende hensyn til vidnets

sikkerhed taler derfor og det må antages at være uden betydning

for tiltaltes forsvar.« § 2

Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende.

Oprindeligt fremsat lovforslag

Blad nr 263

§ 1

I lov om rettens pleje, jf. lovbekendtgørelse nr. 567 af 1. september

1986, foretages følgende ændringer:

I § 835 ophæves 3. PUNKTUM, og som nyt stykke indsættes:

»STK. 2. Når forsvareren har modtaget genpart af statsadvokatens

bevisfortegnelse, kan han uanset pålæg efter § 745, stk. 4, eller

§ 748, stk. 6, orientere tiltalte om identiteten af de vidner, der

er opført på bevisfortegnelsen, og om de forklaringer, de

tidligere måtte have afgivet under sagen. Orienteringen af

tiltalte om indholdet af vidnernes tidligere forklaringer skal ske

under iagttagelse af bestemmelsen i § 745, stk. 1, 3. pkt.«

§ 2

Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende.

BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGET

Ved lov nr. 321 af 4. juni 1986 blev der ved en ændring af

retsplejelovens § 848 gennemført et forbud mod anvendelse af

anomyme vidner under domsforhandlingen i straffesager. Der

henvises til Folketingstidende 1985-86, forhandlingerne sp. 730,

1959, 11300 og 11570 samt tillæg A sp. 1035, tillæg B sp. 1565 og

tillæg C sp. 737.

Ved samme lov blev det ved en tilføjelse til lovens § 835 bestemt, at

der, samtidig med at der meddeles forsvareren genpart af

statsadvokatens bevisfortegnelse, skal tilsendes tiltalte en

genpart af bevisfortegnelsen.

Den sidstnævnte del af lovændringen har i den forløbne tid givet

anledning til en betydelig kritik fra politiets side.

Formålet med bestemmelsen i § 835, 3. pkt., var at skabe fuldstændig

sikkerhed for, at tiltalte inden domsforhandlingen får oplysning

om identiteten af de vidner, der af anklagemyndigheden vil blive

ført imod ham. Dette vil nemlig være en forudsætning for, at

tiltalte i samråd med forsvareren kan forberede sit forsvar og i

den forbindelse tage stilling til, hvilke beviser han på sin side

ønsker at fremføre, således at forsvareren kan aflevere sin

bevisfortegnelse i overensstemmelse med reglerne i § 836.

Efter forslagsstillernes opfattelse er kritikken af den gennemførte

tilføjelse til § 835 overdreven.

Det principielle sigte med lovændringen i juni 1986 var at forbyde

anonymisering af vidner under domsforhandlingen i straffesager.

Dette blev som nævnt gennemført ved ændringen af § 848, og

allerede denne ændring skulle i sig selv indebære, at vidnernes

identitet skal fremgå af statsadvokatens bevisfortegnelse, og at

tiltalte skal orienteres om bevisfortegnelsens indhold. Da det er

op til den enkelte forsvarer at afgøre, hvorledes tiltalte skal

orienteres om bevisfortegnelsens indhold, ville orienteringen af

tiltalte derfor selv uden den samtidige ændring af § 835 kunne ske

ved, at forsvareren overlader tiltalte en kopi af

bevisfortegnelsen. Den selvstændige betydning af ændringen af §

835 ligger således i, dels at tiltalte efter denne bestemmelse har

krav på i alle tilfælde at få en skriftlig orientering om, hvilke

vidner anklagemyndigheden agter at føre imod ham, dels at

forsvareren i tidsrummet fra bevisfortegnelsens modtagelse til

domsforhandlingens begyndelse ikke gennem pålæg givet under

efterforskningen i medfør af § 745, stk. 4, eller § 748, stk. 6,

kan afskæres fra at orientere tiltalte om identiteten af

anklagemyndighedens vidner.

For forslagsstillerne er det mindre væsentligt, om tiltalte i alle

tilfælde skal have udleveret en genpart af statsadvokatens

bevisfortegnelse, eller om det skal overlades til forsvareren at

bestemme, hvorledes orienteringen af tiltalte skal ske. For at

imødekomme den kritik, bestemmelsen i § 835, 3. pkt., har givet

anledning til, har forslagsstillerne derfor fundet det rigtigst at

foreslå bestemmelsen ophævet, således at det ikke længere skal

være en pligt for anklagemyndigheden at sende tiltalte en genpart

af bevisfortegnelsen, men at det som før lovændringen skal være

tilstrækkeligt, at den sendes til forsvareren.

For at udelukke fejlfortolkninger i anledning af bestemmelsens

ophævelse må det imidlertid udtrykkeligt i loven fastslås, at

forsvareren ikke kan afskæres fra at oplyse vidnernes identitet

over for tiltalte. Det foreslås derfor, at der som § 835, stk. 2,

gennemføres en bestemmelse, som sikrer, at forsvareren, uanset

hvilke pålæg der under efterforskningen er givet ham i medfør af §

745, stk. 3, eller § 748, stk. 6, fra det tidspunkt, da han har

modtaget genpart af statsadvokatens bevisfortegnelse, kan

orientere tiltalte om identiteten af de vidner, der er opført på

bevisfortegnelsen, og om indholdet af de forklaringer, vidnerne

tidligere måtte have afgivet under sagen. Om orienteringen skal

gives mundtligt eller skriftligt, vil som anført være overladt til

forsvarerens afgørelse i de enkelte tilfælde. Når det i den

foreslåede bestemmelse præciseres, at orienteringen af tiltalte om

vidnernes tidligere forklaringer skal ske under iagttagelse af

bestemmelsen i § 745, stk. 1, 3. pkt., ligger der heri, at det som

hidtil kræver politiets eller, jf. § 746, rettens tilladelse at

udlevere politirapporter m.v. eller kopier heraf til tiltalte.

Regler om de såkaldte »forsvarerpålæg«, dvs. pålæg til forsvareren om

ikke at videregive til sigtede/ tiltalte oplysninger, som er

omfattet af pålægget, findes kun i retsplejelovens kapitel 67, som

vedrører efterforskningsstadiet. Det er fast antaget, at sådanne

pålæg bortfalder senest ved domsforhandlingens begyndelse, men at

de kan bortfalde eller begæres ophævet på et tidligere tidspunkt,

nemlig når hensynet til efterforskningen ikke længere gør det

nødvendigt, at de opretholdes. Det kan derfor meget vel tænkes, at

grundlaget for et sådant forsvarerpålæg er bortfaldet på et

tidspunkt, der ligger forud for forsvarerens modtagelse af

anklagemyndighedens bevisfortegnelse. Det er naturligvis ikke

hensigten med den som § 835, stk. 2, foreslåede bestemmelse at

forringe forsvarerens og tiltaltes retsstilling på dette punkt, og

bestemmelsen angiver således alene det seneste tidspunkt for

bortfald af pålæg til forsvareren om hemmeligholdelse for tiltalte

af vidnernes identitet og tidligere forklaringer.

Det må endelig præciseres, at der ikke med den foreslåede bestemmelse

tages stilling til, på hvilket stadium af sagen andre

forsvarerpålæg bortfalder eller kan kræves ophævet. Det ligger som

hidtil fast, at dette sker senest ved domsforhandlingens

begyndelse, men efter omstændighederne på et tidligere tidspunkt,

der ikke nødvendigvis er sammenfaldende med tidspunktet for

forsvarerens modtagelse af anklagemyndighedens bevisfortegnelse.

Versioner

1. 1988-05-21